Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 15.09.1998, Blaðsíða 10
10 -TIRSDAG 15. SEPTEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Ny formand for Fællesrådet - En guldmine i Kirkespirdalen er nok det meste realistisk bud på den næste mineraludvinding, siger Chr. Mejdahl NUUK(KK) - Fællesrådet vedrørende mineralske rå- stoffer i Grønland har fået ny formand. Den 58-årige gårdejer Chr. Mejdahl, Venstre, har over- taget posten efter landsstyre- formand Jonathan Motzfeldt, Siumut. Der er ikke mange i Grøn- land, der kender den nye for- mand for undergrunden, men Chr. Mejdahl har arbejdet med de grønlandske minera- ler siden 1990. Chr. Mejdahl driver gården »Haldrupgaard« ved Løgstør, og han har en kvægbesætning på de 82 hektar landbrugs- jord. Politik har spillet en stor rolle for Chr. Mejdahl, og han var borgmester i Løgstør, inden han kom i Folketinget ved valget i september 1987. Efter valget i december 1990 afløste han Ivar Hansen som Venstres medlem Fæl- lesrådet. På det tidspunkt kendte Chr. Mejdahl ikke meget til Grønland, men det var Venstres holdning, at partiet ville have en centralt placeret folketingsmedlem i Fællesrådet. Chr. Mejdahl har siden 1990 været næst- formand i Venstres folke- tingsgruppe. Fællesrådet holder normalt fire møder om året - to i Dan- mark og to i Grønland, så det er for Chr. Mejdahl blevet til en del rejser i Grønland op gennem 90’eme. Rolleskift I forbindelse med etablerin- gen af Råstofdirektoratet og hjemtagningen af råstoffor- valtningen den 1. juli har sta- ten og hjemmestyret aftalt et rolleskift. Sommerens arbejde i Kir- kespirdalen har givet opløf- tende resultater. Det er både den admini- strerende direktør for det norske mineselskab Mindex ASA Anders Hvide og pro- jektlederen fra det dansk/ grønlandske efterforsknings- selskab Nunaoil A/S John Petersen enige om. Til sammen danner Min- dex og Nunaoil selskabet Nalunaq I/S, hvor hver af de to parter ejer 50 procent. Som led i aftalen mellem selskaberne står Nunaoil for det praktiske efterforsk- ningsarbejde i Kirkespirda- len, og sommerens fejltakti- viteter kommer til at koste omkring 17 millioner kroner. Mindex betaler de første 11 millioner kroner, hvorefter Mindex og Nunaoil deler resten af udgifterne. I løbet af september eller begyndelsen af oktober vil sommerens feltarbejde i Kir- kespirdalen blive afsluttet. Det er de to parters hensigt at Siden Fællesrådets etable- ring lige efter hjemmestyrets indførelse i 1979 har forman- den været den siddende landsstyreformand, og for- valtningen har haft til huse i København. Den 1. juli blev rollerne byttet om. Forvaltningen bli- ver nu udøvet af Råstofdirek- toratet i Nuuk, og Fællesrå- dets formand skal fremover være et dansk folketings- medlem. Fællesrådet tæller fem fol- ketingsmedlemmer og fem landstingsmedlemmer plus en formand, som bliver ud- peget af dronning Margrethe. Det var en flot gestus overfor det nye hjemmestyre, da dronningen overraskende ud- pegede landsstyreformand Jonathan Motzfeldt som Fæl- lesrådets første formand. Stor enighed Nu er magtbalancen tippet over til dansk fordel i kraft af en dansk formand og fem menige danske medlemmer, men det ser Chr. Mejdahl ikke som et problem. - Som ny formand for Fæl- lesrådet vil jeg fortsætte det arbejde som Jonathan Motz- feldt og Lars Emil Johansen har startet på, siger Chr. Mejdahl til AG. - Fællesrådet vil også i fremtiden arbejde for at til- trække en varieret mineral- efterforskning til Grønland og sikre en eventuel udnyt- telse, som kommer det grøn- landske samfund til mest mulig gavn. - Vi har et godt samarbejde i Fællesrådet, og næsten alle beslutninger bliver vedtaget enstemmigt. Vi plejer at kun- lade et uafhængigt internati- onalt konsulentfirma gen- nemføre et forstudie, et så- kaldt pre-feasibility study, så snart resultaterne af somme- rens arbejdsprogram er ble- vet gennemgået. Dette forstudie kan måske føre frem til et egentlig løn- somhedsstudie, og hvis dette studie giver et positivt resul- tat, kan en guldmine i Kir- kespirdalen åbne om to til tre år. Der er altså stadigvæk en række afgørende hvis’er, som skal ende med et positivt svar, inden en egentlig guld- udvindelse kan begynde - og Grønland atter vil være et mineraludvindelse land. Den samlede forekomst af guld i Kirkespirdalen er dog af relativ mindre omfang. En mine, som udvinder eet tons guld om året, vil beskæftige omkring 40 personer og få en omsætning på 60 til 70 milli- oner kroner; alt efter den aktuelle guldpris. Aktiviteterne i denne som- mer i Kirkespridalen er fal- det på to felter. ne snakke os til en fælles holdning, og det er i hvert fald ikke partipolitiske inter- esser, som skiller os. - Alle 11 medlemmer har det samme mål: En udnyttel- se af de mineralske råstoffer på en måde, så den kommer til grønlandske samfund og ikke mindst den grønlandske økonomi mest muligt til gode. - Grønlands hovedindtægt kommer i dag fra fiskeriet, men det vil være en klar for- del at kunne sprede sin ind- tægter ud på flere områder. AG: - Har det nogen be- tydning, at formanden nu bor i Danmark og Råstofdirekto- ratet i Grønland? Chr. Mejdahl: - Nej, vi er jo aldrig længere fra hinan- den end den nærmeste tele- fon. Desuden kan jeg som formand sammen med de to næstformænd, Ruth Heil- mann, Siumut, og Helge Mortensen, Socialdemokrati- et, træffe en beslutning, som ikke kan vente til næste møde i Fællesrådet. Guldmine AG: - Hvor tror Du, at Grøn- land kan starte en udnyttelse af de mineralske råstoffer? Chr. Mejdahl: - Det er først til næste år, at Statoil- gruppen borer sit første hul på Fylla Banke, og det tager adskillige år at opbygge en olie- og gasproduktion fra grunden. Derfor tror jeg, at den næste mineralske aktivi- tet kan komme til at foregå i Kirkespirdalen. - Fællesrådet har i august holdt møde i Sydgrønland, og vi var også en tur i Kirke- spirdalen for at se, hvor langt Kemeboringer Det canadiske selskab Mid- west Drilling udførte i for- sommeren et boreprogram på 2.200 meter, og i begyndel- sen af august endnu et bore- program på 2.840 meter. I alt har canadierne foreta- get 27 boringer på til sam- men fem kilometer kemebo- ringer. Feltet, hvor forsommerens boreprogram fandt sted, dækker et område på 400 X 600 meter. - Næsten samtlige borehul- ler har bekræftet den rige guldmineraliserede åre, og hele ni af 19 huller har syn- ligt guld i borekernerne, siger den administrende di- rektør for Mindex ASA An- ders Hvide. - Et enkelt borehul har en skæring med 199 gram guld pr. tons fjeld over 2,8 meter. På 30 centimeter af denne skæring var der 1.020 gram guld pr. tons fjeld. Det er et tal, som er helt ekseptionelt, og som altså også kun holdt sig 30 centimeter. geologerne og entreprenører- ne var kommet med kemebo- ringer og den store tunnel ind i fjeldet. - Nu skal resultaterne af denne sommers boringer analyseres, men det dansk/ grønlandske efterforsknings- selskab Nunaoil A/S og det norske mineselskab Mindex ASA, som leder efter guld i Kirkespirdalen, har store for- ventninger til stedet. - Det bliver spændende for Fællesrådet at følge det vide- re arbejde i Kirkespirdalen, der kan blive det gennem- brud, som så mange leder efter i Grønland i disse år med stor efterforskningsakti- vitet. Ingen ændring Der er blevet talt meget om de to meget forskellige rå- stofaftaler, som Færøerne og Grønland har opnået. Mens Færøerne har foden på egen undergrund, skal den danske statskasse og den grønlandske landskasse dele de første 500 millioner kro- ner, som kommer ind i ind- tægter om året. Skulle Grøn- land komme i den gunstige situation, at de årlige indtæg- ter overstiger 500 millioner kroner, skal staten og hjem- mestyret aftale en ny forde- lingsnøgle. AG: - Er der grund til at ændre den grønlandske rå- stofaftale? Chr. Mejdahl: - Nej, der er næppe forhold i dag, som nødvendiggør en aktuel ændring af råstofaftalen. Selv om der er en hektisk efterforskningsaktivitet i Grønland, foregår der i dag ikke en udnyttelse af råstof- Resultateme af borehuller- ne i den nedre, højlødige zone af Nalunaq giver et ukorrigeret gennemsnit på 28,2 gram guld pr. tons fjeldt over en tykkelse på en meter, mens kanalprøver i overfal- den af den samme zone har et gennemsnit på 52,9 gram guld over en tykkelse på en meter. Baseret på analyser, udført af det svenske konsulentfir- ma Swedmine AB og det canadiske selskab H. A. Simons, mener Anders Hvi- de, at en tonnage på 300.000 tons fjeld med omkring 12 gram guld pr. tons fjeld vil gøre Nalunaq-forekomsten økonomisk rentabel af ud- nytte. Det forudsætter en guld- pris på 300 amerikanske dol- lar pr. ounce. Guldprisen, der oplever store svingninger i disse år, er i dag på 285 dol- lars pr. ounce. Tunnel Det danske entreprenørsel- skab Pihi & Søn borer i den- Chr. Mejdahl - Kalaallit Nunaanni Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqati- giinni siulittaasunngorpoq. Chr. Mejdahl - ny formand for Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. ferne i Grønland, og derfor er der heller ingen indtægter at dele mellem statskassen og landskassen. - Jeg håber, at der kommer en udnyttelse i gang, og det vil være godt for det grøn- landske samfund og den grønlandske økonomi, hvis indtægterne skule komme til at overstige 500 millioner kroner om året. - Så må vi til den tid sætte os rundt om bordet og for- handle en ny fordelingsnøgle på plads, siger Chr. Mejdahl. Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grøn- land holder sit næste møde til december i København. guldjagt ne sommer en 300 meter lang tunnel ind i fjeldet. Der har været stor interes- se for dette tunnelarbejde, og både den danske og den is- landske statsminister har be- søgte Kirkespirdalen, lige- som Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grøn- land i slutningen af august var inde i tunnelen. - Entreprenørfirmaet er nået 213 meter ind i fjeldet, siger Nunaoils projektleder John Petersen, der netop er vendt tilbage fra lejren i Kir- kespirdålen til Nunaoils kon- tor i København. - Ved hver sprængning samlet vi et tons fjeld, og i alt regner vi med at samle en prøve fra tunnelen på i alt 200 tons fjeld, som vi skal bruge i et oparbejdningsfor- søg. Op til 25 mand har arbej- det i guldgraverlejren i Kir- kespirdalen, og i sommerens løb har 12 nationaliteter været repræsenteret i lejren. Siunnersuisoqatigiinm ilaasortanngortut NUUK(KK) - Kalaallit Nu- naanni aatsitassat pillugu i- ngerlatsinerup nuunneqame- ranut atatillugu Kalaallit Nu- naanni Aatsitassat pillugit si- unnersuisoqatigiit ilaasorta- qamerat annertuumik allan- nguuteqarpoq. Siunnersuisoqatigiit aqqa- nilinnik ilaasortaqarpoq - tal- limat Kalaallit Nunaannit, tal- limat Danmarkimit siulittaa- sorlu dronning-imit toqqagaq. Ingerlatsinerup nuunne- qamerani Nuummilu Aatsi- tassat pillugit Allaffiup piler- sinneqamerani naalakkersui- sut ilaasortaasinnaajunnaar- put. Taamaammat Daniel Skifte, Atassut, Peter Grøn- vold Samuelsen, Siumut, aamma Marianne Jensen, Siu- mut, ilaasortaajunnaarput. Manna kalaallinit ilaasor- tanngorput inatsisartuni ilaa- sortat, siulittaasup tullia Ruth Heilmann, Siumut, kiisalu Peter Ostermann, Atassut, Otto Steenhildt, Atassut, Johan Lund Olsen, Inuit Ata- qatigiit, aamma Laannguaq Lynge, Siumut. Qallunaanit ilaasortan- ngorput folketingimi ilaa- sortat, siulittaasup tullia Hel- ge Mortensen, Socialdemo- kratiet. Martin Glerup, Soci- aldemokratiet, Vibeke Pe- schardt, Det radikale Ven- stre, aamma Per Stig Møller, Det konservative Folkeparti. Chr. Mejdahl, Venstre, naalakkersuisunut siulittaa- soq Jonathan Motzfeldt, Siu- mut, kingoraarlugu siulittaa- sunngorpoq. Suli Chr. Mejdahl-imut paarlatsissamik qallunaat a- komanni toqqaasoqanngilaq. Nye medlemmer af Fællesrådet NUUK(KK) - I forbindelse med hjemtagningen af for- valtningen af de mineralske råstoffer i Grønland er der også sket store ændringer i det politiske forum Fællesrå- det vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Fællesrådet består af 11 med- lemmer - fem fra Grønland, fem fra Danmark og en formand, udpeget af dronningen. I forbindelse med hjemtag- ningen af forvaltningen og etableringen af Råstofdirek- toratet i Nuuk er det bestemt, at landsstyremedlemmer ik- ke længere kan være medlem af Fællesrådet. Derfor har Daniel Skifte, Atassut, Peter Grønvold Samuelsen, Siu- mut, og Marianne Jensen, Siumut, trukket sig. Den grønlandske gruppe består nu af landstingsmed- lemmerne, næstformand Ruth Heilmann, Siumut, samt Peter Ostermann, Atassut, Otto Steenholdt, Atassut, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og Laannguaq Lynge, Siumut. Den danske grupe består af folketingsmedlemmerne, næst- formand Helge Mortensen, Socialdemokratiet, Martin Glerup, Socialdemokratiet, Vibeke Peschardt, Det radikale Venstre, og Per Stig Møller, Det konservative Folkeparti. Som ny formand afløser Chr. Mejdahl, Venstre, landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, Siumut. Der er endnu ikke valgt et dansk medlem som erstaning for Chr. Mejdahl. Opløftende resultater af sommerens Feltsæsonen 1998 i Kirkespirdalen er ved at være slut - Nu går arbejdet videre i laboratoriet og ved regnemaskinen KIRKESPIRDALEN(KK) -

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.