Atuagagdliutit - 06.10.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 6. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiiiersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Nunap iluaqutissaanik
TUNINIAASARFINNI pissutsit ineriartomermut aalaja-
ngiisuutikkumanngikkaanni pingaarnersiuisoqartariaqar-
poq. Soorlu assersuutigalugu inuiaqatigiit ineriartomerat
pissusiviusunit aqunneqassanngippat - piniamermit, sulif-
fimmit, atuakkersomermit, atuarfimmit ilinniartitaanermillu
- taava inuiaqatigiit ineriartomissaat pillugu politikerit poli-
tikeqamissaminnik aalajangiisaqariarput, taamaalillutillu
politikerit pingaamersiuisussanngorput. Aningaasat tungaa-
sigut qanoq iliuuseqartoqassava? Kikkut tapersersomerussa-
vavut? Allarpassuillu.
Apeqqutit taamaattut - assigisaallu untritilippassuit - poli-
tikerinut navianartuupput. Nuanninngilaq allat allanit salliu-
tinneqamissaat, pisariaqarlunili ineriartoraeq nammineerlu-
ni aqunniassagaanni.
Aammalu suut tamaasa anguniassagaanni.
Taamaattumik politikikkut suliassat suliamiit suliamut
saqqummiunneqartarput. Apeqqutit ataasiakkaat qaqutigu-
innaq aaqqissuussanut annerusunut ilanngunneqartarput.
Aammami taamaaliortariaqanngillat, pissusiviusutigut poli-
tikerit pingaamersiuinissaq piumaneq ajormassuk, aaqqiis-
sutaagallartussanilli aalajangiisarlutik.
PISSUTSIT ILAANNIK tigusilaarluni allanik ilalaarlugit,
tamatumalu kingunerisaanik suut tamarmik ajorluinnartu-
mik ingerlalersarput. Suliniutit ataqatigiissitsisussat amigaa-
taanngikkaluarput. Kipisuitsumik ataatsimeersuartoqartuar-
poq. Annertoorsuamik akisoorsuamillu ataatsimeersuartit-
sisoqartarpoq, kisiannili qaqutiguinnaq pissusiviusunik saq-
qummiussisoqartarpoq. Saqqummiussisoqarpallu amerla-
nertigut taakku politikikkut sulinermut ilanngunneqameq
ajorput.
Kommunet nutaamik aaqqissuunneqamissaannut ataatsi-
miititaq isumaliutissiissummini takorluukkanik pissanga-
nartorpassuamik saqqummiussivoq, ukiullu arlallit matuma
siorna isumaliutissiissut Inatsisartunut tunniunneqaralu-
artoq, manna tikillugu inatsisiliomissamut taasariaqartumik
suliniuteqartoqarsimanngilaq. Kisiannili isumaliutissiissut
kommuneqarfiit kattuffianni arlaleriarluni oqallisigineqar-
tarsimavoq, kisiannili manna tikillugu innuttaasut allan-
nguutinik takusaqarsimanngillat.
Isumaliutissiissutit nalunaarusiallu imaaginnavissut sulia-
rineqartarput - assersuutigalugu takomariartitsineq pillugu
nassuiaat (ullumikkut aviisimi qupp. 8-imi aamma 9-mi atu-
ameqarsinnaasoq) aamma angallanneq pillugu nalunaarusi-
aq (qupp. 6) - kisiannili tamakku pissutsinut annertunerusu-
nut ilanngunneqameq ajorput, politikikkut pissutsinut an-
nertunerusunut, taamaattumik najugaqarfiit ataasiakkaat qe-
qertatut allanit tikinneqameq ajortutut ineriartorput, silarsu-
armut avatangiisiminnut atassuteqaratik.
Tamanna pilersaarusiomermut aamma inuiaqatigiit ineri-
artortinneqarneranni pingaarnersiuinermut annertuumik
ajomartorsiortitsivoq. Tamannali qanoq iliuusseqarfigissa-
varput. Politikikkut annertunemsumik anguniakkat sulissu-
tigisariaqarpavut?
QAAMI. Aap, tamanna kissaatiginaannanngilaq, pisariaqar-
luinnarlunili, siunissami pisuussutitta inuussutiginissaat ne-
riuutigissagutsigu. Annertunemsumik Kalaallit Nunaannut
politikeqameq pigisariaqarparput, tamatumunngalu inuia-
qatigiit ineriartortinneqamerat naleqqussameqassaaq. Ilisi-
masariaqarparput pissutsit ilaanni ima imalu isiorutta, taava
pissutsit ilaanni ima imalu pisoqassaaq.
Assersuutissat ilagaat angallannermut tunngassuteqartut,
angallasseriaatsit marluk suli atorlugit ingerlatsigatta, ilaa-
nermut akit piinnamagit unammillertut, aammali pisortanit
tapiissuteqartoqamissaa unammilliutigalugu.
Unammillemeq ajunngitsuuvoq, iluaqutaanngilarli tama-
tumunnga atatillugu suliffiit unammillertut landskarsimit
aningaasarpassuamik tapiiffigisassagaanni. Taava qular-
naassavarput tamatuma kingunera alasoorujussuussammat,
pissusissamisoorani aammalu ajorluinnassalluni.
Angallannemp tungaatigut, allat assigalugit, ilisimasaria-
qarparput qanoq ililluta naammaginartumik naleqqussassa-
nerluta akikinnerpaaq anguniarlugu. Periaaseq taamaattoq
qanoq isikkoqassanersoq ilisimanngilarput, ajomartorsiut
sulissutigitinnagu, kisiannili tamanna ullumildcomit pisa-
riinnerujussuarmik ingerlanneqarsinnaassaaq. Maannakkul-
lu suliniutit aallartinneqartariaqarput.
SUUT TAMARMIK pitsanngussappat politikikkut ineriar-
tomermut pingaamertut anguniagaqassagutta. Aap, sooru-
nami. Soorunami tamatumani naatsorsuutigalugu atomis-
saasa ilisimanissaat, aalajangersinnaanerlu tunuarsimaarfi-
ginagu, aalajangiisoqassammat nunap iluaqutissaanik, ta-
matumani eqqarsaatiginagit najugaqarfinni inuillu nammin-
neq soqutigisaasa iluaqutaalemissaat.
Quppemeq 8-mi aamma 9-mi takomariartitsineq pillugu
nassuiaatip oqaaseqaateqarfigineqamera atuamk.
Til landets bedste
NÅR MAN ikke vil lade markedskræfterne bestemme ud-
viklingen, så må man lære at prioritere. Altså hvis for
eksempel befolkningsudviklingen ikke skal styres af de
naturgivne omstændigheder - fangst, arbejde, bolig, skole og
uddannelse - så må politikerne fastlægge en politik for
befolkningsudviklingen, og det betyder, at de skal priorite-
re. Hvor skal der sættes ind økonomisk? Hvem skal vi støt-
te mest? Og så videre. Sådanne spørgsmål - og de hundre-
de andre af samme skuffe - er farlige for politikerne. Det er
ubehageligt at skulle vrage nogle frem for andre, men det er
nødvendigt, når man selv vil styre udviklingen.
Og når man desuden så gerne vil det hele.
Det er derfor, politikerne tager sager op sag for sag. Sjæl-
dent indgår emnerne for de enkelte sagsbehandlinger i en stør-
re struktur. Og det behøver de jo heller ikke, når politikerne i
virkeligheden ikke vil prioritere, men hellere lappe sig igen-
nem det hele. Det er det, der sker, når de mangler overblik.
SÅ tager de nemlig lidt af det ene og lidt af det andet, og resul-
tatet bliver, at det kommer til at gå ad Pommern til. Det er
ellers ikke fordi der mangler initiativer, som burde kunne sam-
le trådene. Der holdes konferencer i én uendelighed. De er sat
stort op og koster en masse penge, men det er langt fra altid,
der kommer noget reelt ud af dem. Og gør der, sker der som
regel det, at de ikke bliver indarbejdet i det politiske arbejde.
Kommunalreformkommissionens betænkning var fuld af
spændende visioner, og selvom det er adskillige år siden,
den blev afleveret til Landstinget, er den endnu ikke udmøn-
tet i noget væsentligt praktisk. Betænkningen har dog flere
gange leveret stof til diskussioner i kommunernes landsfor-
ening, men endnu har den brede offentlighed ikke set tegn
på forandringer.
Betænkninger og rapporter bliver produceret i læssevis -
som for eksempel turismeredegørelsen (dagens avis side 8
og 9) og trafikrapporten (side 6) - men ofte bliver de ikke
placeret i en større sammenhæng, en overordnet politisk
sammenhæng, og derfor udvikler de enkelte samfundsområ-
der sig som isolerede øer, der ikke har kontakt med omver-
denen.
Det giver betydelige vanskeligheder for planlægning og
for prioriteringen af samfundsudviklingen. Men hvad skal vi
egentlig gøre ved det? Skal vi ligefrem til at arbejde med
overordnede politiske målsætninger?
GERNE. Ja, det er ikke bare ønskeligt, men uundgåeligt
nødvendigt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at leve af
vore egne ressourcer i fremtiden. Vi skal have en overordnet
grønlandspolitik, som al samfundsudvikling skal tilpasses.
Vi må vide, at når vi gør sådan og sådan på et område, ja så
sker der følgeligt det og det på andre.
Et eksempel er trafikområdet, hvor vi fortsat arbejder med
to trafiksystemer, der ikke bare konkurrerer på billetpriser-
ne, men samtidig konkurrerer om tilskuddene fra det offent-
lige.
Konkurrence er en god ting, men ikke når man samtidig
deler rundhåndet ud af landskassestøtte til de konkurrerende
virksomheder. Så er vi nemlig sikre på, at resultatet bliver
dyrt, irrationelt og rimeligvis også dårligt.
På trafikområdet, som på alle andre, har vi brug for at
vide, hvordan vi indretter os på en rimelig måde til den bil-
ligste pris. Hvordan det system kommer til at se ud, har vi
ingen anelse om, så længe, vi ikke har arbejdet med proble-
met, men det skal være betydelig mere rationelt end det er i
dag. Og der må tages initiativ til det nu.
VIL ALTING så bliver bedre, hvis vi skaber overordnede
referencer til den politiske udvikling? Ja, naturligvis. Forud-
sat at man kan finde ud af at bruge dem og ikke viger tilba-
ge for en nøgtern beslutningstagning, hvor afgørelserne
træffes til landets bedste og ikke til fordel for lokale eller
ligefrem personlige interesser.
Læs også kommentaren til turismeredegørelsen på side 8 og 9.
Lone Madsen
ajunaartoq
(LRH) - Tusagassiortoq,
atuakkiortoq minnerunn-
gitsumillu qajartorumatooq
Lone Madsen sapaatip
akunnera kingulleq pinga-
sunngomermi qajaavoq.
39-nik ukiulik Lone Mad-
sen Nunatsinni qaannamik
ilisimasassarsiortarnerpas-
suarmini piareersarluartar-
nermigut ilisarisimaneqar-
poq. Taamaattorli qaanna-
mik angalaamermini nuan-
narisami ilaanni ajunaarpoq.
Lone Madsen-ip »Qajak-
ekspedition ’98« sivisuumik
piareersarpaa, Tasiilamit
aallarlutik Nanortalimmut
apuuttussaallutik.
Pingasunngornermi 30.
september »Qajak-ekspedi-
tion ’98«-imi ingerlaaqatigi-
it, Lone Madsen aamma
Tore Sivertsen, anorersuup
tassanngaannaq pitorartup
pakasarpai, piffissap sivik-
itsuaqqap ingerlanerinnaani
50 knob angullugu sakkor-
tussuseqalersoq. Qajartortut
maluullutik kinngunaveers-
aarlutik ilungersorsimaqaat,
naggataagulli Lone Madsen
sapilerpoq. Tamatuma nala-
ani ilisimasassarsiortut
Tunup Kujataanut Patussoq-
mut anngutereerput. Ajor-
nartuulernermi kalerrisaarut
ingerlaannaq ikinneqaralu-
artoq, helikopterilu sumiif-
fiannut ingerlaannaq aallart-
inneqaraluartoq, silarlussu-
up helikopteri nunnitsissin-
naanngilaa.
Radiokkut attaveqameq
Angalaqataasup aappaa,
Tore Sivertsen, politiit radi-
okkut attaveqarfigaat, suku-
mertumillu oqaluttuuppai
Lone Madsen sumi kingul-
lermik takusimallugu.
Helikopteri nunnissinna-
anngimmat politiit PAN-
PAN-imik nalunaaruteqar-
put, umiarsuarnilli tamat-
uma eqqaaniittoqarsimana-
ni. Taamaattumik umiarsu-
aq nakkutilliissut »Vædde-
ren« kalerrisaarneqarpoq,
sumiiffimmut qaninnersa-
ammat - tassalu Island-imi.
Nalunaaquttalli akunneri
24-t aatsaat qaangiunnerini
umiarsuaq anngussinnaa-
voq.
Sisamanngornikkut sila
pitsaaneruvoq, helikopterilu
S-61 sumiiffimmukartin-
neqarpoq. Annattuusoq
Tore Sivertsen, ajunngitsoq,
helikopterimut ikitinneqar-
poq, kingomalu Lone Mad-
sen imarmit qaqinneqarluni.
Naallu Nanortallip heliport-
iani piareersimatinneqaralu-
artoq nakorsaqarfimmi
sulisut Lone Madsen anna-
anniarlugu arlaannik iliu-
useqarsinnaasimanngillat.
Lone Madsen
omkommet
(LRH) - Journalisten, forfat-
teren og ikke mindst kaja-
kentusiasten Lone Madsen
omkom i sin kajak onsdag i
sidste uge.
Den 39-årige Lone Mad-
sen er kendt for at være
grundig i sine forberedelser
til sine mange kajakekspedi-
tioner i Grønland. Alligevel
skulle det være på en af sine
elskede kajakture, at hun
omkom. Lone Madsen hav-
de længe planlagt »Qajaq-
ekspedition ’98«, som tog
udgangspunkt i Tasiilaq og
skulle gå til Nanortalik.
Onsdag den 30. septem-
ber blev de to deltagere i
»Qajaq-ekspedition ’98«,
Lone Madsen og Tore
Sivertsen, overrasket af en
pludselig vind, som i løbet
af ingen tid fik en styrke på
50 knob. De to kajakroere
havde de største vanskelig-
heder med at holde sig oven
vande, og til sidst måtte
Lone Madsen give op. Eks-
peditionen var da nået til
området ved Patussoq i
Sydøstgrønland. Selvom
nødsenderen straks blev
aktiveret og en helikopter
sendt til området, forhindre-
de det dårlige vejr helikop-
teren i at lande.
Radiokontakt
Politiet fik radiokontakt
med den anden ekspediti-
onsdeltager, Tore Sivertsen,
som meget præsist kunne
fortælle, hvor han sidst hav-
de set Lone Madsen.
Da helikopteren ikke kun-
ne lande i området, udsend-
te politiet PAN-PAN-mel-
ding, men der var ingen ski-
be i nærheden. Derfor blev
der sendt bud efter inspekti-
onsskibet »Vædderen«, som
befandt sig tættes på - nem-
lig i Island. Det ville dog
tage 24 timer, før skibet
nåede frem til området.
Torsdag var vejret noget
bedre, og en S-61-helikopter
blev sendt til området. Den
overlevende, Tore Sivert-
sen, som var i god behold,
blev taget ombord i helikop-
teren, hvorefter Lone Mad-
sen blev bjerget fra havet.
Selvom der stod en ambu-
lance klar ved heliporten i
Nanortalik, var der intet
sundhedspersonalet kunne
gøre for at redde Lone Mad-
sen.