Atuagagdliutit - 06.10.1998, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 6. OKTOBER 1998
ATU AG AG DLI UTIT
Kontrolleret
konkurrence
billigere for
rejsende
Det samme sker, når fly og skibe
stopper konkurrencen om
landskassetilskuddene
(EE) - En begrænset konkur-
rence på den interne flyvning
er mulig. Det skriver lands-
styrets ekspertgruppe, der
har udarbejdet en rapport om
trafiksituationen.
- Tilstedeværelsen af to
eller flere operatører sikrer,
at der er mulighed for kon-
kurrence på den betaling,
som det offentlige skal yde
for at få transportydelsen
udbudt, mener ekspertgrup-
pen.
Denne begrænsede kon-
kurrencemodel har været
brugt andre steder i tyndt
befolkede områder.
- Der er mange fordele
som større effektivitet og
bedre ressourcebevidsthed,
forsyningssikkerhed og inte-
gration samt bred dækning af
transportbehovet.
- Dertil kommer, at model-
len er mindre sårbar overfor
sammenbrud og konkurs
blandt selskaberne, mener
eksperterne.
De gør opmærksom på at
Ernianut allannguutit
GrønlandsBANK-ip 30. september 1998
aallarnerfigalugu inuinnaat inuutissarsiortullu
uninngasuutaasa taarsigassarsiaasalu erniaat
allangortippai.
U ninngasuutit:
Uninngasuutit ukiumut erniaat 0,50%
tikillugu appartinneqarput.
Konto-lli nuussiviusartut aalajangersimasut
erniaat allanngortinneqanngillat.
Taarsigassarsiat:
Taarsigassarsiat akiligassallu ukiunut erniaat
0,50% tikillugu appartinneqarput.
Erseqqissaatigineqassaaq uninngasuutit taarsigas-
sarsiallu pineqartut erniaat allanngorartuummata,
taamalu qaqugukkulluunniit aningaaserivimmit
allangortinneqarsinnaallutik.
Erniat nutaat pillugit aningaaseriviup
immikkoortoqarfii paasiniaavigineqarsinnaapput.
Renteændring
GrønlandsBANKEN har med virkning fra den
30. september 1998 ændret rentesatser på ind- og
udlånskonti til privat- og erhvervskunder.
Indlån:
Indlånsrentesatser forhøjes med 0,50% p.a.
Renten på visse transaktionskonti ændres
dog ikke.
Udlån:
Rentesatser på lån og kreditter forhøjes
med 0,50% p.a.
Det bemærkes, at alle anførte ind- og udlånssat-
ser er variable og således til enhver tid kan
ændres af banken.
Bankens afdelinger giver Dem gerne nærmere in-
formation om de nye satser.
GrønlandsBANKEN
Siunissami angallassinenni ataqatigiissaarisoqamissaa inassutigineqarpoq.
Grønlandsfly og Arctic Umiaq Line må koordinere deres afgange.
der er to andre modeller at
vælge imellem.
Monopol
Den fri konkurrence, hvor
trafikken er afhængig af ef-
terspørgslen og tilstedevæ-
relsen af profit. Og det kan
kun realiseres på et par ruter
i de tættest befolkede områ-
der i landet, dertil er vi for få
og bor for spredt.
Og så er der monopolet,
hvor den offentlige myndig-
hed ejer for eksempel et fly-
selskab, der opererer alene.
Det er, hvad Grønlandsfly og
Arctic Umiaq Line i praksis
er i dag.
Det offentlige fastsætter et
ensprissystem der bliver
dækket dels af tilskud og dels
ved at flytte overskuddet fra
andre rater, altså en såkaldt
krydssubsidiering.
Det sikrer nogenlunde ens
velfærd for borgerne, uanset
sociale eller geografiske
afstande.
Ulemper
Rapporten peger dog på en
del ulemper ved monopolet,
der har et ensprissystem og
krydssubsidiering som øko-
nomisk grundlag. Sådan som
Grønlandsfly er organiseret.
Monopolet har en tendens til
at glemme forbindelsen
imellem de reelle omkostnin-
ger og prissætningen, så der
kan opstå fejl på vurderingen
af driftsøkonomien.
Og for må det offentlige
etablere kontrolsystemer til
at fastslå de reelle konkur-
renceforhold mellem selska-
berne. For det tredje har de
her monopoler i form af akti-
eselskaber tendens til at
glemme forbrugerne og sam-
fundets ønsker.
- De seneste års omorgani-
sering af de hjememstyreeje-
de virksomheder har med-
ført, at opgaverne er blevet
opsplittet og afgrænset i for-
hold til hinanden.
- Derfor søger virksomhe-
derne af hensyn til deres
egen drift at udvide produkti-
on og markeder, som nød-
vendigvis ikke hænger sam-
men med det offentliges pri-
oritering af ydelserne til den
samlede befolkning, hedder
det i trafikredegørelsen.
Derfor er det mere nærlig-
gende for hjemmestyrets
virksomheder at konkurrere
med hinanden om landskas-
setilskud end om kundernes
gunst.
- Der kan opstå situationer,
hvor en konkurrence imel-
lem to aktieselskaber snarere
foregår på muligheden for at
opnå tilskud til virksomhe-
dens drift.
Grumset betaling
Ekspertgruppen mener også
at prisfastsættelse udfra ens-
prissystemet, finansieret ved
krydssubsidiering og offent-
lig omfordelingspolitik må
ophøre. Den er for svær at
håndtere både politisk og
økonomisk.
- Der er manglende gen-
nemskuelighed af de interne
økonomiske relationer i de
hjemmestyreejede virksom-
heder. Det giver et dårligt
udgangspunkt for en kvalifi-
ceret politisk beslutningspro-
ces og samfundsøkonomiske
styring, skriver landsstyrets
ekspertgruppe.
Den er sammensat af em-
bedsmænd og fra hjemme-
styret, trafikministeriet og
lufthavnsvæsenet og tilfor-
ordnede fra Grønlandsfly og
Arctic Umiaq Line.
Kontrol
Ekspertgruppen mener også,
at hjemmestyret skal stram-
me sin kontrol over sine ope-
ratører, det vil først og frem-
mest sige Grønlandsfly og
Arctic Umiaq Line. Netop de
to selskaber skal også lære at
samarbejde i stedet for at
modarbejde hinanden.
- En form for kontrolleret
konkurrence kombineret
med en forbedret koordine-
ring og samarbejde imellem
hjemmestyret og turopera-
tøreme samt mellem opera-
tører indbyrdes kan medvir-
ke til en sådan samfunds-
mæssig mere optimal løs-
ning. Det er konklusionen på
landstingssamlingemes evigt
tilbagevendende redegørelse
om trafiksituationen.
Styr på gælden i aktieselskaber
Gælden i hjemmestyrets største aktieselskaber eksploderet i de sidste fire år
(EE) - Landsstyremedlem
for økonomi, Daniel Skifte
foreslår, at der skal sættes
rammer for aktieselskaber-
nes mulighed for gældsæt-
ning.
-1 de næste år må vi få styr
på gældsudviklingen i de
hjemmestyreejede virksom-
heder, ved at opstille regler,
sagde Daniel Skifte, i forbin-
delse med førstebehandlin-
gen af finansloven for 1999, i
et svar til Anton Frederiksen
fra kandidatforbundet, der
fremhævede aktieselskaber-
nes gældsætning.
I Landsstyrets generelle
bemærkninger til finanslovs-
forslaget, fremgår det at de
største hjemmestyreejede
selskaber har en samlet net-
togæld på knap 2,6 milliarder
kroner i 1997. Fiskerikoncer-
nen Royal Greenland har
oparbejdet den største del af
gælden. Den er næsten på to
milliarder kroner, og det er
en fordobling på bare fire år.
Faresignal
I modsætning til landskas-
sens lån, er gælden for aktie-
selskaberne steget i de sene-
ste år. Samlet set er den mere
end fordoblet på fire år for de
fem største aktieselskaber.
- Konklusionen på gælds-
udviklingen i selskaberne er
som helhed ikke helt enkel.
Det er naturligvis et faresig-
nal, at denne gæld er stigen-
de. Men denne gæld skal ses
i forhold til de investeringer,
som er foretaget i forbindelse
med lånene.
- Det være sig når Royal
Arctic Line a/s investerer i
nye containerskibe, som gør
transporten billigere på sigt,
eller Tele Greenland a/s
investerer i digitalisering af
telefonnettet, for at bringe
omkostninger ned, hedder
det i landsstyrets beskrivelse
af Grønlands nuværende
økonomiske situation.
46.000 kroner
Nettogælden bygger på sel-
skabernes langfristede gæld
med den kortfristede gæld og
likvide midler. Selskabernes
aktiver er ikke taget med,
ligesom gæld til leve-
randører, periodeposter og
aktivposter ikke indgår.
Aktieselskabernes samlede
gæld er som sagt på knap 2,6
milliarder kroner. Det svarer
til cirka 46.000 kroner pr.
indbygger i Grønland. Alene
Royal Greenlands gæld sva-
rer til knap 34.000 kroner pr.
indbygger.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN