Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.10.1998, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 06.10.1998, Blaðsíða 3
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 6. OKTOBER 1998 • 3 Politikerit imminnut qujasaqatttaallutillu nersualaarput, mittarfiup piviusunngorsimanera usorsisimaaratigalugu. Politikere takkede, roste og lykønskede hinanden for tilblivelsen af lufthavnen. Sisimiut mittarfiat atoqqaartinneqartoq Sisimiormiut imminnut tatigisut 210 millioner kronilimmik mittarfittaarput (EE) - Nunatsinni mittarfiit kusanarnerpaamik inissisi- masoq akisunersarlu arfinin- ngornermi Sisimiuni atoq- qaartinneqarpoq, ammaa- suullutik naalakkersuisut siu- littaasuat Jonathan Motzfeldt aamma angallannermut naa- lakkersuisoq Peter Grønvold Samuelsen. Arfininngorner- mi ullup qeqqata missaani ammaanersiorneq sisimior- miut 700-t missaanniittut na- juuffigaat. Mittarfik illoqarfimmiut minnerunngitsumillu illoqar- fimmi politikerit ukiut 20-t sinnerlugit kissaatigisima- vaat. Taamaattumik sivisuu- nik amerlasuunillu oqalugi- artoqarpoq, politikerit nerso- rinninnemik, pilluaqqusiner- nik imminnullu qutsavige- qattaamernik qaangemiutiin- narlutik, illoqarfimmiut tak- kussimasut ukiami qiianartu- mi akunnemi marlunni am- maanersiomermik malinnaa- sut qiiakujutsinneqarlutik. Nunaqavissut sulisorisat Mittarfeqarfiit sanaartorner- mut pisortaat Steffen Ulrik Lynge mittarfimmik 210 millioner kroninik akeqarsi- masumik tunniussisuuvoq. - Sanaartomermi akunnerit suliffiusut 210.000-it atorne- qarput, mandeår-it 115.000- it nalingi. Sulisut affaasa sin- neri nunaqavissuupput. Alla- tut oqaatigalugu nunaqavis- sut 20-t ukiuni pingasuni su- liffigaat. Islandimiut, norskit kalaal- lillu suliffeqarfii kattullutik mittarfittaa aqqusinerlu suli- araat. Ingeniørit illussanillu titartaasarfiit 15-it pilersaa- rusiortuupput. Amerlaner- saat nunaqavissuullutik. Isumalluameq piumassuseqamerlu Angallannermut naalakker- suisup Peter Grønvold Sa- muelsenip Nunatsinni angal- lannermi oqaluttuarisaaneq nutaaq ilimasaarutigaa. Sisi- miuni mittarfik mittarfiit arfineq marluusut inuiaqati- giinnut 1 milliard kronit mis- saannik akeqartussat siuller- saraat. Peter Grønvold Samuel- senip oqalugiamini iluatsil- lugu politikereqatini qutsavi- gai. Sanaartonerit annersaasa aallartinnissaat sapiiffigisi- mavaat siumullu iseqarfiga- lugu. Naalakkersuisut siulittaa- suata Jonathan Motzfedltip illoqarfimmiut mittarfittaar- usunnerminni nakkajaanne- rat nersualaarpaa, tamannalu maanna inerititaqartoq. Inuit kissaatigisaminnik piviusun- ngortitsinissamut imminnut tatigalutillu piumassuseqar- tut ataqqivai. Borgmesteriugallartup Her- mann Berthelsenip mittarfiup 1200 meterinut tallineqamis- saa kissaatigilereerpaa. Mit- tarfilli qutsatigaa. llloqarfim- mut ajomaannermik akikin- nermillu timmisartorsinnaan- ngomikkut illoqarfimmut alli- artuutaassaaq. Akikinnermik Grønlandsflymi pisortat qul- lersaata Peter Fick-ip naat- sorsuutigaa angalanermut akit agguaqatigiissillugu 30 procentimik akikillissasut. Kalaallit Nunaanni Angala- titsiviup oqaatigaa akikilli- liisoqassasoq sumut ingerla- neq apeqqutaalluni allan- ngorartunik. Siumuinnaq Ka- ngerlussualiarneq 30 procen- timik akikillissaaq 850 kro- ninngorluni. Aasialiameq 68 procentimik akikillissaaq 1430 kroneqalerluni. Helikopterinut ilaanemi a- kikilliliinerit malunnarpal- laanngillat. Angalasut akikil- liliiviginerisa nassatarissan- ngilaa illoqarfiit mittarfittaar- tut inuiaqatigiinnit tapiissute- qarfigineqarunnaamissaat. - Mittarfittaani amigartoo- rutit helikopterinik angallas- sinerni amigartoorutinit ikin- nerussapput. Taamaattumik landskarsimut akikinnerulis- saaq, taamaattorli tapiffigi- neqartarnissaq suli pisaria- qartinneqassaaq, sulili naat- sorsorlugit naammassinngi- lagut, Peter Fick oqarpoq. Angalaffik Kangerlussu- aq-Sisimiut Dash-7-it anga- laffiini kisiartaalluni immi- nut akilersinnaassagunarpoq. Angallaffiit nutaassat tamar- mik amigartoorfiussapput, naak ilaasut 15 procentinik amerligaluartut. Anoraasuarneq Mittarfeqarfiit pissanngati- gaat timmisartut qanoq ki- nguartuukulaartiginissaat, aallalernerni milernernilu. Mittarfiummi inissiffia ano- raasuartarfiuvoq, Palasip Qaqqaa-ta sivinngareqisup sinaani inissisimagami. Mit- tarfeqarfiit tassani mittarfili- ornissamut akuerineqarput, piumasaqaataallunili anorri- mut uuttuummik radar-imik elektroniskiusumik inissii- soqarnissaa. Taamaallaat Grønlandsfly Sisimiunut minnissamut tingisarnissa- mullu akuerisaavoq. Anorrit avannameersut a- noraasuatitsisarput. Avanna- mik 16 knob angullugu anor- lilerpat radarip qulliit aappa- luttut mianersoqqussutit ikis- savai. Misissueqqissaartar- finni misileraanemit naatsor- suutigineqarpoq mittarfiup miffigineqarsinnaanerata pa- tajaassusia 85 procentiussa- soq, soorlu Narsarsuarmi. Assigaa timmisartut quliu- gaangat marluk kinguaat- toorsinnaassasut. - Ilisimanngilarpulli ilu- mut taamaassasoq. Piffissap takutissaqqaarpaa, Mittar- feqarfiit pisortaat Jesper Juhl oqarpoq. Sisimiuts turbulente lufthavn indviet Det selvsikre Sisimiut har fået deres egen lufthavn til 210 millioner kroner (EE) - Grønlands smukkest placerede og dyreste lan- dingsbane blev lørdag indvi- et i Sisimiut af landsstyrefor- mand Jonathan Motzfeldt og landsstyremedlem for trafik, Peter Grønvold Samuelsen. Omkring 700 borgere fra Si- simiut overværede åbningen, der foregik på landingsbanen ved middagstid lørdag. Det er en landingsbane, borgerne og ikke mindst kommunalpolitikerne har drømt om i mere end 20 år. Derfor var der mange lange taler, hvor politikere prøvede at overgå hinanden med ros, lykønskninger og tak til hin- anden, mens de fremmødte borgere stod og trippede i den kølige efterårsdag, i de par timer ceremonien varede. Lokal arbejdskraft Anlægschef Steffen Ulrik Lynge, lufthavnsvæsenet Mittarfeqarfiit, var den der afleverede lufthavnen, der har kostet 210 millioner kro- ner. - Der er brugt 210.000 ar- bejdstimer i forbindelse med byggeriet, svarende til 115.000 mandeår. Over halv- delen af arbejdkraften har været lokal. Sagt på en anden måde har lufthavnen været en arbejdsplads for 20 lokale i tre år, sagde repræsentanten for bygherren. Det er et konsortium dan- net af islandske, norske og grønlandske virksomheder, der har etableret banen og vejen. 15 ingeniør- og arki- tektfirmaer har projekteret. Langt de fleste hjemmehø- rende i Grønland. Tro og vilje Landsstyremedlem for trafik Peter Grønvold Samuelsen bebudede en ny trafikhisto- risk æra i Grønland. Lan- dingsbanen i Sisimiut er den første i rækken af syv luft- havne, der kommer til at koste samfundet omkring 1 milliard kroner. Peter Grønvold Samuelsen benyttede talen til at sige tak sine medpolitikere De havde efter hans mening mod og visioner til at iværksætte det største anlægsprojekt nogen- sinde. Landsstyreformand Jona- than Motzfeldt roste borger- ne for deres vedholdenhed i ønsket om en lufthavn, der nu har båret frugt. Han tager hatten af for folk, der tror på sig selv og har vilje til at føre ønsker ud i livet. Fungerende borgmester Hermann Berthelsen ønsker allerede nu at få forlænget banen til 1200 meter. Han er dog taknemmelig for luft- havnen, som den er. Det vil give vækst i byen, når det bliver nemmere og billigere at flyve til byen. Billigere Grønlandsflys direktør Peter Fick regner med at billetter- ne gennemsnitligt vil falde med 30 procent. En fore- spørgsel til Grønlands Rejse- bureau viser en nedsættelse, der er forskellig fra distinati- on til distination. En enkelt- billet til Kangerlussuaq vil falde med 30 procent til 850 kroner. En billet til Aasiaat vil falde med 68 procent til 1430 kroner. Men nedsæt- telsen på billetter, der invol- verer helikoptere er ikke så markant. Selvom det bliver billigere for de rejsende, så betyder landingsbanerne ikke at samfundet slipper for tilskud til de byer, der får landingsbane. - Underskuddet til ruterne på de nye baner bliver min- dre end flyvningen med he- likopterne. Derfor bliver det billigere også for landskas- sen, men der bliver stadig be- hov for tilskud, som vi ikke er færdige med at regne på, siger Peter Fick. Ruten Kangerlussuaq-Sisi- miut bliver formentlig den eneste af de nye Dash-7 ruter, der kommer til at løbe rundt. Alle de andre kom- mende ruter kommer til at give underskud, selv med en passagerfremgang på 15 pro- cent. Turbulent Grønlands Lufthavnsvæsen er spændt på, hvor tit et fly bliver forsinket, både ved start og landing. Det er nem- lig et turbulent sted, lufthav- nen er placeret, fordi den er anlagt op ad det stejle Præstefjeld. Grønlands Luft- havnsvæsen har fået lov til at etablere lufthavnen mod, at der blev opstillet en elektro- nisk vejrradar. Det er kun Grønlandsfly, der må lande og lette i Sisimiut. Det er de nordlige vinde, der giver turbulens. Radaren tænder det røde lys, allerede ved en frisk nordlig vind på 16 knob. Laboratorieforsøg venter at regulariteten bliver på ca. 85 procent, som luft- havnen i Narsarsuaq. Det be- tyder at to ud af ti fly kan vente forsinkelser. - Men vi ved ikke om det bliver sådan. Det må tiden vise, siger chefen for Luft- havnsvæsnet, Jesper Juhl. Jonatan Motzfeldt Peter Grønvold Samuelsenilu sisimionniut tipaatsoqatigalugit mittarfik ammarpaat. Jonathan Motzfeldt Peter Grønvold Samuelsen, der indviede lufthavnen, førte an i jubelen over lufthavnen. ASS J FOTO: HHJ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.