Atuagagdliutit - 06.10.1998, Page 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 6. OKTOBER 1998 • 3
Politikerit imminnut qujasaqatttaallutillu nersualaarput, mittarfiup piviusunngorsimanera
usorsisimaaratigalugu.
Politikere takkede, roste og lykønskede hinanden for tilblivelsen af lufthavnen.
Sisimiut mittarfiat
atoqqaartinneqartoq
Sisimiormiut imminnut tatigisut 210 millioner
kronilimmik mittarfittaarput
(EE) - Nunatsinni mittarfiit
kusanarnerpaamik inissisi-
masoq akisunersarlu arfinin-
ngornermi Sisimiuni atoq-
qaartinneqarpoq, ammaa-
suullutik naalakkersuisut siu-
littaasuat Jonathan Motzfeldt
aamma angallannermut naa-
lakkersuisoq Peter Grønvold
Samuelsen. Arfininngorner-
mi ullup qeqqata missaani
ammaanersiorneq sisimior-
miut 700-t missaanniittut na-
juuffigaat.
Mittarfik illoqarfimmiut
minnerunngitsumillu illoqar-
fimmi politikerit ukiut 20-t
sinnerlugit kissaatigisima-
vaat. Taamaattumik sivisuu-
nik amerlasuunillu oqalugi-
artoqarpoq, politikerit nerso-
rinninnemik, pilluaqqusiner-
nik imminnullu qutsavige-
qattaamernik qaangemiutiin-
narlutik, illoqarfimmiut tak-
kussimasut ukiami qiianartu-
mi akunnemi marlunni am-
maanersiomermik malinnaa-
sut qiiakujutsinneqarlutik.
Nunaqavissut sulisorisat
Mittarfeqarfiit sanaartorner-
mut pisortaat Steffen Ulrik
Lynge mittarfimmik 210
millioner kroninik akeqarsi-
masumik tunniussisuuvoq.
- Sanaartomermi akunnerit
suliffiusut 210.000-it atorne-
qarput, mandeår-it 115.000-
it nalingi. Sulisut affaasa sin-
neri nunaqavissuupput. Alla-
tut oqaatigalugu nunaqavis-
sut 20-t ukiuni pingasuni su-
liffigaat.
Islandimiut, norskit kalaal-
lillu suliffeqarfii kattullutik
mittarfittaa aqqusinerlu suli-
araat. Ingeniørit illussanillu
titartaasarfiit 15-it pilersaa-
rusiortuupput. Amerlaner-
saat nunaqavissuullutik.
Isumalluameq
piumassuseqamerlu
Angallannermut naalakker-
suisup Peter Grønvold Sa-
muelsenip Nunatsinni angal-
lannermi oqaluttuarisaaneq
nutaaq ilimasaarutigaa. Sisi-
miuni mittarfik mittarfiit
arfineq marluusut inuiaqati-
giinnut 1 milliard kronit mis-
saannik akeqartussat siuller-
saraat.
Peter Grønvold Samuel-
senip oqalugiamini iluatsil-
lugu politikereqatini qutsavi-
gai. Sanaartonerit annersaasa
aallartinnissaat sapiiffigisi-
mavaat siumullu iseqarfiga-
lugu.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata Jonathan Motzfedltip
illoqarfimmiut mittarfittaar-
usunnerminni nakkajaanne-
rat nersualaarpaa, tamannalu
maanna inerititaqartoq. Inuit
kissaatigisaminnik piviusun-
ngortitsinissamut imminnut
tatigalutillu piumassuseqar-
tut ataqqivai.
Borgmesteriugallartup Her-
mann Berthelsenip mittarfiup
1200 meterinut tallineqamis-
saa kissaatigilereerpaa. Mit-
tarfilli qutsatigaa. llloqarfim-
mut ajomaannermik akikin-
nermillu timmisartorsinnaan-
ngomikkut illoqarfimmut alli-
artuutaassaaq.
Akikinnermik
Grønlandsflymi pisortat qul-
lersaata Peter Fick-ip naat-
sorsuutigaa angalanermut
akit agguaqatigiissillugu 30
procentimik akikillissasut.
Kalaallit Nunaanni Angala-
titsiviup oqaatigaa akikilli-
liisoqassasoq sumut ingerla-
neq apeqqutaalluni allan-
ngorartunik. Siumuinnaq Ka-
ngerlussualiarneq 30 procen-
timik akikillissaaq 850 kro-
ninngorluni. Aasialiameq 68
procentimik akikillissaaq
1430 kroneqalerluni.
Helikopterinut ilaanemi a-
kikilliliinerit malunnarpal-
laanngillat. Angalasut akikil-
liliiviginerisa nassatarissan-
ngilaa illoqarfiit mittarfittaar-
tut inuiaqatigiinnit tapiissute-
qarfigineqarunnaamissaat.
- Mittarfittaani amigartoo-
rutit helikopterinik angallas-
sinerni amigartoorutinit ikin-
nerussapput. Taamaattumik
landskarsimut akikinnerulis-
saaq, taamaattorli tapiffigi-
neqartarnissaq suli pisaria-
qartinneqassaaq, sulili naat-
sorsorlugit naammassinngi-
lagut, Peter Fick oqarpoq.
Angalaffik Kangerlussu-
aq-Sisimiut Dash-7-it anga-
laffiini kisiartaalluni immi-
nut akilersinnaassagunarpoq.
Angallaffiit nutaassat tamar-
mik amigartoorfiussapput,
naak ilaasut 15 procentinik
amerligaluartut.
Anoraasuarneq
Mittarfeqarfiit pissanngati-
gaat timmisartut qanoq ki-
nguartuukulaartiginissaat,
aallalernerni milernernilu.
Mittarfiummi inissiffia ano-
raasuartarfiuvoq, Palasip
Qaqqaa-ta sivinngareqisup
sinaani inissisimagami. Mit-
tarfeqarfiit tassani mittarfili-
ornissamut akuerineqarput,
piumasaqaataallunili anorri-
mut uuttuummik radar-imik
elektroniskiusumik inissii-
soqarnissaa. Taamaallaat
Grønlandsfly Sisimiunut
minnissamut tingisarnissa-
mullu akuerisaavoq.
Anorrit avannameersut a-
noraasuatitsisarput. Avanna-
mik 16 knob angullugu anor-
lilerpat radarip qulliit aappa-
luttut mianersoqqussutit ikis-
savai. Misissueqqissaartar-
finni misileraanemit naatsor-
suutigineqarpoq mittarfiup
miffigineqarsinnaanerata pa-
tajaassusia 85 procentiussa-
soq, soorlu Narsarsuarmi.
Assigaa timmisartut quliu-
gaangat marluk kinguaat-
toorsinnaassasut.
- Ilisimanngilarpulli ilu-
mut taamaassasoq. Piffissap
takutissaqqaarpaa, Mittar-
feqarfiit pisortaat Jesper Juhl
oqarpoq.
Sisimiuts turbulente
lufthavn indviet
Det selvsikre Sisimiut har fået deres egen
lufthavn til 210 millioner kroner
(EE) - Grønlands smukkest
placerede og dyreste lan-
dingsbane blev lørdag indvi-
et i Sisimiut af landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt og
landsstyremedlem for trafik,
Peter Grønvold Samuelsen.
Omkring 700 borgere fra Si-
simiut overværede åbningen,
der foregik på landingsbanen
ved middagstid lørdag.
Det er en landingsbane,
borgerne og ikke mindst
kommunalpolitikerne har
drømt om i mere end 20 år.
Derfor var der mange lange
taler, hvor politikere prøvede
at overgå hinanden med ros,
lykønskninger og tak til hin-
anden, mens de fremmødte
borgere stod og trippede i
den kølige efterårsdag, i de
par timer ceremonien varede.
Lokal arbejdskraft
Anlægschef Steffen Ulrik
Lynge, lufthavnsvæsenet
Mittarfeqarfiit, var den der
afleverede lufthavnen, der
har kostet 210 millioner kro-
ner.
- Der er brugt 210.000 ar-
bejdstimer i forbindelse med
byggeriet, svarende til
115.000 mandeår. Over halv-
delen af arbejdkraften har
været lokal. Sagt på en anden
måde har lufthavnen været
en arbejdsplads for 20 lokale
i tre år, sagde repræsentanten
for bygherren.
Det er et konsortium dan-
net af islandske, norske og
grønlandske virksomheder,
der har etableret banen og
vejen. 15 ingeniør- og arki-
tektfirmaer har projekteret.
Langt de fleste hjemmehø-
rende i Grønland.
Tro og vilje
Landsstyremedlem for trafik
Peter Grønvold Samuelsen
bebudede en ny trafikhisto-
risk æra i Grønland. Lan-
dingsbanen i Sisimiut er den
første i rækken af syv luft-
havne, der kommer til at
koste samfundet omkring 1
milliard kroner.
Peter Grønvold Samuelsen
benyttede talen til at sige tak
sine medpolitikere De havde
efter hans mening mod og
visioner til at iværksætte det
største anlægsprojekt nogen-
sinde.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt roste borger-
ne for deres vedholdenhed i
ønsket om en lufthavn, der
nu har båret frugt. Han tager
hatten af for folk, der tror på
sig selv og har vilje til at føre
ønsker ud i livet.
Fungerende borgmester
Hermann Berthelsen ønsker
allerede nu at få forlænget
banen til 1200 meter. Han er
dog taknemmelig for luft-
havnen, som den er. Det vil
give vækst i byen, når det
bliver nemmere og billigere
at flyve til byen.
Billigere
Grønlandsflys direktør Peter
Fick regner med at billetter-
ne gennemsnitligt vil falde
med 30 procent. En fore-
spørgsel til Grønlands Rejse-
bureau viser en nedsættelse,
der er forskellig fra distinati-
on til distination. En enkelt-
billet til Kangerlussuaq vil
falde med 30 procent til 850
kroner. En billet til Aasiaat
vil falde med 68 procent til
1430 kroner. Men nedsæt-
telsen på billetter, der invol-
verer helikoptere er ikke så
markant. Selvom det bliver
billigere for de rejsende, så
betyder landingsbanerne
ikke at samfundet slipper for
tilskud til de byer, der får
landingsbane.
- Underskuddet til ruterne
på de nye baner bliver min-
dre end flyvningen med he-
likopterne. Derfor bliver det
billigere også for landskas-
sen, men der bliver stadig be-
hov for tilskud, som vi ikke
er færdige med at regne på,
siger Peter Fick.
Ruten Kangerlussuaq-Sisi-
miut bliver formentlig den
eneste af de nye Dash-7
ruter, der kommer til at løbe
rundt. Alle de andre kom-
mende ruter kommer til at
give underskud, selv med en
passagerfremgang på 15 pro-
cent.
Turbulent
Grønlands Lufthavnsvæsen
er spændt på, hvor tit et fly
bliver forsinket, både ved
start og landing. Det er nem-
lig et turbulent sted, lufthav-
nen er placeret, fordi den er
anlagt op ad det stejle
Præstefjeld. Grønlands Luft-
havnsvæsen har fået lov til at
etablere lufthavnen mod, at
der blev opstillet en elektro-
nisk vejrradar. Det er kun
Grønlandsfly, der må lande
og lette i Sisimiut.
Det er de nordlige vinde,
der giver turbulens. Radaren
tænder det røde lys, allerede
ved en frisk nordlig vind på
16 knob. Laboratorieforsøg
venter at regulariteten bliver
på ca. 85 procent, som luft-
havnen i Narsarsuaq. Det be-
tyder at to ud af ti fly kan
vente forsinkelser.
- Men vi ved ikke om det
bliver sådan. Det må tiden
vise, siger chefen for Luft-
havnsvæsnet, Jesper Juhl.
Jonatan Motzfeldt Peter Grønvold Samuelsenilu
sisimionniut tipaatsoqatigalugit mittarfik ammarpaat.
Jonathan Motzfeldt Peter Grønvold Samuelsen, der indviede
lufthavnen, førte an i jubelen over lufthavnen.
ASS J FOTO: HHJ