Atuagagdliutit - 06.10.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 6. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Takomariaqameq pillugu nassuiaat
- saqqummersitaq atorsinnaanngitsoq
Suliffeqarfinnut takornariaqarnerinnamik suliaqartunut pisortat tapiissutigisartagaat
unitsinneqarlik
Takomariaqameq pillugu
nassuiaat
Atuakkiortoq: Takomaria-
qamermut Pisortaqarfiup
suleqatigiissitaliaa
Akia: Akeqanngilaq
Inatsisartunit takusaq
Quppemerit 25-it
(JP) AKORN ARIAQAR-
NEQ pillugu nalunaarusiaq
25-inik quppemilik, naalak-
kersuisunut ilaasortap Peter
Grønvold Samuelsen-ip ataa-
tsimiinnermi matumani saq-
qummiutassaa atuarlugu a-
liikkutaaqaaq. Tamannali ki-
simi pitsaasutut oqaatigisas-
saagunarpoq.
Suleqatigiissitap, pisorta-
qarfiup pilersitaata nalunaa-
rusiaa tunngavigalugu nas-
suiaat taanna suliarineqar-
poq. Aallaqqaataaniit nagga-
taanut inuussutissarsiummut,
kalaallit inuussutissarsiome-
risa ilusilersugaaneranni ila-
pittuutaaginnartussaq pillugu
isummat, takorluukkat isu-
malluarnerillu piviusorsior-
palaartuunngitsumik kattus-
suunneqarsimapput. Anner-
tuunngomavianngilaq, isum-
mamullu tassunga akerliu-
sinnaasunik nassuiaasiami
takussaasoqanngilaq.
Takornariaqarnermut pi-
lersaarusiortarneq aallaq-
qaammulli isumaatsumik i-
ngerlanneqartuarpoq. Killor-
moortutut. Nalunaarusiami
pisut ingerlamgi naatsorsuif-
figineqarput, atuartumut qii-
masumut illarluni ileqimi-
saartortitsisunik, piviusorsi-
orpalaamertaalu isumanerlu-
tsitsisarput:
Knold Tot-ilu
1990-ikkut aallartinneranni
Hoff & Overgaard-ikkut na-
lunaarusiaannut aningaasar-
passuarnik akiliivugut, tassa-
nilu takomariaqarnermi a-
nguniagassat aningaasanut
tunngasortaat, regnemaskii-
na atorlugu saqqummersut
takussutissiomeqarput.
Aallaqqaammut oqartoqar-
poq, anguniagaq tassaassa-
soq nunat allamiut aningaa-
saannik ukiumut 500 millio-
ner koruuninik isertitaqarta-
lernissaq. Taakku aningaa-
sarpassuupput, kisiannili
sooq taama erlitutigisoqassa-
va, regnemaskiinap saanut
ingilluni takorluuisinnaaneq
sunut tamanut aalajangiisin-
naatillugu. Pisortaqarfimmi
aamma Greenland Tourism-
imi sinnattuaqisartut naat-
sorsuutigaat, takornarissat
tamarmik immikkut nunat
allat aningaasaannik, 14.000
koruunit missaannik amer-
lassusilinnik nunamut ani-
ngaasarsiorfiusartut, 500
millioner koruuninillu iserti-
taqarusukkutta ukiumut ta-
komarissat 35.000-it nunat-
sinnut tikisittariaqassavagut.
Tassa 90-ikkut aallartinne-
ranni tamanna pivoq, ukiuni-
lu tulliuttuni takomarissanut
tamanut, sivisuumik angala-
nissaminnut akissaqartunut
matut ammarpagut. Allaam-
mi illoqarfimmi takussaaleri-
artorput, paasinarsivorli pi-
lersaarusiortut naatsorsuuti-
gisaattut akiliitigineq ajortut.
Ilumoortoq saqqummiutissa-
gutsigu takornarissat ani-
ngaasat sipaakkatik sipaartu-
arsinnarpaat, taamaammallu
1996-imi Greenland Tourism
naliliisariaqalerpoq, naat-
sorsukkallu allanngortillugit:
Anguniagarpiaq angune-
qassappat nunat allat ani-
ngaasaannik 500 millioner
koruunit ukiumut isertittassa-
gutsigit takornarissat 61.000-
it tikisinneqartariaqartassap-
put. Siomatigut naatsorsuk-
kanit amerlanerujussuupput,
takornarissallu tikisinneqar-
tartorpianit amerlanerujus-
suullutik. Taamaammat pi-
sortaqarfimmi Greenland
Tourism-imilu takorluuisar-
tunut piviusorsiorpalaameru-
lerpoq, killiliussaq 2002-miit
2005-imut kinguartissallugu.
Maanna naliliisoqaqqip-
poq. Peter Grønvold Samuel-
sen-ip suli milliardip affaanik
isertitaqartamissap anguniar-
neqamissaa suli ajorinngilaa,
kisiannili isumalluaatit 2008-
mut killilertariaqarsorine-
qartut nassuiaammi allassi-
mavoq. Naatsorsuutigilersi-
magunarpaa milliardip affaa-
nik isertitaqassagutta takoma-
rissat 100.000-iusariaqartut -
amerlanerullutilluunniit.
Ullumikkut pisortatigoor-
tumik kisitsisit 16.000-iin-
naapput - kisitsisillu taakku
nalorninartoqarput ikiliartor-
lutillu - aammalu oqaaseq ta-
kornarissat eqqorluanngim-
mat, tamanna pilersaarusior-
tunut nalornilersitsisutut i-
sikkoqarpoq.
Nakutitsiniutaannaq
Nassuiaat tamarmi nakutitsi-
niutaannaavoq, tassanilu er-
sersinniarneqarpoq takorna-
riaqarneq ilisimaneqartunit
annertunerujussuarmik pit-
saassuseqartoq. Peter Grøn-
vold Samuelsen-ip takomari-
aqarnerup suuneranik assi-
giinngitsunik nassuiaateqar-
luni takomariaqameq inuus-
sutissarsiutinut tunngaviit
ilaattut isikkoqalersinniarsa-
raa. Nunat allat aningaasaan-
nik 500 millioner koruuninik
isertitaqarsinnaaneq pillugu
uppilersissinnaagunitigu na-
lomisut nungutissavai. Kisi-
anni piviusumi aningaasaa-
luutit takorluukkani isertitas-
sarpassuarnut ungasissoru-
jussuupput.
Aammalu tamakkununnga
tamanut tunngasut sumil-
luunniit ilisimasaqarfigin-
ngilagut. Tassami takomaris-
sat akiliutaat kisinneqartan-
ngillat. Aningaasat qanoq a-
merlatigisut atortameraat na-
luarput. Takornariaqamerup
Kalaallit Nunaannut sunniu-
taa pillugu takussutissanik
qularnaatsunik uppernarsaa-
tissanillu soqanngilluinnar-
pugut. Aningaasatigut sulif-
fissaqartitsinikkulluunniit.
Akerlianik naatsorsueria-
atsimik allamik - sumut ator-
neqamersoq apeqqutaatillu-
gu - Kalaallit Nunaata iserti-
taanik kisitsinermut atuga-
qarpugut.
Takornariaqarnermilli i-
nuussutissarsiomeq naatsor-
suutinik pigisaqarfigineqan-
ngilaq. Nalominaatsunik paa-
sisaqarfigineqarsimanngilaq.
Taamaanneraanerit kisi-
mik pigineqarput.
Taamaanneraanemilu tuni-
niaanernut misissuinerit,
Greenland Tourism-imit su-
liarineqarsimasut arlalialuit
tunngaviupput, taannalu i-
ngerlatseqatigiiffiup siunis-
samissaaq ingerlaannarnis-
saanut pisortat tapiisamissaat
tunngavissaqarluarluni soqu-
tiginnittomjussuuvoq.
Immikkut 10.000-it
missaannik
Sussali. Greenland Tourism
oqarpoq, takornarissat immik-
kut Kalaallit Nunaannut 9.508
koruuninik isertitaqaataasartut.
Isertitat taakku 30 procentii
takomarissap taassuma angala-
neranut aningaasartuutinut ma-
tussutaasarput, inuummillu a-
taatsimit nunat allat aningaa-
saannik isertitat taamaalillutik
5.786 komuniupput.
Naak kisitsisit taakku tati-
gissallugit tunngavissaqan-
ngikkaluarluta ilumoomera-
rallartigik.
Kalaallit takornarissatut
taasartagaat ukiumut 16.000-
it Kalaallit Nunaannut tikit-
tarput, taakkulu immikkut
9.500 koruuninik akiliisartut
akuerigutsigu, nunat allat
aningaasaannit isertitat 92,5
millioner koruuniussapput.
Suleqatigiissitalli taakku
ikigai, taamaammallu isu-
maqarluni World Tourist Or-
ganisation-ip naatsorsugai a-
tortariaqarlugit, tassanilu ta-
kornariaqarnermi angalasut
Redegørelse for turismen
- en håbløs udgivelse...
Stop subsidierne til virksomheder/institutioner, der kun
beskæftiger sig med turisme
Turisme-redegørelse
Forfatter: Arbejdsgruppe
nedsat af turistdirektoratet
Pris: Gratis
Set i Landstinget
25 sider
(JP)DET VAR FREM for alt
underholdende at læse den 25
sider lange turismeredegørel-
se, som landsstyremedlem
Peter Grønvold Samuelsen
skal fremlægge for Landstin-
get i denne samling. Men det
er også det eneste positive,
der er at sige om den.
Redegørelsen er blevet til
på grundlag af en rapport,
der er udarbejdet af en ar-
bejdsgruppe, direktoratet har
nedsat. Den er fra ende til
anden et urealistisk sammen-
surium af påstande, drømme
og forventninger om et er-
hverv, der aldrig nogensinde
bliver andet end en niche i
den grønlandske erhvervs-
struktur. En søjle bliver det
ikke, og intet i den forelig-
gende redegørelse modsiger
dette.
Der har været noget latter-
ligt over turismeplanlægnin-
gen fra begyndelsen. Noget
bagvendt. I rapporten opreg-
nes et handlingsforløb, der
får den muntre læser til gri-
nende at ryste på hovedet og
den mere realistiske til at
fortvivle:
Knold og Tot
I begyndelsen af 1990’eme
betalte vi en masse penge for
en rapport fra Hoff & Over-
gaard, og heri blev der opstil-
let nogle økonomiske turist-
mål, som man banede sig vej
til på en regnemaskine.
Først sagde man, at målet
var en valutaindtjening på en
halv milliard kroner. Det var
ganske vist mange penge,
men hvorfor være karrig, når
man nu sad der med en reg-
nemaskine og i sin drømme-
verden bestemte alting.
Drømmeme i direktoratet og
i Greenland Tourism regnede
med, at hver turist giver lan-
det en valutaindtjening på
sådan cirka 14.000 kroner,
og når vi gerne vil have fem
hundrede millioner ind, ja så
må vi skaffe 35.000 turister
til landet om året.
Det var i begyndelsen af
90’eme, og i de følgende år
slog vi dørene op for alle de
turister, der havde råd til den
lange rejse. De begyndte
endog at blive synlige i by-
billedet, men snart viste det
sig, at de ikke brugte nær så
mange penge, som planlæg-
gerne havde regnet med.
Skal sandheden frem, så
holdt turisterne faktisk spare-
pengene tæt ind til kroppen,
og derfor blev Greenland
Tourism i 1996 nødt til at
gøre status og lave regne-
stykket om:
For at nå det oprindelige
mål med en valutaindtjening
på en halv milliard kroner
kunne vi ikke mere nøjes
med 35.000 turister om året.
Nu skulle der 61.000 til, og
da der i de år kun kom nogle
få tusinde hver sæson, fandt
drømmeme i direktoratet og
Greenland Tourism det rig-
tigst at udskyde deadline fra
2002 til 2005.
Nu er der så atter status.
Peter Grønvold Samuelsen
synes stadig, at målet på en
halv milliard er realistiske,
men finder det alligevel bedst
at udskyde forventningerne
til 2008 - i tilfælde af, at det
skulle blive nødvendigt med
100.000 turister for at nå en
halv milliard om året.
At vi i dag officielt kun er
oppe på 16.000, - at tallet er
både usikkert og stagneren-
de, - og at begrebet turister
er upræcist, synes ikke at for-
virre planlæggerne.
Et gennemført blændværk
Redegørelsen er ét stort
blændværk, som prøver at
efterlade det indtryk, at turis-
men er et langt bedre er-
hverv, end vi hidtil har anet.
Ved hjælp af forskellige
definitioner på, hvad en turist
er, forsøger Peter Grønvold
Samuelsen at få det til at se
ud, som om turismen er et af
de bærende erhverv. Hvis
han får samlet en tilpas stor
kreds af troende, der ser frem
til et evigt turismeliv med en
halv milliard i valutaindtægt
om året, så kan han gøre
skeptikerne til skamme. Og
så vil endnu flere begynde at
tro, at turismen er en bære-
dygtig erhvervssøjle.
Men det vil være dumt af
Peter Grønvold at glæde sig
for tidligt, for der er langt fra
realiteternes håndører til
drømmenes og luftkasteller-
nes gigantindtægter.
Og så ved vi i virkelighe-
den ikke en pind om alt det
her. Der er jo ingen, der tæl-
ler de penge, turisterne kom-
mer med. Vi ved ikke, hvor
mange de bruger. Vi har
ingen som helst sikker og
dokumenteret indikation for,
hvad turismen betyder for
Grønland. Hverken økono-
misk eller beskæftigelses-
mæssigt.
Derimod har vi en eller
anden regnemetode, der -
afhængigt af, hvilke definiti-
oner, man anvender - giver et
eller andet teoretisk indtægt-
sresultat for Grønland.
Men turisterhvervet har
ikke noget regnskab. Ingen
sikker viden.
Kun formodninger.
Og formodningerne bygger
på nogle markedsundersøgel-
ser, der er udarbejdet af Gre-
enland Tourism, som af gode
grunde er stærkt interesseret
Takornariat arlalinnguit Nuup Kangerluani Qoomgumi
assilisat. Assip uuma toqqortaatittalumi allat misissorluar-
nerisigut amerlanerit Nuummi najugaqartut malunnarpoq.
Et hold turister fanget i Qoomgoq i Nuup Kangerlua. Ved
nærmere studie af dette og andre billeder fra arkivet finder
vi dog ud af, at de fleste er fra Nuuk
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN