Atuagagdliutit - 15.10.1998, Qupperneq 6

6 • TORSDAG 15. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ajoraluartumik assersuutissaqarpoq Nunatsinni pisuussutit
uumassusillit mianersuunneqarpallaartanngitsut.
1800-kkunni Kitaani meqqit 155.000-it ulluini qiviut
katersomeqarsinnaasarsimapput. Ullumikkut meqqit ullui
ilisimaneqartut 10.000-iunngillalluunniit.
Der er desværre mange eksempler på, at Grønland ikke har
været god nok til at passe på sine levende ressourcer.
I sidste århundrede kunne man samle dun fra 155.000
edderfuglereder i Vestgrønland. I dag er der ikke engang
kendt 10.000 edderfuglereder.
Samarbejde i stedet for mistillid
Seminaret om de levende ressourcer foreslår etableringen af en videnbank,
hvor alle erfaringer med den grønlandske natur bliver samlet
NUUK(KK) - Selv om man
skulle tro, at et rensdyr er et
rensdyr, har debatten i Grøn-
land ofte været præget af en
dyb mistillid og en stærk
uenighed mellem de forskel-
lige grupper, som bruger den
grønlandske natur.
Politikerne som fastsætter
kvoter og begrænsninger, bi-
ologerne som med deres un-
dersøgelser af naturen rådgi-
ver politikerne, og fiskerne
og fangerne som lever af lan-
dets og havets fedme, har fle-
re gange stået langt fra hin-
anden.
Forundrede tilhørere har
kunnet forledes til at tro, at
parterne talte om vidt for-
skellige lande og dyrearter,
når de diskuterede fælles
emner.
Det grønlandske naturin-
stitut Pinngortitaleriffiks se-
minar om de levende res-
sourcer i Nuuk i den forgan-
ge weekend spændte med en
deltagerliste på 150 aktører i
den grønlandske natur over
alle interessegrupper.
Selv om en enkelt week-
end ikke kan rydde alle mis-
forståelser af vejen, var del-
tagerne i seminaret på tværs
af interesser enige om, at
vejen frem går over samar-
bejde i stedet for mistillid.
Men mistilliden stikker
dybt. Derfor kunne præsi-
denten for Inuit Circumpolar
Conference Aqqaluk Lynge
høste et af seminarets største
bifald med en bemærkning
om, »at fiskerne og fangerne
i dag betaler prisen for biolo-
gernes fejltagelser«.
Et lån, ikke er arv
Ved afslutningen på semina-
ret understregede alle delta-
gere dog vigtigheden af et
øget samarbejde mellem in-
teressegrupperne i spørgsmå-
let om de levende ressourcer.
Det bliver måske ikke så
nemt, som det ser ud på papi-
ret, og derfor skal alle grup-
per udvise større tillid og vil-
je til samarbejde.
Baggrunden er nemlig al-
vorlig nok.
De levende ressourcer i
Grønland er begrænsede,
samtidig med at der finder et
øget pres på ressourcerne
sted. Derfor er det nødven-
digt med en regulering, og
selv om fiskerne og fangerne
ikke er enige i disse begræns-
ninger, skal den gældende
lovgivning overholdes.
Landsstyremedlemmet for
fiskeri og fangst Paaviaaraq
Heilmann trak linierne op:
- En arv kan du bruge, som
du vil. Den er din. Men et lån
skal du levere tilbage i sam-
me stand, som du lånte den.
Det er en af grundsætninger-
ne i begrebet om bæredygtig
udnyttelse. Man tager ikke
mere, end bestanden kan
bære. Vi skal videregive
fangstdyrene til næste gene-
ration i samme balance, som
da vi selv fik den til låns.
Ordføreren for en af semi-
narets grupper Tuusi Motz-
feldt tog tråden op og advare-
de mod »at bruge løs af natu-
ren, som om vi var den sidste
generation på denne klode«.
Videnbank
En forudsætning for at skifte
fra mistillid til samarbejde er
en fælles viden om den grøn-
blandske natur. Hvis parterne
har hver deres udgangspunkt,
er risikoen for at snakke for-
bi hinanden til stede.
På seminaret om de leven-
de ressourcer var der enighed
om at bruge al den viden,
som er til rådighed i det
grønlandske samfund. Derfor
skal brugerne og biologerne i
højere grad mødes lokalt og
udveksle deres viden, som
kan blive opbevaret i en erfa-
rings- og videnbank.
- Mange fiskere og fangere
har gennem et langt liv lært
»at læse« naturen, og deres
viden er også meget værdi-
fuld, sagde en af ordstyrerne i
grupperne Stephen Heilmann.
- Biologerne kan ikke være
alle steder på en gang, mens
fiskerne og fangerne har en
daglig kontakt med naturen,
og denne fordel skal vi ud-
nytte. Biologer, fiskere, fan-
gere, fiskerilicenskontrollø-
rer og jagt- og fiskeribetjente
skal have et ligeværdigt sam-
arbejde. Den fælles viden
skal sættes ind i en viden-
bank, som hele samfundet
kan trække på, sagde Ste-
phen Heilmann.
Traditionel viden
- Enigheden mellem bruger-
ne og biologerne hører ofte
op omkring spørgsmålet,
hvor meget bestandene kan
bære at blive udnyttet, siger
landsstyremedlem Paaviaa-
raq Heilmann.
- Biologerne har deres
videnskabelige metoder til at
skaffe sig en indgående vi-
den om dyrenes reprodukti-
onsrater, fødevalg og adfærd.
Biologerne har en viden og
en ekspertise, som påkalder
sig megen respekt.
- Der er imidlertid også en
anden måde at erhverve sig
viden om fangstdyrene, siger
Paviaaraq Heilmann. Der er
den traditionelle viden, som
mennesker gennem en livs-
lang omgang med fangstdy-
rene har erhvervet sig. En
viden som kan være videre-
givet fra ældre generationer
og udvekslet med andre fan-
gere. En viden og en erfaring
som er indsamlet og anvendt
af livsnødvendighed for at
overleve og for at skaffe sig
en indtægt.
- Skønt det præcis er de
samme dyr og de samme be-
stande, som den traditionelle
viden og biologernes viden
handler om, er der fra tid til
anden en modstilling mellem
disse kategorier af viden.
Derfor hører enigheden af og
til op. Biologerne siger ét om
en bestand, fangerne siger
noget helt andet.
- Jeg mener, siger Paavia-
araq Heilmann, at biologer-
nes viden og den såkaldte
traditionelle viden, altså
fiskernes og fangernes viden,
supplerer hinanden. Disse
typer af viden skal ikke be-
tragtes som modsætninger,
for hvordan kan en viden om
de samme dyr være modsat?!
Sildepiskerfangt -
forbudt for turister
KNAPK: - Der er spioner i
Grønland
NUUK(KK) - Jollefang-
sten med rifler efter silde-
piskere skal ske på steder,
hvor turisterne ikke kom-
mer, siger konsulent i
Udenrigsministeriet Finn
Lynge.
Netop jollefangsten
med rifler efter sildepi-
skere kan være en blodig
forestilling, hvor det
tager tid af aflive de store
hvaler.
Denne fangstmetode er
da også blevet kritiseret i
Den internationale Hval-
fangstkommission, men
hidtil er det lykkedes
Grønland at overbevise
de øvrige medlemmer af
kommissionen om nød-
vendigheden af denne
fangstmetode.
- Det er ingen hemme-
lighed, at der i Grønland
bliver jaget sildepiskere
fra joller, men der er en
dårlig idé at lade turister-
ne filme denne måde at
aflive hvalerne på. Turi-
sterne misforstår denne
riffeljagt, og den kan og-
så give Grønland proble-
mer i Den internationale
Hvalfangstkommission.
Finn Lynges forslag
om at holde denne jagt-
form hemmelig for turi-
sterne i Grønland blev
fremsat på det grønland-
ske naturinstitut Pinngor-
titaleriffiks seminar om
de levende ressourcer i
den forgange weekend i
Nuuk.
Spioner
Fisker- og fangerforenin-
Finn Lynge: - Umiatsia-
aqqamit qoorortuumik
tikaagullinniameq
takomarissanit
filmiliarineqassanngilaq.
Finn Lynge: - Turisterne
må ikke filme
jollefangsten med rifer
efier sildepiskere.
gen KNAPKs repræsen-
tant i debatten Wilhelm
Kristiansen fra Upemav-
ik var også bekymret for
det udenlandske pres
mod den traditionelle
grønlandske fangst.
- Vi bliver hele tiden
angrebet af radikale dyre-
rettighedsgrupper, men
de har i det fleste tilfælde
ingen anelse om de hårde
vilkår, som vi lever un-
der, sagde Wilhelm Kri-
stiansen.
- Mange af grupperne
foreslår, at de grønland-
ske fangere i stedet køber
deres mad i butikkerne.
Vi er jo vidende om, at
tankegangen hos disse
grupper er, at alting kan
købes for penge.
- Disse dyrerettigheds-
grupper baserer blandt
andet deres viden på bil-
leder, optaget i Grønland.
Vi har derfor fået den
mistanke, at disse grup-
per ganske bestemt må
have spioner i Grønland.
- Derfor er vi som fan-
gere meget påpasselig
med, hvem vi snakker
med, siger Wilhelm Kri-
stiansen fra KNAPK.
Kød på bordet
Grønland har i år fået en
kvote på 175 sildepiskere
på Vestkysten, og deraf
må de 50 sildepiskere bli-
ve dræbt ved jollefangst
med rifler.
Den internationale
Hvalfangstkommission
har ofte kritiseret Grøn-
land for denne fangsts-
metode, men hver gang er
det lykkedes Grønland at
overbevise de andre med-
lemslande om nødven-
digheden af denne jagt-
form.
Alternativet til jolle-
fangst med rifler er har-
punkanoner, monteret på
fiskekuttere. Der er i
Grønland omkring 75
kuttere udstyret med har-
punkanoner, men langt de
fleste kuttere er hjemme-
hørende i Ilulissat, Sisi-
miut, Maniitsoq, Nuuk og
Paamiut.
Kommuner som Uum-
mannaaq, Upemavik,
Ammasssalik og Ittoq-
qortoormiit har ikke en
eneste kutter med har-
punkanon, mens for
eksempel en kommune
som Nanortalik har en
enkelt kutter. Skal be-
folkningen i disse kom-
muner har mulighed for
at få kød fra sildepiskere
på bordet, er det nødven-
digt at tillade jollefangst
med rifler.
På fangstrapporterne
over sildepiskerne skal
fangerne angive, hvor
lang tid det har taget at
aflive dyrene.