Atuagagdliutit - 15.10.1998, Síða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 15. OKTOBER • 9
Inuit uumasut
pineqarput
Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut
utaqqisarnerujussuaq aaqqinniarlugu
iliuuseqartoqartariaqarpoq, peqatigiiffik
Grønlandske Døgninstitutioner isumaqarpoq
Meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqassappat ilungersunartumik
isumarfigisariaqarpoq. Taamaattumik ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut utaqqisorpassuit
iluarsiniarlugit iliuuseqartoqartariaqarpoq, peqatigiiffik Grønlandske Døgninstitutioner
isumaqarpoq.
Man må tage det alvorligt, når det er nødvendigt at anbringe et barn udenfor hjemmet.
Derfor må der gøres noget ved de lange ventelister på døgninstitutionerne,
mener foreningen Grønlandske Døgninsititutioner.
Det handler om
levende mennesker
Der må nødvendigvis ske noget med problemet med de
lange ventelister på døgninstitutionspladser, mener
foreningen Grønlandske Døgninstitutioner
(LRH) - Takussaleraluttuin-
narpoq meeqqat amerlasuut
paaqqutarinerlunneqartut,
peqatigiiffimmi Grønlandske
Døgninstitutioner-imi siulit-
taasoq, Hans Wiechmann
oqarpoq, Røde Kors Bøme-
hjem-imi pisortaasoq.
- Ukiut arlallit ulloq unnu-
arlu angerlarsimaffinnut inis-
sinneqartartut ikiliartortut.
Soorluliuna maanna piviusut
paasineqalersut. Imminiigin-
naasoqarsinnaajunnaarpoq,
Hans Wiechmann oqarpoq.
- Tamatumunnga aallaavi-
ugunarpoq, nunami paaqqu-
tarinnittarfinni tamani aqqa-
niliusuni utaqqisoqarmat, u-
kiorlu kingulleq malunnartu-
mik amerliartorput. Meeqqat
paaqqutarinerlunneqartut i-
linniarsimasunit sullinneqar-
tariaqarput, arlaannut anga-
joqqaarsialersuinnarnagit.
Meeqqat taama ajornartorsi-
uteqartigitillugit, angerlarsi-
maffiup avataanut inissittari-
aqalerlutik, ilinniarsimasunit
ikiorneqartariaqarput kiffar-
tuunneqarlutillu. Ulloq unnu-
arlu angerlarsimaffinni
meeqqat taamaaliomeqartar-
put, Hans Wiechmann oqar-
poq.
- Angerlarsimaffiit tamaat-
tut meeqqanik amerliartuin-
nartunik inissiffigineqartua-
annarput, angajoqqaarsiaqar-
fii ajalusoorsimasunersut.
Imaanngilaq angajoqqaarsi-
anngorfiit tamarmik ajortut,
meeqqalli ataasiakkaarlugit
pisariaqartitaat mianersuul-
lugit nalilertariaqarput.
Angerlarsimaffiit nutaat
Maannakkorpiaq aaqqiissu-
tissatuaavoq angerlarsimaf-
finni inissanik amerlanernik
pilersitsineq, peqatigiiffik
Grønlandske Døgninstitutio-
ner isumaqarpoq.
- Iliuuseqartoqartariaqar-
poq. Meeqqat ajomartorsiu-
taallu sumiginnarneqassan-
ngillat. Meeqqat amerliartu-
innartut inissinneqartarneri
ilutigitillugu malunnarluin-
narpoq meeqqat sakkortuner-
nik ajornartorsiuteqalereer-
tartut. Meeqqat inuusuttullu
ilaat ulloq unnuarlu angerlar-
simaffinnut inissinneqarsin-
naanngillat meeraqatitik i-
nuusoqatitillu ataatsimooqa-
tigisinnaannginnamikkit. Ta-
makku allatut aaqqiffigine-
qartariaqarput, angerlarsi-
maffinnut pioreersunut inis-
sinnagit.
- Inissinneqartut ilaat am-
masorujussuupput. Tassa ta-
matigut maluginiarsareqqu-
innartut. Meeraq imminut
salliutinniartuusarpoq. Allat
qanoq misiginerat takorloor-
sinnanngilaat. Meeqqat taa-
maattut inersimasumik ila-
qartuartariaqarput. Meeqqal-
lu imminnut mattusimasut
amerliartuinnarput. Taakkut-
taaq piffissaq tamaat inersi-
masumik ilaqartariaqarput,
Hans Wiechmann oqarpoq.
- Aammattaaq sivisuumik
inissinneqartartut amerliartu-
innarput. Peqqutaakkajup-
poq, meeqqap angerlarsimaf-
fik aggerfigisaa allanngori-
artunngimmat. Ilaatigut peq-
qutaavoq inunnik isumagin-
nittoqarfinni ilinniarsimasu-
nik tamakkuninnga sullissi-
sussanik peqanngimmat,
Hans Wiechmann oqarpoq.
Sulisoqaqaaq
Isumaginninnermi meeqqat
sumiginnagaasut ikiorniarlu-
git sulisoqartoqaqaaq.
- Meeqqat angerlarsimaf-
finnut inissinneqartut amerli-
artuinnameri ilutigalugu, u-
taqqisullu amerliartuinnartil-
lugitk, arlaannik iliuuseqar-
toqartariaqarpoq. Allatut ili-
oriarsinnaanissaq takusin-
naanngilara, taamaallaat a-
ngerlarsimaffiit amerlanerit
sanatinneqarpata. Pisaria-
qanngilaq angerlarsimaffiit
angisoorsuullutillu nutaajus-
sasut. Angerlarsimaffiit a-
merlanerit ikinnemik ineqar-
fiusinnaasut, angerlarsimaf-
fimmut annermut suliaqar-
fikkut atatinneqartut. Periar-
fissaq tamanna atorneqarsin-
naavoq.
- Taama aaqqiineq ataa-
vartuusariaqarpoq. Angerlar-
simaffimmi ajornartorsiutit
aaqqinneqartariaqarput, ima
ingasatsigilinnginnerani al-
laat meeraq angerlarsimaffi-
ata avataanut inissittariaqa-
lerluni. Maannali taama sak-
kortutigisunik ajomartorsiu-
teqartoqartillugu iliuuseqar-
nissaq pisariaqarpoq. Inuim-
mi uumasut pineqarput.
Immikkut pisortaqarfik
Peqatigiiffik Grønlandske
Døgninstitutioner-imi siulit-
taasoq anersaarulunngitsoor-
sinnaanngilaq.
- Isumaginninnermut, su-
liffeqamermut pisortallu su-
liassaqarfiutaannut Pisorta-
qarfik allingaatsiarsimavoq.
Pisariaqaraluarpoq isuma-
ginninneq immikkut pisorta-
qarfeqartinnissaa. Ullumik-
kut aningaasaqarnikkut a-
ngerlarsimaffinnut tunnga-
sortai ajunngitsumik ingerla-
galuarpoq. Suliassanulli tun-
ngasut pineqaleraangata pi-
ngaartitsineq qaffasippallaar-
suunngilaq.
- Angerlarsimaffinnit pi-
sortaqarfimmut allakkatigut
saaffiginnikkaangatta min-
nerpaamik naatsorsuutigisa-
riaqarparput allakkatigut aki-
neqarnissarput saaffiginnis-
sutitta tigusimaneranik up-
pernarsaateqartoqarluni. I-
leqquuleraluttuinnarpoq tu-
samissatta tungaanut piffis-
sap sivisuallaap ingerlasar-
nera. Taamaattoqartillugu ili-
uuseqamissap tungaanut pif-
fissaq sivitsoraluttuinnartar-
poq, Hans Wiechmann oqar-
poq.
(LRH) - Det bliver mere og
mere synligt, at mange børn
lider af omsorgssvigt, siger
formanden for foreningen
Grønlandske Døgninstitutio-
ner, Hans Wiechmann, som
til daglig er leder af Røde
Kors Børnehjem.
- Vi har haft nogle år, hvor
det generelt gik tilbage med
anbringelser på døgninstitu-
tioner. Men det er som om,
man nu er ved at se virkelig-
heden i øjnene. Man kan ikke
længere bare lade stå til,
siger Hans Wiechmann.
- Det er nok baggrunden
for, at der i øjeblikket er ven-
telister på samtlige 11 døg-
ninstitutioner i landet, og
stigningen har været mest
markant inden for det sidste
års tid. For børn, som lider af
omsorgssvigt, har behov for
professionel behandling og
ikke anbringelse hos en eller
anden tilfældig plejefamilie.
Når børn har så store proble-
mer, at de skal anbringes
uden for hjemmet, har de be-
hov for professionel hjælp og
faglig service. Det får børne-
ne på døgninstitutionerne,
siger Hans Wiechmann.
- Døgninstitutionerne får
flere og flere børn ind, som
kommer fra ødelagte pleje-
anbringelser. Jeg siger ikke,
at alle plejeanbringelser er
dårlige, men man skal være
varsom og vurdere fra barn
til barn, hvad der er behov
for.
Nye institutioner
I øjeblikket er der ikke andre
løsninger på problemet end
at etablere flere pladser på
døgninstitutionerne, mener
foreningen Grønlandske
Døgninstitutioner.
- Man er nødt til at gribe
ind. Man kan ikke svigte dis-
se børn og deres problemer.
For samtidig med at vi får
flere børn ind på døgninstitu-
tionerne er det også mærk-
bart, at børnene har fået mere
massive problemer. Nogle
børn og unge kan ganske en-
kelt ikke være på en døgnin-
stitution, fordi de ikke kan
være sammen med andre
børn og unge. For disse børn
og unge må man finde på
andre løsninger, end de etab-
lerede døgninstitutioner.
- Vi ser flere tilfælde, hvor
de anbragte er meget udad-
vendte. Det vil sige, at de al-
tid hævder sig selv. Barnet
kommer altid selv i første
række. De kan ikke sætte sig
ind i, hvad andre føler. Disse
børn kræver altid en voksen
omkring sig. Samtidig ser vi
flere af de indadvendte børn.
De har også behov for en
voksen omkring sig hele ti-
den, siger Hans Wiechmann.
- Samtidig ser vi oftere
længerevarende anbringel-
ser. Det skyldes som regel, at
der ikke sker forandringer i
hjemmet, hvor barnet kom-
mer fra. Nogle steder skyldes
det ganske enkelt mangel på
uddannet personale inden for
det sociale område, siger
Hans Wiechmann.
Der gøres meget
Inden for det sociale område
gøres der et meget stort ar-
bejde for at omsorgssvigtede
børn kan få den hjælp de be-
høver.
- Men i takt med, at der
bliver flere og flere bøm, der
har behov for at komme på
en døgninstitution og vente-
listerne bliver længere og
længere, er det nødvendigt at
gribe ind. Jeg kan i øjeblik-
ket ikke se andre muligheder,
end at man udbygger døgnin-
stitutionerne i landet. Det
behøver ikke nødvendigvis
være nye store institutioner.
Flere institutioner arbejder
med små boenheder, som
fagligt er tilknyttet institutio-
nen. Det er en mulighed man
kan anvende.
- Det er naturligvis ikke en
situation, der skal være per-
manent. Problemerne i fami-
lierne skal løses inden de
kommer så vidt som til at
anbringe bøm uden for hjem-
met. Men i øjeblikket, hvor
problemerne er så massive,
er det nødvendigt at gøre
noget ved dem. Det er trods
alt levende mennesker vi
taler om.
Eget direktorat
Formanden for foreningen
Grønlandske Døgninstitutio-
ner kan ikke lade være med
at komme med et hjertesuk.
- Direktoratet for sociale
anliggender, arbejdsmarked
og offentlige arbejder er ble-
vet for stort. I virkeligheden
burde der være et direktorat
som alene tog sig af det soci-
ale område. I øjeblikket fun-
gerer den økonomiske del
godt nok i forhold til institu-
tionerne. Men når det hand-
ler om det faglige, er det ikke
særlig højt prioriteret.
- Det mindste vi forventer
ved en skriftlig henvendelse
fra institutionerne til direkto-
ratet er en skriftlig bekræftel-
se på, at den er modtaget. Det
er et rimeligt krav. Men det
sker oftere og oftere, at der
går lang tid, før vi hører no-
get. I sådanne tilfælde tager
det jo længere tid, før man
kan handle, siger Hans
Wiechmann.
Meeqqat sakkortuunik ajomartorsiutillit sumiginnassanngik-
kaanni ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnik amerlanernik
pilersitsisoqartariaqarpoq, peqatigiiffik Grønlandske
Døgninstitutioner isumaqarpoq.
Hvis ikke man vil svigte bøm med massive problemer må
man etablere flere pladser på døgninstitutionerne,
mener foreningen Grønlandske Døgninstitutioner.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFS«"'