Atuagagdliutit - 15.10.1998, Blaðsíða 14
14 • TORSDAG 15. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Bevidst misinfonnationskampagne
Åbent brev til Bestyrelsen i Atuagagdliutit
Jeg henvender mig til jer,
fordi jeg ganske enkelt ikke
forstår, hvad meningen er
med den misinformations-
kampagne, jeres avis for øje-
blikket - fra såvel artikel-
plads som lederplads - fører
mod den Turismeredegørel-
se, som jeg på Landsstyrets
vegne forelægger for Lands-
tinget.
Jeg håber derfor, at I kan
give mig en forklaring på den
debatform, jeres avis har
valgt - og på hvorfor avisen
tillader, at omtalen af rede-
gørelsen er fyldt med halve
og hele usandheder samt for-
søg på mistænkeliggørelse af
intentionerne hos den rådgi-
vende analysegruppes med-
lemmer.
Det er nemlig direkte
usandt, at jeg skulle have på-
stået i redegørelsen, at vi al-
lerede skulle være oppe på
1.500 helårsværk (AG’s le-
der 8/10).
Det står der naturligvis
ikke, da jeg - såvel som
Landstingets medlemmer - i
kraft af min sidste redegørel-
se er vidende om, at det nu-
værende niveau af arbejds-
pladser, baseret på 16.000
turister om året, ligger mel-
lem 300 og 500.
Det er ligeledes direkte
usandt, at jeg fortsat taler om
en valutaindtjening på en
halv milliard og 3.500 helårs
arbejdspladser indenfor en
overskuelig årrække (AG’s
leder 8/10).
Jeg taler nu om et omsæt-
ningsmål for rejse- og turist-
branchen på 500 millioner
kroner i 2008, hvilket igen
beregnes til at ville kunne
medføre cirka 1.500 arbejds-
pladser.
Hvis avisen ikke kan forstå
forskellen på valutaindtje-
Takornariaqarnermut, A-
ngallannermut, Niuernermut
Attaveqaatinullu Pisortaqar-
fiup Takomariaqameq pillu-
gu nassuiaataata Atuagagdli-
utit-mit pineqarnera aallaa-
vigalugu naalakkersuisunut
ilaasortamit takornariaqar-
neq pillugu misissueqqis-
saartitat siulittaasuattut suli-
ap eqqortumik ingerlanne-
qamissaa pillugu uppemar-
saatit ilanngunneqartut nassi-
unneqarnissaat pisariaqartu-
tut isigaara.
Takuneqarsinnaasutut mi-
sissuisitat Sulia A/S-ip suliai
ilisimaannarnagit suliamut
tassunga namminneq misis-
soqqissaakkaminnik ilan-
ngussaqarput, tamatumali sa-
niatigut paasissutissat nutaa-
nerusut suliffeqarfinnut ta-
komariaqamermik suliaqar-
tunut tunngasuinnaat naat-
ning for landet og omsætning
i branchen, endsige forstå de
regneeksempler, der følger,
og tror det er virkelighed nu -
så kunne I dog i det mindste
have spurgt om vejledning - i
stedet for at beskylde andre
for bedrag, løgn og usand-
hed.
Det var et par af de hele
usandheder.
Blandt en perlerække af
halve usandheder skal jeg
nævne fortolkningen af
Grønlands Statistiks tal, som
påstås at være i direkte mod-
strid med redegørelsen
(AG’s leder 8/10 samt artik-
len samme nummer).
Statistikken påstås at vise,
at turismen er stagnerende.
Mens redegørelsen baserer
sine beregninger på 16.000
turister, viser den nyeste sta-
tistik, at er i 1997 har været
18.000. Altså en fortsat
vækst, der er en smule lavere
og har en anden sammensæt-
ning.
Hvor er stagnationen - når
man samtidig ved, at stati-
stikken ikke medregner det
rekordhøje antal krydstogts-
skibe, der i år har anløbet
Grønland? Hvad er det for
tal, der ikke stemmer med
redegørelsen i Grønlands
Statistiks 1998-udgave?
Det må vel antages, at det
skyldes manglende evne hos
avisen, hvis man tror, at bru-
gen af en anden statistisk me-
tode medfører flere penge i
landskassen.
Jeg henviser i min redegø-
relse til, at den ansete ver-
densorganisation for turisme
(WTO) bruger en turismede-
finition, der i grønlandsk
sammenhæng ville medføre,
at for eksempel familiebesø-
gende ville blive talt med
som turister og ikke bare i
sorsuinerminni tunngaviga-
lugit. Misissuisitat paasissu-
tissaataanni soorunami ta-
kornariaqamermi suliffeqar-
fiit 25-t taakkulu sulisunik a-
tuinerannik misissuineq ta-
manna pillugu inatsisartunut
nassuiaammit atuarneqarsin-
naasoq ilanngunneqarpoq.
Kisitsisitigut tunngavigine-
qartut nalorninartoqartumik
naatsorsorneqartariaqarneri
misissuititanit ilisimaneqar-
poq. Tamanna paasissutissani
takuneqarsinnaavoq. Taa-
maalilluni kisitsisitigut paa-
sissutissat pissutsit pitsaaner-
paaffissaannik ersersitsiussa-
anngitsut atorlugit sulineq
ingerlanneqarpoq - tamatu-
mali peqatigisaanik naat-
sorsueriaatsit allat atomeqar-
pata pissutsit pitsaaneruneri-
nik inemiliisorqarsinnaanera
innersuussutigineqarluni.
den almindelige rejsestati-
stik.
Man skal være temmelig
tungnem for at tro, at det
giver 50 millioner kroner
mere i kassen, som avisen
skriver. Det giver naturligvis
ikke en krone ekstra - men
det giver en ændring i bille-
det af, hvad der kan betegnes
som indtægter fra turismen -
og hvad der kommer fra den
almindelige omsætning.
Avisen bruger næsten en
hel spalte på at udlægge det-
te regneeksempel fra ver-
densorganisationen som »en
smart fidus« og skriver der-
efter, at »det er sådan turis-
meredegørelsen skaber vær-
dier...« (AG d. 6/10).
Jeg håber, bestyrelsen er
klar over, at redegørelsen
netop ikke baserer sine be-
regninger på WTO’s statistik
- men på den langt mere for-
sigtige model, vi bruger i
Grønland. Avisens udlæg-
ning er derfor igen direkte
usand.
Lad mig til bestyrelsens
orientering til sidst blot næv-
ne, at såvel jeg, som den af
mig nedsatte analysegruppe,
naturligvis har været fuldt på
det rene med, at SULISA’s
værk - »Mål og strategier i
den grønlandske erhvervsud-
vikling« (som jeg faktisk selv
var med til at etablere) ar-
bejder med andre tal på visse
områder, end redegørelsen.
Det ved avisen jo godt, i
og med at den er i besiddelse
af den rapport, som redegø-
reisens regneeksempler er
lavet ud fra: »Desk Re-
search« - normtal for turist-
segmenters forbrug, importk-
voter, multiplikatorer, be-
skæftigelseseffekter, valuta-
effekter i Grønland 1998« fra
Greenland Tourism A/S.
Taamaalilluni nalunaaruti-
gineqarsinnaavoq nunat alla-
miut umiarsuit nuannaariar-
taassuit, AG-p assitalersui-
nermi ilaatigut atugai, naat-
sorsuinermi ilaanngillat - si-
unissamili ilannguttariaqar-
tut aningaasartuuteqarfiun-
ngitsumik aningaasanik nu-
namut isertitaqaataammata.
Taamaammat misissuisita-
nit sakkortuumik kaammat-
tuutigineqarpoq uppernar-
saasersuinermi tunngaviit pi-
tsaaneroqisut pilersinneqar-
tariaqartut - pingaartumik ki-
sitsisinut tunngasut maanna
pigineqartunit pitsaanerusut.
Aamma inussiarnersumik
malugeqquneqassaaq kisitsi-
sit siunniunneqartut misissu-
isitanit qulamaateqarpallaar-
tutut isigineqarneri pissuti-
gerpiarlugit - kiisalu tunnga-
vissaqarluartumik oqallinnis-
Denne rapport - som udtryk-
keligt indgår i henvisninger-
ne fra arbejdsgruppen til
redegørelsen - redegør selv
for forskellene mellem SU-
LISA’s metode og Green-
land Tourism A/S’ metode.
Derfor vidste den ansvarli-
ge redaktion godt, da den be-
skyldte undertegnede for be-
drag, at jeg har henvist til
begge beregninger og helt
åbent har baseret mine om-
regningsfaktorer på Green-
land Tourism A/S’ rapport,
blandt andet fordi denne er
nyere og direkte målrettet
mod turismesektoren.
Altså er beskyldningen om
bedrag fremsat mod bedre
vidende.
Det bør her nævnes, at så-
vel vurderingen af en turists
forbrug, som bruttoindtægts-
beregningerne i SULISA’s
rapport (s.97) er helt i over-
ensstemmelse med Green-
land Tourism A/S. Til gen-
gæld har rapporten regnet
totalt forkert på det forvente-
de antal turister i 1998
(16.200 mod 18.000 ifølge
Grønlands Statistik). Dette
forkerte estimat i SULISA’s
bedømmelse bliver i rappor-
ten ganget op i fremtidsbe-
regningeme - der derfor na-
turligvis også bliver for lave.
Redaktionen har naturlig-
vis ret til at være uenige i
hvilke tal, der bør tages som
udgangspunkt og søge at
skabe en debat herom. Rede-
gørelsen lægger ligeledes op
til en debat om det kommen-
de mål. Mit bud er fremlagt i
redegørelsen - baseret på
hvad en række specialister
og eksperter indenfor turist-
området mener.
Det er helt legalt at drive
kritisk journalistik og rejse
en debat om, hvilke bedøm-
saagaluamut aseruisuussa-
ngatinneqarneri pissutigerpi-
arlugit, maanna AG-p upper-
narsalerunagaatut, AG-p o-
qaatigisaagaluatut takorna-
riat 61.000-inngomissaannik
anguniameqartut misissuisi-
tat kaammattuusiorlutik suli-
nerminni najoqqutariunnaar-
matigit.
Tamatuma saniatigut ma-
lugeqquneqassaaq AG-p nu-
nat allat aningaasaannit i-
sertinneqartussatut 500 mil-
lioner koruunissaannik angu-
niagaqartoqameranik eqqar-
tuinera kukkummat. Misis-
suisitat kiisalu nassuiaammi
tunngavigineqartoq tassaa-
voq takomariaqarnermik su-
liallit kaaviiaartitaasa 500
millioner koruuninik amerli-
nissaat. Ilumoorpoq nunat
allat aningaasaannit isertitat
amerlinissaata siunniunne-
melser, der kan synes mest
realistiske i forhold til frem-
tidsberegninger. Det er også
helt legalt for avisen at gøre
sig til talsmand for et fuldt
stop for støtte til udviklin-
gen. Det vil være en sand ga-
ranti for, at turismen netop
kun bliver den niche, avisen
åbenbart har dømt erhvervs-
området til.
Men det er ikke legalt at
forsøge at gøre dette ved at
bagtale de specialister, som
har baseret deres rådgivning
på en dyb indsigt i branchen
og rose andre med en helt
anden baggrund. At beskylde
min analysegruppe for pri-
mært at have valgt tallene ud
fra mulig egen vinding er
direkte æreskrænkende -
hvilket bestyrelsen således
også må tage ansvaret for.
Min redegørelse viser
udenfor enhver tvivl, at
Grønland har et potentielt
marked af interesserede turi-
ster, der langt overstiger de
tal, der hidtil er opereret
med. Det undlader avisen til
gengæld at oplyse om.
Men hverken turister, rejer
eller olie kommer af sig selv
- der skal skabes den nødven-
dige infrastruktur og de nød-
vendige faciliteter, før der er
turister nok til, at erhvervet
bliver selvbærende.
Det er et rent politisk valg,
hvor hurtigt man vil skabe
den situation. Dette kan man
blandt andet regulere ved at
sætte nogen mål. Om de bli-
ver realistiske eller ej afgøres
af den indsats der ydes i for-
hold til målet.
Jeg kan i denne tid kun
glæde mig over, at jeg ved, at
mine landstingskolleger er
både bedre til at læse og dyg-
tigere til at forstå, end med-
arbejderne ved jeres avis til-
qarnissaa siunnersuutigine-
qarmat piaaraluni kisitsisinik
aalajangersimasunik taasa-
qanngikkaluarluni - tamatu-
malu peqatigisaanik atigala-
titsisut takornariartitsisullu
2008-mi kaaviiaartitaat pil-
lugit anguniagaqartoqarnis-
saa siunnersuutigalugu. Ta-
manna misissuisitat nalu-
naarusiaanni qupperneq 66-
imi kiisalu nassuiaammi
qupperneq 25-mi takuneqar-
sinnaavoq.
Hans Jakob Helms
- i AG er der også
u
Peter Grønvold Samuelsen
syneladende er. Ellers kunne
denne form for journalistik -
baseret på tilsyneladende be-
vidst misinformation om re-
degøreisens indhold, mål og
intentioner - medføre ubode-
lig skade for hele det er-
hvervsliv, der i disse år
blomsterer op omkring turis-
men.
Jeg forstår som sagt ikke
avisens intentioner og ønsker
med dette brev at bede den
ansvarlige bestyrelse om at
forklare mig og læserne det.
Med venlig hilsen
Peter Grønvold Samuelsen
Kredsdommeri
Eqqartuussisoqarfik XII
Postboks 100
3952 Ilulissat
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Johannes Pele Abel
Karl Lange, cpr.nr. 141140-2041,
Jørgen Guldagerip Aqq. 3 E, 3952
Ilulissat, toqusoq 31. juli 1997,
pigisaanik pisassaqarsorisut matu-
muuna qaammatinik arfinilinnik
periarfissalerlugit kajumissaame-
qarput nalunaaruteqaqqullugit, piu-
masaqaatillu Ilulissat Eqqartuussi-
vianut, Box 100, 3952 Ilulissat, up-
pemarsaqqullugit innersuussutiga-
lugu suliassaq S 406/97.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalerreeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaa-
ruteqartut pisassatik annaassavaat.
Pigisat Ilulissat Eqqartuussivianit
pisortatigoortumik suliarineqassap-
put kingomussisussat toqusup a-
kiitsuinik akisussaaffiginikkusun-
ngiffigisaattut.
Sisimiuni Eqqartuussivik
ulloq 8. oktober 1998.
Kredsdommeren
Retskreds - XII
Postboks 100
3952 Ilulissat
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Johannes Pele Abel
Karl Lange, cpr.nr. 141140-2041,
boende Jørgen Guldagerip Aqq. 3
E,3952 Ilulissat, der afgik ved
døden 31. juli 1997 opfordres her-
ved til med 6 måneders varsel at
anmelde og bevisliggøre sit krav
overfor Ilulissat Kredsret, Box 100,
3952 Ilulissat, under henvisning til
S 406/97.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af Kredsretten i Ilulissat
taget under offentlig skiftebehand-
ling som gældsfragåelsesbo.
Ilulissat Kredsret
den 8. oktober 1998.
Eqqortumik paasissutissiinissaq pillugu
ASSJ FOTO-ARKIV: AG