Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Pisassiissutit sumiiffiit sunniuteqarfiginemssayaat
Paaviaaraq Heilmannip aalisakkat uumasullu killilersuiffigineqartarneri misissuiffigisariallit
nalunaarsussavai
NUUK(KK) - Aalisamermut
piniamermullu naalakkersui-
soq Paaviaaraq Heilmann,
Siumut, neriorsuivoq tuttut
umimmaallu 1999-imi pini-
ameqalinnginnerini agguaas-
sinermi sumiiffiit sunniute-
qarnerussasut. Taamatullu
aalisakkat piniakkallu allat
killilersuiffigineqartartut mi-
sissuiffigineqassapput.
Taamaattumik Aalisamer-
mut, piniarnermut, suliffe-
qarnermut nunalerinermullu
pisortaqarfik allannguutissa-
nik nalunaarsuivoq, ukiuni
makkunani killilersuiffigine-
qartartut eqqarsaatigalugit.
Ukiuni kingullerni tuttut
umimmaallu piniameqarne-
rini agguaassisarnerit oqalli-
saalluartarput. Piniakkat
taakku marluiit nalunaarsuif-
fimmi ilaatinneqarnissaat
pissusissamisoorpoq, aam-
mali kapisilinniamermi ap-
panniamermilu killilersuine-
rit nutartertariaqarput.
Nalunaarsuiffik juullin-
nginnerani piariissaaq. Uper-
naamut inatsisartunut qiner-
sisoqareerpat naalakkersui-
sut katitemeri allanngoralu-
arpataluunniit nutarterinermi
suliaq pisarialik unitsinne-
qarnani ingerlatiinnarneqas-
saaq.
Kissaatigisat
Pinngoritaleriffiup pisuussu-
tit uumassusillit pillugit
Nuummi isumasioqatigiissit-
sinerani kissaatigineqarpoq,
pisassiissutit agguameqame-
rini sumiiffikkaamiuk sunni-
uteqamerunissaat.
Tuttut umimmaallu asser-
suutigineqarput. Augustimi
septembarimilu tuttut 3.680-
it aamma umimmaat 300-t pi-
sassiissutigineqarput. Kom-
muninut tamanut aalajanger-
simasumik malittarisassaa-
voq uumasut 75 procentii
inuussutissarsiutigalugu pini-
artunut 25 procentiilu saniati-
gooralugu pinialuttartunut
agguaanneqartamissaat.
- Periuseq eqarpallaaqaaq,
isumasioqatigiinnermi arlal-
lit oqarput. Taama agguaas-
sineq imaassinnaavoq Ka-
ngaatsiami ajunngitsoq, i-
nuussutissarsiutigalugu pini-
artut saniatigooralugu pinia-
luttartunit amerlanerummata,
taamaattorli Nuummi toqqis-
sisimassutaanngilaq, inuus-
sutissarsiutigalugu piniartut
saniatigooralugu pinialuttar-
torpassuamit ikinnerungaat-
siarmata.
Agguaasseriaaseq nutaaq
- Allanguuteqartitsinissamut
piareersimavunga, summiif-
fikkaani tulliani piniamissa-
mut tuttut umimmaallu aggu-
aanneqarnerini sunniuteqar-
neq annertuninngorlugu,
naalakkersuisunut ilaasortat
Paaviaaraq Heilmann AG-
mut oqarpoq.
Periusissaq takorloorpaa
naalakkersuisut pisassat a-
taatsimut aalajangeraat, atui-
sartut assigiinngitsut oqalo-
qatigiinnerat siunertalik tun-
ngavigalugu, taamatullu pin-
ngortitaleriffimmi biologit
inassuteqamerat sukumiisoq
uppernarsaateqarluartorlu
tunngavigalugit.
Kingorna pisortaqarfiup
KANUKA aamma KNAPK
suleqatigalugit pisassat kom-
muninut agguaatissavaat, nu-
na tamakkerlugu pisassari-
tinneqartut katinneri najoq-
qutaralugit. Tamannali nu-
taarsiassaanngilaq, kisianni:
- Taamaalioreemtta suliaq
qitiusumit taamaatissavar-
put, kommunillu ataasiak-
kaat namminneq aalajangis-
savaat, kommunimi pisassa-
ritinneqartut kikkut ilangis-
saneraat, Paaviaaraq Heil-
mann oqarpoq. Kangaatsiap
agguaariaaseq aalajangiutis-
savaa, Nuuk aamma Paamiut
allarluinnamik aalajangiillu-
tik, sumiiffinni pissutsit a-
peqqutaallutik. Kommunit
tamanna ilisimasaqarfigine-
maat.
- Allannguut 1999-imi au-
gust/september piniarneq si-
oqqullugu aalajangiiffigisin-
naalluagarput nassataqassan-
ngilaq tuttut umimmaallu
piniarneqarnerulernissaanni,
taamaallaalli sumiiffikkaani
pisassiissutigineqartut pit-
saanemsumik atorluarneqar-
sinnaallutik.
Kapisillit appallu
Paaviaaraq Heilmannip ta-
korloorpaa tuttut umimmaal-
lu saniatigut soorlu kapisillit
appallu piniarneqarneranni
killilersuiffiusuni allanngor-
lugit nalunaarsomeqamissaat
ilanngunneqarsinnaasut.
Ukiuni kingulliunerusuni
kapisillit pisarineqarsinnaa-
sut ikilerujussuarput, Biolog-
it kapisilinniamerup unitsin-
neqarnissaa inassutigigaluar-
paat, taamaattorlu Nunatsin-
ni ukioq manna 20 tonsit pi-
sassiissutigineqarput - nam-
mineq atugassatut.
Ukiunilu kingullemissaaq
appat ikilerujussuarsimap-
put, pingaartumik Kitaani
aallaaniarnermi ikilisinne-
qarput imaluunniit mannili-
orfiit appaarutivissimallutik.
- Pisuussutit uumassusillit
aningaasarsiutaalersimam-
mat piniarneq ima annertuti-
gilersimavoq uumasut aala-
jangersimasut atorluameqar-
nissaat sinnerlugu piniame-
qartalersimallutik, Paaviaa-
raq Heilmann oqarpoq. Taa-
maattumik appanniartarneq
aamma misissortariaqarpar-
put, naak imaassinnaasoq al-
lannguineq tuttunniarnermi
umimmanniamermilu allan-
nguinertut nukingemarunan-
ngitsigigunaraluartoq.
Ataatsimoortut
immikkoorluinnartulli
- Kissaatigiuartaraluarpara
uumasunik ataasiakkaanik
piniamermi aalajangersakkat
piniarnissamut ukiup affaa-
nik sioqqutsilluni aalajanger-
neqartarnissaat, Paaviaaraq
Heilmann oqarpoq.
- Ajoraluartumilli ukiuni
kingullerni misigisarparput
nalunaarutit piniarnerup aal-
lartilivinnerani aatsaat pia-
reertartut, tamannalu kom-
muninut akornutaasarluni,
pisassanik agguaassisussa-
nut, piniartunullu piniamis-
saminnut piareersartussanut.
- Malittarisassat taama ki-
ngusitsigisumik naammassi-
sarnerinut peqqutit ilagaat
naalakkersuisoqarfiit assi-
giinngitsut marluk suliami
akulerukkamik, Paaviaaraq
Heilmann oqarpoq. Uanga
nammineq aalisamermut, pi-
niamermut, inuussutissarsi-
ornermut nunalerinermullu
pisortaqarfiga aamma Mari-
anneq Jensenip pinngorti-
tamut avatangiisinullu pisor-
taqarfia, pinngoritaleriffiup
biologiisa inassuteqartarne-
ranut atasoq, peqataasus-
saapput. Immitsinnut utaq-
qeqattaattarpugut, malittari-
sassallu piniamissaq aallar-
tilivissorlu takkuttarlutik.
- Marianne Jensenimik i-
somartorsiuinerunngilaq, Paa-
viaara Heilmann erseqqissaa-
vqo, naalakkersuisoqarfiilli
marluk tusamiaaffigissallugit
naalakkersuisoqarfimmut a-
taatsimut naleqqiullugu sivi-
sunemjuassaaq.
- Taamaattumik takorloor-
para, biologit inassuteqartar-
nerat, ullumikkut Pinngorti-
tamut Avatangiisinullu pi-
sortaqarfimmit pisartoq,
aamma piniarnermut malitta-
risassiuussinemp ingerlan-
neqamera Aalisamermut, Pi-
niarnermut, Inuussutissarsi-
ornermut Nunalerinermullu
Pisortaqarfimmit ingerlanne-
qartartoq, inatsisartunut qi-
nersinemp tulliata kingorna
naalakkersuisoqarfimmut a-
taatsimut katersuunneqarsin-
naanerat. Taama iluarsiisar-
neq soorlu Norge-mi Dan-
markimilu ingerlanneqarput,
aammattaaq Islandimi Sava-
limmiunilu.
- Soomnami naalakkersui-
sut siulittaasuata naalakker-
suisoqarfiit suliassaallu kati-
Paaviaaraq Heilmann: -
Pisassat agguaanneranni
sumiiffikkaani najugallit
sunniuteqamerulissapput.
Paaviaaraq Heilmann: -
Lokalsamfundene skal have
større indflydelse på forde-
lingen af kvoterne.
tertarppai. Isumaqarpungali
naalakkersuisut ataatsip pi-
sortaqarfiit marluk imminnut
ingerlattut ataatsimut sulia-
risinnaagai, taamaaliomikkut
paatsiveerutsitsisoqanngikka-
luarluni.
- Soorunami biologit i-
ngerlatsisullu immikkorluin-
naq suli ingerlanneqassap-
put, allanngortitsinemlli ki-
ngunerissavaa sulineq aali-
samermik piniarnermillu i-
nussutissarsiortunut iluaqu-
taasumik eqaannerusumillu
ingerlatsilemeq, Paaviaaraq
Heilmann isumaqarpoq.
Løfte om en øget lokal indflydelse på kvoterne
Paaviaaraq Heilmann laver katalog over de fisk og dyr, hvor fangstbegrænsninger trænger til et nærmere eftersyn
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for fiskeri og
fangst Paaviaaraq Heilmann,
Siumut, lover en større lokal
indflydelse på fordelingen af
rensdyr og moskusokser in-
den starten på næste jagtsæ-
son i 1999. Også andre fisk
og fangstdyr, som er pålagt
fangstbegrænsninger, skal
have et eftersyn.
Derfor er Direktoratet for
fiskeri, fangst, erhverv og
landbrug i gang med at lave
et katalog over de ændringer,
som trænger sig på i disse år
med et øget pres på begræn-
sede ressourcer.
Fordelingen og jagten på
rensdyr og moskusokser har
været lidenskabeligt diskute-
ret i de seneste år. Disse to
fangstdyr vil være helt natur-
lige emner i det nye katalog,
men også begrænsningerne i
fangst af laksen og alken
trænger til en ajourføring.
Kataloget skal ligge klar
inden julen. Selv om der
skulle ske ændringer i sam-
mensætningen af landsstyret
efter landstingsvalget i for-
året, vil dette nødvendige re-
vionsarbejde derfor kunne
fortsætte uden afbrydelser.
Udtalt ønske
På det grønlandske naturin-
stitut Pinngortitaleriffiks se-
minar om de levende ressour-
cer i Nuuk var det et udbredt
ønske, at lokalsamfundene
får større indflydelse på for-
delingen af kvoterne.
Som et frisk eksempel blev
nævnt fordelingen af rensdyr
og moskusokser. Ved jagten
i august og september var
kvoten sat til 3.680 rensdyr
og 300 moskusokser. Som en
fast regel for alle kommuner
med kvoter skulle 75 procent
af dyrene gå til erhvervsfan-
geme og 25 procent til fri-
tidsjægerne.
- Det er et alt for stramt
system, lød det flere gange
på seminaret. Denne forde-
lingsnøgle er måske i orden
for Kangaatsiaq, hvor der er
flere erhvervsfangere end fri-
tidsjægere, men giver anled-
ning til stor uro og bitterhed i
Nuuk, hvor der er få er-
hvervsfangere, men rigtig
mange fritidsjægere.
Ny fordelingsnøgle
- Jeg er parat til at lave denne
ændring om, så lokalsamfun-
dene allerede til næste jagt-
sæson kan sætte et tydeligt
fingeraftryk på fordelingen af
rensdyrene og moskusokser-
ne, siger landsstyremedlem
Paaviaaraq Heilmann til AG.
Han forestiller sin en frem-
gangsmåde, hvor landsstyret
fastsætter en samlet kvote på
bagrund af en konstruktiv
dialog med de forskellige
brugerinteresser og en grun-
dig og veldokumenteret råd-
givning fra biologerne på
naturinstituttet.
Derefter kan direktoratet i
samarbejde med kommuner-
nes landsforening KANU-
KOKA og fisker- og fanger-
organisationen KNAPK for-
dele kvoterne til kommuner-
ne indenfor rammerne af den
samlede landskvote. Det er
der såmænd ikke noget nyt i,
men:
- Derefter slipper vi opga-
ven fra centralt hold, og de
enkelte kommuner kan så
selv bestemme, hvem der får
del i den kommunale kvote,
siger Paaviaaraq Heilmann.
Kangaatsiaq kan så beslutte
en fordelingsnøgle, Nuuk en
anden og Paamiut en helt tre-
die, hvis de lokale forhold
tilsiger det. Det ved kommu-
nerne bedst selv.
- Denne ændring, som vi
sagtens kan nå at vedtage
inden næste jagtsæson i au-
gust/september 1999, bety-
der jo ikke et større jagttryk
på rensdyrene og moskusok-
serne, men blot en bedre
lokal udnyttelse af den givne
kvote.
Laks og alk
Foruden rensdyr og mos-
kusokser forestiller Paaviaar-
aq Heilmann sig, at for
eksempel laksen og alken
kan komme med i dette
ændringskatalog over fangs-
tbegrænsningeme.
Kvoterne på laks er faldet
drastisk i de seneste år. Bio-
logerne har anbefalet et totalt
fiskeristop, men alligevel fik
Grønland i år en kvote på 20
tons laks - men kun til eget
forbrug.
Antallet af alke er også fal-
det drastisk i de senere år, og
især i Nordvestgrønland har
jagten reduceret eller lige-
frem udryddet mange fugle-
fjelde.
- Når fangsten af en leven-
de ressourcer er blevet kom-
mercialiseret, kan vi opleve
et fangsttryk, der overstiger
den bæredygtige udnyttelse
af en bestemt art, siger Paav-
iaraq Heilmann. Derfor må
vi også se på fangsten af
alke, selv om en ændring
måske ikke presser sig lige så
hårdt på som ændringerne i
jagten på rensdyr og mos-
kusokser.
Vandtætte skodder
under samme tag
- Jeg har altid ønsket, at ved-
tægterne omkring fangsten af
de enkelte arter bliver vedta-
get et halvt år inden jagten
begynder, siger Paaviaaraq
Heilmann.
- Vi har desværre i de
senere år oplevet, at bekendt-
gørelserne først ligger klar
lige op til jagtstarten, og det
giver problemer for kommu-
nerne, som skal fordele kvo-
ten, og for fangerne, som
skal forberede sig på jagten.
- En af grundene, til at
regelsættet foreligger så sent,
er, at to forskellige landssty-
reområder er indblandet i
dette arbejde, siger Paaviaar-
aq Heilmann. Både mit eget
direktorat for fiskeri, fangst,
erhverv og landbrug og Ma-
rianne Jensens direktorat for
natur og miljø, som omfatter
naturinstituttets biologiske
rådgivning, skal være med.
Ofte venter vi på hinanden,
og så kommer reglerne først
alt for tæt på jagtstarten.
- Det er ikke en kritik af
Marianne Jensen, understre-
ger Paaviaaraq Heilmann,
men det vil altid tage længe-
re tid at høre to landsstyre-
områder en blot et enkelt
landsstyreområde.
- Derfor forestiller jeg mig,
at biologernes rådgivning,
som den i dag foregår i
Direktoratet for Natur og
Miljø, og forvalternes ud-
formning af regelsættet for
jagten, som det sket i Direk-
toratet for Fiskeri, Fangst
Erhverv og Landbrug, efter
næste landstingsvalg bliver
samlet under det samme
landsstyremedlem. Det er en
ordning, som man også ser i
Norge og Danmark, på Is-
land og til dels også på Fær-
øerne.
- Det er naturligvis lands-
styreformanden, som sam-
mensætter landstyret og dets
arbejdsopgaver. Jeg mener
imidlertid godt, at det samme
landsstyremedlem kan vare-
tage begge opgaver i to selv-
stændige direktorater, uden
at vi dermed sætter ræven til
at vogte gæs.
- Der skal jo naturligvis
fortsat være vandtætte skod-
der mellem biologerne og
forvalterne, men ændringen
vil medføre en smidigere ar-
bejdsgang til gavn for fiske-
ri- og fangsterhvervene, me-
ner Paaviaaraq Heilmann.
ASSy FOTO: AG