Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 8
8 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Pisassiissutit sumiiffiit sunniuteqarfiginemssayaat Paaviaaraq Heilmannip aalisakkat uumasullu killilersuiffigineqartarneri misissuiffigisariallit nalunaarsussavai NUUK(KK) - Aalisamermut piniamermullu naalakkersui- soq Paaviaaraq Heilmann, Siumut, neriorsuivoq tuttut umimmaallu 1999-imi pini- ameqalinnginnerini agguaas- sinermi sumiiffiit sunniute- qarnerussasut. Taamatullu aalisakkat piniakkallu allat killilersuiffigineqartartut mi- sissuiffigineqassapput. Taamaattumik Aalisamer- mut, piniarnermut, suliffe- qarnermut nunalerinermullu pisortaqarfik allannguutissa- nik nalunaarsuivoq, ukiuni makkunani killilersuiffigine- qartartut eqqarsaatigalugit. Ukiuni kingullerni tuttut umimmaallu piniameqarne- rini agguaassisarnerit oqalli- saalluartarput. Piniakkat taakku marluiit nalunaarsuif- fimmi ilaatinneqarnissaat pissusissamisoorpoq, aam- mali kapisilinniamermi ap- panniamermilu killilersuine- rit nutartertariaqarput. Nalunaarsuiffik juullin- nginnerani piariissaaq. Uper- naamut inatsisartunut qiner- sisoqareerpat naalakkersui- sut katitemeri allanngoralu- arpataluunniit nutarterinermi suliaq pisarialik unitsinne- qarnani ingerlatiinnarneqas- saaq. Kissaatigisat Pinngoritaleriffiup pisuussu- tit uumassusillit pillugit Nuummi isumasioqatigiissit- sinerani kissaatigineqarpoq, pisassiissutit agguameqame- rini sumiiffikkaamiuk sunni- uteqamerunissaat. Tuttut umimmaallu asser- suutigineqarput. Augustimi septembarimilu tuttut 3.680- it aamma umimmaat 300-t pi- sassiissutigineqarput. Kom- muninut tamanut aalajanger- simasumik malittarisassaa- voq uumasut 75 procentii inuussutissarsiutigalugu pini- artunut 25 procentiilu saniati- gooralugu pinialuttartunut agguaanneqartamissaat. - Periuseq eqarpallaaqaaq, isumasioqatigiinnermi arlal- lit oqarput. Taama agguaas- sineq imaassinnaavoq Ka- ngaatsiami ajunngitsoq, i- nuussutissarsiutigalugu pini- artut saniatigooralugu pinia- luttartunit amerlanerummata, taamaattorli Nuummi toqqis- sisimassutaanngilaq, inuus- sutissarsiutigalugu piniartut saniatigooralugu pinialuttar- torpassuamit ikinnerungaat- siarmata. Agguaasseriaaseq nutaaq - Allanguuteqartitsinissamut piareersimavunga, summiif- fikkaani tulliani piniamissa- mut tuttut umimmaallu aggu- aanneqarnerini sunniuteqar- neq annertuninngorlugu, naalakkersuisunut ilaasortat Paaviaaraq Heilmann AG- mut oqarpoq. Periusissaq takorloorpaa naalakkersuisut pisassat a- taatsimut aalajangeraat, atui- sartut assigiinngitsut oqalo- qatigiinnerat siunertalik tun- ngavigalugu, taamatullu pin- ngortitaleriffimmi biologit inassuteqamerat sukumiisoq uppernarsaateqarluartorlu tunngavigalugit. Kingorna pisortaqarfiup KANUKA aamma KNAPK suleqatigalugit pisassat kom- muninut agguaatissavaat, nu- na tamakkerlugu pisassari- tinneqartut katinneri najoq- qutaralugit. Tamannali nu- taarsiassaanngilaq, kisianni: - Taamaalioreemtta suliaq qitiusumit taamaatissavar- put, kommunillu ataasiak- kaat namminneq aalajangis- savaat, kommunimi pisassa- ritinneqartut kikkut ilangis- saneraat, Paaviaaraq Heil- mann oqarpoq. Kangaatsiap agguaariaaseq aalajangiutis- savaa, Nuuk aamma Paamiut allarluinnamik aalajangiillu- tik, sumiiffinni pissutsit a- peqqutaallutik. Kommunit tamanna ilisimasaqarfigine- maat. - Allannguut 1999-imi au- gust/september piniarneq si- oqqullugu aalajangiiffigisin- naalluagarput nassataqassan- ngilaq tuttut umimmaallu piniarneqarnerulernissaanni, taamaallaalli sumiiffikkaani pisassiissutigineqartut pit- saanemsumik atorluarneqar- sinnaallutik. Kapisillit appallu Paaviaaraq Heilmannip ta- korloorpaa tuttut umimmaal- lu saniatigut soorlu kapisillit appallu piniarneqarneranni killilersuiffiusuni allanngor- lugit nalunaarsomeqamissaat ilanngunneqarsinnaasut. Ukiuni kingulliunerusuni kapisillit pisarineqarsinnaa- sut ikilerujussuarput, Biolog- it kapisilinniamerup unitsin- neqarnissaa inassutigigaluar- paat, taamaattorlu Nunatsin- ni ukioq manna 20 tonsit pi- sassiissutigineqarput - nam- mineq atugassatut. Ukiunilu kingullemissaaq appat ikilerujussuarsimap- put, pingaartumik Kitaani aallaaniarnermi ikilisinne- qarput imaluunniit mannili- orfiit appaarutivissimallutik. - Pisuussutit uumassusillit aningaasarsiutaalersimam- mat piniarneq ima annertuti- gilersimavoq uumasut aala- jangersimasut atorluameqar- nissaat sinnerlugu piniame- qartalersimallutik, Paaviaa- raq Heilmann oqarpoq. Taa- maattumik appanniartarneq aamma misissortariaqarpar- put, naak imaassinnaasoq al- lannguineq tuttunniarnermi umimmanniamermilu allan- nguinertut nukingemarunan- ngitsigigunaraluartoq. Ataatsimoortut immikkoorluinnartulli - Kissaatigiuartaraluarpara uumasunik ataasiakkaanik piniamermi aalajangersakkat piniarnissamut ukiup affaa- nik sioqqutsilluni aalajanger- neqartarnissaat, Paaviaaraq Heilmann oqarpoq. - Ajoraluartumilli ukiuni kingullerni misigisarparput nalunaarutit piniarnerup aal- lartilivinnerani aatsaat pia- reertartut, tamannalu kom- muninut akornutaasarluni, pisassanik agguaassisussa- nut, piniartunullu piniamis- saminnut piareersartussanut. - Malittarisassat taama ki- ngusitsigisumik naammassi- sarnerinut peqqutit ilagaat naalakkersuisoqarfiit assi- giinngitsut marluk suliami akulerukkamik, Paaviaaraq Heilmann oqarpoq. Uanga nammineq aalisamermut, pi- niamermut, inuussutissarsi- ornermut nunalerinermullu pisortaqarfiga aamma Mari- anneq Jensenip pinngorti- tamut avatangiisinullu pisor- taqarfia, pinngoritaleriffiup biologiisa inassuteqartarne- ranut atasoq, peqataasus- saapput. Immitsinnut utaq- qeqattaattarpugut, malittari- sassallu piniamissaq aallar- tilivissorlu takkuttarlutik. - Marianne Jensenimik i- somartorsiuinerunngilaq, Paa- viaara Heilmann erseqqissaa- vqo, naalakkersuisoqarfiilli marluk tusamiaaffigissallugit naalakkersuisoqarfimmut a- taatsimut naleqqiullugu sivi- sunemjuassaaq. - Taamaattumik takorloor- para, biologit inassuteqartar- nerat, ullumikkut Pinngorti- tamut Avatangiisinullu pi- sortaqarfimmit pisartoq, aamma piniarnermut malitta- risassiuussinemp ingerlan- neqamera Aalisamermut, Pi- niarnermut, Inuussutissarsi- ornermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmit ingerlanne- qartartoq, inatsisartunut qi- nersinemp tulliata kingorna naalakkersuisoqarfimmut a- taatsimut katersuunneqarsin- naanerat. Taama iluarsiisar- neq soorlu Norge-mi Dan- markimilu ingerlanneqarput, aammattaaq Islandimi Sava- limmiunilu. - Soomnami naalakkersui- sut siulittaasuata naalakker- suisoqarfiit suliassaallu kati- Paaviaaraq Heilmann: - Pisassat agguaanneranni sumiiffikkaani najugallit sunniuteqamerulissapput. Paaviaaraq Heilmann: - Lokalsamfundene skal have større indflydelse på forde- lingen af kvoterne. tertarppai. Isumaqarpungali naalakkersuisut ataatsip pi- sortaqarfiit marluk imminnut ingerlattut ataatsimut sulia- risinnaagai, taamaaliomikkut paatsiveerutsitsisoqanngikka- luarluni. - Soorunami biologit i- ngerlatsisullu immikkorluin- naq suli ingerlanneqassap- put, allanngortitsinemlli ki- ngunerissavaa sulineq aali- samermik piniarnermillu i- nussutissarsiortunut iluaqu- taasumik eqaannerusumillu ingerlatsilemeq, Paaviaaraq Heilmann isumaqarpoq. Løfte om en øget lokal indflydelse på kvoterne Paaviaaraq Heilmann laver katalog over de fisk og dyr, hvor fangstbegrænsninger trænger til et nærmere eftersyn NUUK(KK) - Landsstyre- medlemmet for fiskeri og fangst Paaviaaraq Heilmann, Siumut, lover en større lokal indflydelse på fordelingen af rensdyr og moskusokser in- den starten på næste jagtsæ- son i 1999. Også andre fisk og fangstdyr, som er pålagt fangstbegrænsninger, skal have et eftersyn. Derfor er Direktoratet for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug i gang med at lave et katalog over de ændringer, som trænger sig på i disse år med et øget pres på begræn- sede ressourcer. Fordelingen og jagten på rensdyr og moskusokser har været lidenskabeligt diskute- ret i de seneste år. Disse to fangstdyr vil være helt natur- lige emner i det nye katalog, men også begrænsningerne i fangst af laksen og alken trænger til en ajourføring. Kataloget skal ligge klar inden julen. Selv om der skulle ske ændringer i sam- mensætningen af landsstyret efter landstingsvalget i for- året, vil dette nødvendige re- vionsarbejde derfor kunne fortsætte uden afbrydelser. Udtalt ønske På det grønlandske naturin- stitut Pinngortitaleriffiks se- minar om de levende ressour- cer i Nuuk var det et udbredt ønske, at lokalsamfundene får større indflydelse på for- delingen af kvoterne. Som et frisk eksempel blev nævnt fordelingen af rensdyr og moskusokser. Ved jagten i august og september var kvoten sat til 3.680 rensdyr og 300 moskusokser. Som en fast regel for alle kommuner med kvoter skulle 75 procent af dyrene gå til erhvervsfan- geme og 25 procent til fri- tidsjægerne. - Det er et alt for stramt system, lød det flere gange på seminaret. Denne forde- lingsnøgle er måske i orden for Kangaatsiaq, hvor der er flere erhvervsfangere end fri- tidsjægere, men giver anled- ning til stor uro og bitterhed i Nuuk, hvor der er få er- hvervsfangere, men rigtig mange fritidsjægere. Ny fordelingsnøgle - Jeg er parat til at lave denne ændring om, så lokalsamfun- dene allerede til næste jagt- sæson kan sætte et tydeligt fingeraftryk på fordelingen af rensdyrene og moskusokser- ne, siger landsstyremedlem Paaviaaraq Heilmann til AG. Han forestiller sin en frem- gangsmåde, hvor landsstyret fastsætter en samlet kvote på bagrund af en konstruktiv dialog med de forskellige brugerinteresser og en grun- dig og veldokumenteret råd- givning fra biologerne på naturinstituttet. Derefter kan direktoratet i samarbejde med kommuner- nes landsforening KANU- KOKA og fisker- og fanger- organisationen KNAPK for- dele kvoterne til kommuner- ne indenfor rammerne af den samlede landskvote. Det er der såmænd ikke noget nyt i, men: - Derefter slipper vi opga- ven fra centralt hold, og de enkelte kommuner kan så selv bestemme, hvem der får del i den kommunale kvote, siger Paaviaaraq Heilmann. Kangaatsiaq kan så beslutte en fordelingsnøgle, Nuuk en anden og Paamiut en helt tre- die, hvis de lokale forhold tilsiger det. Det ved kommu- nerne bedst selv. - Denne ændring, som vi sagtens kan nå at vedtage inden næste jagtsæson i au- gust/september 1999, bety- der jo ikke et større jagttryk på rensdyrene og moskusok- serne, men blot en bedre lokal udnyttelse af den givne kvote. Laks og alk Foruden rensdyr og mos- kusokser forestiller Paaviaar- aq Heilmann sig, at for eksempel laksen og alken kan komme med i dette ændringskatalog over fangs- tbegrænsningeme. Kvoterne på laks er faldet drastisk i de seneste år. Bio- logerne har anbefalet et totalt fiskeristop, men alligevel fik Grønland i år en kvote på 20 tons laks - men kun til eget forbrug. Antallet af alke er også fal- det drastisk i de senere år, og især i Nordvestgrønland har jagten reduceret eller lige- frem udryddet mange fugle- fjelde. - Når fangsten af en leven- de ressourcer er blevet kom- mercialiseret, kan vi opleve et fangsttryk, der overstiger den bæredygtige udnyttelse af en bestemt art, siger Paav- iaraq Heilmann. Derfor må vi også se på fangsten af alke, selv om en ændring måske ikke presser sig lige så hårdt på som ændringerne i jagten på rensdyr og mos- kusokser. Vandtætte skodder under samme tag - Jeg har altid ønsket, at ved- tægterne omkring fangsten af de enkelte arter bliver vedta- get et halvt år inden jagten begynder, siger Paaviaaraq Heilmann. - Vi har desværre i de senere år oplevet, at bekendt- gørelserne først ligger klar lige op til jagtstarten, og det giver problemer for kommu- nerne, som skal fordele kvo- ten, og for fangerne, som skal forberede sig på jagten. - En af grundene, til at regelsættet foreligger så sent, er, at to forskellige landssty- reområder er indblandet i dette arbejde, siger Paaviaar- aq Heilmann. Både mit eget direktorat for fiskeri, fangst, erhverv og landbrug og Ma- rianne Jensens direktorat for natur og miljø, som omfatter naturinstituttets biologiske rådgivning, skal være med. Ofte venter vi på hinanden, og så kommer reglerne først alt for tæt på jagtstarten. - Det er ikke en kritik af Marianne Jensen, understre- ger Paaviaaraq Heilmann, men det vil altid tage længe- re tid at høre to landsstyre- områder en blot et enkelt landsstyreområde. - Derfor forestiller jeg mig, at biologernes rådgivning, som den i dag foregår i Direktoratet for Natur og Miljø, og forvalternes ud- formning af regelsættet for jagten, som det sket i Direk- toratet for Fiskeri, Fangst Erhverv og Landbrug, efter næste landstingsvalg bliver samlet under det samme landsstyremedlem. Det er en ordning, som man også ser i Norge og Danmark, på Is- land og til dels også på Fær- øerne. - Det er naturligvis lands- styreformanden, som sam- mensætter landstyret og dets arbejdsopgaver. Jeg mener imidlertid godt, at det samme landsstyremedlem kan vare- tage begge opgaver i to selv- stændige direktorater, uden at vi dermed sætter ræven til at vogte gæs. - Der skal jo naturligvis fortsat være vandtætte skod- der mellem biologerne og forvalterne, men ændringen vil medføre en smidigere ar- bejdsgang til gavn for fiske- ri- og fangsterhvervene, me- ner Paaviaaraq Heilmann. ASSy FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.