Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 17
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 20. OKTOBER • 17 Pisuussutit uumassusillit Pisuussutit nunatsinni, silat- sinni immatsinnilu ittut pillu- git ataatsimeersuaqatigiissi- masut TV-kut aallakaatin- neqarnerat 13.10.1998 un- nukkut isiginnaagarput soqu- tiginaqaaq; Uagummi Ka- laallit Nunatsinni inunngor- lutalu perortugut eqqartome- qartut inuuniutiginerini ma- linnaasimasugut atueqataasi- masugullu pisuussutigut so- qutigiuassavagut. Aallakaatitami qulaani taa- sanni ilimagipajaarsimagalu- arpara ukiorpaaluit matuma siomatigut pisimasoq manna eqqaaneqarumaartoq: Nunat- sinni naalakkersuisut am- massat suaannik 110 tonsinik japanimiunut tunisaqarsima- nerat - taamaaliortoqarmat biologit akuersisuusimappat? (Taamaaliornermik eqqaa- manerliuissaguma utoqqat- sissutigissavara). Takorlooruminaqaaq am- massat arnarluit suaat 110 tons pissarsiariniameqarmata ammassat, immattalu uuma- sui allat qanoq amerlatigisut taamanikkut qallorneqarsi- massasut, aammalu immatta ammassai perortussat qanoq amerlatigisut maangaannar- simassasut. Immatta uumasui aalisa- gaalu imminnut »atortoreqa- tigiipput«. Ammassappassuit allallu amerlaqisut immatsin- nit peemeqarmata qulaman- ngitsumik aalisakkat uuma- sullu allat taakkuninnga neri- saqartut sunnerneqarsimas- sapput toqorarlutik immaqa- lu allanut nerisassaqarfigisa- minnut nuussallutik. Qularnaateqarunanngilaq suannik tunisisimaneq nunat- ta immattalu uumasoqamera- nut piniagassaqarneranullu sunniussimassaqisoq - bio- logit akuerisarisimanerlugu? Uumasut ataasiakkaagin- naat pingaartinneqamerusar- nerpat nunatta uumasuisa naasuisalu imminnut »ator- toreqatigiinnerat« annerusu- mik éqqarsaatiginagu? Ulrik Møller Tamassi suleqataaniaritsi Ukiut arlaqalersut matuma sioma naalakkersuisut ammassat 110 tonsit japanimiunut tunimmatsigit qulamanngitsumik aalisakkat allarpassuit qaqinneqarput, tamannalu nerisareqatigiinnermi innarliisimassaaq, Ulrik Møller isumaqarpoq. Da landsstyret i tidernes morgen solgte 110 tons ammassat til japanerne, fik disse garanteret en masse andre fiskearter med op i garnene, og det må have givet forstyrrelser i fødekæden, mener Ulrik Møller. De levende ressourcer I anledning af seminaret om sat, der ellers ville have vok- føde. de levende ressourcer til set sig store, er gået til spilde. Der er ingen tvivl om, at Imminortameq pillugu oqal- linneq qujanartumik maanna annertusivoq, pisariaqavim- mammi alianartup tamatuma oqallisiginissaa. Tusagassiu- utitigut allattartut kiisalu ra- diukkut tv-kkullu isumam- minnik tusarliillutik saqqum- miisartut siunnersuuteqar- tartullu arlaqalerput. Tamanna uannut nuanner- suuvoq, tassami 1990-ip aal- lartisimalernerani suliniute- qarnikkut imminortameq pil- lugu Nuummi isumasioqati- giissitsivunga sapaatip akun- nerata naanerani. Isumasio- qatigiinnerup tamatuma ki- nguneraa taamanikkut sulini- aqatigiiffik »Kisimiinngila- tit« aallarnerakku. Maanna qujanaqisumik sinerissami assigiinngitsuni ilaatigut pe- qatigiiffittut ingerlanneqarlu- ni innuttaasunit peqataaffigi- neqalerluni. Inuit allagaqartorpassuit amerlanerpaat ima oqarfigi- sariaqarlugit misigisimavu- nga: Suleqataaniaritsi. Soor- lu oqariartaaseqartoq: Oqaq amigavippoq, assaat sulis- sapput. Ila allagaqartut ta- marmik suleqataanissamut piukkunnarpaseqaat! Qanorli tamarmik assersuutigalugu peqatigiiffimmut »Kisimiin- ngilatit«-mut qanimut sule- qataagaluarunik qanoq ilua- qutaatigissagaluarpat. Inuim- mi suleqataasinnaasut suk- kulluunniit »Kisimiinngila- tit«-mi amigaatigineqartut nalunngilara. Ukiap seqerna pukkiligaluttuinnarpoq. Inuit ukiap taarsiarsaartalernerani ukiumilu taartalersussami suliassamik sumik sunngif- fimminni sammisaqarusuttu- nut inulerinermillu soquti- ginnittunut kajumissaaruti- gissavara suleqataaniaqqul- lugit oqalliffimmut isummer- figisaminnullu imminortar- nermut tunngasunut. Peqatigiilluni inuit akor- nanni suleqataaneq inummut perorsaataallunilu iluaqutaa- sarpoq. Minnerunngitsumik sullitanut pingaaruteqarnera naliitsuuvoq. Tamanna ator- figalugu suligaanni sunngif- fimmiluunniit suligaanni as- sigiimmik misigiffiusinnaa- sarpoq. Oqaatigilarali sun- ngiffimmi suliat inuiaqati- giinni pinngitsoorneqarsin- naanngimmata naliitsuullu- tillu. Taamaammat isumaqati- ginngilara »Kisimiinngila- tit«-mik ingerlatsineq kom- munekkaartumik illoqarfik- kuutaartumilluunniit immik- kut illulerlugu inissialersor- luni allaffilersorluniluunniit ingerlanneqalissappat. Taa- maaliornikkut isumaqarpu- nga aningaasarpassu'it ator- nerisa saniatigut inuit kaju- missutsiminnik suleqataasut annaaneqassasut, anersaarlu inoqammik piumassutsimik sulinermi ikiuukkusunneq unitsinneqassalluni. Taman- na uggornassaqaaq. Angerlarsimaffinni ataatsi- miittarfinnilu assigiinngitsu- ni inuit tikillugit ingerlatsi- neq isumaqarpunga piumas- sutsiminnik suleqataasut, pi- ngaartumik »Kisimiinngila- tit«-ut ittut, ingerlatseriaasiat ima iluatinnartigisoq akissa- qarata immikkut illulersor- nikkut allaffilersornikkullu ipitissallugu. Tamanna »Ki- simiinngilatit« aallartinne- qarmat anersaarinngilarput. Anersaaraarput inuit saaffi- ginnittut omillugit, oqarasua- atikkut oqaloqatigalugit, i- maluunniit isumaqatigiissu- teqarfigalugit sullisissallugit, tusamaamerisigut najorlugil- lu ilalersomerisigut. Suleqataalluarit! Anda Poulsen »Kisimiinngilatit«-mik pilersitsisoq lands, i luften og til havs, var der et yderst interessant ind- slag i TV den 13.10.1998; Vi der er født og opvokset i Grønland, og som altid har fulgt omtalte og som forbru- gere, vil altid interessere os for de levende ressourcer. Jeg havde ellers regnet med, at man ville tage et emne op, der foregik for fle- re år siden: Da landsstyret solgte 110 tons ammassat- rogn - lodden - til japanerne - var det med biologernes accept, at man gjorde det? (Hvis jeg har overset noget i den henseende skal I have mig undskyldt). Man kan nemt forestille sig, da man for at få fat på 110 tons ammassat-rogn, hvor mange ammassat, andre fiskearter man dengang har fået op, og masser af ammas- Havets levende ressourcer, det være sig pattedyr og fisk, udnytter hinanden i fødekæ- den. Der skal ikke herske tvi- vil om, da man fjernede mas- ser af ammassat og andre fiskearter fra havet, der har disse som føde, at der er kommet forstyrrelser i føde- kæden, hvor andre døde, mens endnu andre har søgt andre farvande for at finde Grønlands Handel med disse rogn, har fået indflydelse på havets dyreliv og for fangst- dyrene - er det mon noget biologerne har givet accept til? Tænker man mon kun på enkelte dyrearter og planter, uden at tænke nærmere over den gensidige udnyttelse - fødekæden? Ulrik Møller t Qujassut Ane Villadsen-ip toqunerani misiginneqataasor- passuamut naasorpassuamullu kiisalu napparsim- mavissuarmi Kalaallillu Illuanni ikiuussimasunut qujangaarpugut. Uia, meerai, ukuai, emutai emutaqqiutaalu KORDEGNSKATEKET Kalaallit Nunaanni Ilagiinni Paamiut palaseqarfianni, Paamiut illoqarfiani, kordegnskateket-itut atorfik siusin- nerpaamik 1. november 1998 kingusinnerpaamillu 1. de- cember 1998 inuttassarsiuunneqarpoq. Atorfinittinneqartoq Paamiut palaseqalernissaata tu- ngaanut kordegnskateketitut atorfeqartinneqassaaq. Kordegnskateketip suliassarai palasip ilageeqamermi Paamiut palaseqarfiani suliassai. Atorfik ullumikkut akissaateqarfiit 15-ianni inissisima- voq immikkut tapisiaqartinneqarluni (rådighedstillæg) ukiumut akissarsiat tunngaviini kr. 6.930-nik (1. april 1991-imi akissarisat tunngavigalugit). Atorfinitsitsineq pissaaq tjenestemandimut assingusumik atugassarititaa- sut malillugit. Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, tassunga ilanngullugit akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angal- lanneqamerat Namminersomerullutik Oqartussat Nuna- tsinnilu Atorfillit Kattuffissuata akomanni isumaqati- giissutit atuuttut malillugit pissapput. Inissaqartitsisoqarsinnaavoq malittarisassat atuuttut na- joqqutaralugit akilersomeqartussamik. Erseqqinnerusumik paasissutissat provst Jakobine Kyed-imut, tlf. 64 20 51 saaffiginninnikkut pissarsiari- neqarsinnaapput. Qinnuteqaat Namminersomerullutik Oqartussanut ingerlatinneqassaaq nassiunneqassallunilu: Kujataata provsteqarfianut Postboks 289, 3920 Qaqortoq kingusinnerpaamik 6. november 1998. Kommuneqarfik Upernavik søger Skatteinspektør En stilling som Skatteinspektør i Kommuneqarfik Upernavik er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere aftale. Skatteinspektøren er ansvarlig for den daglige ledel- se af skattekontoret. Skattekontoret har følgende opgaver: - folkeregisteret - arbejdsgiverkontrol - skatteligninger - forskudsregistrering - bobehandling. Økonomichefen er den nærmeste overordnede. Skatteinspektøren er sekretær samt rådgiver for lig- ningskommissionen. Vi søger en person, der er i besiddelse af indlevel- sesevne og gode samarbejdsevner. En faglig baggrund, praktisk erfaring og dobbeltspro- gethed vil være en fordel, men er ingen betingelse. Stillingen aflønnes som tjenestemand efter den grøn- landske tjenestemandslov i LR 29. Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning. Efter 3 års ansættelse ydes rejseomkostninger. Der ydes endvidere feriefrirejse iht. gældende regler. Der stilles bolig til rådighed, hvilket betales efter gældende regler. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Personalechef Niels Kristensen, tlf. 96 12 77 lokal 104 eller økonomichef John Kislov, lokal 127. Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse skal være Upernavik Kommune i hæn- de senest 27.10.98. Kommuneqarfik Upernavik Økonomiudvalget Postbox 95 3962 Upernavik ASS7 FOTO-ARKIV; AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.