Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 20. OKTOBER • 17
Pisuussutit
uumassusillit
Pisuussutit nunatsinni, silat-
sinni immatsinnilu ittut pillu-
git ataatsimeersuaqatigiissi-
masut TV-kut aallakaatin-
neqarnerat 13.10.1998 un-
nukkut isiginnaagarput soqu-
tiginaqaaq; Uagummi Ka-
laallit Nunatsinni inunngor-
lutalu perortugut eqqartome-
qartut inuuniutiginerini ma-
linnaasimasugut atueqataasi-
masugullu pisuussutigut so-
qutigiuassavagut.
Aallakaatitami qulaani taa-
sanni ilimagipajaarsimagalu-
arpara ukiorpaaluit matuma
siomatigut pisimasoq manna
eqqaaneqarumaartoq: Nunat-
sinni naalakkersuisut am-
massat suaannik 110 tonsinik
japanimiunut tunisaqarsima-
nerat - taamaaliortoqarmat
biologit akuersisuusimappat?
(Taamaaliornermik eqqaa-
manerliuissaguma utoqqat-
sissutigissavara).
Takorlooruminaqaaq am-
massat arnarluit suaat 110
tons pissarsiariniameqarmata
ammassat, immattalu uuma-
sui allat qanoq amerlatigisut
taamanikkut qallorneqarsi-
massasut, aammalu immatta
ammassai perortussat qanoq
amerlatigisut maangaannar-
simassasut.
Immatta uumasui aalisa-
gaalu imminnut »atortoreqa-
tigiipput«. Ammassappassuit
allallu amerlaqisut immatsin-
nit peemeqarmata qulaman-
ngitsumik aalisakkat uuma-
sullu allat taakkuninnga neri-
saqartut sunnerneqarsimas-
sapput toqorarlutik immaqa-
lu allanut nerisassaqarfigisa-
minnut nuussallutik.
Qularnaateqarunanngilaq
suannik tunisisimaneq nunat-
ta immattalu uumasoqamera-
nut piniagassaqarneranullu
sunniussimassaqisoq - bio-
logit akuerisarisimanerlugu?
Uumasut ataasiakkaagin-
naat pingaartinneqamerusar-
nerpat nunatta uumasuisa
naasuisalu imminnut »ator-
toreqatigiinnerat« annerusu-
mik éqqarsaatiginagu?
Ulrik Møller
Tamassi suleqataaniaritsi
Ukiut arlaqalersut matuma sioma naalakkersuisut ammassat 110 tonsit japanimiunut
tunimmatsigit qulamanngitsumik aalisakkat allarpassuit qaqinneqarput, tamannalu
nerisareqatigiinnermi innarliisimassaaq, Ulrik Møller isumaqarpoq.
Da landsstyret i tidernes morgen solgte 110 tons ammassat til japanerne, fik disse
garanteret en masse andre fiskearter med op i garnene, og det må have givet forstyrrelser
i fødekæden, mener Ulrik Møller.
De levende ressourcer
I anledning af seminaret om sat, der ellers ville have vok- føde.
de levende ressourcer til set sig store, er gået til spilde. Der er ingen tvivl om, at
Imminortameq pillugu oqal-
linneq qujanartumik maanna
annertusivoq, pisariaqavim-
mammi alianartup tamatuma
oqallisiginissaa. Tusagassiu-
utitigut allattartut kiisalu ra-
diukkut tv-kkullu isumam-
minnik tusarliillutik saqqum-
miisartut siunnersuuteqar-
tartullu arlaqalerput.
Tamanna uannut nuanner-
suuvoq, tassami 1990-ip aal-
lartisimalernerani suliniute-
qarnikkut imminortameq pil-
lugu Nuummi isumasioqati-
giissitsivunga sapaatip akun-
nerata naanerani. Isumasio-
qatigiinnerup tamatuma ki-
nguneraa taamanikkut sulini-
aqatigiiffik »Kisimiinngila-
tit« aallarnerakku. Maanna
qujanaqisumik sinerissami
assigiinngitsuni ilaatigut pe-
qatigiiffittut ingerlanneqarlu-
ni innuttaasunit peqataaffigi-
neqalerluni.
Inuit allagaqartorpassuit
amerlanerpaat ima oqarfigi-
sariaqarlugit misigisimavu-
nga: Suleqataaniaritsi. Soor-
lu oqariartaaseqartoq: Oqaq
amigavippoq, assaat sulis-
sapput. Ila allagaqartut ta-
marmik suleqataanissamut
piukkunnarpaseqaat! Qanorli
tamarmik assersuutigalugu
peqatigiiffimmut »Kisimiin-
ngilatit«-mut qanimut sule-
qataagaluarunik qanoq ilua-
qutaatigissagaluarpat. Inuim-
mi suleqataasinnaasut suk-
kulluunniit »Kisimiinngila-
tit«-mi amigaatigineqartut
nalunngilara. Ukiap seqerna
pukkiligaluttuinnarpoq. Inuit
ukiap taarsiarsaartalernerani
ukiumilu taartalersussami
suliassamik sumik sunngif-
fimminni sammisaqarusuttu-
nut inulerinermillu soquti-
ginnittunut kajumissaaruti-
gissavara suleqataaniaqqul-
lugit oqalliffimmut isummer-
figisaminnullu imminortar-
nermut tunngasunut.
Peqatigiilluni inuit akor-
nanni suleqataaneq inummut
perorsaataallunilu iluaqutaa-
sarpoq. Minnerunngitsumik
sullitanut pingaaruteqarnera
naliitsuuvoq. Tamanna ator-
figalugu suligaanni sunngif-
fimmiluunniit suligaanni as-
sigiimmik misigiffiusinnaa-
sarpoq. Oqaatigilarali sun-
ngiffimmi suliat inuiaqati-
giinni pinngitsoorneqarsin-
naanngimmata naliitsuullu-
tillu.
Taamaammat isumaqati-
ginngilara »Kisimiinngila-
tit«-mik ingerlatsineq kom-
munekkaartumik illoqarfik-
kuutaartumilluunniit immik-
kut illulerlugu inissialersor-
luni allaffilersorluniluunniit
ingerlanneqalissappat. Taa-
maaliornikkut isumaqarpu-
nga aningaasarpassu'it ator-
nerisa saniatigut inuit kaju-
missutsiminnik suleqataasut
annaaneqassasut, anersaarlu
inoqammik piumassutsimik
sulinermi ikiuukkusunneq
unitsinneqassalluni. Taman-
na uggornassaqaaq.
Angerlarsimaffinni ataatsi-
miittarfinnilu assigiinngitsu-
ni inuit tikillugit ingerlatsi-
neq isumaqarpunga piumas-
sutsiminnik suleqataasut, pi-
ngaartumik »Kisimiinngila-
tit«-ut ittut, ingerlatseriaasiat
ima iluatinnartigisoq akissa-
qarata immikkut illulersor-
nikkut allaffilersornikkullu
ipitissallugu. Tamanna »Ki-
simiinngilatit« aallartinne-
qarmat anersaarinngilarput.
Anersaaraarput inuit saaffi-
ginnittut omillugit, oqarasua-
atikkut oqaloqatigalugit, i-
maluunniit isumaqatigiissu-
teqarfigalugit sullisissallugit,
tusamaamerisigut najorlugil-
lu ilalersomerisigut.
Suleqataalluarit!
Anda Poulsen
»Kisimiinngilatit«-mik
pilersitsisoq
lands, i luften og til havs, var
der et yderst interessant ind-
slag i TV den 13.10.1998; Vi
der er født og opvokset i
Grønland, og som altid har
fulgt omtalte og som forbru-
gere, vil altid interessere os
for de levende ressourcer.
Jeg havde ellers regnet
med, at man ville tage et
emne op, der foregik for fle-
re år siden: Da landsstyret
solgte 110 tons ammassat-
rogn - lodden - til japanerne -
var det med biologernes
accept, at man gjorde det?
(Hvis jeg har overset noget i
den henseende skal I have
mig undskyldt).
Man kan nemt forestille
sig, da man for at få fat på
110 tons ammassat-rogn,
hvor mange ammassat, andre
fiskearter man dengang har
fået op, og masser af ammas-
Havets levende ressourcer,
det være sig pattedyr og fisk,
udnytter hinanden i fødekæ-
den. Der skal ikke herske tvi-
vil om, da man fjernede mas-
ser af ammassat og andre
fiskearter fra havet, der har
disse som føde, at der er
kommet forstyrrelser i føde-
kæden, hvor andre døde,
mens endnu andre har søgt
andre farvande for at finde
Grønlands Handel med disse
rogn, har fået indflydelse på
havets dyreliv og for fangst-
dyrene - er det mon noget
biologerne har givet accept
til?
Tænker man mon kun på
enkelte dyrearter og planter,
uden at tænke nærmere over
den gensidige udnyttelse -
fødekæden?
Ulrik Møller
t
Qujassut
Ane Villadsen-ip toqunerani misiginneqataasor-
passuamut naasorpassuamullu kiisalu napparsim-
mavissuarmi Kalaallillu Illuanni ikiuussimasunut
qujangaarpugut.
Uia, meerai, ukuai, emutai emutaqqiutaalu
KORDEGNSKATEKET
Kalaallit Nunaanni Ilagiinni Paamiut palaseqarfianni,
Paamiut illoqarfiani, kordegnskateket-itut atorfik siusin-
nerpaamik 1. november 1998 kingusinnerpaamillu 1. de-
cember 1998 inuttassarsiuunneqarpoq.
Atorfinittinneqartoq Paamiut palaseqalernissaata tu-
ngaanut kordegnskateketitut atorfeqartinneqassaaq.
Kordegnskateketip suliassarai palasip ilageeqamermi
Paamiut palaseqarfiani suliassai.
Atorfik ullumikkut akissaateqarfiit 15-ianni inissisima-
voq immikkut tapisiaqartinneqarluni (rådighedstillæg)
ukiumut akissarsiat tunngaviini kr. 6.930-nik (1. april
1991-imi akissarisat tunngavigalugit). Atorfinitsitsineq
pissaaq tjenestemandimut assingusumik atugassarititaa-
sut malillugit.
Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, tassunga ilanngullugit
akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu angal-
lanneqamerat Namminersomerullutik Oqartussat Nuna-
tsinnilu Atorfillit Kattuffissuata akomanni isumaqati-
giissutit atuuttut malillugit pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq malittarisassat atuuttut na-
joqqutaralugit akilersomeqartussamik.
Erseqqinnerusumik paasissutissat provst Jakobine
Kyed-imut, tlf. 64 20 51 saaffiginninnikkut pissarsiari-
neqarsinnaapput.
Qinnuteqaat Namminersomerullutik Oqartussanut
ingerlatinneqassaaq nassiunneqassallunilu:
Kujataata provsteqarfianut
Postboks 289, 3920 Qaqortoq
kingusinnerpaamik 6. november 1998.
Kommuneqarfik Upernavik
søger
Skatteinspektør
En stilling som Skatteinspektør i Kommuneqarfik
Upernavik er ledig til besættelse snarest eller efter
nærmere aftale.
Skatteinspektøren er ansvarlig for den daglige ledel-
se af skattekontoret.
Skattekontoret har følgende opgaver:
- folkeregisteret
- arbejdsgiverkontrol
- skatteligninger
- forskudsregistrering
- bobehandling.
Økonomichefen er den nærmeste overordnede.
Skatteinspektøren er sekretær samt rådgiver for lig-
ningskommissionen.
Vi søger en person, der er i besiddelse af indlevel-
sesevne og gode samarbejdsevner.
En faglig baggrund, praktisk erfaring og dobbeltspro-
gethed vil være en fordel, men er ingen betingelse.
Stillingen aflønnes som tjenestemand efter den grøn-
landske tjenestemandslov i LR 29.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning. Efter
3 års ansættelse ydes rejseomkostninger. Der ydes
endvidere feriefrirejse iht. gældende regler.
Der stilles bolig til rådighed, hvilket betales efter
gældende regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Personalechef Niels Kristensen, tlf. 96 12 77 lokal
104 eller økonomichef John Kislov, lokal 127.
Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere
beskæftigelse skal være Upernavik Kommune i hæn-
de senest 27.10.98.
Kommuneqarfik Upernavik
Økonomiudvalget
Postbox 95
3962 Upernavik
ASS7 FOTO-ARKIV; AG