Atuagagdliutit - 20.10.1998, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Illit isummat / Din mening
Behov for debat om turisme
Kommentar til AG's mening om turismen i Grønland
Lederen i AG nr. 78 er ikke
just et eksempel på seriøs
journalistik, men faktum er,
at vi har brug for en debat om
turismen. Lederskribenten
synes at glemme, at enhver
virksomhed skal investere,
før den kan høste frugterne.
Denne simple regel gælder
også virksomheden Grøn-
land. Hvis turismen en dag
skal være en af de grønland-
ske erhvervssøjler, må en del
af skatteindtægterne bruges
til investeringer, så mange og
så længe som nødvendigt,
indtil erhvervet har vokset
sig stort nok og kan selv.
Som den private turopera-
tør, der startede Grønlandstu-
rismen i 1973, er jeg glad for,
at turisme i dag officielt an-
ses som et normalt erhverv. I
dag prøver man fra politisk
side at samarbejde, hvor man
de første mange år nærmest
modarbejdede. I dag kan en
privat turismeaktør, hvis
han/hun er professionel og
dygtig og udnytter sine mu-
ligheder, leve af turismen.
Men man skal knokle hårdt,
en otte timers arbejdsdag
kendes ikke. I højsæsonen
arbejdes der nærmest døgnet
rundt - men sådan er det i
turismen alle steder i verden.
Jeg har ikke selv haft mu-
lighed for at læse Turistmini-
sterens redegørelse. Til AG’s
kritik af Greenland Tourism’s
prognoser skal her siges, at
jeg og mine kolleger altid har
været skeptiske m.h.t. GT’s
rapporter, lige fra 1992 til i
dag. Vi har gennem årene
læst om forventede turisttal
og indtjeningsmuligheder, der
efter vores mening var helt
utopiske. Jeg kan godt se, at
politikerne vil se STORE tal,
hvis de skal bevillige STORE
beløb til administration, løn-
ninger, markedsføring m.v.,
men alting kan overdrives.
Det kan diskuteres, om de
bevilligede midler er brugt
optimalt. Det er vanskeligt at
prioritere, når man er et lille
land med begrænsede midler.
Efter min mening burde man
have satset meget mere på
intern information end ude-
lukkende på ekstern mar-
kedsføring, for slet ikke at
tale om de første års fejlvur-
dering og oprettelse af en
monopolsalgsafdeling. Bl.a.
burde man gennem oplys-
ning og samarbejde med det
grønlandske skolevæsen for-
længst have arbejdet heni-
mod turisme- og sprogud-
dannelser. Så havde vi måske
om ganske få år haft kvalifi-
cerede grønlandske medar-
bejdere og sprogkyndige gui-
der i stedet for sæsonkræfter
fra Danmark og andre lande.
Men Greenland Tourism
A/S (d.v.s. ene-aktionæren
Grønlands Hjemmestyre) har
lært af sine fejl, og i dag tror
jeg man er på rette vej.
Jeg har indtryk af, at man
har forstået signalerne fra det
private turismeerhverv i
Grønland, med tryk på det
private. Her i Diskobug-
ten ser vi positivt på denne
udvikling og forholder os til
den. Ganske stille, uden
hjælp fra det ellers så popu-
lære »offentlige« spirer små
virksomheder frem: Outfitte-
re tilbyder ture, kunsthånd-
værkere udvikler deres hus-
flidsprodukter. Man er be-
gyndt at konkurrere med hin-
anden, finde nye materialer,
dygtiggøre sig, være kvali-
tetsbevidste. Flere og flere i
byer og bygder finder ud af,
at man kan tjene lidt ekstra
på udlejning af værelser. Det
er vores opgave at gøre brug
af og støtte disse initiativer,
men oså at kontrollere kvali-
teten og sørge for, at prisen
svarer til den. Udbud og ef-
terspørgsel, markedspriser -
dette er nyt land for de fleste
af vore medborgere, der i ge-
nerationer kun har kendt ens
KGH-priser og rekvisitioner.
Jeg er glad for den positive
udvikling, en slags græsrods-
bevægelse, noget, der får lov
til at vokse i takt med den til-
tagende turiststrøm og den
forbedrede infrastruktur. En
turist er ingen vare, man kan
bestille hjem i et bestemt an-
tal. Styktal, stykpris og total-
omsætning kan man gøre op,
når gæsterne har været her,
ikke før. Men een ting er sik-
kert:Har turoperatøren, vært-
inden, guiden ydet en opti-
mal indsats, har gæsterne
været tilfredse, fordi kvaltiet,
ydelser, service, svarede til
rejsens pris, vil de fortælle
det videre til familie, naboer
og venner ogsåvidere ogsåvi-
dere. Men mund-til-mund-
reklame er ikke nok, den skal
ledsages af en aktiv og mål-
rettet markedsføring. Den
opgave kan kun det grøn-
landske Turistråd, Green-
land Tourism, magte. Ved
hjælp af positive (ikke over-
drevne!) prognoser må man
lade Landstinget og landssty-
ret forstå, at det private turi-
sterhverv skal støttes, hvis
det skal vokse sig stort. El-
lers bliver det aldrig nogen
sinde til en »søjle«.
1 mange regioner kæmper
de private mod konkurrencen
fra offentlige og halvoffentli-
ge turistvirksomheder. Kon-
kurrence i sig selv er en sund
ting, den hæver produktkval-
tityeten, uden konkurrence
ingen udvikling og ingen for-
bedring. Men der skal kon-
kurreres på lige vilkår. Så-
kaldte »privatiseringer«,
d.v.s. omdannelser af offent-
lige virksomheder til Aktie-
selskaber er helt i orden, hvis
aktiekapitalen kommer på
private hænder. Så længe an-
parthaveme er hjemmestyret,
hjemmestyreejede selskaber
eller kommuner, er det efter
min mening ingen privatise-
ring.
M.h.t. den så ofte efterly-
ste kapital og investerings-
lyst »udefra«, tror jeg på, at
vi - ved hjælp af attraktive lå-
ne- og afdragsordninger -
sagtens selv kan og tør inve-
stere, i indkvarteringer, ho-
teller, både, hytter med mere,
bare de offentlige konkurren-
ter vil lade være med at blan-
de sig, så snart de tror, der er
penge at tjene. Så vidt jeg er
orienteret, findes der både
lovhjemmel og kotrolinstan-
ser for dette. Det er politiker-
nes og administrationens op-
gave at håndhæve dem. Og
det er pressens opgave at gra-
ve og bore og gøre borgerne
opmærksom på det, hvis de
ikke gør det ordentligt. Her
var måske et godt emne til
næste parlamentsvalg...
Elke Meissner,
Greenland Tours
Ilulissat
Elke Meissner, Ilulissani Greenland Tours-imeersoq
allarpassuartulli Greenland Tourism-ip nalunaarusiaa
qulamartippaa. »Ukiut ingerlanerini takornarissat
aningaasarsiuutaasinnaasullu pillugit naatsorsuutigisat
atuartuarpagut, isumagut malillugit
piviusunngorsinnaanngitsut«.
Elke Meissner fra Greenland Tours i Ilulissat stiller sig,
ligsom mange andre, skeptisk overfor Greenlands Tourisms
rapporter. »Vi har gennem årene læst om forventede
turisttal og indtjeningsmuligheder, der efter vores mening
var helt utopiske«.
Inatsisartut takornariaqarnermut ataatsimiititaliaani ilaasortap Malindnguaq M. Mølgaard-
ip piumasaraa akineqassasoq, takomariaqameq pillugu nassuiaammi kisitsisit qanoq
nassaarineqarsimanersut.
Medlem af Landstingets turistudvalg, Malindnguaq M. Mølgaard kræver nu svar på,
hvordan man har fundet frem til de tal, der bliver fremlagt i turismeredegørelsen.
Kisitseriaatsit sorliit
toqqammavigmeqarpat
Matumuuna Takornariaqar-
nermut Ataatsimiititami ilaa-
sortatut piumasaraara nunat-
sinni takornariaqarnermut
tunngasutigut kisitsisit saq-
qummiunneqartut qanorpiaq
nassaarineqarsimanersut nas-
suiaatigineqarnissaat.
Tassami ulluni kingullemi
tusagassiuutitigut taakku eq-
qortuunngitsutut taakkartor-
neqarmata. Takornariaqar-
nermut nunatta karsia ukiuni
kingullemi aningaasarpassu-
arnik aningaasaliisimavoq,
taamaattumillu Takornaria-
qarnermut Ataatsimiititalia-
mut kisitsisit nalunaarummi
eqqomersut qanorlu naatsor-
sorneqarsimanersut erseq-
qinnerusumik nassuiaatigi-
neqamissaat piumasaraara.
Siunissami takornariaqar-
neq nunatsinnut annertuumik
inuussutissarsiomikkut siua-
riartussasoq isumalluutigaar-
put, aningaasaliissutissallu
akuersissutigisarlugit. Taa-
maattumik sapinngisamik eq-
qortumik pasinarsaanerta-
qanngitsumillu ilisimatinne-
qartamissarput pisariaqarpoq.
Taamaattumik naak naat-
sumik oqaatigineqarsimaga-
luartoq suut kisitseriaatsit
toqqammaviusimanersut piu-
masaraara suli erseqqinneru-
sumik kisitsisit nassaarine-
qarsimasut kisinneqamerinik
periuserineqarsimasut nas-
suiaatigineqamissaat.
Malindnguaq M. Mølgaard
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit
Takornariaqarnermut
Ataatsimiititamut ilaasortaq
Hvilke beregninger
skal man regne med
Jeg vil som medlem af
Landstingets Turistudvalg
hermed kræve, at man rede-
gør for, hvordan man eksakt
har fundet frem til de frem-
lagte tal i forbindelse med
turisterhvervet i Grønland.
I den seneste tid er det
nemlig op til flere gange i
medierne nævnt, at de tal, der
fremkomer i redegrøelsen, er
urigtige. Landskassen har i
de seneste år postet masser af
penge i turisterhvervet, og
jeg vil derfor i den forbindel-
se kræve, at man fremkom-
mer med en redegørelse over
for Landstinget Turistudvalg,
hvorvidt de fremlagte tal er
korrekte, og hvordan man er
kommet frem til dem.
Vi sætter vores lid til, at
turisterhvervet i fremtiden
vil få stor indflydelse på
Grønlands erhvervsliv, og vi
skal også godkende bevillin-
gerne. Derfor er det vigtigt,
at vi så vidt muligt bliver
informeret korrekt og ikke
vildledende.
Selv om man meget kort
har nævnt beregningsgrund-
laget, vil jeg kræve, at man
endnu tydeligere melder ud
med, på hvilke beregnings-
grundlag de fremkomne tal
er fundet.
Malindnguaq M. Mølgaard
Medlem at Landstinget
Turistudvalg
på vegne af Inuit Ataqatigiit
ASSJ FOTO-ARKIV: AG