Atuagagdliutit - 08.12.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. DECEMBER • 3
Aallaasimik qunusaaraluni
Aasiaanni tilfinniaraluameq
Kioskiutilik
toqussangaleraluarpoq
AASIAAT(PM) - Aasi-
anni oliaarniarfimmik
niuertarfeerartalimmik
piginnitttoq Godmann
Kristiansen-ip naggatis-
sani tikissorigaluarpaa
angutip inuusuttup qoo-
rortuumik sakkortuumik
qunusaarluni tillinniarfi-
geriaraluarmani.
Angut inuusuttoq ili-
sarsaasimanngilaq natsa-
mik nuersakkamik kiinni
ilanngullugu assersima-
gamiuk. Isai kisimik nui-
sasimapput.
- Tallimanngormat un-
nukkut arfineq-pingasut
qaangilaarnerani matuk-
kut kasuttortoqarpoq,
Godmann Kristiansen o-
qarpoq.
- Matu parnaanngi-
saannarpara, aappassaa-
nillu kasuttorpallariarluni
matu ammarmat qiviarlu-
gu, alla isiginngilara aal-
laassuaq uannut saatin-
neqarsimasoq. Qunusaar-
manga tunuporsorlunga
allaffimmi issiavimmut
ingippunga. Nipituumik
oqaaseqanngilaq nipikit-
suliorlunili, ilimagilluin-
narpara aallaassagaanga.
Saassuppaa
- Pinngitsoomani toqus-
savaatit, taama eqqarsa-
rama pissiffigaara aallaa-
saanik arsaarniarlugu.
Arsaarparalumi, kisianni
nasaarniaraluarakku ilu-
atsinngilara.
Godmann Kristiansen
nangilluni oqaluttuarpoq
naatsorsuutigalugu mi-
nutsit 20-it missaani niu-
ertarfeeqqap iluani paal-
lutik. Marlussoriarluni
angut iikkamut aporte-ru-
jussuartarsimavaa.
- Isaatigut angut inuu-
suttuusoq takuneqarsin-
naavoq, kisianni nukitto-
rujussuaranilu aalassare-
rujussuanngilaq, taamaam-
mat aamma arsaarsinnaasi-
mavara. Qimaatinnagu
aamma silami paavugut.
T akunnissimasut
Aasianni politeeqarfiup
ittua Niels Tønnesen AG-
mut oqarpoq assut inun-
nik takunnissimasinnaa-
sunik oqaloqatiginnik-
kusullutik.
- llisimavarput angut
170 centemetrit missaan-
ni angissuseqartoq, maa-
ngalu saaffiginnittut ataa-
siakkaat »Qimmeqarfi-
up« kingusinnerusukkulu
»Ville Brandts vej«-ip
tungaanut qimaasoq taku-
simavaat. Naatsorsuuti-
gaarput kiinnamigut til-
luusaqarnissaa parrune-
rup kinguneranik.
- Assut qujanartumik
aallaariarsimanngilaq.
Eqqortuussanngilaq o-
qassalluni Aasianni poli-
tik suliamut tunngasumik
ilisimasaqanngi vissut,
taamaakkaluaq allanik
paasissutissiisinnaasunik
attaveqarfigeqarnissartik
soqutigisorujussuuvaat.
Væbnet røveri i Aasiaat
Kioskejer kiggede ind i et
riffelløo
AASIAAT(PM) - Ejeren
af en tankstation i Aasiaat
med tilhørende kiosk,
Godmann Kristiansen, tro-
ede hans sidste time var
kommet, da en ung mand
prøvede at begå røveri ved
at true ham med en riffel
af svær kaliber.
Den unge mand var
ukendelig, fordi han bar
elefanthue, hvor der bare
var huller til øjnene.
- Klokken var lidt over
20 fredag aften, da det
bankede på døren, fortæl-
ler Godmann Kristiansen.
- Jeg plejer aldrig at låse
døren, og efter at have
banket på for anden gang
gik han ind. Det første jeg
så var rifle, som han hav-
de rettet imod mig. Jeg gik
baglæns og satte mig på
stolen i kontoret, og jeg
var helt sikker på, at han
ville skyde mig. Han sag-
de ikke noget højt, men
mumlede.
Sprang på ham
- Han skyder dig med
garanti, var de ord der røg
ingennem mit hovede, så
jeg tog chancen og
angreb ham for at tage
rifle fra ham. Det lykke-
des også, men det lykke-
des mig ikke, at hive ele-
fanthuen af ham.
Godmann Kristiansen
siger videre, at de nok
sloges omkring 20 minut-
ter, hvor det også lykke-
des ham at slå den unge
mand hårdt mod væggen
et par gange.
- Hans øjne tydede på,
at han var yngre, men han
var ikke specielt stærk
eller spændstig, derfor
lykkedes det mig også at
flå riflen fra ham. Vi slo-
ges også noget udenfor
forretningen, inden han
tog benene på nakken.
Enkelte vidner
Stationslederen på poli-
tistationen i Aasiaat,
Niels Tønnesen siger til
AG, at politiet meget ger-
ne vil i kontakt med per-
soner, der kan bidrage
med oplysninger omkring
det uhyggelige overfald.
- Manden er omkring
170 centimer høj, og enkel-
te mener at have set ham
flygte på vej mod »Qim-
meqarfik« og derefter mod
Ville Brandt's vej. Under
den voldsomme slåskamp i
forretningen mener vi, at
gerningsmanden må have
blå mærker i ansigtet.
- Det blev heldigvis
ikke affyret nogen skud
under dramaet.
Det vil være forkert at
sige, at politiet i Aasiaat
er på bar bund i sagen,
men de vil meget gerne i
kontakt med personer,
der kan have observeret
noget mistænkeligt.
Tamikkut nappaatilinnik aallardtsisameq
Napparsimasut katsorsarneqareersut Vordingborg-imi Amtshospital-imi
uninngatiinnarneqartarnerat Marianne Jensen-ip nalunerarmagu
ilumuunngilaq, Anders Nilsson oqarpoq
NUUK (LRH) - Naalakker-
suisunut ilaasortaq Marianne
Jensen sallulluinnarpoq o-
qamiarami tamikkut nappaa-
tillit katsorsarneqareersut
Vordingborg-imi Amtsho-
spital-imi uninngatiinnarne-
qartamerat ilisimannginner-
arlugu, taamatut nappaatillit
Kalaallit Nunaanni inissiffis-
saqannginnerat pissutigalu-
gu, inatsisartut peqqinnissa-
mut ataatsimiititaliaanni siu-
littaasoq Anders Nilsson o-
qarpoq.
Anders Nilsson-ip inner-
suussutigaa qallunaat TV-
avisiat sapaammeersoq, tas-
sani eqqartuussissuserisup
Nicholas Symes-ip Vording-
borg-imi Amtshospital-imi
uninngåsut marluk sinnii-
suuffigalugit kalaallit politi-
kerit pisuutimmagit tarni-
mikkut nappaatilinnik Ka-
laallit Nu-naannit aallartitsi-
sartutut.
- Imaassinnaavoq naalak-
kersuisunut ilaasortaq oqar-
niarsinnaasoq sapaatiummat
unnukkut TV-avisimi inuit
marluk pineqartut ilisimana-
git. Kisianni ajornartorsiut
ilisimavaa, Anders Nilsson
oqarpoq, uumitsassimalluni-
lu ima nangilluni:
- Taamalu oqarami qu-
ngujulavoq. Soorlumi nalli-
uttumut omigunnissani pui-
gorsimallugu.
- Ilisimaneqarpoq Vor-
dingborg-imi Amtshospital-
imi tamimikkut nappaatilin-
nik katsorsarneqareersunik
suli uninngasoqarmat. Ta-
manna peqqinnissamut ataat-
simiititaliami arlaleriarluni
oqallisigineqartareerpoq.
Naami, Marianne Jensen tun-
niutiinnaqqavoq. Annertuu-
mik pitsannguutaassagaluar-
poq napparsimasunik katsor-
sarneqareersunik Vording-
borg-imi Amtshospital-imi
uninngasoqarunnaartuuppat.
Aammami Marianne oqaan-
nassagaluarpoq napparsima-
sunik katsorsartinnissamin-
nik utaqqisoqamera ilisima-
nagu, Anders Nilsson isuma-
qarpoq.
Amigaatit
Tarnimikkut nappaatillit ka-
tsorsarneqareersut angerlart-
inneqarsinnaannginnerannut
ajomartorsiutaavoq kommu-
net akissaqanngimmata nap-
parsimasut angerlarneranni
isumaginissaannut, Anders
Nilsson nassuiaavoq.
- Ilaatigut kommunet inis-
saqartitsinngillat. Tamatu-
munnga pissutaavoq ukiup
aappaa avillugu matuma
siorna peqqinnissamut ataat-
simiititaliaq siunnersuuteqar-
mat napparsimasut aningaa-
saliiffigineqassasut.
- Vordingborg-imi Amts-
hospital-imi napparsimasu-
mik uninngasuuteqarneq 1
million koruunit missaannik
akeqarpoq. Taamaattumik
peqqinissamut ataatsimiitita-
liamit siunnersuutigaarput
napparsimasup katsorsarne-
qareersup Amtshospital-imi
uninngatiinnarneqarneranut
taarsiullugu millionit affaat
atorneqartariaqartut nappar-
simasumut aningaasaliissu-
tigalugit, taamaalilluni kom-
munet inissaqartitsisinnaaq-
qullugit. Arlallillu ataatsik-
kut angerlartinneqassappata
illussaannik pitsinneqarsin-
naapput, ataatsimut ineqar-
sinnaaqqullugit, Anders
Nilsson oqarpoq.
- Tamannalu assersuutissa-
alluarpoq naalakkersuisunut
ilaasortap ajornartorsiutip
qanoq annertutigineranik
ilisimasaqartariaqarneranut,
Anders Nilsson oqarpoq.
Aningaasanik piumaneq
Vordingborg-imi Amtsho-
spital-imi nakorsaanerup
Kristina Bergstedt-ip ilumo-
omerarpaa kalaallit katsor-
sarneqareersimasut arlallit
suli napparsimmavissuarmi
uninngasuutigineqartut.
- Suli arlalinnik uninnga-
suuteqarpugut katsorsartaria-
arussimasunik. Maannakkut
namminneq inuiaqatimik a-
kornanni inooqataaqqilemis-
samut piareersimalersimap-
put, Kristina Bergstedt oqar-
poq.
Kristina Bergstedt-ilu isu-
maqarluarluni Kalaallit Nu-
naat »inukulunnguanik«
Danmark-imut aallartitsi-
sartoq, taamaattoq erseqqis-
saatigaa ajornartorsiut Naa-
lagaaffeqatigiinnermi pi-
moorullugu sulissutigineqar-
tariaqartoq.
- Isumaqanngilanga sulias-
saq tamanna Kalaallit Nu-
naata kisimiilluni aaqqiivigi-
niartariaqaraa. Tassami ani-
ngaasarpassuit atomeqartus-
saammata. Isumaga malillu-
gu ajornartorsiut aaqqiivigi-
neqassappat Dronning
Ingrid-ip Napparsimmavis-
suani tamit pissusaannik ili-
simasallit atorfii marluinnaa-
natik sisamaasariaqarput.
Maanilu napparsimasut qa-
noq iliuuseqarfigeqqissin-
naanngikkaluarlugit, taa-
maattoq tamatumani pine-
qarput inuit annertuumik
nappaateqartut.
- Ajornartorsiut tamanna
qallunaat kalaallillu politi-
kerit suleqatigiillutik aaqqii-
viginiartariaqarpaat, nakor-
saaneq Kristina Bergstedt
isumaqarpoq.
Eksport af psykisk syge
Det er ikke rigtigt, at Marianne Jensen ikke kender til færdigbehandlede
patienter, som må blive på Amtshospitalet i Vordingborg, siger Anders Nilsson
NUUK(LRH) - Det er lodret
løgn, når landsstyremedlem
Marianne Jensen påstår, at
hun ikke kender til proble-
mer med færdigbehandlede
psykiatriske patienter, der er
nødt til at blive boende på
Amtshospitalet i Vording-
borg, fordi der ikke er et
modtageapparat til dem i
Grønland, siger formand for
landstingets sundhedsud-
valg, Anders Nilsson.
Anders Nilsson refererer til
den danske TV-avis søndag,
hvor advokat Nicholas Symes,
som repræsenterer to af de
indlagte på Amtshospitalet i
Vordingborg, anklager de
grønlandske politikere for at
eksportere de psykisk syge ud
af landet.
- Det er muligt, at lands-
styremedlemmet kan påstå,
at hun ikke kender til de to
konkrete personer, der blev
nævnt i TV-avisen søndag
aften. Men problemet kender
hun, siger Anders Nilsson og
tilføjer indigneret:
- Og så sidder hun og smi-
ler, mens hun siger det. Som
om, at det var en fødselsdag
hun havde glemt at gå til.
- Det er en kendt sag, at der
sidder færdigbehandlede psy-
kiatriske patienter på Amtsho-
spitalet i Vordingborg. Det
har flere gange været drøftet i
sundhedsudvalget. Nej, Mari-
anne Jensen har smidt håndk-
lædet i ringen. Det ville være
en stærk forbedring, hvis der
ikke var færdigbehandlede
patienter på Amtshospitalet i
Vordingborg. Marianne kun-
ne lige så godt påstå, at hun
ikke kender til, at der er vente-
liste i sundhedsvæsenet,
mener Anders Nilsson.
Manglende penge
Problemerne omkring hjem-
tagning af færdigbehandlede
psykisk syge ligger i, at kom-
munerne ikke har råd til at
sørge for dem, når de kom-
mer hjem, forklarer Anders
Nilsson.
- Kommunerne har blandt
andet ingen bolig til dem. Det
er baggrunden for, at sund-
hedsudvalget for cirka halvan-
det år siden officielt foreslog,
at pengene følger patienten.
- Det koster omkring en
million kroner at have en
patient på Amtshospitalet i
Vordingborg. Vi foreslog
derfor fra sundhedsudvalget,
at man i stedet for at bruge en
halv million kroner på, at en
færdigbehandlet patient for-
blev på amtshospitalet, lod
pengene følge patienten, så
kommunerne kunne skaffe
bolig til dem. Hvis der var
flere, der skulle hjem samti-
dig, kunne man købe bygnin-
ger til dem, så de kunne bo i
bofællesskab, siger Anders
Nilsson.
- Dette er i hvert fald et kon-
kret eksempel på, at landssty-
remdlemmet burde være klar
over problemets omfang,
siger Anders Nilsson.
Kræver penge
Overlæge Kristina Bergstedt
fra Amtshospitalet i Vor-
dingborg bekræfter, at der
findes flere grønlandske pati-
enter på hospitalet, som er
færdigbehandlede.
- Vi har flere patienter,
som vi ikke længere kan
behandle. De er nået til et
stade, hvor de skal igennem
en social rehabilitering i
deres eget samfund, siger
Kristina Bergstedt.
Selvom Kristina Bergstedt
mener, at Grønland deporte-
rer de »arme mennesker« til
Danmark, understreger hun,
at problemet er en værdig
opgave at løse i Rigsfælles-
skabet.
- Jeg mener ikke, at det er
en opgave Grønland alene
kan løse. Det kræver nemlig
rigtig mange penge. Efter min
mening skal der normeres fire
i stedet for de to psykiatristil-
linger på Dronning Ingrids
Hospital for at løse proble-
met. For selvom vi ikke kan
gøre mere for patienterne her,
er det jo smaddersyge menne-
sker vi taler om.
- Det er et problem danske
og grønlandske politikere
bør sætte sig ned og finde en
løsning på, mener overlæge
Kristina Bergstedt.
Juullimi nuannisaarsinnaasariaqarpugut.
^ &
- Nuannisaarpallaarlutilli
angerlamiassanngilatit!