Atuagagdliutit - 08.12.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 8. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Royal Greenland har
en kort hukommelse
Hjemmestyret har ikke givet en lånegaranti men et
tilskud på 269 millioner kroner betalt over fem år
Royal Greenland-ip pisortaasa Ole Ramlau Hansen Lars Emil Johansenillu puigorpaat,
sillimmasiineq tapiissutaasoq.
Royal Greenlands top, Ole Ramlau Hansen og Lars Emil Johansen undlod at nævne,
at lånegarantien er et tilskud.
Royal Greenland
eqqaamasakippoq
Namminersornerusut taarsigassarsinermut
qularnaveeqqusiinngillat ukiunulli tallimanut 269
millioner kroninik tapiissuteqassaaq
(EE) - Kært barn har mange
navne, specielt når det drejer
sig om tilskud. Royal Green-
land kalder et tilskud fra
landskassen for en »lånega-
ranti«, i en berigtigelse, som
koncernens direktion har
sendt til det danske dagblad,
Berlingske Tidende og de
grønlandske medier.
Det drejer sig om tilskud-
det til Royal Greenlands så-
kaldte kapacitetstilpasning,
aftalt med landsstyret i 1997
på 269 millioner kroner ud-
betalt i rater i fem år.
Et gratis lån
Fiskerikoncemen skriver, at
Hjemmestyret valgte at
landskassen garanterede for
de lån, selskabet optog for at
finansiere sine alternative
produktioner. Men ikke et
ord om, at lånegarantien er
et tilsagn om tilskud til 269
millioner kroner, udbetalt i
rater på fem år.
Sagt på en anden måde har
Royal Greenland optaget et
lån på 269 millioner kroner,
som Hjemmestyret betaler.
Royal Greenland skriver i
sin berigtigelse, at det er en
lånegaranti, hjemmestyret
har udstedt, til brug for at op-
rette alternative produktioner
til fabrikker, der stod for luk-
ning.
- Da det således handler
om ikke forretningsmæssigt,
men politisk begrundede
alternative produktionsfor-
mer, indgik Hjemmesstyret
en »kapapitetstilpasningsaf-
tale« med Royal Greenland
A/S, der kort fortalt går ud
på, at RG optog lån til brug
for de investeringer, der var
nødvendige for at oprette og
opretholde sådanne alternati-
ve produktionsanlæg. Det
drejer sig først og fremmest
om produktion af friller og
fantails, skriver Royal
Greenland.
En ny konto
Det fremgår af finansloven
for 1998, at aftalen med Roy-
al Greenland indebærer et til-
skud på 269 millioner kro-
ner, der udbetales over en
femårig periode, første gang
i forbindelse med finanslo-
ven i 1998.
Tilskuddet findes på en
dertil nyoprettet konto, med
titlen »ekstraordinær beskæf-
tigelsesindsats«, første gang i
1998 ifølge en aftale, som
Landstinget havde givet et
mandat til, kapacitetstilpas-
ning på selskabets fabrikker.
- Aftalen indebærer samti-
dig, at der etableres en række
produktioner, som forudsæt-
ter, at der ydes tilskud hertil
fra Landskassen i en femårig
periode.
- Tilskuddet ydes som et
fast beløb, der udbetales over
en fem-årig periode. Forde-
lingen over denne periode
svarer til de afsatte beløb i
1998 og budgetoverslagsåre-
ne, idet der i 2002 skal beta-
les sidste rate på 48 millioner
kroner, hedder det i finanslo-
vens noter både for finanslo-
ven for 1998 og 1999.
Fiskeridirektoratet under-
streger, at der ikke foreligger
en egentlig lånegaranti, men
om en aftale om tilskud ud-
betalt i fem år.
(EE) - Qujagisaq aterpassu-
aqartarpoq, pingaartumik
Royal Greenlandimut lands-
karsimit tapiissutit »qular-
naveeqqusikkat« pillugit
naqqiissutit pisortaasa Ber-
lingske Tidende-mut Nunat-
sinnilu tusagassiuutinut nas-
siussaq eqqaassagaanni.
Pineqarput Royal Green-
landip tulluarsaaneranik' taa-
samut naalakkersuisut 1997-
imi tapiissutai 269 millioner
kronit ukiuni tallimani aki-
lersorneqartussat.
Akeqanngitsumik
taarsigassarsineq
Suliffeqarfissuaq allappoq
Namminersornerullutik O-
qartussat aalajangeraat inger-
latseqatigiiffiup allanik tuni-
sassiomissaminut taarsigas-
sarsiai landskarsimit qular-
naveeqquserneqassasut. Taa-
neqanngivipporli taarsigas-
sarsianut qularnaveeqqusii-
neq tassaasoq 269 millioner
kroninik tapiissuteqarnissa-
mik neriorsuineq, ukiut talli-
mat ingerlanerini akilersor-
neqartussat.
Taamaalilluni Royal
Greenland 269 millioner kro-
ninik taarsigassarsivoq Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat akiligassaat.
Royal Greenland naqqiute-
qarluni allappoq taarsigas-
sarsinissamut qularnaveeq-
qusiinerusoq namminersor-
nerullutik oqartussat tunnius-
saat, suliffissuit matulersut
aalisakkanik allanik tunisas-
siortinnissaannut atugassat.
- Allanik tunisassiomissaq
politikkikkut tunngaveqar-
mata, niuemermik tunngave-
qamatik, Namminersomerul-
lutik Oqartussat Royal
Greenlandimik A/S-imik isu-
maqatigiissuteqarput »tullu-
arsaanermik isumaqatigiis-
summik«, siunertarineqar-
porlu RG taarsigassarsissa-
soq allanik tunisassiornis-
samut atortorissaarusersor-
nissanut aningaasaliissutissa-
minut atugassaanik. Tassaa-
nerupput qalerallit avale-
raannik fantails-inillu tuni-
sassiornemut, Royal Green-
land allappoq.
Konto nutaaq
1998-imut aningaasanut inat-
simmi takuneqarsinnaavoq
Royal Greenlandimik isum-
aqatigiissut 269 millioner
kroninik naleqartoq, ukiut
tallimat ingerlanerini akiler-
someqartussat, siulliit 1998-
imut aningaasanut inatsisinut
atatillugu.
Tapiissutit konto-mi piler-
sinneqarsimasumi nutaami
ersipput, taaneqarsimallutik
»immikkut ittunik suliassa-
qartitsiniarneq«, siullermik
1998-imi isumaqatigiissut
malillugu, Inatsisartut pigin-
naatitsinerat naapertorlugu,
ingerlatseqatigiiffiup sulif-
fissuaani tulluarsaarinernut
atatillugu.
- Isumaqatigiissummi piu-
masaqaataavoq ukiut tallimat
ingerlanerini Landskarsimit
tapiiffigisariaqakkanik tuni-
sassiortoqassasoq.
- Tapiissutit aalajangersi-
masumik aningaasartaqar-
put, ukiut tallimat ingerlane-
rini tunniunneqartartussat.
Piffissap taassuma ingerlane-
rani agguataarneqartussaap-
put 1998-imi ukiunilu missi-
ngiiffinni aningaasat immik-
koortitat malillugit, kingul-
lermik tunniussisoqartussaal-
luni ukioq 2002-mi 48 milli-
oner kroninik, 1998-imut
1999-imullu aningaasanut
inatsimmi allakkiami allassi-
mavoq.
Aalisamermut pisortaqar-
fiup qalleqqissarpaa taarsi-
gassarsinissamut qularna-
veeqqusiisoqarsimanngitsoq,
taamaattorli ukiuni tallimani
akilersugassanik tapiissute-
qamissamut isumaqatigiissu-
siortoqarsimasoq.
Oplev / v
på Internettet
Nu kan du som i
med op til 64
Det eneste
ISDN-forbindelse
Modemet koster
isSSillÉi
;r surfe på nettet
...
anskaffer en
IVA ISDN-modem.
—.................— . iLE Erhverv.
Du kalder fortsat op via 0073, men bemærk at
minuttaksten er højere'via ISDN.
Priser Oprettelse Månodsafgift
ISDN-abonnement
Internetabonnement
Trafiktakster via 0073
Dag kl. 02-20
Nat
*■ W. *.Y
Med en ISDN-forbindelse har du mulighed for
både at surfe på nettet og tale i telefon samtidig.
TELE kan tilbyde ISDN-modem og ASCOM EURIT
telefon til en samlet pris på 2.891 kr.
TELE Erhverv
Telefon 321255
Fax 325955
www.greennet.gl
TELE
GREENLAND A/S
Lars Emil Johansen, naalakkersuisuni siulittaasuusoq,
tapiissuteqarnissaq isumaqatigiissutigineqarpoq.
Jjirs Emil Johansen var landsstyreformand, da Royal
Greenland fik aftalen om 269 millioner kroner i tilskud.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG ASS./ FOTO-ARKIV: AG