Atuagagdliutit - 08.12.1998, Page 6

6 • TIRSDAG 8. DECEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
KNI-p siulersuisui Danmarkimi niuertarfiutileqatigiiffissuarmik pisiniarluni
Hotel Scandinavia-mi aalajangeqqammersoq.
KNI’s bestyrelse i Hotel Scandinavia, efter beslutningen om at købe en dansk
supermarkedskæde.
KNI privatiseres
tidligst om to år
Men Pisiffik ønsker at opkøbe dansk supermarkedskæde
Pressen vendte
ryggen til KNI
KNI's charmeoffensiv på Scandinavia
Hotel i København blev en kostbar fuser
KØBENHAVN(CSL) KNI’s
KØBENHAVN(CSL) - KNI,
Grønlands næststørste virk-
somhed med godt 2000
ansatte, bliver ikke privatise-
ret her og nu. Men ledelsen
er klar til at tage det næste
store skridt i en udviklings-
bane, der kan ende med pri-
vatisering.
- Bestyrelsen finder det
vigtigt, at den positive udvik-
ling i selskabet yderligere
dokumenteres, og at konsoli-
deringen færdiggøres, før der
eventuelt privatiseres.
- Derfor vil vi først have
foretaget en ekstern analyse
af selskabet som inveterings-
objekt via børsmæglere, ana-
lytikere og lignende. Vi for-
venter, at kunne aflevere
vores indstillinger og anbefa-
linger i løbet af to-tre år, for-
tæller administrerende direk-
tør Keld Askær, som ikke vil
sælge ud af enkelt-aktivite-
LAVPRIS EXCL. MOMS.
JAGTUDSTYR
Pumpgun m. chokes ......1450
Pumpgun nylonkolbe
Magnum 12/76............1800
Side by side 12/70
brugt-god................950
Side by side 16/70
brugt-god................750
Kikkert montage 25,4 mm
30 mm....................140
Sigtekikkert 3-9x40........750
START DIN EGEN JAGTBUTIK
- FORHANDLERE SØGES
Riffel 22 win mag. 5-skud..1250
Riffel 22 l.r. 5-skud....900
Riffel Bmo 375 H&H........4900
Riffel Bmo 222 rem......3300
Carl Gustaf riffel 6,5x55 .700
Mauser riffel 8x57 JS.....1000
10000 12/70 blyhagl 2-3-4-5
35 g.....................13000
Otterup Langdistance riffel
6,5,x55...................1800
Otterup Langdistance riffel
22 l.r..................1400
Alm. post +120
Luftpost + 360
Efterkrav +100
JAGTIMPORT LAGERET A/S
Kongevejen 306
DK-3490 Kvistgård
Fax+ 45 4913-8035
Tif.+ 45 4913-9611
Giro 5675812 • www.jilas.dk
terne i KNI efter »salami-
metoden«.
Nye investeringer
- Tværtimod planlægger
virksomhedens nye investe-
ringer.
- Ifølge Keld Askær befin-
der KNI’s økonomi sig nem-
lig i en stadig stigende kurve.
Sidste år lød overskuddet på
lidt over 40 miil. kroner, og
fortjenesten vil blive endnu
større i 1999, vurderer direk-
tøren, der ikke vil vove pel-
sen og sætte tal på de kalku-
lerede forventninger. Det lig-
ger dog fast, at det øgede
overskud ikke alene skyldes
en meromsætning. Medvir-
kende er også en række rati-
onaliseringer inden for virk-
somhedsstrukturen, som til
sammen vil nedbringe det
samlede omkostningsniveau.
Postordre på internet
- På investeringsfronten vil
KNI fremover satse på en
udbygning af postordresal-
get, som skal foregå over
Internettet.
- Internettet er som skabt
til Grønland med sine store
afstande, siger Keld Askær
Men også på andre områ-
der har KNI planer i den sto-
re støbeske.
- Vi overvejer at etablere et
uddannelsessted i Danmark
for fremtidige grønlandske
ledere. Gerne i samarbejde
med en dansk handelsskole.
Det er tanken, at medarbej-
dere skal på kursus en gang
om året, så de kan tilegne sig
mere viden inden for han-
delsområdet.
- Nu kan må jo spørge, om
det ikke ville være mere
naturligt, at etablere kursus-
stedet i Grønland. Men det er
min opfattelse, at det er vig-
tigt at komme ud at se noget
andet. Og økonomisk vil det
ikke blive meget dyrere at
sende vore folk til Danmark.
Ikke med de priser, der er på
indenrigsflyvningen i Grøn-
land, siger Keld Askær, der
forventer at kunne bruge det
nye kursussted som »ferieho-
tel«, når KNI ikke selv
benytter det.
Køber dansk
KNI vil videreudvikle virk-
somheden, så den bliver min-
dre sårbar overfor svingnin-
ger i den grønlandske økono-
mi.
I virksomhedens ekspansi-
onsstrategi indgår planer om
at overtage en mindre dansk
supermarkedskæde. Herved
vil KNI opnå flere fordele.
Blandt andet vil virksomhe-
den kunne indkøbe varer til
en billigere pris, hvilket også
vil slå igennem på varepri-
serne i butikkerne i Grøn-
land. Desuden vil man få
bedre mulighed for at uddan-
ne personalet i KNI, når der i
Danmark er et naturligt
»praktiksted«. Ikke mindst i
kombination med det nye
kursussted.
Ser mod vest
Endelig har KNI kig på det
nye inuit-selvstyreområde i
Canada, hvor man vil eks-
portere knov-how viden til.
Som det fremgår ruster det
hjemmejede KNI sig altså til
en faglig og økonomisk stor-
offensiv med det formål at
befæste og udvide virksom-
hedens domæne.
- Men er der ikke en fare
for, at I med jeres tiltag og
som hjemmejet virksomhed
vil underminere udviklingen
inden for den private han-
delssektor?
- Det tror jeg ikke. Mig
bekendt har vi ikke været
skyld i lukningen af private
forretninger, og det tror jeg
heller ikke vil ske, siger Keld
Askær, der i den forbindelse
også peger på Brugsen som
en magtfaktor.
forsøg på at informere den
danske presse om virksomhe-
dens faktiske situation blev
mediemæssigt næsten en total
fiasko, da KNI forleden invi-
terede den samlede danske og
grønlandske presse til infor-
mationsmøde på det fashio-
nable Scandinavia Hotel i
København. Kun AG var
repræsenteret med en journa-
list ved det store pressebord.
KNI er vant til en hårdhæn-
det behandling i den danske
presse. Der er ofte stribevis af
fejl i artiklerne, og det giver et
misvisende indtryk af virk-
somhedens faktiske situation,
mener administrerende direk-
tør Keld Askær, der med
informationsmødet ønskede
at iværksætte en modoffensiv
på den danske mediefront for
at få rettet op på fejlene og
give journalisterne lejlighed
til at stille spørgsmål.
Dyrt møde
Mødet startede med forevis-
ningen af et virksomheds-
portræt i anledning af KNI’s
225-års jubilæum. Herefter
gennemgik Keld Askær i over-
værelse af KNI’s bestyrelse
virksomhedens historie, frem-
kom med en her-og-nu status,
fortalte om nye initiativer og
visionerne for fremtiden.
Men ingen danske tv-, radio-
og avisredaktioner ønskede
men, det er Royal Greenland
om igen. De vil ekspandere
udenfor landet. Men det har
aldrig været meningen, at
KNI skulle arbejde udenfor
Grønland. Hvis KNI køber
selv en mindre kødebutik i
Danmark, risikerer man at
sætte hele firmaet over styr.
Der er absolut ikke behov for
sådanne eksperimenter.
Anders Nilsson (Atassut),
medlem af Finansudvalget,
blev mildt sagt forundret, da
AG præsenterede ham for
KNI’s fremtidsplaner. Planer,
der med fuld støtte fra besty-
relsen blev offentliggjort af
administrerende direktør
Keld Askær på et pressemøde
i København forleden.
Ikke mindst virksomhe-
dens visioner om privtise-
ring, der ikke tillader frasalg
af enkelt-aktiviteter før om
to-tre år, er helt hen i vejret,
mener Anders Nilsson.
KNI er for stor
- Det gælder om at få KNI’s
detaildel afhændet til lokale
ejere eller forpagtere, og derfor
skal vi netop benytte os af
denne eftermiddag at gå i dyb-
den med KNI eller stille kriti-
ske spørgsmål til ledelsen af
Grønlands næststørste virk-
somhed med godt 2000 ansatte.
Samtidig må pressemødet
siges at være et kostbart lære-
stykke for KNI, som må give
overvejelser for den fremtidi-
ge strategi.
- Det er første gang, vi
arrangerer et pressemøde af
denne art, og derfor er det
skuffende, at ingen danske
journalister møder op for at få
de fakta, vi kan give dem, sag-
de Knud Sørensen, formand
for bestyrelsen i KNI, der blev
suppleret af Keld Askær:
- Det er ærgerligt, at pressen
ikke vil skrive om andet end
bagsiden af medaljen, når det
drejer sig om Grønland. Især
fordi artiklerne ofte er behæftet
med fejl. Men måske har vores
program været for langt (tre
timer, red). Og det hjælper
naturligvis heller ikke på situa-
tionen, at Folketinget står på
gloende pæle i dag på grund af
regeringens ændringer på pen-
sionsområdet, forsøgte Keld
Askær at forklare sig.
Som afslutning underholdt
Rasmus Lyberth forsamlin-
gen med et par sange, inden
selskabet gik ind i de tilstå-
dende lokaler for at blive
traktateret med lamme- og
rensdyrkøller fra Grønland og
amerikansk rødvin.
salami-metoden. Det gælder
om at få gjort noget ved KNI’s
nuværende position. Virksom-
heden er alt for stor i for stor i
forhold til de konkurrerende,
private butikker, og en ændring
af dette forhold sker mest
naturlligt ved et frasalg, siger
Anders Nilsson, der oplyser, at
det på sigt er meningen, at de
samlede detailforretninger også
skal overtage engrosleddet.
Skal ikke politisere
- Men det, der nok undrer
mig alermest, er, at det hver-
ken er bestyrelsen eller di-
rektionen for KNI, der skal
gøre sig tanker om, hvordan
og hvornår virksomheden
skal privatiseres. Det er alene
ejerkredsens opgave. Det vil
sige landsstyret og Landstin-
get. Kun hvis de to instanser
spørger, kan bestyrelsen og
direktionen i KNI have n
officiel mening. Men en så-
dan opfordring har den mig
bekendt ikke fået.
- Derfor kan de naturligvis
godt iværksætte undersøgel-
ser med videre, men de vilk
aldrig blive bindende, siger
Anders Nilsson.
KNI-ledelsen er
helt galt i byen
Medlem af finansudvalget langer ud
efter virksomhedens fremtidsplaner
KØBENHAVN(CSL) - Ja-
Karakteriliisameq
KØBENHAVN(CSL) - Pi-
siffimmi Pilersuisumilu pis-
sutsit qanoq ingerlarpiamer-
sut KNI-p nakkutigineruler-
niarlugit karakterileeriaat-
simik atuilersimavoq, aap-
paluttunik, sungaartunik qor-
sunnillu qalipaatilinnik, taak-
kulu pisiniarfinni kiffartuus-
sinermik ingerlatsinermillu
pitsaanerulersitsiniamermi a-
tomeqarput. Nalunaarsuiner-
ni imikkoorutilinni karateri-
liisoqartarpoq, ilaatigut nioq-
qutissat nunguttamerini pisi-
niartitsisamemilu. Tusagas-
siortunik katersortitsinermi
direktør Keld Askær-ip itisi-
lerlugu oqaatigerusunngilaa,
pisiniarfiup naalagaa killis-
sarititaasumiitsillugu karak-
teriliisameq qanoq kingune-
qassanersoq, takussutissia-
milu takutinneqartumi arlal-
lit taamaappasipput. Akerlia-
nik karakterit aappaluttut a-
merlatillugit kingunerlutsit-
sisoqartassaaq, qorsuilu pis-
sarsiaqarfiusarumaamissaat
neriuutigineqartoq Keld As-
kær oqarpoq.
Karaktersystem
KØBENHAVN(CSL) - I et
forsøg på at skaffe sig øget
kontrol over, hvordan tingene
rent faktisk foregår i Pisiffik
og Pilersuisoq, har KNI ind-
ført et karaktersystem be-
stående af røde, gule og grøn-
ne farver, som skal forbedre
servicen og driften i butikker-
ne. Karakteren gives for en
række specifikke registrerin-
ger, blandt andet va-resvind
og kundebetjening. På presse-
mødet ønskede di-rektør Keld
Askær ikke at uddybe, hvilke
konsekvenser karakterne får,
hvis bestyreren befinder sig i
en gråzone, hvad flere syntes
at gøre på den oversigt, der
blev vist. Til gengæld vil
mange røde karakterer udløse
en alvorlig konsekvens, mens
en håben af grønne vil udløse
bonus, sagde Keld Askær.
Qaninnerpaaq
KØBENHAVN(CSL) -
Sisamanngomermi ualikkut
KNI-p København-imi tu-
sagassiortunik katersortitsi-
nerani, suliffeqarfiup 1999-
imi kalaaleq atuisartoq qa-
noq ittuussanersoq takutip-
paa. Taanna ilisarnamersoq
paasinarsiumaarpoq.
Atuisartoq imatut pissu-
seqassaaq: Qaninnersiorlu-
ni niuemiartarpoq angala-
vallaartorsuunanilu. Akit
misissomeq ajorpai, kisian-
nili misigisassarsiortuulluni
aliikkutassarsiortuullunilu.
Pisiami pitsaasuunissaat qi-
nigassaqarnissarlu kissaa-
tigaa. Qinigassaqartilluni
allatsitserusuttarpoq, tekno-
logiilu nutaaq atussallugu
»aarleriginagu«.
Sutsko-afstand
KØBENHAVN(CSL) - På
KNI’s pressemøde i Kø-
benhavn torsdag eftermid-
dag kunne virksomheden
lancere en 1999-profil af
den grønlandske forbruger.
Om man så kan genkende
billedet, vil vise sig.
Forbrugeren skulle angi-
veligt indeholde disse træk:
Handler i »sutsko-afstand«
og er meget lidt mobil. Går
ikke efter pris, men ople-
velser og underholdning.
Ønsker kvalitet og udvalg.
Handler gerne postordre på
udvalgsvarer og er ikke
»nervøs« for ny teknologi.