Atuagagdliutit - 08.12.1998, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. DECEMBER -11
Qeqertarsuaq kisimi 1999-imi akileraarutinik qaffaassaaq
Kommunit arlallit 1999-imut missingersuusiornerminni amigartooruteqassapput
NUUK(KK) - Akileraarner-
mut procenti qaffasissoq i-
nuussutissarsiutinik ineriar-
tortitsinermut kaammattuu-
taanngilaq, kommunalbesty-
relsimili amerlanerussuteqar-
tut pissusiviusut tunngaviga-
lugit missingersuusiornissaq
piumaneruaat, akileraarutit
procentiinik appasitsitsiniar-
nissamit.
Qeqertarsuup borgmeste-
ria Maliinannguaq M. Møl-
gaard, kommunip Kalaallit
Nunaanni kommunini 18-iu-
suni kisiataalluni 1999-imi a-
kileraarutip procentianik qaf-
faaniarnera pillugu taama o-
qarpoq.
Qeqertarsuarmi akileraarut
ukioq manna 26 procentiu-
soq, 1999-imi 28 procentius-
saaq. Kommunit allat tamar-
mik akileraarutaareersoq ni-
kisinnianngilaat
Kommunit akileraarutinut
procenterititaasa agguaqati-
giisinneqarnerat Qeqertarsu-
armi allannguinerup kingu-
nerisaanik annertusilaarpoq,
1999-imi 26,777 procentin-
ngussalluni.
Akileraarutit procentiisa
agguaqatigiisinneri kommu-
nit akornanni assigiinngisit-
sinerujussuarmut matussu-
taavoq. Kommuninut akile-
raarut 20 aamma 30 procentit
akornannut annertussusiler-
neqartussaavoq.
Ivittuut kommuniat pisar-
nertut kisimi akileraarutissap
minnerpaaffissaaniilluuni 20
procentimiippoq. Kommunit
marluk, tassa Narsaq aamma
Qasigiannguit akileraarutip
annerpaaffissaa tikingajallu-
gu 29 procentimiipput.
Neriorsuut eqquuppoq
Taakku saniatigut kommuni-
nut ataatsimut akileraarut 4
procentiuvoq aamma nuna
tamakkerlugu akileraarut 11
procentiulluni.
Naalakkersuisooqatigiit
Siumut Atassullu 1995-i mi
upernaakkut atuutileramik
neriorsuipput, akileraarutinik
akitsuutinillu allanngortitsi-
naveersaarniarlutik.
Tamanna annertunerusu-
mik iluatsippoq, neriorsui-
nerlu taanna aamma kommu-
ninit atuutsinneqarluni.
Kommunini akileraarutit
procentiisa agguaqatigiisin-
nerini 1996-imi 26,6 procen-
tiupput, 1997-imi 26,6 pro-
centiullutik, 1998-imi 26,6
procentiullutik 1999-imilu
26,7 procentiullutik. Piffissa-
mi tassani kommuninut a-
taatsimut akileraarut aamma
nuna tamakkerlugu akileraa-
rut nikisinneqanngillat.
Taamaammat partiit naa-
lakkersuisooqatigiit Siumut
Atassullu januarimi februari-
milu qineqqusaalerunik
1995-imi neriorsuutaasup
eqquutsinneqarsimanera up-
pernarsarsinnaavaat.
Amigartoorneq
Kommunit amerlasuut 1999-
imut missingersuusiorner-
minni naatsorsuutit naam-
matsinniarlugit amigartoor-
nissaq missingersuutigaat.
Nuup Kommunea annertu-
nerpaaffiulluni 1999-imi 92
millioner koruuninik amigar-
toomissaminik naatsorsuute-
qarpoq.
Tusarlugu annertoorsuup-
put, kommunilli 1999-imi a-
migartooruteqarnissaanut i-
laatigut kommunit - Nam-
minersornerullutik Oqartus-
satulli - ukiuni kingullerni
sanaartugassanik pilersaaru-
taareersunik naammassinnin-
niapiloornerat peqqutaavoq.
Taamaammat kommunit sa-
naartugassarpaalunnik ki-
nguartiterisariaqarsimapput.
Kommunilli allat 1999-imi
naatsorsuutit naammatsinni-
arlugit karsimik imaanik ti-
gusisariaqarput.
Maleruagassat malillugit
kommunit tamatigut ukiumut
kaaviaartitamik 5 procentii-
nik karsermioqartussaapput.
Kommunit aningaasakilli-
orfiusut ukiuni kingullerni
piumasarineqartut 5 procen-
tit naammatsinniarlugit taar-
sigassarsisariaqartarsimap-
put.
Taamaammat kommunal-
bestyrelsip akileraarut 1999-
imi 2 procentpoint-inik qaf-
fattariaqarpaa, tamanna ma-
tussuserniarlugu karsimiit-
tuutit naammaqqajanngim-
mata.
1999-imili Qeqertarsuaq
kommunimut akileraarutip
procentianik qaffaassaaq.
/ 1999 er Qerqertarsuaq
helt alene om hæve den
kommunale skatteprocent.
ag***«
Qeqertarsuaq ene om at hæve skatten
Mange kommuner budgetterer med underskud i 1999
NUUK(KK) - En høj skatte-
procent virker ikke befor-
drende for erhvevsudviklin-
gen, men et flertal i kommu-
nalbestyrelsen tillægger det
større betydning at udarbejde
et realistisk budget end af
fastholde en lav skattepro-
cent.
Det siger borgmesteren i
Qeqertarsuaq Maliinannguaq
M. Mølgaard som en kom-
mentar til, at kommunen som
den eneste af de 18 kommuner
i Grønland hæver den kommu-
nale skatteprocent for 1999.
I Qeqertarsuaq stiger skat-
ten fra 26 procent i år til 28
procent i 1999. Alle andre
kommuner holde skatten i ro.
Den gennemsnitlige kom-
munale udskrivningsprocent
stiger på grund af denne ene
ændring i Qeqertarsuaq en
anelse og vil i 1999 være på
26,777 procent.
Denne gennemsnitlige
skatteprocent dækker over
store svingninger kommuner-
ne imellem. Den kommunale
skat skal placere sig et sted
mellem 20 og 30 procent.
Som sædvanlig er Ivittuut
kommune ene om at holde
sig på minimumsgrænsen på
de 2:0 procent. To kommu-
ner, Narsaq og Qasigian-
nguit, er med en skattepro-
cent på 29 ved at slå hovedet
mod skatteloftet.
Løftet holdt
Dertil kommer den fælles-
kommunale skat på fire pro-
cent og landsskatten på 11
procent.
Landsstyrekoalitionen Siu-
mut/Atassut lovede ved sin
tiltrædelse i foråret 1995 at
holde skatter og afgifter i ro.
Det er stort set lykkedes, og
kommunerne har også taget
løftet til sig.
Den gennemsnitlige kom-
munal skatteprocent var i
1996 på 26,6, i 1997 på 26,6,
i 1998 på 26,6 og i 1999 på
26,7. I samme periode er der
ikke blevet rørt ved den fæl-
leskommunale skat og lands-
skatten.
De to landsstyrepartier
Siumut og Atassut kan såleds
gå til valg i januar og februar
med en bekræftelse på, at
løftet fra 1995 er blevet
holdt.
Underskud
Mange kommuner har måtte
budgettere med et underskud
i 1999 for at få regnskabet til
at gå op.
Rekorden indehaves af
Nuup Kommunia, som for-
venter et underskud på 92
millioner kroner i 1999.
Det lyder voldsomt, men
kommunernes underskud i
1999 skyldes blandt andet, at
kommunerne - i lighed med
hjemmestyret - har haft van-
skeligt ved at realisere alle de
bygge- og anlægsopgaver,
som har været planlagt i de
seneste år. Kommunernes
skubber derfor en pukkel af
bygge- og anlægsopgaver
foran sig.
Andre kommuner har dog
måttet tære på kassebehold-
ningen for at få regnskabet
for 1999 til at hænge sam-
men.
Reglerne siger, at kommu-
i 1999
neme til stadighed skal have
mindst fem procent af årets
omsætning liggende i kom-
munekassen.
De økonomisk mest træng-
te kommuner har i de senere
år måttet optage lån for at
kunne klare denne 5 %-regel.
Qeqertarsuaq hører til
denne gruppe af kommuner,
som har været ude på låne-
markedet.
Kommunalbestyrelsen har
derfor måttet hæve skatten
med to procentpoint i 1999,
fordi der simpelthen ikke har
været tilstrækkelig med penge
i kommunekassen at tære på.
Kommune 1975 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Nanortalliup kommunea 15 16 18 22 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27 27
Qaqortup kommunea 18 20 21 22 22 24 25 25 25 22 22 23 26 27 27 27 27 27 27 28 28
Narsap kommunea 15 18 18 18 18 18 20 22 24 24 24 24 24 26 28 29 29 29 29 29 29
Ivittuut kommuneat 15 15 15 15 15 15 15 15 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Paamiut kommuneat 15 18 19 19 19 21 23 23 26 26 26 26 26 26 26 28 28 28 28 28 28
Nuup kommunea 15 15 16 18 18 18 19 21 21 21 21 22 24 25 25 25 25 25 25 25 25
Maniitsup kommunea 15 16 18 19 19 21 23 23 23 23 23 23 24 26 28 28 28 28 28 28 28
Sisimiut kommuneat 15 16 17 17 17 17 19 21 21 21 21 23 23 24 24 25 25 25 25 25 25
Kangaatsiap kommunea 15 18 19 19 23 24 25 23 26 26 26 26 26 26 26 26 26 27 27 27 27
Aasiaat kommuneat 15 19 19 20 20 23 25 25 25 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28
Qasigiannguit kommuneat 15 18 20 22 25 25 25 25 25 25 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29
llulissat kommuneat 15 19 19 20 20 22 24 24 23 23 23 26 26 26 26 27 27 27 27 27 27
Qeqertarsuup kommunea 15 15 16 20 22 22 22 22 23 24 25 25 25 25 26 27 27 26 25 26 28
Uummannap kommunea 15 16 16 20 20 20 20 21 23 24 25 25 25 26 26 26 26 26 26 26 26
Upernaviup kommunea 15 17 18 19 19 20 21 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23 25 25 25 25
Avanersuup kommunea 15 17 18 18 18 20 22 23 23 24 24 24 26 26 26 26 28 28 28 28 28
Ammassaliip kommunia 18 18 20 23 23 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27 27 27
llloqqortoormiit kommuneat 15 18 18 20 20 23 23 23 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27 27 27
Kommuninut akileraarutit procentiisa agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent 15,3 17,2 18,1 19,5 20,2 21,3 22,3 22,7 23,6 23,8 24,1 24,5 24,9 25,4 25,8 26,2 26,4 26,6 26,6 26,6 26,7
Kommuninut ataatsimut akileraarut Fælleskommunal skat - - - - - - - - 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 4
Nuna tamakkerlugu akileraarut Landsskat - 2 3 3 3 4 4 6 7 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11 11
Akileraarutit procentiisa ataatsimut agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige samlede udskrivningsprocent 15,3 19,2 21.1 22,5 23,2 25,3 26,3 28,7 33,6 36,8 37,1 37,5 37,9 40,4 40,8 41,2 41,4 41,6 41,6 41,6 41,7