Atuagagdliutit - 08.12.1998, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. DECEMBER • 9
Krabberne skal
fiskes med
forsigtighed
Biologerne anbefaler et mindre
fiskeritryk i den sydlige del af
Diskobugten
Uumasunik ilisimatuut inassuti-
gaat assagiarsunniarneq unitsin-
neqarluinnasssasoq pisarineqartut
20 procentiisa qaleruaat aqipplla-
alersimappata. Assagiarsuit aitier-
liartuinnarnissaat qularnaarniar-
lugu uumasunik ilisimatuut inassu-
tigaat assagiarsuit qaleruaasa
minnerpaaffissaat 105 millimeteri-
nut allineqassasut, angutivissallu
kinguaassiorsinnaasut 50 procen-
timik amerlassuseqartarput.
Biologerne anbefaler, at fiskeriet
efler krabber skal stoppe helt i den
periode, hvor 20 procent af fang-
sterne indeholder krabber med
blød skal. For at sikre en fortsate
rekruttering til bestanden anbefa-
ler biologerne, at mindstemålet for
krabber bør hæves til mindst 105
milliometer i skjoldbredde, hvor
50 procent af hannerne er køns-
modne.
Assagiarsuit mianersortumik aalisarlik
Qeqertarsuup Tunuata kujasinnerusortaani aalisarnerup annikinnerunissaa
uumasunik ilisimatuut inassutigaat
NUUK(KK) - Krabberne i
Grønland er trofaste dyr. De
vandrer ikke over de store
afstande, men bliver indenfor
det samme område livet
igennem.
Derfor foreslår biologerne
på det grønlandske naturin-
stitut Pinngortitaleriffik at
sænke fiskeritrykket i den
sydlige del af Diskobugten.
Der i 1997 og 1998 sket en
stærk stigning i fangsten af
krabber i denne del af Disko-
bugten, og det truer bestanden.
Tørre tal fra Diskobugten
viser, at der blev fisket 258
tons krabber i 1995, 112 tons
i 1996, 2.133 tons i 1997 og
723 tons i de første syv
måneder af 1998.
Denne markante stigning i
fiskeritrykket har smittet af
på biologernes anbefaling.
I 1998 anbefalede biolo-
gerne, at der måtte fiskes
2.900 tons krabber i Disko-
bugten.
For 1999 anbefaler biolo-
gerne, at der kun må fiskes
1.800 tons krabber i Disko-
bugten.
Et fald på 1.100 tons for
hele Diskobugten.
Mindre områder
Fiskeriundersøgelsesskibet
»Adolf Jensen«, som i maj
og juni undersøgte krabbebe-
standen i Diskobugten, fandt,
at der blev fanget færre kilo
krabber pr. krabbetejne.
Biologerne observerede en
reduktion i biomassen, speci-
elt i den sydlige del af Disko-
bugten, hvor der foregår et
intensivt fiskeri efter krabber.
Til gengæld var der ikke
sket ændringer i den nordlige
del af Disbobugten.
Derfor anbefaler biologer-
ne for 1999, at de 1.800 tons
krabber i Diskobugten forde-
les med 300 tons i den sydli-
ge del og 1.500 tons i den
nordlige del.
- Ved krabbefiskeriet er det
vigtigt at huske, at krabberne
ikke vandrer over store afstan-
de, siger biolog Ann Dorte
Burmeister. Fiskeritrykket bør
derfor spredes inden for de
enkelte lokaliteter.
- Et intensivt fiskeri inden-
for en begrænset del af områ-
derne vil øge risikoen for en
lokal overfiskning. Derfor
anbefaler vi at lette fiskeri-
trykket i den sydlige del af
Diskobugten.
Generelt mener biologerne,
at de områder, hvor der bliver
fisket kommercielt efter krab-
ber, skal inddeles i mindre
forvaltningsområder, som det
nu vil ske for Diskobugten.
Disse mindre områder kan
så blive reguleret med hensyn
til den anbefalede fangstmæn-
de, antallet af aktive kuttere
og antallet af krabbetejner.
Flere krabber ved Sisimiut
»Adolf Jensen« har også un-
dersøgt krabberne ved Sisi-
miut, og bestanden har det
godt.
I år blev der fanget flere
kilo krabber pr. krabbetejne
end i 1997.
Biomassen i det indens-
kærs område viser en stigen-
de tendens, måske fordi en
del af det kommercielle
fiskeri er flyttet udenskærs.
Fiskeritrykker er derfor fal-
det i det indenskærs område.
Tørre tal fra Sisimiut viser,
at der blev fisket 514 tons
krabber i 1995, 419 tons i
1996, 1.040 tons i 1997 og
402 tons i de første seks må-
neder af 1998.
Biologerne anbefaler, at
der i 1999 bliver fisket 500
tons krabber indenskærs ved
Sisimiut. Den tilsvarende
anbefaling sidste år var på
280 tons krabber indenskærs
ved Sisimiut.
I 1998 er der ikke lavet
krabbeundersøgelser i de
øvrige områder langs Vest-
kysten, og biologerne har
derfor ikke haft grundlag for
at ændre rådgivningen.
Biologerne anbefaler der-
for, at der også til næste år
kan fanges 1.000 tons krab-
ber i Paamiut, 250 tons i
Nuuk, 600 tons i Maniitsoq
og 900 tons i Kangaatsiaq.
Alt i alt anbefaler biolo-
gerne en samlet kvote langs
Vestkysten på 5.050 tons i
1999 mod en anbefaling på
5.930 tons i 1998.
Pinngortitaleriffik har
fremsendt sin rådgivning om
krabber til landsstyret, lige
som interesseorganisationer-
ne er blevet orienteret om
biologernes syn på krabbefi-
skeriet i 1999.
Mere viden
Krabbefiskeriet i Grønland
er af nyere dato.
Et mindre indenskærs
fiskeri ved Sisimiut og i
Diskobugten startede i be-
gyndelsen af 1990’erne.
Biologerne har derfor kun
haft ganske få år til at under-
søge fiskeritrykkets indvir-
ken på bestanden af krabber
langs Vestkysten.
- Derfor er den biologiske
anbefaling af vejledende ka-
rakter, understreger Ann
Dorte Burmeister.
- Grundlaget for rådgiv-
ningen vil kunne forbedres
væsentligt, hvis der blev ind-
ført logbøger til krabbefiske-
riet. Biologerne kunne så
hente supplerende oplysnin-
ger om bestandens status fra
fiskeriets egne logbøger,
foreslår det grønlandske na-
turinstitut Pinngortitaleriffik.
NUUK (KK) - Kalaallit Nu-
naanni assagiarsuit najukka-
minnik ataqqinnittuupput.
Ungasissumut angalaneq a-
jorput, uumanertilli tamak-
kerlugu najugqarfitsik naju-
innartarlugu.
Taamaattumik Pinngortita-
leriffimmi uumasunik ilisi-
matuut inassutigaat Qeqer-
tarsuup Tunuata kujasinneru-
sortaani aalisarnerup annikil-
lisinneqamissaa.
Qeqertarsuup Tunuata i-
laani tassani 1997-imi 1998-
imilu assagiarsuit pisarine-
qartartut amerleriarujussuar-
simapput, assagiarsuillu nu-
ngoriaannaapput.
Qeqertarsuup Tunuanit ki-
sitsisit takutippaat 1995-imi
assagiarsuit 258 tonsit pisa-
rineqarsimasut, 1996-imi
112 tonsit, 1997-imi 2.133
tonsit aammalu 1998-imi
qaammatini siullerni arfineq-
marlunni 723 tonsit pisarine-
qarsimasut.
Taamatut pisarineqartut
malunnaatilimmik annertu-
seriamerat uumasunik ilisi-
matuut inassuteqarnerannut
sunniuteqarsimavoq.
Uumasunik ilisimatuut i-
nassutigaat Qeqertarsuup
Tunuani 1998-imi assagi-
arsuit 2.900 tonsit pisarine-
qarsinnaasut.
1999-imi Qeqertarsuup
Tunuani assagiarsuit taa-
maallaat 1.800 tonsit pisari-
neqamissaat uumasunik ilisi-
matuut inassutigaat.
Taamaattumik Qeqertar-
suup Tunuani tamarmi assa-
giarsuit pisarineqarsinnaasut
1.000 tonsinik ikileriassapput.
Annikinnerusoq
Aalisakkanik misissuut
»Adolf Jensen« majimi juni-
milu Qeqertarsuup Tunuani
assagiarsunnik misissuimmat
paasineqarpoq, assagiarsuit
pullatinut pulasaqartut aggua-
qatigiissillugu kilokinnerusut.
Uumasunik ilisimatuut
paasivaat assagiarsuit ikileri-
arsimasut, pingaartumik Qe-
qertarsuup Tunuata kujasin-
nerusortaani annertuumik as-
sagiarsunniarfiusumi.
Akerlianik Qeqertarsuup
Tunuata avannarpasinneru-
sortaani assagiarsuit amer-
lassusiat allannguuteqarsi-
manngilaq.
Taamaattumik uumasunik
ilisimatuut 1999-imut inas-
sutigaat assagiarsuit 1.800
tonsit Qeqertarsuup Tunuani
pisarineqartussat agguaan-
neqassasut, kujasinnerusor-
taani 300 tonsit pisarineqas-
sallutik, avannarpasinnersu-
sortaanilu 1.500 tonsit pisa-
rineqassasut.
Assagiarsunniarnermi
eqqaasamasariaaqarpoq as-
sagiarsuit ungasissumut a-
ngalaneq ajormata, uumasu-
nik ilisimatooq Ann Dorte
Burmeister oqarpoq. Taama-
attumik annertuumik aalisar-
neq sumiiffinnut ataasiakka-
anut siammarneqartariaqar-
poq.
- Sumiiffinni annertunn-
gitsuni annertuumik aalisar-
nerup kingunerisaanik aali-
sarpallaalerneq navianarsin-
naavoq. Taamaattumik inas-
sutigaarput Qeqertarsuup
Tunuata kujasinnerusortaani
aalisarneq annikillisinneqas-
sasoq.
Uumasunik ilisimatuut
nalinginnaasumik isumaqar-
put iluanaarniutigalugu
assagiarsunniartarfinni
annikitsukkuutaanik inger-
latsisoqalissasoq, soorlu
Qeqertarsuup Tunuani taa-
matut pisoqarnialersoq.
Sumiiffiit annikitsukkuu-
taat taakku aaqqissuunneqas-
sapput pisassatut inassutigin-
eqartut, aalisariutit ator-
neqartut assagiarsunnullu
pullatit amerlassusaat eqqar-
saatigalugit.
Sisimiut eqqaat
Sisimiut eqqaanni aamma
»Adolf Jensen« assagiarsun-
nik misissuisimavoq, taman-
nalu peqarluarpoq.
1997-imut naleqqiullugu
ukioq manna assagiarsuit
pullatinut pulasut agguaqati-
giissillugu kiloqarnerupput.
Nunap iluani assagiarsuit
amerliartortut takuneqarsin-
naavoq, immaqalu tamatu-
munnga pissutaavoq ilua-
naamiutigalugu assagiarsun-
niartut ilaat avataani aalisar-
talemerat. Taamaattumik nu-
nap iluani assagiarsunniar-
neq annikilleriarsimavoq.
Sisimiunit kisitsisit taku-
tippaat assagiarsuit 514 ton-
sit 1995-imi pisarineqarsi-
masut, 1996-imi 419 tonsit,
1997-imi 1.040 tonsit, 1998-
imilu qaammatini siullerni
arfinilinni pisarineqarsimal-
lutik 402 tonsit.
Uumasunik ilisimatuut i-
nassutigaat Sisimiut eqqaan-
ni nunap iluani 1999-imi as-
sagiarsuit 500 tonsit pisari-
neqarsinnaassasut. Siorna
inassutigineqarpoq Sisimiut
eqqaanni nunap iluani assa-
giarsuit 280 tonsit pisarine-
qarsinnaasut.
Kitaata sinnerani 1998-imi
assagiarsunnik misissuiso-
qanngilaq, taamaattumik uu-
masunik ilisimatuut tunnga-
vissaqarsimanngillat inassu-
tigisamik allanngortinnis-
saannut.
Taamaattumik uumasunik
ilisimatuut inassutigaat Paa-
miut eqqaanni aappaagu as-
sagiarsuit 1.000 tonsit pisa-
rineqarsinnaassasut, Nuup
eqqaani 250 tonsit, Mani-
itsup eqqaani 600 tonsit aam-
malu Kangaatsiap eqqaani
900 tonsit.
Kitaa tamaat eqqarsaatiga-
lugu uumasunik ilisimatuut i-
nassutigaat 1999-imi assagiar-
suit 5.050 tonsit pisarineqar-
sinnaassasut, 1998-imi inassu-
tigineqarsimallutik 5.930 tonsit
pisarineqarsinnaasut.
Assagiarsuit pillugit Pin-
ngortitaleriffiup inassuteqar-
nini naalakkersuisunut nassi-
ussimavaa, aammalu 1999-
imi assagiarsunniarnissaq
pillugu uumasunik ilisima-
tuut inassuteqamertik soquti-
gisaqaqatigiinnut ilisimatit-
sissutigisimallugu.
Uisimasat
Kalaallit Nunaanni assagias-
sunniameq nutaajuvoq.
Sisimiut eqqaanni nunap i-
luani aamma Qeqertarsuup
Tunuani assagiarsunniarnerit
1990-ikkut aallartinneranni
aallartipput.
Taamaattumik uumasunik
ilisimatuut Kitaani assagiar-
soqarfinni aalisarnerup qa-
noq annertutiginerata sunniu-
teqamera ukiuni ikittuinnami
misissuiffigisinnaasimavaat.
- Taamaattumik uumasu-
nik ilisimatuut inassutaat ilit-
sersuinertut pissuseqamerup-
put, Ann Dorte Burmeister
erseqqissaavoq.
Assagiarsunniarnermi
pisarisartakkat pillugit allat-
tuiffeqarneq atorneqaler-
suuppat inassuteqartamermi
tunngavissat pitsaanerujus-
suanngussagaluarput. Taa-
maalilluni aalisartut allattuif-
fii atorlugit uumasunik ilisi-
matuut qanoq assagiarsoqar-
tigineranik naliliiniartarnerat
ilaqartinneqarsinnaagaluar-
poq, Pinngortitaleriffik siun-
nersuivoq.
Uumasunik ilisimatuut inassutigaat 1999-mi Kitaani
tamarmi assagiarsuit 5.050 tonsit pisarineqassasut. 1998-
imi inassutigineqartunut naleqqiullugu pisarineqartussat
880 tonsinik ikinnerupput. Aalisartut assagiarsunnik tunisi-
sarput Royal Greenland-ip aalisakkeriviinut Aasianniittumut
Sisimiuniittumullu, kisalu umiarsuarmut tunitsivimmut »Bjal
Senior«-imut.
Biologerne anbefaler for 1999, at der langs Vestkysten
bliver fanget højest 5.050 tons krabber. Det er 880 tons
færre end den tilsvarend anbefaling for 1998. Fiskerne kan
indhandle krabberne til Royal Greenlands fabrikker i
Aasiaat og Sisimiut og til indhandlingsskibet »Bjal Senior«.