Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.12.1998, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 08.12.1998, Blaðsíða 9
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 8. DECEMBER • 9 Krabberne skal fiskes med forsigtighed Biologerne anbefaler et mindre fiskeritryk i den sydlige del af Diskobugten Uumasunik ilisimatuut inassuti- gaat assagiarsunniarneq unitsin- neqarluinnasssasoq pisarineqartut 20 procentiisa qaleruaat aqipplla- alersimappata. Assagiarsuit aitier- liartuinnarnissaat qularnaarniar- lugu uumasunik ilisimatuut inassu- tigaat assagiarsuit qaleruaasa minnerpaaffissaat 105 millimeteri- nut allineqassasut, angutivissallu kinguaassiorsinnaasut 50 procen- timik amerlassuseqartarput. Biologerne anbefaler, at fiskeriet efler krabber skal stoppe helt i den periode, hvor 20 procent af fang- sterne indeholder krabber med blød skal. For at sikre en fortsate rekruttering til bestanden anbefa- ler biologerne, at mindstemålet for krabber bør hæves til mindst 105 milliometer i skjoldbredde, hvor 50 procent af hannerne er køns- modne. Assagiarsuit mianersortumik aalisarlik Qeqertarsuup Tunuata kujasinnerusortaani aalisarnerup annikinnerunissaa uumasunik ilisimatuut inassutigaat NUUK(KK) - Krabberne i Grønland er trofaste dyr. De vandrer ikke over de store afstande, men bliver indenfor det samme område livet igennem. Derfor foreslår biologerne på det grønlandske naturin- stitut Pinngortitaleriffik at sænke fiskeritrykket i den sydlige del af Diskobugten. Der i 1997 og 1998 sket en stærk stigning i fangsten af krabber i denne del af Disko- bugten, og det truer bestanden. Tørre tal fra Diskobugten viser, at der blev fisket 258 tons krabber i 1995, 112 tons i 1996, 2.133 tons i 1997 og 723 tons i de første syv måneder af 1998. Denne markante stigning i fiskeritrykket har smittet af på biologernes anbefaling. I 1998 anbefalede biolo- gerne, at der måtte fiskes 2.900 tons krabber i Disko- bugten. For 1999 anbefaler biolo- gerne, at der kun må fiskes 1.800 tons krabber i Disko- bugten. Et fald på 1.100 tons for hele Diskobugten. Mindre områder Fiskeriundersøgelsesskibet »Adolf Jensen«, som i maj og juni undersøgte krabbebe- standen i Diskobugten, fandt, at der blev fanget færre kilo krabber pr. krabbetejne. Biologerne observerede en reduktion i biomassen, speci- elt i den sydlige del af Disko- bugten, hvor der foregår et intensivt fiskeri efter krabber. Til gengæld var der ikke sket ændringer i den nordlige del af Disbobugten. Derfor anbefaler biologer- ne for 1999, at de 1.800 tons krabber i Diskobugten forde- les med 300 tons i den sydli- ge del og 1.500 tons i den nordlige del. - Ved krabbefiskeriet er det vigtigt at huske, at krabberne ikke vandrer over store afstan- de, siger biolog Ann Dorte Burmeister. Fiskeritrykket bør derfor spredes inden for de enkelte lokaliteter. - Et intensivt fiskeri inden- for en begrænset del af områ- derne vil øge risikoen for en lokal overfiskning. Derfor anbefaler vi at lette fiskeri- trykket i den sydlige del af Diskobugten. Generelt mener biologerne, at de områder, hvor der bliver fisket kommercielt efter krab- ber, skal inddeles i mindre forvaltningsområder, som det nu vil ske for Diskobugten. Disse mindre områder kan så blive reguleret med hensyn til den anbefalede fangstmæn- de, antallet af aktive kuttere og antallet af krabbetejner. Flere krabber ved Sisimiut »Adolf Jensen« har også un- dersøgt krabberne ved Sisi- miut, og bestanden har det godt. I år blev der fanget flere kilo krabber pr. krabbetejne end i 1997. Biomassen i det indens- kærs område viser en stigen- de tendens, måske fordi en del af det kommercielle fiskeri er flyttet udenskærs. Fiskeritrykker er derfor fal- det i det indenskærs område. Tørre tal fra Sisimiut viser, at der blev fisket 514 tons krabber i 1995, 419 tons i 1996, 1.040 tons i 1997 og 402 tons i de første seks må- neder af 1998. Biologerne anbefaler, at der i 1999 bliver fisket 500 tons krabber indenskærs ved Sisimiut. Den tilsvarende anbefaling sidste år var på 280 tons krabber indenskærs ved Sisimiut. I 1998 er der ikke lavet krabbeundersøgelser i de øvrige områder langs Vest- kysten, og biologerne har derfor ikke haft grundlag for at ændre rådgivningen. Biologerne anbefaler der- for, at der også til næste år kan fanges 1.000 tons krab- ber i Paamiut, 250 tons i Nuuk, 600 tons i Maniitsoq og 900 tons i Kangaatsiaq. Alt i alt anbefaler biolo- gerne en samlet kvote langs Vestkysten på 5.050 tons i 1999 mod en anbefaling på 5.930 tons i 1998. Pinngortitaleriffik har fremsendt sin rådgivning om krabber til landsstyret, lige som interesseorganisationer- ne er blevet orienteret om biologernes syn på krabbefi- skeriet i 1999. Mere viden Krabbefiskeriet i Grønland er af nyere dato. Et mindre indenskærs fiskeri ved Sisimiut og i Diskobugten startede i be- gyndelsen af 1990’erne. Biologerne har derfor kun haft ganske få år til at under- søge fiskeritrykkets indvir- ken på bestanden af krabber langs Vestkysten. - Derfor er den biologiske anbefaling af vejledende ka- rakter, understreger Ann Dorte Burmeister. - Grundlaget for rådgiv- ningen vil kunne forbedres væsentligt, hvis der blev ind- ført logbøger til krabbefiske- riet. Biologerne kunne så hente supplerende oplysnin- ger om bestandens status fra fiskeriets egne logbøger, foreslår det grønlandske na- turinstitut Pinngortitaleriffik. NUUK (KK) - Kalaallit Nu- naanni assagiarsuit najukka- minnik ataqqinnittuupput. Ungasissumut angalaneq a- jorput, uumanertilli tamak- kerlugu najugqarfitsik naju- innartarlugu. Taamaattumik Pinngortita- leriffimmi uumasunik ilisi- matuut inassutigaat Qeqer- tarsuup Tunuata kujasinneru- sortaani aalisarnerup annikil- lisinneqamissaa. Qeqertarsuup Tunuata i- laani tassani 1997-imi 1998- imilu assagiarsuit pisarine- qartartut amerleriarujussuar- simapput, assagiarsuillu nu- ngoriaannaapput. Qeqertarsuup Tunuanit ki- sitsisit takutippaat 1995-imi assagiarsuit 258 tonsit pisa- rineqarsimasut, 1996-imi 112 tonsit, 1997-imi 2.133 tonsit aammalu 1998-imi qaammatini siullerni arfineq- marlunni 723 tonsit pisarine- qarsimasut. Taamatut pisarineqartut malunnaatilimmik annertu- seriamerat uumasunik ilisi- matuut inassuteqarnerannut sunniuteqarsimavoq. Uumasunik ilisimatuut i- nassutigaat Qeqertarsuup Tunuani 1998-imi assagi- arsuit 2.900 tonsit pisarine- qarsinnaasut. 1999-imi Qeqertarsuup Tunuani assagiarsuit taa- maallaat 1.800 tonsit pisari- neqamissaat uumasunik ilisi- matuut inassutigaat. Taamaattumik Qeqertar- suup Tunuani tamarmi assa- giarsuit pisarineqarsinnaasut 1.000 tonsinik ikileriassapput. Annikinnerusoq Aalisakkanik misissuut »Adolf Jensen« majimi juni- milu Qeqertarsuup Tunuani assagiarsunnik misissuimmat paasineqarpoq, assagiarsuit pullatinut pulasaqartut aggua- qatigiissillugu kilokinnerusut. Uumasunik ilisimatuut paasivaat assagiarsuit ikileri- arsimasut, pingaartumik Qe- qertarsuup Tunuata kujasin- nerusortaani annertuumik as- sagiarsunniarfiusumi. Akerlianik Qeqertarsuup Tunuata avannarpasinneru- sortaani assagiarsuit amer- lassusiat allannguuteqarsi- manngilaq. Taamaattumik uumasunik ilisimatuut 1999-imut inas- sutigaat assagiarsuit 1.800 tonsit Qeqertarsuup Tunuani pisarineqartussat agguaan- neqassasut, kujasinnerusor- taani 300 tonsit pisarineqas- sallutik, avannarpasinnersu- sortaanilu 1.500 tonsit pisa- rineqassasut. Assagiarsunniarnermi eqqaasamasariaaqarpoq as- sagiarsuit ungasissumut a- ngalaneq ajormata, uumasu- nik ilisimatooq Ann Dorte Burmeister oqarpoq. Taama- attumik annertuumik aalisar- neq sumiiffinnut ataasiakka- anut siammarneqartariaqar- poq. - Sumiiffinni annertunn- gitsuni annertuumik aalisar- nerup kingunerisaanik aali- sarpallaalerneq navianarsin- naavoq. Taamaattumik inas- sutigaarput Qeqertarsuup Tunuata kujasinnerusortaani aalisarneq annikillisinneqas- sasoq. Uumasunik ilisimatuut nalinginnaasumik isumaqar- put iluanaarniutigalugu assagiarsunniartarfinni annikitsukkuutaanik inger- latsisoqalissasoq, soorlu Qeqertarsuup Tunuani taa- matut pisoqarnialersoq. Sumiiffiit annikitsukkuu- taat taakku aaqqissuunneqas- sapput pisassatut inassutigin- eqartut, aalisariutit ator- neqartut assagiarsunnullu pullatit amerlassusaat eqqar- saatigalugit. Sisimiut eqqaat Sisimiut eqqaanni aamma »Adolf Jensen« assagiarsun- nik misissuisimavoq, taman- nalu peqarluarpoq. 1997-imut naleqqiullugu ukioq manna assagiarsuit pullatinut pulasut agguaqati- giissillugu kiloqarnerupput. Nunap iluani assagiarsuit amerliartortut takuneqarsin- naavoq, immaqalu tamatu- munnga pissutaavoq ilua- naamiutigalugu assagiarsun- niartut ilaat avataani aalisar- talemerat. Taamaattumik nu- nap iluani assagiarsunniar- neq annikilleriarsimavoq. Sisimiunit kisitsisit taku- tippaat assagiarsuit 514 ton- sit 1995-imi pisarineqarsi- masut, 1996-imi 419 tonsit, 1997-imi 1.040 tonsit, 1998- imilu qaammatini siullerni arfinilinni pisarineqarsimal- lutik 402 tonsit. Uumasunik ilisimatuut i- nassutigaat Sisimiut eqqaan- ni nunap iluani 1999-imi as- sagiarsuit 500 tonsit pisari- neqarsinnaassasut. Siorna inassutigineqarpoq Sisimiut eqqaanni nunap iluani assa- giarsuit 280 tonsit pisarine- qarsinnaasut. Kitaata sinnerani 1998-imi assagiarsunnik misissuiso- qanngilaq, taamaattumik uu- masunik ilisimatuut tunnga- vissaqarsimanngillat inassu- tigisamik allanngortinnis- saannut. Taamaattumik uumasunik ilisimatuut inassutigaat Paa- miut eqqaanni aappaagu as- sagiarsuit 1.000 tonsit pisa- rineqarsinnaassasut, Nuup eqqaani 250 tonsit, Mani- itsup eqqaani 600 tonsit aam- malu Kangaatsiap eqqaani 900 tonsit. Kitaa tamaat eqqarsaatiga- lugu uumasunik ilisimatuut i- nassutigaat 1999-imi assagiar- suit 5.050 tonsit pisarineqar- sinnaassasut, 1998-imi inassu- tigineqarsimallutik 5.930 tonsit pisarineqarsinnaasut. Assagiarsuit pillugit Pin- ngortitaleriffiup inassuteqar- nini naalakkersuisunut nassi- ussimavaa, aammalu 1999- imi assagiarsunniarnissaq pillugu uumasunik ilisima- tuut inassuteqamertik soquti- gisaqaqatigiinnut ilisimatit- sissutigisimallugu. Uisimasat Kalaallit Nunaanni assagias- sunniameq nutaajuvoq. Sisimiut eqqaanni nunap i- luani aamma Qeqertarsuup Tunuani assagiarsunniarnerit 1990-ikkut aallartinneranni aallartipput. Taamaattumik uumasunik ilisimatuut Kitaani assagiar- soqarfinni aalisarnerup qa- noq annertutiginerata sunniu- teqamera ukiuni ikittuinnami misissuiffigisinnaasimavaat. - Taamaattumik uumasu- nik ilisimatuut inassutaat ilit- sersuinertut pissuseqamerup- put, Ann Dorte Burmeister erseqqissaavoq. Assagiarsunniarnermi pisarisartakkat pillugit allat- tuiffeqarneq atorneqaler- suuppat inassuteqartamermi tunngavissat pitsaanerujus- suanngussagaluarput. Taa- maalilluni aalisartut allattuif- fii atorlugit uumasunik ilisi- matuut qanoq assagiarsoqar- tigineranik naliliiniartarnerat ilaqartinneqarsinnaagaluar- poq, Pinngortitaleriffik siun- nersuivoq. Uumasunik ilisimatuut inassutigaat 1999-mi Kitaani tamarmi assagiarsuit 5.050 tonsit pisarineqassasut. 1998- imi inassutigineqartunut naleqqiullugu pisarineqartussat 880 tonsinik ikinnerupput. Aalisartut assagiarsunnik tunisi- sarput Royal Greenland-ip aalisakkeriviinut Aasianniittumut Sisimiuniittumullu, kisalu umiarsuarmut tunitsivimmut »Bjal Senior«-imut. Biologerne anbefaler for 1999, at der langs Vestkysten bliver fanget højest 5.050 tons krabber. Det er 880 tons færre end den tilsvarend anbefaling for 1998. Fiskerne kan indhandle krabberne til Royal Greenlands fabrikker i Aasiaat og Sisimiut og til indhandlingsskibet »Bjal Senior«.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.