Atuagagdliutit - 14.01.1999, Qupperneq 6

6 • TIRSDAG 14. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Siorna »Geo Scanner« Kitaata imartaata naqqanik sajuppillatsitseqattaarluni
misissugassanik katersivoq. Pisortat neriupput umiarsuit amerlanerit nammineq
akilerlugu akisussaaffigalugulu ukiuni takkuttussani misissuisarumaartut.
Sidste sommer indsamlede »Geo Scanner« fra Haugesund seismik udfor Vestgrønland.
Myndighederne håber, at flere skibefor egen regning og risiko vil foretage seismik i de
kommende år.
Ukiortaami kissaatigisaq:
Amerlanerit uuliamik
gas-imillu ujarlemissaat
Uuliamik gas-imillu ujarlernerni suleriaaseq
nutaaq Siunnersoqatigiit nalilissavaat
NUUK(KK) - Nunatsinni
Nytårsønske: Flere skal
søge efter olie og gas
Fællesrådet vurderer ny strategi for olie- og
gasefterforskningen i Grønland
uuliamik ujarlernerit ukiut
20-t uninngasinnarlutik aal-
larteqqikkaluartut, ujarlertut
amerlanerit pisariaqartinne-
qarput.
Taamaattumik Aatsitassat
pillugit Siunnersoqatigiit 23.
marts ataatsimiikkunik Nu-
natsinni uuliamik gas-imillu
ujarlernermi suleriaasissa-
mik nutaarluinnarmik siun-
nersuuteqassapput.
Statoil-Gruppen aamma
Phillips-Gruppen Fyllap Ik-
kannersuani Sisimiullu ava-
taani uuliamik gas-imillu u-
jarlilereeraluartut, pilersaa-
rummi nutaami Nunatsinni
nuna imarlu ilimanaateqar-
sinnaasut tamarmik ilan-
ngunneqassapput.
Taamaalilluni Avannaani
Tunullu avannaani pinngorti-
tat innarliasut ujarlerfissatut
matoqqasimagaluartut uulia-
siomermut gas-isiomermullu
ammaanneqarsinnaassapput.
Siunnersoqatigiit aamma
nalilissavaat »tamanut am-
masumik« politikki, maanna-
mut Kitaata imartaani Avan-
narpasissutsip 70°30’ kuja-
taanut atuussimasoq, inger-
laannassanersoq imaluunniit
suliarinnittussarsiussisarnik-
kut periutsimik ammaassiso-
qassanersoq. (Avannarpasis-
suseq 70°30' qeqertaasap
Nuussuup qeqqata missaati-
goorpoq).
Pilersaarut nutaaq Isuma-
sioqatigiit naliliinertik
Nuummi naalakkersuisunut
aamma Københavnimi Mil-
jø- og Energiministeriamut
nassiutissavaat, taakku Nu-
natsinni uuliamik gas-imillu
siunissami ujarlernerni na-
joqqutassanik ilusilersuinis-
sanik aalajangiisussaapput.
Suleqatigiissitat
Suleqatigiissitat tassaapput
Nuummi Aatsitassanut
Ikummatissanullu Pisorta-
qarfimmit, Københavnimi E-
nergistyrelsenimit aamma
Danmarks og Grønlands Ge-
ologiske Undersøgelser-imit
sinniisaasut, ulluni makkunå-
ni uuliamik gas-imillu ujar-
lernermi siunissami suleriaa-
sissamut siunnersuummik
suliarinnipput.
Siunnersuusiortut ukiuu-
nerata ingerlanerani sulitillu-
git maanna atuuttugaluartoq
»tamanut ammasumik« poli-
tikki Kitaata imartaanut
tunngasoq atorunnaarallas-
saaq.
»Tamanut ammasumik«
politikkip siunertaraa inger-
latseqatigiiffiit qaqugukkul-
luunniit ujarlernissamut aku-
ersissummik qinnuteqarsin-
naasut - aalajangersimasu-
mik suliarinnittussarsiuussi-
nerit utaqqeqqaamagit.
Arlallit nalunaarput
Ukiut 20-t qaangiupput Ki-
taani tallimanik imaqanngit-
sunik qillerisoqarmat.
1990-ikkut aallartinneran-
ni kalaallit uuliamik gas-
imillu ujarlertamernut alla-
mik isummemerata nassata-
raa nunat tamat ingerlatse-
qatigiiffissuisa soqutiginni-
leqqinnerat.
Statoil-Gruppen Nuup a-
vataani Fyllap Ikkannersuani
uuliamik gas-imillu ujarler-
put. Suli ilisimaneqanngik-
kallarpoq aasaru qillerillutik
aallartissinnaassanersut.
Ingerlatseqatigiiffiit ukioq
2000-ip naanerani ujarlernis-
samut pisussaatitaanermik
immikkoortua siulleq naam-
massereersimassavaa, tas-
saasut immap naqqanik sa-
juppillatsitseqattaarnerit u-
jarlerlunilu qillerinerit.
Phillips-Gruppen Sisimiut
avataani uuliamik gas-imillu
ujarlerput, ukiorlu 2000-ip
naanerani ujarlernissamut pi-
sussaatitaanermik immik-
koortua siulleq naammasse-
reersimassavaa, tassaasut im-
map naqqanik sajuppillatsit-
seqattaarlutik paasissutissa-
nik katersinerit.
Piumassutsimik sajup-
pillatsitseqattaameq
Uuliamik gas-imillu ujarler-
nerit soqutigineqarput, taa-
maattorli namminersomeru-
sut qallunaallu naalagaaffiata
amerlanerit ujarlemissaat
kissaatigaat.
Qilleriffik qilleriffiunngi-
laq. Nordsøen-imi misilittak-
kat takutippaat amerlangaat-
siartunik qillereemermi aat-
saat Norge aamma Danmark
uuliamik gas-imillu tunisas-
siorfinngormata.
Qillerinerlu ataaseq 150
millioner kronit missaannik
akeqarmat, iluaqutaasarpoq
ujarlemeq akisoqisoq inger-
latseqatigiiffiit arlaliullutik
agguarunikku.
Namminersomerusut naa-
lagaaffiullu kissaatiginartip-
paa ingerlatseqatigiiffiit a-
merlanerit immap naqqanik
nunamillu sajuppillatsitse-
qattaarlutik misissuinissaat.
Ukiuni arlaqalersuni umi-
arsuaq nakkutilliissut »The-
tis« immami misissuisareer-
poq, aasarli norskit umiarsu-
aat »Geo Scanner« Hause-
sund-imeersoq Kitaani mi-
sissuivoq, ilaatigut Fyllap
Ikkannersuani Statoil misis-
suissullugu, kiisalu nammi-
neq akilerlugu akisussaaffi-
galugulu immap naqqanik
sajuppillatsitseqattaarluni
misissuilluni.
Ingerlatseqatigiiffiit nam-
minneq piumassutsiminnik
misissueriarlutik ingerlatse-
qatigiiffinnut allanut tunini-
aasameri namminersomeru-
sut naalagaaffiullu annertusi-
nissaa kissaatiginartippaat.
Ingerlatseqatigiiffiit nam-
minneerlutik misissuinernik
katersisarpata Nunarput nu-
nanit tamanit ujarlerfigissal-
lugu pilerinartinneqarneru-
lissaaq.
Aammattaarlu:
Nuna imarlu sajuppillatsit-
tarlugit ingerlatseqatigiiffiit
misissuisut amerliartorneri
ilutigalugu Nunatsinni uulia-
mik gas-imillu nassaamissat
ilimanamerulersinnaapput.
Siulliunneqassaarli Siun-
nersoqatigiit siulittaasortik
Venstre sinnerlugu folke-
tingimut ilaasortaq Chr. Mej-
dahl siuttoralugu suleriaa-
sissatut pilersaarut mutaaq
Nunatsinnut tamarmut atuut-
toq oqallisigeqqaarallassa-
vaat.
6 NUUK(KK) - Selv om akti-
£ viteterne i forbindelse med
S olieefterforskningen i Grøn-
land atter er kommet i gang
efter en pause på en snes år,
skal endnu flere aktører på
banen - eller rettere sagt på
havet.
Derfor vil Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer
i Grønland på sit møde den
23. marts få lagt et forslag på
bordet om en helt ny stategi
for olie- og gasefterforsknin-
gen i Grønland.
Mens Statoil-Gruppen og
Phillips-Gruppen allerede le-
der efter olie og gas på Fyllas
Banke og ud for Sisimiut,
skal den nye stategi omfatte
alle relevante land- og hav-
områder i Grønland.
Dermed kan de sårbare
miljøer i Nordvestgrønland
og Nordøstgrønland, som i
dag er lukkede for efterforsk-
ningen, blive åbnet forjagten
på olie og gas
Fællesrådet skal også vur-
deres, om den »åben dør«-
politik, som hidtil har været
gældende for havområderne
ud for Vestgrønland syd for
70°30’ Nord, skal fortsætte
eller skal erstattes af en mere
formel procedure med ud-
budsrunder. (70°30’Nord går
tværs gennem Nuussuaq
halvøen).
Fællesrådet sender efter
mødet sin vurdering af den
nye strategi til landsstyret i
Nuuk og til Miljø- og Energi-
ministeriet i København,
som træffer den endelige
beslutning om udformningen
af rammerne for den fremti-
dige olie- og gasefterforsk-
ning i Grønland.
Arbejdsgruppe
Det er en arbejdsgruppe, be-
stående af repræsentanter fra
Råstofdirektoratet i Nuuk,
Energistyrelsen i København
og Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser,
som i denne tid udarbejder
forslaget til den fremtidige
strategi for olie- og gasefter-
forskningen.
Mens denne strategigruppe
arbejder hen over vinteren,
vil den nuværende »åben
dør«-politik for havområder-
ne ud for Vestgrønland være
suspenderet.
»Åben dør«-politikken be-
tyder, at interesserede sel-
skaber til hver en tid kan sø-
ge om efterforskningstilla-
delser - og ikke skal vente på
bestemte udbudsrunder.
Flere på bane
Det er over 20 år siden, der
blev boret fem »tørre« huller
ud for Vestgrønland.
En markant ændring i den
grønlandske holdning til olie-
og gasefterforskning i begyn-
delsen af 1990’eme betød en
fornyet interesse hos de inter-
nationale selskaber.
Statoil-Gruppen leder ef-
terolie og gas på Fyllas Ban-
ke ud for Nuuk. Det er endnu
uvist, om gruppen når at bore
det første hul i undergrunden
denne sommer.
Gruppen skal med udgan-
gen af 2000 have afsluttet den
første del af sine efterforsk-
ningsforpligtigelser, som om-
fatter seismik og efterforsk-
ningsboringer.
Phillips-gruppen leder efter
olie og gas ud for Sisimiut, og
gruppen skal med udgangen
af 2002 have afsluttet den
første del af sine efterforsk-
ningsforpligtigelser, som om-
fatter indsamlingen af seismi-
ske undersøgelser.
Seismik på eget initiativ
Der er altså grøde i jagten på
olie og gas, men alligevel
ønsker det grønlandske
hjemmestyre og den danske
stat flere aktører på banen.
Et borehul er intet borehul.
Erfaringerne fra Nordsøen
viste, at der skulle bores
mange huller, før Norge og
Danmark blev olie- og gas-
producerende lande.
Og når et enkelt borehul
koster omkring 150 millioner
kroner, vil det være en fordel
at sprede den kostbare efter-
forskningen ud på mange
selskaber.
Hjemmestyret og staten
ser også gerne liere aktører
indsamle seismiske under-
søgelser af undergrunden.
I flere år har inspektions-
skibet »Thetis« været ene på
havet, men sidste sommer
var også den norske »Geo
Scanner« fra Hausesund ved
Vestkysten, dels for at løse
opgaver for Statoil-gruppen
på Fyllas Banke og dels for
at indsamle seismik for egen
regning og risiko.
Denne »spekulative seis-
mik«, hvor selskaber på eget
initiativ indsamler viden om
undergrundens beskaffenhed
og sælger den til interessere-
de selskaber, ønsker hjem-
mestyret og staten også øget.
Jo flere selskaber, som på
eget initiativ indsamler seis-
mik, desto større internatio-
nal promovering af Grøn-
land.
Og igen:
Jo flere internationale
efterforskningsselskaber, som
analyserer siesmik fra Grøn-
land, desto større er chancen
for at finde olie og gas.
Men først skal Fællesrådet
med formanden, Venstres
folketingsmedlem Chr. Mej-
dahl i spidsen diskutere den
nye strategi, som omfatter
hele Grønland.
250 km
KANUMAS-imik taaneqartartoq Avannaani Tunullu
avannaani immap naqqanik sajuppillatsitseqattaarlutik
misissugassanik arlalissuarnik katersisimavoq.
Siunnersoqatigiit maanna nalilissavaat issittumi
pinngortitami innarliasumi uuliamik gas-imillu aamma
ujarlertoqartalissanersoq.
Det såkaldte KANUMAS-projekt har indsamlet store
mængder seismiske undersøgelser i Nordvestgrønland og i
Nordøstgrønland. Nu skal Fællesrådet vurdere, om jagten
på olie og gas skal udvides til disse områder med et følsomt
arktisk miljø.