Atuagagdliutit - 14.01.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 14. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Inuit Ataqatigiit saamimmut
sangulluinnaqqippoq
Partiip pisuut immikkut akileraartikkusuppaat
namminersulivinnissarlu sulissutigineruniarlugu
NUUK(JB) - Inuit Ataqati-
giit qinigassanngortitatit qi-
neqqusaarutissatillu aamma
piareerpaat, partiilu paatsuu-
gassaangitsunik saqqummi-
ussaqarpoq. Politikki nutaar-
luinnaagaluarluni IA-p tun-
ngaviusumik eqqarsaataan-
nut tulluupput, aammali qi-
nigassanngortitaat malugi-
niartariaqarput. Nuimasut i-
kittuuinnaanngitsut aammalu
asuli taasinemik katersisus-
saanngitsut. Inuit Ataqatigiil-
li politikerit sumiiffimminni
nunaluunniit tamakkerlugu
malunnaateqarluartartut sor-
simavaat.
Ataasinngornermi tusagas-
siortunik katersortitsinermi
kalaallisut qineqqusaarfiusu-
mi partiip siulittaasua Josef
Motzfeldt naalakkersuisoo-
qatigiit ajornartorsiutivinnut
susinnaajunnaamerat sakkor-
tuumik oqalugiaatigaa, Inuit
Ataqatigiillu siunissami alla-
tut iliuuseqamissaminik piu-
massuseqamera erseqqissar-
lugu.
- Siumut qasuvoq, siulit-
taasoq Tuusi Motzfeldt oqar-
poq. - Partii suli Danmarki-
mik isumalluuteqarpallaa-
qaaq, pituttorsimajuarnerlu
allanngortikkusunnagu.
- Namminersornerulerne-
rup tamanna siunertarinngi-
laa, IA-p siulittaasua nangip-
poq. - Siumup isumaqamera-
nit angusaqarnerusinnaavu-
gut.
- Aamma Atassutip qineq-
qusaarummini pingaarnertut
atuarfik ilinniartitaanerlu qi-
nigaaffimmi tullermi pitsan-
ngorsarniarlugit isumalluu-
teqartoq. Partiili qinigaaffim-
mi kingullermi tassani naa-
lakkersuisuutitaqarpoq, taa-
maattumillu meeqqat atuarfi-
anni ilinniartitaanermillu ili-
uuseqamissaminut periarfis-
saqarsimagaluarpoq. Arlaa-
nilluunniilli angusaqarsima-
nani.
Akileraarutit
ilinniartitaanerlu
Ilumoorporli inuulluamerput
nunarsuarmi imminut napa-
tikkiartuinnamissatsinnik pi-
sariaqartitsiffiusumi atatiin-
nassagutsigu ilinniarsimanis-
sat pisariaqartinneqarput,
taamaattumillu amigaatinik
aaqqisinnaasumik politikki-
mik pisariaqartitsisoqarpoq,
Tuusi Motzfeldt oqarpoq. -
Attaveqaqatigiinnermi tek-
nologi atorluassavarput, iso-
rartussutsinut pituttorsima-
vallaarunnaarluta.
Amerlanemik pitsaanernil-
lu ilinniartitsinikkut tikisitat
ingalassimaniartissinnaava-
gut, tamatumunngalu ilutigi-
tillugu kalaallit amerlanerit
suliffissaqartilerlugit.
IA-ttaaq nuna tamakkerlu-
gu akileraarutit assigiisseru-
suppai. Partiimi naatsorsor-
neqarsimavoq kikkut tamar-
mik assigiimmik akileraaru-
teqarpata, akileraarutitigullu
maannakkutut isertitaqassa-
gutta nuna tamakkerlugu 41
procentimik akileraartaria-
qarpugut. Amerlangaatsiar-
tut ikinnerusunik akileraarta-
lissapput, allat akileraarneru-
laartalissallutik.
Pisuut akileraarutaat
Inuit Ataqatigiillu akileraar-
nermut politikkia Josef
Motzfeldtip saqqummiup-
paa. IA-p socialistiskiusumik
aallaavianut tunngaviuvoq,
ukiut tallimat-arfinillit ki-
ngullemut naleqqiullugu qa-
ngaanerusoq malunnameru-
simasoq. Isertitat assigiinner-
usumik agguarneqassapput.
Akissarsiaqarnerit akissar-
siakinnerit agguaqatigissa-
vaat.
Inuit Ataqatigiit pisuut
qaavatigut akileraartittaleru-
suppaat, partii pissaaneqalis-
sagaluaruni. 300.000 kronit
killigitinneqarsinnaapput,
taama amerlatigisut sinnerlu-
git akissarsisaraanni qaavati-
gut 10 procentimik akileraar-
toqartalissalluni. Pisuut qaa-
vatigut akileraartalerpata
landskarsi 80 millioner kro-
ninik isertitaqamerulissaaq.
Sanngiitsut IA-p ikiorpai
Inuit Ataqatigiit siulittaasua-
ta illuatungaasiortumik tusa-
gassiortunik katersuutsitsi-
nermi pingaartillugu eqqa-
rsaatersuutertik saqqummi-
uppaa, eqqaasitsissutigalugu
inuiaqatigiit pitsaassusaat
nukittussusiallu uuttomeqar-
tartoq innuttaminik sanngiin-
nernik qanoq iliuuseqarfi-
ginninneranit.
- Inuit Ataqatigiit tamanna
anguniartuarsimavaa, oqar-
poq. - Tassa sanngiinnerit i-
kiornissaat pitsaanerusunillu
atugaqamerulernissaat. Peri-
utsit ilagissavaat innuttat atu-
garissaarnerusut atugarlior-
nerusunik ikiuinissaat:
Politikkikkut eqqarsaater-
suutit saniatigut IA-p siulit-
taasuata KNI-mi sulisut sin-
neqartoorluarsimanerannik
qutsavigaat, sulilluamermik-
kut angusimasaat. - Sinne-
qartoorutilli atuisartunut ilu-
aqusiunneqassapput, oqar-
IA-p qineqqusaarutaasa sakkortusineqamissaat siulittaasup
Josef Tuusi Motzfeldt-ip saqqummiuppaa.
Formanden, Josef Tuusi Motzfeldt præsenterer IA ’s stram-
ninger i partiets valgprogram.
poq. - Danmarkimi pisiniar-
fissuamik pisiortornernut a-
tomeqassanngillat.
Siulliit 15-it
Ataasinngomerup ualikkuani
Katuami tusagassiortunik ka-
tersuutsitsinermi qinigassan-
ngortittut 15-it takkupput, ta-
marmillu imminnut ilisaritip-
put. Inuttut imminnut qanoq
isumaqarfiginertik tunnga-
vigalugu amerlanerit immin-
nut ilisaritipput, taamatullu
amerlanerit qineqqusaalaar-
lutik oqaaseqarlutik.
Qinigassanngortittut asuli
nuimanerusunut taasinemik
katersisussatut naatsorsuuti-
galugit sassartitaanngillat.
Qinigassanngortittut amerla-
nerit pimoorussisuupput, ilu-
moortuullutik ukiorpassuar-
nilu Inuit Ataqatigiinnut ilaa-
sortaasimallutik.
Ataaserli nutaarluinnaa-
voq. Markus E. Olsen, qasu-
jaalluni atuartartut quppeme-
rinut allattuartuusoq, Simumi
qinigassanngortinneqanngit-
soortoq. Ilungersuutigiuak-
kani IA-mi angusaqarfigine-
rusinnaavaa: Namminersuli-
vinnissaq Danmarkimillu a-
vissaamissaq.
Inuit Ataqatigiit trækker igen helt ud til venstre
Partiet vil indføre rigmandsskat og arbejde henimod stadig større selvstændighed
NUUK(JB) - Også Inuit Ata-
qatigiit er nu klar med kandi-
datliste og partiprogram, og
det en klar udmelding, parti-
et stiller op med. Ikke bare er
politikken på én gang ny og
alligevel helt i overensstem-
melse med fordums tiders
IA, men også kandidatlisten
er værd at lægge mærke til.
Det er ikke en lille hård ker-
ne omgivet af en masse lige-
gyldige stemmesamlere. Inu-
it Ataqatigiit har formået at
tromme et hold politikere
sammen, som har markeret
sig stærkt enten i lokalsam-
fundet eller som landspoliti-
kere.
På et pressemøde, der
mandag eftermiddag udvik-
ledes sig til et grønlandsk-
sproget vælgermøde holdt
partiformanden, Josef Tuusi
Motzfeldt en flammetale om
de nuværende landsstyrepar-
tiers afmagt overfor de virke-
lige problemer, og han frem-
hævede Inuit Ataqatigiits vil-
je til at gribe anderledes om
de redskaber, der skal være
fremtidens politiske værktøj.
- Siumut er træt, sagde for-
mand Tuusi Motzfeldt. - Par-
tiet forlader sig fortsat på
Danmark og vil ikke ændre
på afhængighedsforholdet.
- Det var ikke meningen
med hjemmestyret, fortsatte
IA-formanden. - Vi kan
meget mere, end Siumut tror.
- Og så Atassut, der forla-
der sig på et partiprogram,
der i alt væsentligt går ud på
at give skole og uddannelsen
en ordentlig skalle i næste
valgperiode. Men partiet har
haft et landsstyremedlem
siddende på posten siden sid-
ste valg, og har altså haft
chancen for at gøre noget ved
problemerne i folkeskolen og
på uddannelsesområdet. Men
ingenting er der kommet ud
af det.
Skat og uddannelse
Men det er rigtigt, at hvis vi
vil bevare den høje levestan-
dard i en verden, hvor vi i
højere grad skal klare os
selv, så kræver det uddannel-
ser, og der er brug for en po-
litik, der virkelig vil gøre no-
get ved manglerne, sagde
Tuusi Motzfeldt. - Vi skal
udnytte IT-teknologien, så vi
bliver mindre afhængige af
afstandene.
Det er med flere og bedre
uddannelser, at vi kan be-
grænse den tilkaldte arbejds-
kraft og samtidig skabe bed-
re beskæftigelse for den
grønlandske.
Samtidig vil IA have, at
skatten skal være ens i hele
landet. Partiets taljonglører
har regnet på det, og hvis alle
skal betale det samme, og vi
stadig skal have den samme
skat i kassen, ja så må vi af
med 41 procent over hele
linien. Mange ville gå ned i
skat, nogle endda temmelig
meget, mens andre kom af
med lidt mere.
Rigmandsskat
Og så afslørede Josef Motz-
feldt Inuit Ataqatigiits skat-
tepolitik. Den bygger på IA’s
socialistiske udgangspunkt,
der var mere synligt i partiet
i »gamle dage« end i de sid-
ste fem-seks år. Indtægterne
skal fordeles mere ligeligt.
De, der tjener meget, skal
dele med dem, der tjener
mindre.
Metoden går simpelthen
ud på, at Inuit Ataqatigiit vil
99
indføre en rigsmandsskat,
hvis partiet får magt som agt.
Skæringspunktet kan for
eksempel være 300.000 kro-
ner, efter hvilken grænse
skatten skal være 10 procent
højere. Rigmandsskatten vil-
le skaffe ekstra 80 millioner
kroner i landskassen.
IA hjælper de svage
Formanden for Inuit Ataqati-
giit benyttede det ensidige
pressemøde til at lufte et ide-
ologisk slogan, idet han min-
dede om, at et samfunds kva-
litet og styrke kan måles på,
hvordan det behandler sine
svageste.
- Det er præcis, hvad Inuit
Ataqatigiit altid har villet,
sagde han. - Nemlig at hjæl-
pe de svageste og skaffe dem
bedre forhold. Og en af må-
derne er, at de borgere, der
sidder godt i det, skal hjælpe
dem, der sidder mindre godt i
det.
Udenfor den politisk ideo-
logiske dagsorden takkede
IA-formanden KNI’s medar-
bejdere for det flotte over-
skud, de med deres arbejde
har sikret. - Men overskuddet
skal komme forbrugerne til
gode, sagde han. - Det skal
ikke anvendes til køb af bu-
tikskæder i Danmark.
De femten første
Der var mødt i alt femten
kandidater op til pressemø-
det i Katuaq mandag efter-
middag, og alle femten fik
lejlighed til at præsentere sig.
Det blev til en personlig pro-
fil, sådan som de fleste så sig
selv, ligesom de fleste også
fik plads til en mindre valgta-
le.
Det er ikke et tilfældigt
skrab sammen af folk, der
kun er beregnet på at samle
stemmer ind til topkandida-
teme. De fleste af de anmeld-
te kandidater er seriøse, tro-
faste og mangeårige med-
lemmer af Inuit Ataqatigiit.
Kun én var helt ny. Det var
Markus E. Olsen, den utræt-
telige læserbrevsskribent, der
ikke opnåede kandidatur i
Siumut. I IA har han bedre
mulighed for at ride sin
kæphest: Selvstændighed og
løsrivelse fra Danmark.
Tusagassiortunik katersortitsinermi qinigassanngortittut 15-it ilisaritinneqarput. Saamerliu-
voq Markus E. Olsen Siumut sinnerlugu qinigassanngortissinnaannginnami IA sinnerlugu
qinigassanngortittoq.
'Femten kandidater blev præsenteret til pressemødet. Til venstre ses Markus E. Olsen, som
har sluttet sig til IA, fordi han ikke blev opstillet af Siumut.
ASSJFOTO: HHJ