Atuagagdliutit - 14.01.1999, Síða 12

12 • TIRSDAG 14. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ALLATTOQ: FINN HEILMANN, NUUK
Amerikamiut Qinersinerat
- ulloq 16. februar 1999
Qinersivimmi ataasiinnarmi qinersinissaq pillugu Finn Heilmann allakkusuummerpoq.
Oqallissaarutitullu ima isikkoqarpoq:
Oqartussaaqataaneq, demo-
krati, sunaana? Nunarput a-
taasiinnarmik qinersivin-
ngormat - Nunatsinni demo-
kratiip pitsanngoriaatigaa?
Ulloq 16. februar Inatsisar-
tunik qineriartussaagut. Per-
ngaammi qinigassanngortit-
tut piukkussarput sumiluun-
niit qinigassanngortikkaluar-
pat qinersinnaassavarput. A-
junngilluinnarpoq. Sunaliuna
inuppassuit januarip aallar-
tinnerani maluginiaraat?
Tassa partiini qinigassan-
ngortiffigiumasaminni qini-
gassanngortissinnaanngitsut
pillugit oqaluttuarpassuit.
Sinnerussat aallukkusuta-
minnik ilungersuutiginnik-
kusuttut, partiimi ilungerso-
qataasimallutik peqataaru-
suttut. Ilaat partiimut allamut
nussorput, allat kattusseqati-
giinnut qinigassanngortittut,
partiimili ilaasortaanitik at-
tatiinnarlugit.
Politbureau
Qinelugu partiit tamarmik
Inatsisartuni ilaasortat mar-
loriataanik amerlatigisunik
qinigassanngortitsisinnaap-
put. Ikippallaaqaat. Taman-
nami demokratiimik killiler-
suineruvoq - partiimi immini
demokratiskiunerusunik ma-
littarisassiomikkut qulakkee-
risoqanngippat. Soorliuna?
Assersuutigalugu Siumup si-
ulersuisuunerinut suliassaa-
vallaassaqaaq qinigassan-
ngortitassanik 62-inik nas-
saarniarnissaq, partiip im-
mikkoortortai amerlaneru-
ngaatsiartunik qinigassan-
ngortikkusutaqaraluartut.
Tamanna politikkikkut kiser-
maassillutik oqartussaaniar-
tut suliassaraat. Taamaaliso-
qartussaavormi. Taamaalil-
lunimi siulersuisuunertut
toqqartorsimasanut aalaja-
ngigassanngortinneqarpoq,
ilaasortai kammalaatigiin-
nermi sumiiffimmiuuner-
minnilu soqutigisaminnik a-
tatitsiinnartut. Taamaattumik
siulersuisuunerit tamarmiul-
lutik inassuteqarsimassan-
ngillat, immaqali ulluinnami
ingerlatsisut imaluunniit qi-
nersinissamut ataatsimiitita-
liaq, tamannali paasiumi-
naannermik politikkikkut o-
qartussaaniamermik pilersit-
sineruneruvoq.
Qinersisartut
peqatigiiffii
Partiinuku suleriaasii sutigut
ajoquteqartut? Namminneq
isummaminnik. Ataguli de-
mokratiip ataqqineqamissaa
aallaavigilaariartigu. Asser-
suutissaqarpoq partiit ilaata
immikkoortortanit toqqarne-
qanngitsunik qinigassan-
ngortitsisimasoq. Kukkune-
rua? Taamaanngikkaluarpoq,
tamannali aamma ajomartor-
siutaanngilaq. Ajomartorsiu-
taavoq qinersinermut inatsit
qanoq pitsaanerusumik par-
tiinit atomeqarsinnaanersoq.
Qularutissaanngivippormi
qinigassanngortitassat amer-
lanerpaaffissaat anguniarlu-
gu partiinut annemut suliaa-
soq ajomakusoorluinnartoq.
Taamaattumik aallaqqaam-
mut marlussunnik pisoqarta-
riaqarpoq:
1. Qinersisartut peqatigiiffii-
nik pilersitsisoqarli, illoqar-
fikkaanut aammalu qinigas-
sanngortut ataasiakkaanut.
Kingulleq uterfigeqqissavar-
put.
2. Partiit inatsisartunut
qinigassanngortissinnaasaa-
sa amerlassusaat ilaneqar-
lik. Soorlu 62-it? Imaappa
Danmarkimi tamanna aam-
ma atorneqarmat?
Qinersisartut peqatigiiffii?
Immikkoortortaqarfiit qiner-
sisartut peqatigiiffiginngin-
namik? Naamerluinnaq, ta-
kuinnarsinnaavarput ataatsi-
meersuamemut qanoq amer-
latigisut takkuttartut, ilaa-
sortat amerlassusaannut na-
leqqiullugit, qinersinermullu
atatillugu qinersisartut qanoq
peqataatigisarnerannut na-
leqqiullugu. Assigiinngissu-
teqarpoq. Qinersisartut peqa-
tigiiffiat sunik suliaqassava?
Qinersinissaq sioqqullugu
qinersinissaq isumagissavaat
(USA-mik issuaalaarsin-naa-
gutta), illoqarfikkaani nunal-
lu immikkoortuini, taamaa-
lilluni partiimi ulapeqataasut
qinigassanngortitsinernut a-
tatillugu aalajangeeqataa-
sinnaaniassanimata. Qinigas-
sanngortittullu partiip tamar-
miulluni qinigassanngortit-
siniarnissaanut aalajangii-
suusariaqanngillat, tassami
62-iinnaasinnaapput, ima-
luunnit 93-it, partiit amerla-
nerpaamik qinigassanngor-
tissinnaasaat, tamannali siu-
lersuisuunerit/oqartussaani-
artut aalajangiinissaannut a-
vaqqunneqarsinnaassanani.
Kammalaasersortoqarnani.
Suliffik
pisussaaffilluunniit
Qinigassanngortittumut a-
taatsimut qinersisartut peqa-
tigiiffiat? Soormi taamaatto-
qarsinnaassanngila? Qasser-
suarnik assersuutissaqarpa
qinigassanngortittut qineq-
qusaamermi arlaanik oqari-
arlutik qinemeqareeraanga-
mik allarluinnamik isumaqa-
lersamerat?
Qinigassanngortittumut a-
taatsimut peqatigiiffik suleri-
sassava? Inatsisartumut ilaa-
sortap ilaasortaanermini tun-
ngaviusumik akissarsiaami
saniatigut aningaasat pissar-
siarisai aqussavai. Peqatigiif-
fiup aalajangissavaa ilaasor-
taq aningaasanik pissarsissa-
nersoq, imaluunniit aningaa-
sat ikiuiniamemut siunerta-
linnut nakkartinneqassaner-
sut. Siulersuisunut ilaasor-
taanermi akissarsiaasinnaap-
put (amerlasinnaapput), a-
taatsimiititaliani ilaasortaa-
nermi akissarsiat (aamma a-
merlasinnaallutik), akileraa-
rutigisassaanngitsutut tapisi-
at...angalanerpassuillu pui-
gomagit.
Qinersisartut peqatigiiffiat
oqaasissaqartariaqarpoq, taa-
maalillunilu inatsisartunut i-
AF: FINN HEILMANN, NUUK
Det Amerikanske Valg
- den 16. februar 1999
Finn Heilmann er røget i blækhuset i forbindelse med det
hvor alle opstiller i samme valgkreds. Det kom der denne
Hvad er demokrati? At
Grønland udgør én valgkreds
- er det en forbedring af
demokratiet i Grønland?
Vi skal til stemmeurnerne
den 16. februar i forbindelse
med valg til landstinget. Og
for første gang får vi mulig-
hed for at vælge den kandidat
vi foretrækker - uanset hvor
vedkommende er opstillet.
Det er jo fint nok. Men hvad
er det, som mange er så opta-
get af de første uger i januar?
Det er såmænd historierne
om alle dem, der ikke fik sta-
tus som kandidat hos respek-
tive partier. En restgruppe,
forestående valg,
kronik ud af:
der råber om at få hjemmel
til deres mærkesager, deres
engagement som fodfolk i
partiet. Nogen af dem skifter
partikulør, og andre ønsker et
kompromis med tilgang til et
kandidatforbund, men gerne
beholder partibogen.
Qinersinermut inatsisitaaq malillugu, KNR annertuumik pissaanermik tunineqarpoq,
radiukkut tv-kullu sassarumasut immikkoortitemissaanni.
Den nye valglov stiller store krav til KNR, fordi Grønland er blevet en valgkreds.
Politbureau
I følge valgloven må hvert
parti kun opstille dobbelt så
mange, som der er medlem-
mer af Landstinget. Og det er
faktisk for lidt. For det er en
begrænsning af demokratiet -
med mindre partierne internt
kan skabe en proces, der sik-
rer mere demokratiske spille-
regler. Og hvorfor nu det?
Jamen, det er da en forfærde-
lig byrde at pålægge for
eksempel Siumut’s ho-
vedbestyrelse at finde frem
til de 62 kandidater, når alle
partiets lokalafdelinger har
indstillet en langt længere
kandidatliste. Det er en opga-
ve for et politbureau. For det
bliver det til. Det er at hen-
lægge afgørelsen til en mere
eller mindre tilfældigt sam-
mensat hovedbestyrelse, hvis
medlemmer jo stadigvæk har
bibeholdt deres kammeratli-
ge - og lokale interesser.
Derfor er det jo nok ikke hele
hovedbestyrelsen, men et
forretningsudvalg eller en
valgkommission, der er kom-
met med en indstilling, hvil-
ket kun skaber et mere
snævert politbureau.
V ælgerf oreninger
Hvad er der galt i partiernes
procedurer? Det må de jo
selv om. Men lad os igen ta-
ge udgangspunktet i hensy-
net til demokratiet. Der er
eksempler på, at et parti har
udpeget flere kandidater, der
ikke har været indstillet af de
pågældendes lokalafdelin-
ger. Er det nu også forkert?
Såmænd ikke, men det er
heller ikke problemstillin-
gen. Problemet er, hvorledes
den nye valglov bedst kan
praktiseres af partierne. For
der er ingen tvivl om, at op-
gaven med at finde frem til
det maksimale antal kandida-
ter er en svær proces for de
store partier. Derfor bør der
ske to ting i første omgang:
1. Stift vælgerforeninger,
dels lokalt, og dels for de
enkelte kandidater. Det sid-
ste vender vi tilbage til.
Finn Heilmannip siunner-
suutigaa, qinigassanngortit-
tut qinigassanngortitseqati-
giinnit sassartinneqassasut.
Suliatik naammaginartumik
suliarinngikkunnikkit
sassartinneqannginnissaat
siunertaralugu.
Finn Heilmann foreslår, at
der skal være
vælgerforeninger for
opstillede, som også skal
kunne udskifte opstillede,
som ikke har klaret deres
politiske arbejde godt nok.
laasortaq neriorsuutiminik
eqquutsitsisariaqarlunni, taa-
maalillunissaaq kammalaati-
giinniarnersuaq pinngitsoor-
tinneqarsinnaalluni.
Maanna qinigassanngortit-
tut arlaat tamatumunnga sa-
piiserniarsinnaanerluni? Ili-
mananngilaq. Inatsisartu-
nummi ilaasortaaneq sulif-
finngorsimavoq pisussaaffiu-
junnaarlunni. Nunatsinnimi
inuussutissarsiornikkut na-
joqqutassat tallimaqarput:
Politikkikkut inuussutissarsi-
2. Få udvidet det antal med-
lemmer, partierne må opstil-
le til landstinget. For hvorfor
62? Er det nu også fordi det
praktiseres i Danmark?
Vælgerforeninger? Jamen, er
lokalafdelingerne ikke væl-
gerforeninger? Næ, se bare
på, hvor mange der kommer
til deres generalforsamlinger
i forhold til medlemmer-
nes/vælgemes engagement i
forbindelse med et valg. Der
er forskel. Hvad skal en væl-
gerforening? Jamen, den skal
såmænd afholde deres pri-
mærvalg (hvis vi må skele til
USA), lokalt eller regionalt,
således, at flest mulige par-
tisoldater får noget at skulle
have sagt i forbindelse med
opstilling af kandidater. Og
disse lister, de behøver
såmænd ikke være afgørende
for hele partiets liste, for der
kan vel stadigvæk kun være
62, eller 93 for den sags
skyld, som det maksimale
antal kandidater, partierne
kan opstille, men de skal
være bundne for hovedbesty-
relsens/politbureauets ende-
lige afgørelse. Ingen kamme-
rateri.
Erhverv eller hverv?
En vælgerforening for én
kandidat? Hvorfor ikke?
Hvor mange gange har vi
ikke set eksempler på, at
kandidaterne siger et under
en valgkamp, og efter valget
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN