Atuagagdliutit - 14.01.1999, Qupperneq 17

I
;--~~
- Ole Korneliussen pinngortitamik nuannarinnittutut imminut isigaaq. Inuusuttuulluni Nuup
Kangerluani qallunaatsiaat illukuanik assaaqataavoq. Aana ernilu 1990-imi Tasermiuni
qalllunaatsiaat illukuanik takuniaasoq.
Ole Komliussen betragter sig selv som udpræget naturmenneske. Som ung var han med til
at udgrave en nordboruin I Godthåbsfjorden. Her besøger han sammen med sønnen en
nordboruin i Tasermiut i 1990.
skrevet mine bedste tekster,
når jeg var økonomisk på
røven.
- Mit liv kan måske være
svært at forstå for andre. For
eksempel har alle mine
søskende gode offentlige job.
De har en vis status i lokal-
samfundet, mens jeg - den
ældste broder - roder rundt
på Vesterbro og skriver mær-
kelige historier. Det kan nok
være svært at begribe, siger
Ole Korneliussen, der ikke
har meget tilovers for de så-
kaldt »grønlandske« forfatte-
re som Jørn Riel, Peter Freu-
chen, Knud Rasmussen og
Peter Høeg.
Efterlysning
- Det er ikke fordi, de ikke
» skriver gode historier, men
det irriterer mig, at deres tek-
ster kritikløst betragtes som
grønlandsk litteratur, selv om
* disse forfattere aldrig har
skrevet på grønlandsk.
- De skygger for den grøn-
landske litteratur, og det har
de gjort i mange år. Det har
blandt andet bevirket, at de
fleste grønlandske forfattere
er nogle fumlere, som ikke
har løsrevet sig fra deres tra-
ditioner. Udviklet sig. De
nedskriver blot fortællinger.
Der eksisterer ingen fiktion
eller plots i moderne grøn-
landsk litteratur. Det hele
skal bare være så dejligt.
- Det er formentlig også
derfor, at jeg er blevet ind-
stillet til Nordisk Råds Litte-
raturpris. Jeg tager udgangs-
punkt i vores egen tid og
lægger ikke fingrene imel-
lem, mener Ole Komelius-
sen, der efterlyser grønland-
ske forfattere, som tør be-
skrive deres samtid med
grønlandske øjne i et grøn-
landsk sprog.
- Men det er naturligvis
ikke nok, at det er grøn-
landsk. Det skal være skrevet
godt og være vedkommende.
Jeg plejer at sige, at en god
forfatter er een, der formår at
beskrive et måltid mad, så
læseren springer op af stolen
og farer ud til køleskabet i
køkkenet, siger Ole Kome-
liussen. Han har som kunst-
ner svært ved at forstå det
grønlandske samfundssy-
stem og tankemønster.
Royalisme og politik
- Jeg har for eksempel aldrig
forstået, hvorfor vi er så
royalistiske. Kongehuset er
efter min mening et ligegyl-
digt og latterligt fortidslevn.
Men det skyldes vel, at vi
bliver bombarderet med uge-
blade, og i det hele taget
lever meget traditionelt. Vi
går også me-get i kirke. Vi
lider af en form for trygheds-
narkomani ud fra devisen, at
man ved, hvad man har, siger
Ole Korneliussen. Han har
heller ikke har megen sym-
pati for hjemmestyret, der i
år kan fejre 20-års jubilæum.
- Da man indførte hjem-
mestyret gik det alt for hur-
tigt. Vi kopierede, hvad
andre lande havde. Men vi
burde have tilført hjemme-
styret et mere lokalt islæt i
stedet for at kopiere en kon-
struktion med kommuner og
stat. Man får ikke sin egen
identitet ved at kopiere. Man
skal finde sin egen måde. Sin
egen tone.
- Tag for eksempel blok-
tilskuddene fra Danmark. Nu
har vi haft hjemmestyre i 20
år, men kan stadig ikke klare
os selv. Man kan sammenlig-
ne det med et barn, der er
flyttet hjemmefra. Det bliver
man da heller ikke ved med
at give penge.
- Men hvis man ikke kan
klare sig selv økonomisk, er
det så ikke rimeligt at mod-
tage hjælp?
- Jo, men så skal man kal-
de det ved sit rette navn:
hjælp. Men det er der ingen,
der tør sige højt.
- Hvad er det, du savner i
Grønland?
- Et mere demokratisk
system.
- Hvordan skulle det se ud?
- Der var en gang en mand,
der fortalte mig, at der kun
findes en historie i hele ver-
den. Nårh, for pokker, tænk-
te jeg og spurgte, hvad den
handlede om. Det er digte-
rens opgave at finde, svarede
manden. Sådan er det også
med demokratiet. Det er
politiskernes opgave at finde
den rigtige konstruktion.
Men vi mangler tænkere, der
kan udtænke nye systemer,
siger Ole Korneliussen.
- Som forfatter er man vel
mest optaget af det, man ikke
forstår?
- Ja, derfor er springet mel-
lem at blive alkoholiker, kri-
minel eller forfatter heller
ikke stort, siger Ole Kome-
liussen, der ser indstillingen
til Nordisk Råds Litteratur-
pris som en blåstempling af
hans forfatterskab.
- Men først og fremmest er
jeg glad for, at jeg har mange
læsere blandt den yngre
generation i Grønland, siger
Ole Komliussen.
Ilumullimi ukiut ingerlanerini pisoqarsimaqaaq. Aana Ole meeraaraalluni
iluarusuppaseqisoq koorimut naatitaasivimmut innartinneqarsimasoq.
Jo, der er sket et og andet med årene. Her en spæd og veltilfreds Ole nænsomt
anbragt i en frugtkurv
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO