Atuagagdliutit - 28.01.1999, Blaðsíða 22

22 • TORSDAG 28. JANUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Iltit isummat / Din mening
Flere erhversmuligheder
Vi skal snart til valg, og vi
kommer til at høre tillokken-
de valgløfter i den kommen-
de tid.
Fiskeriet er stadigvæk det
vigtigste erhverv i Grønland.
Og selvom fiskeriet har væ-
ret det vigtigste erhverv i
mange år, så har man den
politik i disse år, at fiskeriflå-
den skal reduceres. Og det
selvom man snakker om, at
fiskeriet skal udvikles.
Her i Grønland har vi en af
de bedste muligheder for fis-
keri i verden, alligevel har vi
ikke haft de samme mulighe-
der som andre fiskerinatio-
ner, hvad angår produktion
af fiskeprodukter.
Jeg ser det som en svag-
hedstegn, at de politiske parti-
er indtil videre ikke har haft en
klar fiskeri- og fangstpolitik.
Torsken er forsvundet, og
på grund af pres fra andre na-
tioner kan vi kun fiske be-
grænset antal tons laks. Men
der er rigeligt af andre fis-
kearter.
Norge, der har de samme
farvande som os, producerer
for 40 milliarder kroner om
året. Men her i Grønland pro-
ducerer vi kun for 2,5 milli-
arder kroner, og forskellen er
meget tydelig.
Derved kan vi se, at vi ikke
udnytter alle mulighederne.
Vore farvande bugner af
krabber og kammuslinger.
Der er masser af søpindsvin,
og der er masser af andre ar-
ter, som vi slet ikke udnytter.
Hvis mit indlæg bliver læst
af politikerne, så vil de sige,
at jeg fremkommer med alt
for mange muligheder, især
fra politikere som ikke har
erfaring med fiskeri, og som
lytter mere til biologerne.
Lad mig tage et eksempel:
Her i Grønland må vi kun
fiske et par tusinde tons krab-
ber om året, hvorimod andre
nationer tildeler sig selv over
100.000 tons om året.
Dette eksempel viser, hvor
meget vi begrænser os selv,
selvom vi har store mulighe-
der for at producere mere.
Torskens forsvinden har
især ramt fiskerne hårdt i det
sydlige Grønland. Vi kunne
have fisket efter andre fiske-
arter, hvis vi havde haft en
klar fiskeripolitik de sidste
mange år, derfor må vi have
en klar og målrettet fiskeri-
politik i de kommende år. Vi
må stile imod en bedre pro-
duktion af fangstdyr og fis-
keriprodukter. Vi skal kunne
sige, at produktionen af le-
vende ressourcer skal for-
dobles i de næste ti år.
Derfor må reduktionen af
fiskeriflåden stoppes og fis-
kere, der næsten har opgivet
og unge, der tænker på at bli-
ve fiskere, bør opmuntres
politisk, ved hjælp af fiskeri-
kyndiges vejledning. Først
derved kan vi vende indtje-
ningen og produktionen i
vort land. Vi har ikke brug
for tilbageholdenhed og
uvished.
Nikolaj G.
Frivillig militærtjeneste
Frivillig militærtjeneste for
grønlændere støtter vi fra
Atassut.
Vi tager afstand fra Radika-
le Venstres forslag om, at
unge grønlændere skal gøre
tvungen militærtjeneste. Men
vi vil støtte, at unge grønlæn-
dere gør frivillig militærtjene-
ste indenfor Rigsfællesskabet.
Vi har altid tænkt således,
fordi vi altid har kritiseret
inspektionen af den lang-
strakte fiskerigrænse ved
Grønland. Vi kan ikke give
inspektionen til de danske
landmænds sønner, hvor den
grønlandske ungdom lige så
godt kan være med i inspek-
tionen.
Det er ønskeligt, at besæt-
ningen på inspektionskutter-
ne eller inspektionsskibene
havde et antal grønlændere i
besætningen.
Ved reduktionen af fiskeri-
flåden vil mange unge dygti-
ge besætningsmedlemmer
blive på land, og ikke længe-
re leve af søen.
Der er mange unge som
har lært hundeslædekørsel
fra barnsben af, og hvorfor
skal Sirius Patruljen udeluk-
kende have dansk besætning.
De udvalgte danskere træner
hundeslædeskørsel i Norge,
ved brug af importerede
grønlandske slædehunde.
Vi må arbejde hen imod, at
flere grønlændere bliver be-
sætningsmedlemmer i ins-
pektionen, end det er tilfæl-
det i dag.
Grønland må selv sørge
for inspektionen af fiskeri-
grænsen, ligesom andre lan-
de, men på grund af det store
arbejde og pengene, må det
danske Forsvarsministerium
lægge inspektionsskibe og
penge til rådighed.
Da Atassut lægger vægt på,
at unge grønlændere får en
uddannelse, vil vi udover de
gængse uddannelser, give unge
grønlændere mulighed for at
blive frivillige konstabler.
Men vi skal gøre opmærk-
som på, at vi ikke støtter
tvungen militærtjeneste, men
ser en frivillig militærtjene-
ste som en god mulighed.
På vegne af Atassut
Otto Steenholdt
OVERSÆTTERUDDANNELSEN
flytter den 1. august 1999 fra NIUERNERMIK ILINNIARFIK i Nuuk
til OQAATSINIK PIKKORISSARFIK i Sisimiut
Uddannelsen er i efeteråret 1998 blevet revideret og hedder nu "Tolke- og oversætter-
uddannelse".
Uddannelsen er stadig 2 1/2-årig, men det vil det sidste semester være muligt at spe-
cialisere sig enten som oversætter eller simultantolk.
Ansøgere til uddannelsen skal søge gennem de sædvanlige kanaler senest 1. marts
1999. Optagelseskravene er beskrevet i den reviderede uddannelsesnøgle eller kan fin-
des på "www.ghsdk.dk\sunngu" eller "www.oqaatsit.gl".
Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
OQAATSINIK PIKKORISSARFIK
SPROGCENTER / LANGUAGE CENTER
P.O. Box3019.DK-3911 Sisimiut
Tlf. 86 67 00 - Fax 86 68 00 . E-mail: sprogcenter@oqaatsit.gl
Olga Poulsen Inuit Ataqatigiit sinnerlugit nalunaarpoq nakorsaatinik akeqalersitsiniaaneq
akerlerilluinnaramikku.
Nakorsaatinik akeqalersit
siniaanermut tunngasoq
Matumuuna Inuit Ataqati-
giinniit nalunaarutigissavar-
put, nakorsaatinik akeqaler-
sitsiniaaneq akerlerilluinna-
ratsigu.
Isumaqarpugut taamatut
aaqqissuussiniarnerup inuit
pissakinnerusut, tassalu suli-
sartut ilinniarsimanngitsut,
suliffissaaleqisut, ilinniartut
minnerunngitsumillu utoq-
qaat aningaasaqarniarner-
mikkut eqqugaassasut.
Ilisimavarput nakorsaati-
nik atuineq nunatsinni anner-
toorujussuusoq, pingaartu-
mik nipaallisaatit eqqarsaati-
gigaanni. Aamma ilisimavar-
put inuiaqatigiinni annertu-
nerpaamik taakkuninnga atu-
isut tassaammata, sulisartut
nillertuni suliffeqartut, utoq-
qarpassuit ukiorpassuit sule-
rulussimanerup kinguneri-
saanik, timimikkut arlaatigut
anniaateqartalersimasut. Ta-
makku Inuit Ataqatigiit iller-
somiarlugit, akiliisitsiniaasa-
lemissaq akerleraarput.
Nakorsaatinik atuinerujus-
suaq allatut pinaveersaartin-
niarsinnaavarput. Tassalu I-
nuit Ataqatigiit siunnersuuti-
gisaattut suliniuteqarnermi.
Annertunerusumik kommu-
nini peqqinnissamut ataatsi-
miititaliap sullissinera ator-
lugu.
Tusagassiuutitigut kingu-
aassiutitigut nappaatinik, iki-
aroornartoq, imigassaq pu-
jortamerlu pillugit paasititsi-
niaasarnerit tapersersorluin-
narpagut, pinngitsoomeqar-
sinnaanngitsutullu isigalugit.
Taassumap saniatigut pina-
veersaartitsinerup iluani suli-
arineqarsinnaasut ilagaat na-
korsaatinik atuivallaarner-
mut annikillisitsisinnaasut.
Soorlu toqqusaat, siutit, ina-
lukkatigut manngertoorna-
veersaarneq, aqajaqqumik
anniarnerit, niaqorlunnerit
il.il. Tassa tamakku pina-
veersaartinneqarnerisigut na-
korsaatinik atuineq millisin-
neqarsinnaavoq, inuit pissa-
kereersut kaasarfiiniit aana-
git-
Inussiarnersumik inuullu-
aqqusilluta.
Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit
Pension og idræt
Hensigtsmæssig betaling til folk, der har
været med til at bære landets udvikling!
Hvorfor skal vi blive ved
med af være nærige over for
de ældre, der gennem de sid-
ste 30-40 år har arbejdet
hårdt mod dårlig betaling.
Vi kan ikke blive ved med
at vende det blinde øje og det
døve øre til de forhold, vore
ældre lever under i dag. Gif-
te ældre personer skal have
samme behandling, uden at
få skåret ned på indtægterne.
En pensionist, som dog vil
arbejde endnu, bør få udbe-
talt fuld pension ved siden af
lønnen, da vedkommende
også betaler skat af lønnen,
og gør derfor gavn for lan-
dets økonomi. Det var den
danske stat, der var den dårli-
ge betaler til arbejderne, og
derfor må den som medan-
svarlig være med til at betale
til de sociale ydelser.
Denne regulering skal fo-
reløbigt gælde i 20 år, idet
pensionsopsparingerne til
den tid vil være sammenlagt
med de øvrige økonomiske
ressoucer.
Der skal tilføres millioner
af kroner til idrætsforenin-
ger!
Hvis vi skal undgå, at det
kun er de pengestærke
idrætsforeninger, der skal
deltage i de forskellige turne-
ringer, bør der ydes tilskud
til de fattigere foreninger.
Det er på tide at ændre på, at
turneringerne udelukkende
foregår i Midtgrønland, ude-
lukkende fordi, idrætsfore-
ningerne kan spare ved det.
Der er ellers idrætsforenin-
ger i Syd-, Nord- og Øst-
grønland, der udmærket kan
arrangere fremtidige turne-
ringer. Turneringerne baner
vej til større interesse for
idrætten, og derfor er det
nødvendigt at sprede turne-
ringerne til hele landet, i ste-
det for at koncentrere det
hele til Midtgrønland, og det
er et problem, der bør tages
alvorligt.
Vi skal dog ikke kun kon-
centrere os om, hvad der sker
her i landet, men også om
andre turneringer i andre lan-
de, hvor vi bør give flere mil-
lioner i tilskud til landshol-
dene.
Dette er et forhold, som vi
kan gøre noget ved i forbin-
delse med sodavandssalget i
landet.
For eksempel kan man sik-
re tilskuddet ved at tage en
krone for hver solgt soda-
vand. 1 1998 er der solgt 16,5
millioner sodavand i landet,
og det svarer til 16,5 millio-
ner kroner til idrætten. Men
dette er dog kun et eksempel.
Så lad os sprede turnerin-
gerne til hele landet her ved
indgangen af det nye århun-
drede. Det er jo ikke få men-
nesker, der vil få gode ople-
velser ud af det.
Edward Geisler,
landstingskandidat, Atassut
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN