Atuagagdliutit - 28.01.1999, Blaðsíða 30

30 • TORSDAG 28. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Vi skal vælge fornuftigt!
Hvis der skal opstå bedre forståelse mellem landstingskandidaterne og vælgerne, bør den
grønlandske befolkngn være mere tålmodig og lydige, mener Nikolaj Rafaelsen, vælger i
Aasiaat.
Hvis vi skal opnå bedre for-
ståelse mellem landstings-
kandidaterne og vælgerne,
bør den grønlandske befolk-
ning være mere tålmodig og
lydige.
1 dag er vi nemlig alt for
utilfredse og vil ikke have, at
nogen bestemmer over os.
Kort sagt kan vi ikke længe-
re måle os med vore for-
fædre, der har levet op til og
i pagt med naturen.
I ethvert samfund i verden
med en eller anden form for
demokratisk styre, er det
nødvendigt at respektere
demokratiet, og det må vi
forstå her i Grønland.
Der er dog et par ting, som
jeg vil gøre opmærksom på!
Vi ved, hvor store tilskud
landskassen yder til trafikken
i landet, og at det er samfun-
det, der betaler til dette. Og
som en overraskelse til alle,
blev der indført prisstignin-
ger ved indgangen af 1999.
Og, hvem kan acceptere en
tom kasse?
Alligevel er der mange på
ventelisterne, der ville have
rejst »uden tilskud«.
Det undrer mig ikke, at de
ramte, for eksempel idræts-
folkene, er utilfredse. Men
der er en ting, som vi har en
tendens til at overse, og det
er muligheden for at lave
aftaler med andre befor-
dringsmuligheder i forbin-
delse med turneringerne.
Derved kunne vi også opnå,
at idrætsfolkene slapper
mere af på rejserne.
Et andet eksempel handler
om landstingets behandling
af loven om rendsdyrjagt,
som nok udløser mere
spænding end alt andet, og
skaber fristelse til at begå
noget ulovligt for de perso-
ner, som er vokset op med
rensdyrjagt, men aldrig bli-
ver trukket i lodtrækningen.
Derudover kan man ikke
lade være med at komme ind
på, at antallet af ansøgte jagt-
beviser er steget markant
efter lodtrækningens indfø-
relse, og at det er koner, døt-
re og andre, der er årsagen til
stigningen.
Det er blandt andet dem,
der er forfejlet ved ordnin-
gernes indførelse, og som
bør rettes op, og derfor me-
ner jeg, at vi bør prøve at ret-
te sådanne forhold fornuftigt
og i samarbejde så vidt som
muligt.
Min personlige vurdering
er, at politikerne også er
skyld i, at vi er så utålmodi-
ge. Selv om befolkningen er
utålmodig nok i forvejen, er
der politikere, der flytter fra
et parti til et andet, lige så
snart, der sker det mindste.
Mindretallets plapren eller
ubegrundede beskyldninger
mod tidligere samarbejds-
partnere efter en brat place-
ring i »ingenmandsland«. Så-
danne forhold har negative
konsekvenser i beslutninger-
ne, og medfører også mis-
stemning hos dem, man ar-
bejder for.
Det er stærkt at tage dette
som et eksempel, men når et
forældrepar begynder at
skændes, bliver barnet for-
virret, og ved ikke, hvem
han/hun skal tro på.
Som nævnt i begyndelsen
af denne skrivelse, udsprin-
ger vor utilfredshed og følel-
sen for, at ingen skal bestem-
me over os af sådanne for-
hold. For eksempel under de-
batten om alkohol og hash
kom det frem, at landets
spidser også var skyld i pro-
blemerne.
Det vi skal prøve at opnå
er, at de folkevalgte lærer at
respektere flertallets beslut-
ninger.
Heldigvis er der troværdi-
ge foregangsmænd blandt
politikerne i dag, som i man-
ge år har gjort et godt stykke
arbejde trods uenighederne.
De kan sammenlignes med
ansatte, der i mange år har
besiddet et arbejde stabilt og
tillidsfuldt.
Derfor må vi kræve af os
selv, at vi som befolkning
tænker over tingene, så vi
kan bruge vor fornuft, når vi
sætter vor kryds, uanset om
kandidaten er ung eller gam-
mel.
Godt valg!
Nikolaj Rafaelsen
vælger, Aasiaat
llinniagaqarnersiuteqartitsivimmi atorfiit makkua inuttassarsiuunneqarput,
ALLAFFIMMI PISORTAQ, SIUNNERSORTI, OVERASSISTENTI ASSISTENTILU
llinniagaqamersiuteqartitsivik aaqqis-
suussaanikkut Kulturimut, llinniartitaa-
nermut llageeqarnermullu Pisortaqarfiup
ataani inissisimavoq, isumagisaralugillu
kalaallinut ilinniagaqartunut Kalaallit
Nunaanniittunut, Danmarkimiittunut
nunanilu allaniittunut ilinniagaqarnersiu-
tinik ilinniagaqartunullu taarsigassarsia-
nik ulluinnarni aqutsineq.
Ilinniagaqarnersiuteqarnermut immik-
koortoqarfiup Kalaallit Nunaani, USA-mi,
Islandimi Canadamilu ilinniagaqartunut
2.700-unut ilinniagaqarnersiutunik tun-
niussineq isumagisaraa.
Taarsigassarsisitsinermut immikkoorto-
qarfiup ilinniagaqartut taarsigassarsiaat
4.000-it katillugit 50 mio. kr.-inik taarsi-
gassarsiffiusut isumagisarai. Ukiut ta-
maasa ilinniagaqartunut 1000-inut 10
mio. kr.-nit taarsigassarsiunneqartarput,
taamaattumillu ukiuni tulliuttuni taarsi-
gassarsiat tamarmiusut isumagineqar-
tussat amerlerujussuassapput. Suliassat
amerliartuinnartut tamakkua isumagisin-
naajumallugit maleruagassanik periutsi-
nillu ajornanngisaasoqarpoq.
Ukiassakkut ulapaartorujussuusoqara-
juppoq atorfinnullu tamanut atatillugu
pisariaqartitsivinni ikiuuttarsinnaassaatit.
ALLAFFIMMI PISORTAQ TAARSIGASSARSI-
SITSINERMUT ALLAFFISSORNERMULLU
IMMIKKOORTOQARFINNUT:
Taarsigassarsisitsinermut allaffissorner-
mullu immikkoortoqarfiini, ullumikkut
aalajangersimasumik 4-nik akunnermu-
sialimmillu ataatsimik sulisoqartunut ak-
isussaasuussaatit. Immikkoortoqarfiit
isumagisaraat ilinniagaqartut taarsigas-
sarsiaannik tunniussineq aammalu naat-
sorsuusiornermut nikingasoornaveer-
saartitsinermullu tunngasut suut tamaa-
sa isumaginissaat. Aammattaaq akisus-
saaffigissavat ingerlatsiviup sulisoqar-
nermik ingerlatsinera sunullu tamanut
atatillugu ingerlatsiviup allaffimmi pisor-
taanut toqqaannartumik akisussaas-
suseqassallutit.
Atorfimmut inuk piukkunnaatilik ilinnia-
gaqarnikkut naatsorsuuserinermik kuk-
kunersiornermilluunniit tunuliaqutaqas-
saaq ukiunilu arlalinni assersuutigalugu
naatsorsuuserinermut immikkoortoqar-
fimmi misilittagaqarsimassalluni.
Atorfik pilersinneqaqqammersuuvoq
ullumikkut tjenestemanditut atorfittut
akissaatinut suli inissinneqarsimann-
gitsumut inissisimalluni.
Tjenestemanditut atorfinitsitsisoqassaaq
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullu-
tik Oqartussani kommuninilu tjenestem-
andit pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5,
14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu,
atorfeqarfiussalluni Kalaallit Nunaanni
Namminersornerullutik Oqartussani
kommuninilu tjenestemanditut atorfiit.
Atorfeqarfik ullumikkut Nuummiippoq.
Atorfik aamma isumaqatigiissutit malillu-
git inuttalerneqarsinnaassaaq.
TAARSIGASSARSISITSINERMUT IMMIK-
KOORTOQARFIMMI SIUNNERSORTI
Siunnersortitut akisussaaffigissavatit
nikingasoornaveersaartitsineq, allakka-
nik nukingiussutinik allaaneq aammalu
eqqartuussivimmut kredsretimut tunnga-
sut. Ilinniagaqarnikkut EVU-mi allaffis-
sornermik tunuliaqutaqarputit ukiunilu
arlalinni atorfimmit assingusumit, asser-
suutigalugu naatsorsuuserinermut im-
mikkoortoqarfimmi, misilittagaqartuullu-
tit. Atorfik siusinnerusukkut ilinniagaqar-
titsinermut immikkoortoqarfimmiissima-
galuarpoq, taarsigassarsisitsinermulli
immikkoortoqarfimmi suliassaqarneru-
lerneq pissutigalugu atorfik siunissami
immikkoortoqarfimmut tassunga inissisi-
massalluni.
Atorfinitsitsineq pissaaq Kalaallit Nu-
naanni Namminersornerullutik Oqartus-
sani kommuninilu tjenestemandit pillugit
inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj
1990-iméersoq naapertorlugu, ator-
feqarfiussalluni Kalaallit Nunaanni Nam-
minersornerullutik Oqartussani kommu-
ninilu tjenestemanditut atorfiit. Atorfeqar-
fik ullumikkut Nuummiippoq.
Atorfik ullumikkut kalaallit akissaataanni
30-imi akissarsiaqarfiuvoq.
OVERASSISTENTI ILINNIAGAQARNERSIU-
TEQARTITSINERMUT IMMIKKOORTOQAR-
FIMMUT
llinniagaqarnersiuteqartitsinvimmi
immikkoortoqarfimmi overassistentitut
akisussaaffigissavatit ilinniagaqarnersiu-
tinik akuersissuteqarneq tunniussinerlu,
tamatumani ilanngullugit immikkut ittu-
mik akiliutit, tassa meeqqanut tapiissutit,
akiliunneqarluni angalanerit, ineqarner-
mut akiliuteqanngitsitsinerit il.il. Immik-
koortoqarfik 4-nik sulisoqarpoq, tamar-
mik nunami ilinniagaqarfinnut arlalinnut
akisussaassuseqartunik.
Qinnuteqartoq assersuutigalugu naat-
sorsuuserinermut immikkoortoqarfimmit
ukiuni arlalinni misilittagaqarsimasuus-
saaq.
Atorfik isumaqatigiissutit malillugit atu-
gassaqartinneqarluni inuttalerneqas-
saaq.
ASSISTENTI TAARSIGASSARSISITSINER-
MUT IMMIKKOORTOQARFIMMUT
Taarsigassarsisitsinermut immikkoor-
toqarfimmi assistentitut suliassatit pin-
gaarnerit tassaassapput naatsorsuusior-
neq ilinniagaqartunullu taarsigassarsia-
nik tunniussineq. Inuk atorfimmut
naleqquttoq tassaasinnaavoq STI-mi
ilinniagaqaqqammersoq ukiullu ataatsip
missaani ilinniartinneqareernerup kin-
gorna overassistentitut atorfeqalersin-
naalluni atorfik taamaattoq inuttassaa-
ruppat.
Atorfik isumaqatigiissutit malillugit atu-
gassaqartinneqarluni inuttalerneqas-
saaq.
ATORFINNUT TAMANUT NAATSORSUUTI-
GINEQARPOQ MAKKUNINNGA PIGINNAA-
NEQARNISSAQ:
- naatsorsuusiornermik ilisimasaqarlu-
arneq
- suliassanut nutaanut tunngatillugu
piumassuseqarluarneq
- EDB-mik atuilluarsinnaaneq
- ilakkuminartuuneq aalajaatsuunerlu
- piumassuseqalersitsineq piumassuse-
qarnerlu
- marluinnik oqaaseqarneq
Atorfinnut tamanut inissaqartitsisoqar-
sinnaavoq, maleruagassat atuuttut malil-
lugit akiliiffigineqartartussamik. Naatsor-
suutigineqassaaq inissiamik tunineqar-
nissamut sivisoorujussuarmik utaqqinis-
saq Nuummi inissaaleqineq pissutigalu-
gu.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassari-
sat, tamatumunnga ilanngullugit atorfi-
ninnermut soraarnermullu atasumik
angalasinnaatitaaneq pequttallu assar-
torneqarnerat, pissapput atorfininnerup
nalaani Kalaallit Nunaanni Naalakker-
suisut kattuffiullu attuumassuteqartup
isumaqatigiissutaat atuuttut naapertorlu-
git.
QINNUTEQAAT:
Erseqqinnerusumik paasissutissat pis-
sarsiarineqarsinnaapput llinniagaqar-
nersiuteqartitsivimmi allaffimmi pisor-
tamut Klaus Stensgård Jensenimut tlf.
34 69 01-imut imaluunniit siunnersorti-
mut Hanne Kleinschmidtimut tlf. 34 69
05-imut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut siu-
sinnerusukkullu suliffigisimasanut paa-
sissutissartalik, soraarummeersimaner-
mut uppernarsaatit nuutinneqarnerannik
il.il. imalik, uunga nassiunneqassaaq:
ILMNIAGAQARNERSIUTEQARTITSIVIK
Uddannelsesstøtteforvaltningen
Postboks 1022.3900 Nuuk
QINNUTEQARNISSAMUT KILLISSARITITAQ: TALLIMANNGORNEQ 19. FEBRUAR 1999.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN