Atuagagdliutit - 02.02.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 2. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA t TRYK
Nunatta Naqiterivia
Qallunaatut oqaasillit sattaasikkat
SUKKUT KRYDSILIISSANERSUTTT
AJOQERSUUTTSSAVAKKIT!
JES SKAL NOK VISE DIG,
HVOR DU SKAL SÆTTE DIT KRYDS!

Qinersisartut paasisimasaqanngitsut sunneruminamerusarput..
Uoplyste vælgere er let påvirkelige...
QINERSISARTUT qallunaatut oqaasillit
KNR-imit imminiiginnangaasutut misigisi-
mapput, suli qinersineq pillugu qallunaatut
aallakkaatitsisoqanngimmat. Akerlianik ra-
diukkut TV-kkullu arlalinnik kalaallisut aal-
lakaatitsisoqartareerpoq - kingullermik Qa-
qortumi qinersisartunik ataatsimiititsiner-
mit. Qinersineq pillugu kalaallisut aallakaa-
titsisoqartarmat ajunngilaq, qallunaatulli
aallakaatitsisoqartannginnera ajoraluarpoq.
Radioaviisi, Qanorooq (allagartalersukka-
nik ilanngussisamermigut) tusagassiutillu
naqitat kisimik qinersisartut qallunaatut o-
qaasillit eqqaamavaat.
KNR-illi direktøria akisussaarusunngilaq.
- Qinersisartunik ataatsimiititsinemi oqaat:
sit arlaasa atomeqamissaat KNR-ip akisus-
saaffiginngilaa. - Politikerit qallunaatut qi-
nersisartunik ataatsimiititsissappata aalla-
kaatikkumaarpagut.
Nassuiaalli tamanna qallunaatut oqaasillit
imaaliallaannaq naammagisinnaanngilaat.
Tassami qinersisartunik ataatsimiititsinerit
KNR-ikkut aallakaatinneqartut saniatigut
aamma allanik aallakaatitsisoqartarpoq, ta-
matuma saniatigut qallunaatuunngortitanik
imaluunniit ataasigut allagartalersukkanik
aallakaatitassiortoqarani.
Aallakaatitsisarnerilli ulluinnarni aam-
mattaaq kalaallisut oqaatsit atorlugit inger-
lanneqatarput, taamaammallu qallunaatut o-
qaasillit pinngitsuuinissaat isummerfioq-
qaartariaqaraluarani. Ullumikkut Kalaallit
Nunaanni aallakaatinneqartartuni oqaatsit a-
tomeqartut taama avinneqartarput - qinersi-
soqaraluarpat qinersisoqanngikkaluarpal-
luunniit (Qineqqusaarnerup ingerlanerani
kingusinnerusukkut KNR qallunaatut oqaat-
sit atorlugit qinersisartunik ataatsimiititsi-
nermik aallakaatitsissaaq).
Nassuiaalli taanna naammannerluni? Qi-
nersisartorpassuit politikerinik allatulli ilisi-
masaqanngitsut qinersiartortinnissaat ulori-
anannginnerluni. Siomatigut takusareerpar-
put qinersisartut qallunaatut oqaasillit taasi-
neri pingaaruteqarlualersinnaasartut. Qiner-
sisartut pingaarutillit, qinersinissaq sioqqul-
lugu politikkikkut oqallinnermi malinnaa-
sinnaasimannginnerat toqqissisimananngi-
laq.
QINERSISARTUT qinersinissap tungaanut
politikkikkut malinnaatinneqannginnertik
pissutigalugu qinersisartuulluartutut taane-
qarsinnaannginnerat qularnaateqanngilaq.
Politikerit inuiaqatigiinni ajornartorsiutit
qanoq iliorlutik sorsunniameraat qinersisar-
tut ilisimanngikkunikkit taasinemik pissar-
siniamermi ulorianaatilimmik iluanaamiar-
finngorsinnaapput.
Qinersisartut qallunaatut oqaasillit qineq-
qusaarutitut quppersagalianut, qineqqusaa-
rutitut naqitanut, aviisitigut oqallinnemut,
killilimmik inissaqartinneqartunut inner-
suunneqarput.
Qinersisartut qallunaatut oqaasillit taa-
maalillutik paasisaqassagunik politikkikkut
ilisimatitsissutinik atuartariaqarput, kalaal-
lisut oqaasillit uniinnalutik fjemsynikkut
malinnaasi nnaatillugit.
Tamatumattaaq kingunerisaanik qinersi-
sartut qallunaatut oqaasillit politikerit par-
tiillu siuttuisa pissusaannik kinaassusaannil-
lu, tatiginassusiinik takutitsisuusartunik na-
liliinissamut periarfisaqartinneqanngillat.
Akerlianik oqaatsitik atorlugit politikkik-
kut paasisaat killeqarmata piareersarluarsi-
masunit uukapaatikkuminamerussapput.
QINERSISARTUT naatsorsuutissaanngit-
sut demokrati atorlugu aqutsinermi nassaas-
saanngillat. Kikkulluunniit kina taassanerlu-
gu aalajangersinnaavaat -
piumasaqaateqarfiunngitsu-
mik, qanorluunniillu poqer-
tigigaluarunik, oqaaseqara-
luarunik, suliaqaraluarunik,
naggueqaraluarunik - alla-
tulluunniit.
Taamaakkaluartoq qallu-
naatut oqaasillit qinersiner-
mi siunertarineqartut pillu-
git naammattunik paasisa-
qarsinnaannginnamik qiner-
sisartuupput naatsorsuutigi-
sassaanngitsut. Pineqartut
ilisimanngilaat, aammalu
februarip 16-iani pitsaassu-
silimmik taasinissaq ajoma-
kusoortissavaat.
Eqqarsaatigineqarsinnaa-
voq qinersisartut qallunaatut
oqaasillit nalorninissartik
pinngitsoomiarlugu »pioreersunik« taasera-
tarsinnaanerat, aammami kalaallit amerla-
nerusut taasassaattut qularnanngimmata.
Taamaaliomeq soorunami qinersisartut qal-
lunaatut oqaasillit, qinigassanngortittumik
partiimilluunniit aalajangersimasumik taasi-
nissamut tunngavissaqarsorinngitsut tu-
ngaanniit misiginneqatiginninnermik taku-
titsilluameruvoq. Kisiannili aamma qinigas-
sanngortittumik partiimilluunniit aalaja-
ngersimasumik taasisinnaannginneq piullu-
anngippallaaqaaq.
Taamaammat qinersisartut qallunaatut o-
qaasillit paasisimasaqarpiannginnertik pillu-
gu februarip 16-iani sattaateqartutullusooq
qinersiartomissaannut annilaanngateqamis-
saq tunngavissaqarpoq, taakkuuppummi qi-
nersinissap tungaanut piffissami kinguller-
mi eqqortianerpaallutillu sunneruminamer-
paasussat.
QINERSISARTUT qinersinissap tungaanut
politikkikkut ineriartomeq pillugu tunulli-
unneqartut amigartunillu ilisimatinneqartut
aamma soqutiginnikkunnaarsinnaapput.
Soormi aamma inuiaqatigiinni atukkat pillu-
git politikerit tusagassiorfiillu ataatsimoor-
lutik oqaatsit illungiit atorlugit sullitaqan-
ngippata soqutigineqassappat.
Inuppassuit Kalaallit Nunaat namminneq
asasamisut nunagaat, naak qallunaatuinnaq
oqalukkaluarlutik. Aamma Inatsisartuni i-
laasortat pimoorussisut taaneqamissaannut
peqataarusupput, taamatullu sutigut tama-
tigut nunap ineriartortinneqamerani peqa-
taarusullutik. Taamaammattaarlu qinersiar-
tunnginnerminni qinersinissaq pillugu ta-
manik ilisimatinneqamissartik pisinnaati-
taaffigaat.
Dansksprogede vælgere med bind for øjnene
DANSKSPROGEDE vælgere føler sig ladt
i stikken af KNR, fordi der endnu ikke har
været valgudsendelser på dansk. Til gen-
gæld har der været en lang række grøn-
landsksprogede udsendelser både i radio og
ljemsyn - sidst et vælgermøde i Qaqortoq.
Det er godt, der sendes grønlandsksprogede
valgudsendelser, men det er skidt, der ikke
sendes danske. Kun Radioavisen, Qanorooq
(gennem nogle tekstede indslag) og den
trykte presse tænker på de dansksprogede
vælgere.
Men KNR-direktøren melder hus forbi. -
Det er ikke KNR’s ansvar, hvilket sprog
vælgermøderne holdes på, siger han. - Hvis
politikerne for eksempel tør binde an med at
holde dansksprogede vælgermøder, så skal
vi nok transmittere dem.
Den forklaring kan en dansksproget væl-
ger ikke uden videre stille sig tilfreds med.
Der sendes nemlig andre valgudsendelser
end vælgermøder i KNR, uden at der sam-
tidig produceres en pendant på dansk eller
en undertekstning.
Imidlertid er der tale om en sendeflade,
der også til daglig er grønlandsksproget, så
der er ikke nødvendigvis taget stilling til, at
dansksprogede vælgere skal undvære noget.
Sådan er sprogfordelingen simpelthen bare
for udsendelser om Grønland - hvad enten
der skal være valg eller ej (Senere i valg-
kampen arrangerer KNR et dansksproget
vælgermøde).
Men er den forklaring nu også tilstrække-
lig? Er det ikke farligt at sende en bestemt
stor vælgergruppe til valgumeme, uden at
de véd tilnærmelsesvis det samme om poli-
tikerne som andre. Vi har før set argumenter
for, at de dansksprogede vælgere kan blive
tungen på vægtskålen. Det er ikke betryg-
gende, at vi altså her skulle have en udslags-
givende vælgergruppe, der ikke har kunnet
følge med i den politiske debat forud for
valget.
VÆLGERE BLIVER med sikkerhed ikke
bedre vælgere af at blive holdt uden for den
politiske debat op til valget. En vælgergrup-
pe, der på denne måde ikke kan følge med i,
hvordan politikerne klarer konfrontationen
med samfundsproblemerne, er en farlig
joker i spillet om stemmerne.
De dansksprogede vælgere er henvist til
valgaviser, trykte valgprogrammer, avis-
debat, som er begrænset af pladsmangel.
Dansksprogede vælgere skal altså læse
sig til deres de politiske informationer, mens
de grønlandsksprogede i højere grad kan
klare sig med en mere passiv indsats foran
skærmen.
Det betyder igen, at en del dansksprogede
vælgere formentlig ikke får mulighed for at
vurdere politikeres og partilederes udstrå-
ling og personlighed, som en del af trovær-
digheden bygger på.
Tvært imod vil de med den begrænsede
politiske information, der tilflyder deres
sproggruppe, være et lettere offer for poli-
tisk manipulation, end hvis de var bedre
rustet.
DÅRLIGE vælgere findes i sagens natur
ikke i et demokratisk system. Alle har med
deres stemme lige ret til at vælge, hvem de
vil - uanset forudsætninger, uanset IK,
sprog, race, fag, herkomst - eller andet.
Alligevel er dansksprogede vælgere, der
ikke har mulighed for at orientere sig til-
fredsstillende om valgets forudsætninger,
dårligere vælgere. De ved ikke, hvad det
handler om, og de har svært ved at afgive en
kvalificeret stemme dem 16. februar.
Man kan godt forestille sig, at danskspro-
gede vælgere for at være på den sikre side
stemmer på »det eksisterende«, som des-
uden efter al sandsynlighed repræsenterer et
grønlandsk flertal. Det er naturligvis meget
sympatisk af en dansksproget vælger, der
ikke selv mener at have forudsætninger for
at pege på en bestemt kandidat eller et parti.
Men det er også sølle, at man ikke selv er i
stand til at stemme på en bestemt kandidat
eller et bestemt parti.
Der er grund til at frygte, at de danskspro-
gede vælgere på grund af manglende infor-
mation og oplysning med bind for øjnene vil
famle sig frem til valgumeme 16. februar,
hvor de den sidste tid op til valget vil være
en sårbar og let påvirkelig vælgergruppe.
VÆLGERE, der holdes hen og ikke får fuld
orientering om den politiske udvikling op til
valget, kan desuden miste interessen. For
hvorfor dog interessere sig for de samfunds-
mæssige forhold, når politikere og medier
ikke i fællesskab kan finde ud af at ofre lige
meget krudt på begge sproggrupper.
Der er mange, der opfatter Grønland som
deres eget, elskede land, selvom de kun taler
dansk. Og de vil godt være med til at vælge
gode folk til Landstinget, ligesom de vil
være med til at bygge landet op på alle
områder. Også de har ret til fuld information
om valget, før de går hen og stemmer.