Atuagagdliutit - 02.02.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. FEBRUAR 1999 • 7
Ittoqqortoormiini atuarfik
tunulliunneqarpoq
Illoqarfimmi ilinniarfissaqarpianngitsumi atuartut
eqqugaapput
ITTOQQORTOORMIIT
Inuusullut atuarfimmit aninermirmi susassaqartinneqannginnerat eqqarsamartuuvoq,
inuiaqatigiinni atorfissaqartinneqanngitsutut misigisimaneq nikallunganarmat.
Det er betænekligt, at de unge mennesker kommer ud til ingenting efter skolen.
Det fører ikke underligt til depression, når samfundet ikke har brug for én.
Ittoqqortoormiini atuarfik ar-
torsartussanngorpoq. Ukior-
passuit ingerlanerini ilinniar-
titsisussaaleqineq ajornartor-
siutaangaatsiarsimavoq, uki-
unilu tulliuttuni ilinniartit-
sisutut ilinniarsimasunik a-
torfinitsitsiniartamerup pit-
saanerulernissaa ilimanan-
ngilaq. Atuarfimmi atuartit-
sisut 16-iupput, taakkunan-
nga qulingiluat ilinniartitsi-
sutut ilinniarsimasuullutik. I-
linniartitsisunit sinneruttunit
pingasut najugartik qimanna-
gu ilinniartuupput sinnerilu
timelæreriullutik.
Ukiuni kingullemi atuartit-
sinermi pisussaaffiit annertusi-
neqarput, atuartunik angajul-
lemik atuartitsineq ilanngun-
neqarmat, taamaalilluni atu-
artut 11. klassimi misilitsisin-
naalerlutik. Atuartut inuusuttut
nalinginnaasumik annertusi-
samilluunniit misilitsissaner-
lutik toqqarsinnaavaat.
Ittoqqortoormiit atuarfianni
atuartut 150-t missaanniipput,
maanna atuarfik iluarsaan-
neqassaaq allineqarlunilu atu-
artunut naammattunngorlugu.
Skolen i Ittoqqortoormiit står
i en svær situation. Lærer-
manglen har igennem mange
år været et stort problem, og
rekrutteringen af uddannede
lærere ser ikke ud til at blive
bedre i de kommende år. Der
er ialt 16 undervisere på sko-
len, hvoraf ni er uddannede.
Resten af lærerstaben er tre
lærerstuderende på den de-
centrale læreruddannelse og
timelærere.
Man har i de senere år ud-
videt de undervisningsmæs-
sige forpligtelser, fordi man
har valgt at skolen skal have
en overbygning, så eleverne
kan tage afgangsprøve fra
11. klassetrin. De unge men-
nesker kan vælge mellem en
almen og en udvidet af-
gangsprøve.
Der er omkring 150 elever
på skolen i Ittoqqortoormiit,
og man står over for at skulle
udvide skolens fysiske ram-
mer til en fuldt udbygget
skole.
Færre og færre lærere
Det pædagogiske Råd, skole-
bestyrelsen og skoleledelsen
er bekymret for undervis-
ningssituationen, og har der-
for henvendt sig til landssty-
remedlem Konrad Steen-
holdt.
I brevet gør man opmærk-
som på, at det for øjeblikket
ser ud til, at man kan ende i
en situation, hvor man står
tilbage med tre eller fire
undervisere i skoleåret 2000
/ 2001.
Til sommer rejser et lærer-
par, og til næste skoleår igen
rejser et andet lærerpar, og
Ilinniartitsisut
ikiliartuinnarput
Perorsaanikkut siunnersuiso-
qatigiit, atuarfimmi siulersui-
sut aqutsisullu atuartitaaneq
isumanerluutigaat, taamaam-
mallu naalakkersuisunut i-
laasortaq Konrad Steenholdt
saaffigisimallugu.
Allakkami ukiumi atuarfiu-
sumi 2000/2001-imi ilinniar-
titsisut pingasuinnanngorsin-
naanerat sisamaannanngorsin-
naanerallu ilimagineqarsin-
naasoq erseqqissaatigaat.
Aasamut ilinniartitsisut aap-
pariit aallassapput, ukiullu tul-
liani ukioq atuarfiusoq aallar-
tippat ilinniartitsisut aappariit
allat aamma aallartussaallutik,
najugartillu qimannagu ilin-
niartitsisunngomiat pingasut
Nuummut ilinniariartussaal-
lutik. Ukiorpassuit kingulliit i-
ngerlanerini aatsaat aasaanera-
ni atuanngiffeqareemerup ki-
ngoma ukiumi atuarfiusumi
tullermi ilinniartitsisoqamissaq
aaqqinneqartarsimavoq, taa-
maammat aatsaat taamaali-
nerani paasineqartarluni, atu-
artitsisut qassit ukiumi atuar-
fiusumi sulisorineqassanersut.
de tre lærerstuderende på den
decentrale læreruddannelse
skal på skolebænken i Nuuk.
Igennem mange år har lærer-
situationen til det foreståen-
de skoleår først været afkla-
ret efter sommerferien, så
man rent faktisk først ved,
hvor mange undervisere sko-
len råder over efter skole-
årets start.
For mange timer
Det normale antal undervis-
ningstimer for en lærer er 27
timer ugentligt. I dag har
lærerne i Ittoqqortoormiit
gennemsnitligt godt 35 timer
ugentligt, og lærergruppen er
enige om, at det er en alt for
stor arbejdsbyrde.
- Lærerne er hårdt spændt
for, og med den arbejdsbyrde
vi har, holder vi kun lige
skruen i vandet siger skolein-
spektør Jørn O. H. Bork til
AG.
- Det er ikke til at undgå, at
lærerstaben efterhånden bli-
ver brændt ud, og kvaliteten
af undervisningen bliver rin-
gere.
I løbet af dette skoleår har
arbejdspresset været så stort,
at det har været nødvendigt
at omrokere arbejdsopgaver-
ne. Ydermere har skolen
måttet søge dispensation fra
at føre 11. klasse op til udvi-
det afgangsprøve i ét fag.
Nedprioriteret
- Fra det ene skoleår til det
andet ved vi ikke, hvorvidt vi
formår at sikre den nødvendi-
ge kontinuitet i den prøvefor-
beredende undervisning på
grund af den markante lærer-
mangel. Det er vores oplevel-
Nalunaaquttap akunneri
amerlavallaat
Ilinniartitsisup ataatsip sa-
paatip akunneranut nalingin-
naasumik atuartitsiffissai na-
lunaaquttap akunneri 27-iup-
put. Ullumikkut Ittoqqor-
toormiini ilinniartitsisut ag-
guaqatigiisillugu nalunaaqut-
tap akunnerini 35-erpiani a-
tuartitsisarput, ilinniartitsiso-
qatigiillu isumaqatigiissuti-
gaat tamanna suliatigut ar-
tukkiivallaartoq.
- Ilinniartitsisut artorsartin-
neqangaatsiarput, suliagullu
taama • amerlatigitillugit ma-
linnaniapiloomaqaaq, skole-
inspektør Jørn O. H. Bork
AG-mut oqarpoq.
- Ilinniartitsisut pinngit-
sooratik qasujartulissapput
atuartitaanerullu pitsaassusaa
ajomerulissalluni.
Ukiup atuarfiusup matuma i-
ngerlanerani suliassaqangaar-
mat, suliassanik nussuinissaq
pisariaqarsimavoq. Aammat-
taaq atuarfik 11. klassit annertu-
sisamik atuartitaaneranni ataasi-
innarmi misilitsinnissaannut im-
mikkut akuerineqamissamik
qinnuteqartariaqarsimavoq.
se, at Ittoqqortoormiit Skole
er nedprioriteret, hvad forde-
ling af lærerkræfter angår,
skriver skolens ledelse.
Alligevel står man i den
groteske situation, at man i
skolevæsenet for øjeblikket
er ude af stand til at stille en
bolig til rådighed, hvis man
skulle få tilbudt ansættelse af
flere lærere end parret, der
rejser til sommer.
- Boligproblematikken er
ikke nem at løse. Alle større
arbejdspladser har kun lige
det antal boliger, de skal bru-
ge. Kommunens venteliste er
også lang, så skolen kan ikke
uden videre kræve at komme
øverst på ventelisten.
Ingen uddannelsespladser
I Ittoqqortoormiit stiller man
også spøgsmål ved, om det er
den rigtige løsning, at have
overbygning på skolen i
byen. Der er ganske få ar-
bejdspladser i byen, men slet
ikke nok til at opsluge de
unge, der går ud af folkesko-
len.
Hvis de vælger en uddan-
nelse indenfor STI, foregår
skolegangen i Tasiilaq, mens
praktiktiden kan afvikles i
Scoresbysund på et af de få
praktikpladser.
- Det er betænkeligt, at de
unge mennesker kommer ud
til ingenting efter skolen. Det
fører ikke underligt til de-
pression, når samfundet ikke
har plads til eller brug for én
siger skoleinspektør Jørn O.
H. Bork.
I skolekredse har man de-
batteret de forskellige pro-
blemstillinger siden efteråret
og planlægger offentlige mø-
Tunulliunneqarpoq
- Ilinniartitsisussaaleqineru-
jussuaq peqqutaalluni ukiup
atuarfiusup tullianiit tullianut
ilisimaneq ajorparput, ilinni-
artitsissutit misilitsiffiusussat
sorliit ataavartumik naam-
maginartumillu atuartitsissu-
tigisinnaanerlutigit. Misigi-
simavugut ilinniartitsisunik
agguaasarnermi Ittoqqor-
toormiit atuarfiat tunulliun-
neqartoq.
Ullumikkut pissutsit allati-
gut ajornartorsiutitaqarput,
tassami maannarpiaq atu-
arfeqarfik inissaqartitsinngi-
laq, aappariit aasamut aallar-
tussat taartissaasa saniatigut
amerlanerusunik atorfinit-
der i løbet af februar, for at
finde frem til, hvilke løsnin-
ger der tjener de unge bedst i
fremtiden.
Nuuk måske løsningen
Skoleinspektøren siger, at et
af løsningerne kunne være at
sende afgangsklasserne på
skolegang i Nuuk for eksem-
pel.
- Det skulle så være en flok
elever ad gangen, så de kan
støtte hinanden under skole-
gangen. Tidligere har enkelte
elever været afsted, men det
har ikke været uproblema-
tisk.
- Når vi nævner Nuuk som
en mulighed er det blandt an-
det fordi en stor del af byens
befolkning kommer udefra.
De unge herfra bliver en del
af en broget flok. Noget an-
det, der er meget værdifuldt,
er de mange kulturelle akti-
viteter i byen.
Skoleinspektør Jørn O. H.
Bork siger i denne forbindelse,
at det økonomiske kan spænde
ben for denne ide, fordi en
kostplads for én elev kommer
op på 65.000 kroner årligt. Det
er tal, som en lille kommune
ikke kan klare alene.
- Den nuværende situation
er ikke holdbar, og børnenes
skolegang under sådanne
forhold må anses for at være
særdeles kritisable og fører
til, at elevernes resultater på-
virkes i negativ retning. Der-
for er det tvingende nødve-
digt, at få løst problemerne.
Der er tale om et problem-
kompleks, og det nytter ikke
at lade stå til. Vi må finde ud
af, hvad der er den bedste
løsning fremover.
sitsinissaq neqeroorutigine-
qassagaluarpat.
- Inissaaleqineq aaqqiiffi-
giuminaatsorujussuuvoq. Su-
liffiit annerit tamarmik pisa-
riaqartitaannarminnik inissi-
aateqarput. Aamma kommu-
nimi inissaminnik utaqqisor-
passuummata, atuarfiup sal-
liutinneqarnissani imaalial-
laannaq piumasarisinnaan-
ngilarput.
Ilinniarfissaqanngilaq
Aamma illoqarfimmi atuarfi-
up annertusineqamissaa aaq-
qiissutissatut eqqortuunersoq
Ittoqqortoormiini apeqquser-
neqarpoq. Illoqarfimmi sulif-
fissat ikittuinnaapput, taak-
kuli inuusuttunut meeqqat a-
tuarfianniit anisunut naam-
maqqajaratik.
STI-mi ilinnialerniarunik
Tasiilami ilinniartitaasus-
saapput, piffissarlu suliffim-
mik misiliiffiusoq Ittoqqor-
toormiini inissani ikittuinnar-
ni ingerlanneqarsinnaalluni.
- Inuusuttut atuarfimmit a-
ninerminni susassaqartinne-
qannginnerat eqqarsarnar-
tuuvoq. Tupinnanngitsumik
inuiaqatigiinni atorfissaqar-
tinneqannginneq nikallorner-
mik kinguneqartarpoq, sko-
leinspektør Jørn O.H. Bork.
Atuarfeqamerup iluani uki-
armili ajomartorsiutaalersut
assigiinngitsut oqallisigineqar-
simapput, aammalu februarip
ingerlanerani tamanut arnma-
sumik ataatsimiisitsisamissaq
pilersaarutigineqarpoq, aaqqii-
nerit qanoq ittut siunissami i-
nuusuttunut iluaqutaanerpaa-
sinnaanersut paasiniarlugu.
Nuuk immaqa
ikiuussinnaavoq
Skoleinspektøri oqarpoq, a-
tuartut angajulliit, soorlu
Nuummut aallartinneqarta-
lernissaat aaqqiissutaasin-
naasoq.
- Atuartut arlalikkaartinne-
qarsinnaapput, taamaalillutik
atuarnerminni taperserso-
qatigiissinnaallutik. Siomati-
gut atuartut ataasiakkaagin-
naat aallartarput, tamannali
ajornaatsuinnaasarsimanani.
- Nuuk periarfissatut taa-
gatsigu peqqutitta ilagaat, il-
loqarfimmi tassani innuttaa-
sunit amerlasuut avataaneer-
suummata. Inuusuttut maan-
ngaanneersut inuit tamalaat
akornanniilissagaluarput.
Taassuma saniatigut Nuum-
mi kulturikkut sammisassat
amerlanerat iluatinnaateqar-
torujussuulluni.
Skoleinspektør Jørn O. H.
Bork-ip aporfissatut annertu-
utut aningaasat taavai tas-
sami atuartumik ataatsimiku-
kiisitsineq 65.000 koruunit
pallillugit akeqartarmat.
Taakkulu kommunip miki-
sunnguup kisimiilluni nam-
massinnaanngilai.
-Ullumikkut pissutsit akue-
riinnarneqarsinnaanngillat,
meeqqallu taama atugaqarlu-
tik atuartitaanerat isomarluin-
nartutut isigisariaqarpoq, taa-
maalillutillu angusarissaar-
nissaraluaminni akornuser-
neqarlutik. Taamaammat a-
jomartorsiutit aaqqinnissaat
pisariaqarluinnarpoq. Ajor-
nartorsiutit tamakku ingerla-
tiinnassallugit iluaqutaanngi-
laq. Siunissami aaqqiissutis-
saq pitsaanerpaaq suussaner-
soq paasiniartariaqarparput.
Nalunnginnatsigu
- sumut ingerlanerluta
- saatsinni susoqarnersoq
- suut siunissami naapitassarinerlugit
Inuit Ataqatigiit qineqqusaartitaat
suullu pingaartinneraat taktikkit intemet-imi
quppemitsinni
http://www.areennet.al/~ia/
INUIT ATAQATIGIIT
Box 321,3900 Nuuk
Oq. 32 37 02, Fax 32 32 32
inuit.ataqatigiit@greennet.gi
Skolen i Ittoqqortoormiit nedprioriteres
Eleverne bliver sorteper i en by næsten uden uddannelsespladser
ITTOQQORTOORMIIT
ASS.-MODELFOTO/ PIVIUSUUSAARTITAQ