Atuagagdliutit - 02.02.1999, Blaðsíða 16

16 • TIRSDAG 2. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Hvem tegner fremtiden?
Aqqaluk Petersen,
Atassut,
landstingskandidat
Alle i Grønland er enige om,
at vores børn er landets frem-
tid. De skal have den bedste
uddannelse, således de kan
løfte landet og bringe det
videre ind i fremtiden. Vi er
allesammen rungende enige
om, at de selvfølgelig skal
have den bedste uddannelse
og så mangeartede uddannel-
sesmuligheder. For Grønland
har brug for godt uddannede
i alle faggrupper, hvadenten
det drejer sig om sundheds-
væsenet, skolerne og fiskeri-
erhvervet og transportsekto-
ren. Kort sagt vil vi give dem
de samme valgmuligheder
som min generation har og
hvis muligt endnu bedre
valgmuligheder.
Men hvilken vej skal vi så
følge?
Alle i Grønland er vist eni-
ge om, at Grønland på et el-
ler andet tidspunkt i fremti-
den vælger at blive et selv-
stændigt nation. Dette valg
bliver selvfølgelig befolknin-
gens valg. Men det kræver, at
vi former vores fremtid. Vi
skal kende vores fremtid el-
ler i det mindste vide, hvad
for nogen opgaver vi skal
sigte mod om 10 år, 20 år el-
ler 50 år.
For det er helt sikkert, at
der i løbet af de næste 20-30
år vil være flere ældre end
der er i dag. Hvordan skal vi
varetage dem? Hvordan skal
de bekostes? Hvilke syg-
domsmønstre ville der være
til den tid? Hvormange æl-
dreboliger skal der bygges?
Alt dette kræver en nøje
planlægning således, at vi
undgår alt for mange hovsa-
løsninger, som kendetegner
vores samfund i dag. Derfor
har Grønland brug for et cen-
ter for fremtidsforskning,
som indsamler og analyser
relevant viden fra alle impli-
cerede faggrupper.
»Det kan jo ikke betale sig,
hvis vi kun former toppen af
isbjerget og glemmer den
resterende 9/10 og at den
kælver, så toppen kommer
nederst!« Derfor skal vi sigte
langt ind i fremtiden, der
kommer de unge ind.
Hvis vi kigger på de opstil-
lede kandidaters aldre, så er
alderfrekvensen ret høj, selv-
om der er en del unge opstil-
let til dette valg, så er gen-
nemsnitsalderen godt over de
40 år. Dette betyder, at der er
mange kandidater omkring
pensionsalderen og nogle
over. Så er spørgsmålet? Er
dette godt for Grønland.
Umiddelbart skulle det være
et godt sundhedstegn på de-
mokratiet fungerer, ved at så
mange lader sig opstille, men
på længere sigt er det be-
tænkeligt, at folk omkring
bedstefar- og bedstemoralde-
ren sidder og styrer landet.
For vi skal have de unge
ind nu, så de kan overtage ar-
bejdet i tide, så vi kan starte
at planlægge vores og den
næste generations fremtid!
Alle er bekendt med, at
Grønland i 1982 valgte at stå
udenfor daværende EF og
nuværende EU. Resultatet
var, at Grønland i 1985
meldte sig ud. Om dette var
godt eller mindre godt for
landet, vil jeg ikke beskæfti-
ge mig med her, det er lige-
som lidt for sent.
Jeg har forgæves forsøgt at
indhente datoen for folkeaf-
stemningen i 1982 hos Grøn-
lands Hjemmestyres inden-
rigskontor. Man kunne umid-
delbart på stående fod ikke
svare mig på spørgsmålet,
det er jo også lang tid siden.
Efterfølgende henvendte jeg
mig hos Grønlands Hjemme-
styres statistiske kontor for at
finde ud af, hvormange per-
soner der var mellem årgang
1964 og 1981. Man havde
ikke tallet for udgangen af
1998, men havde tallet pr. 1.
januar 1998. Det talte knap
16.500 personer.
Poinen er, at fra 1964-år-
gangen og opefter til første-
gangsvælgerne fra 1981 ikke
deltog i omhandlede folkeaf-
stemning, sagt med andre
ord, vælgergrundet ændrer
sig selvfølgelig og de ville
gerne deltage i formningen
af deres lands fremtid.
Det ville så sige - selvføl-
gelig med tanke på udvan-
dring samt andre faktorer -
skønsmæssigt lavt sat er ca.
15.000 vælgere, der aldrig
nogensinde direkte er blevet
adspurgt, hvordan deres for-
hold for eksempel til EU skal
være. 15.000 vælgere der er,
eller skal være forsørgere for
den nye Grønland.
Til landstingsvalget i 1995
var der ca. 37.000 stemme-
berettigede, heraf afgav ca.
26.500 deres stemmer. Tallet
for antal stemmeberettigede
til landstingsvalget forelå
stadig ikke hos indenrigs-
kontoret onsdag den 20. ja-
nuar 1999.
Men fakta er, at omkring
en 30-35 procent af de stem-
meberettigede i Grønland ik-
ke er blevet hørt om deres
syn på Grønlands isolations-
Grønland har brug for godt uddannede i alle faggrupper.
politik på den direkte måde,
nemlig en folkeafstemning.
For fakta er, uanset partipoli-
tiske synspunkter, så er der
mange der har fælles hold-
ning overfor EU, den nye
Europa, tværs gennem alle
partifarver og holdninger vil-
le de have et samarbejde med
omverdenen. Giv dem den
mulighed.
Derfor et det vigtigt, at
unge, uanset partitilhørsfor-
hold markerer sig kraftigt til
dette valg, så landets arvta-
gere kan få indflydelse i ud-
viklingen af et moderne
Grønland, med fornuftig
holdning til resten af verden.
Dette med hensyn til først
og fremmest samhandel og
uddannelse. For vi skal gerne
bevare de uddannelsestilbud
der er i Danmark og resten af
Europa og andre steder, så
vores unge får valgfrihed til
at vælge den uddannelse de
gerne vil have, og som de
ikke kan få i Grønland. Valg-
frihed er nemlig kodeordet til
formningen af et stærkt
Grønland.
Mange er vist enig med
mig i, at Grønland på nuvæ-
rende tidspunkt ikke kan få
egen møntfod, dertil ville
den være for svag og for på-
virkelig for de mindste
svingninger bl.a. ved fiskeri-
et. Derfor har vi stadigvæk
brug for en valuta-union med
et andet land, og valget fal-
der automatisk på Danmark.
Men problemet ville komme,
hvis/når Danmark bliver ind-
lemmet i den europæiske
mønt-union Euro-en, for det
tegner sig åbenbart til at være
et tidsspørgsmål. Hvordan
skal Grønland så stå til den
tid?
Et meget væsentligt
spørgsmål, der kræver et
svar.
Med de samhandelsaftaler
vi har i dag med EU, ville
den mest nærliggende svar
være, at vi ansøger om at bli-
ve en del af mønt-unionen,
derved ville vi sikre Grøn-
land et stærkt valuta, så vi
fortsat kan være beskyttet af
et stærkt og stabilt møntfod.
Men spørgsmålet er igen,
om dette er den eneste skridt
der skal tages, for det er ikke
sikkert, at EU vil have os
med i sådan en union. Så vi
må være klar til en fremtid,
som dog ikke ligger så langt
ude i fremtiden.
For det er vigtigt, endda
mere end vigtigt, at vi holder
dørene åbne, for på kun den
måde kan vi sikre vores ge-
neration og den efterfølgen-
de et værktøj til at forme vo-
res smukke land.
Alt andet ville være uan-
svarlig opførsel overfor ef-
terfølgende generation.
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN