Atuagagdliutit - 02.02.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. FEBRUAR 1999 ■ 5
- Qinersisartunik
ataatsimiitit-
sinerit pillugit
akisussaatinne-
qarsinnaanngi-
lagut, Peter
Frederik Rosing
oqarpoq.
- Vi kan jo ikke
gøres ansvarlige
for de vælgermø-
der, der holdes,
forklarer Peter
Frederik Rosing
Qincqqi
oaaasilli
lusaamemii qinersisartut qallunaatut
oqaasillit puigugaapput
- Qinersinissarli qallippat qinersineq pillugu oqallinnermi qallunaatut aallakaatitassiat
ingerlanneqarnerulissapput, KNR-ip direktøria Peter Frederik Rosing oqarpoq
(JB) - Atuartartutsinni amer-
liartuinnartut eqqumiigaat,
februarip 16-iani inatsisartu-
nut qinersinissamut oqaatsit
marluiit atorlugit politikkik-
kut oqallinnemut sukkut ma-
linnaasinnaassanerlutik.
Qujanartumik AG-kkut qi-
nersinissaq pillugu oqallin-
neq qallunaatut kalaallisullu
ingerlanneqarpoq, AG-mili
nassuerutigalugu oqartaria-
qarpugut, aammattaaq avi-
isip avataani politikkikkut o-
qallittoqarmat. TV-mi radiu-
milu oqallinnerit aallakaatin-
neqartartut amerliartorput,
taakkunanilu partiit siuttuisa
qinigassanngortittullu isum-
matik qinersisartunut saq-
qummiussuuppaat - imaluun-
niit oqassanerpugut qinersi-
sartunut kalaallisut oqaasi-
linnut...
Tamaammat AG-p atuar-
tartui aperipput: - Sooq KNR
qinersinissaq pillugu qallu-
naatut aallakaatitsinngila i-
lanngussisaraniluunniit?
Taamaammat KNR-ip di-
rektøria Peter Frederik Ro-
sing aperaarput, emerlunilu
oqarpoq sisamanngornermi
tusarnaartartumit qallunaatut
oqaasilimmit sianerfigine-
qarsimalluni paasinnissin-
naannginnerarluni, aammalu
sooq KNR-ip aallakaatitani
oqaatsit suut atorneqassaner-
sut akisussaaffiginnginnerai
apeqqutigalugu.
Politikerit
akisussaaffigaat
- Qinersisartunik ataatsimii-
titsinerit pillugit akisussaa-
tinneqarsinnaanngilagut, Pe-
ter Frederik Rosing oqarpoq.
- Tamatumani politikerit
qallunaatut ataatsimiititseru-
sunnersut apeqqutaalluinnar-
poq, Peter Frederik Rosing
oqarpoq. - Nuummi taamaa-
liortoqarsinnaavoq, aamma-
mi KNR-ip qinersisartunik
qallunaatut ataatsimiisitsinis-
samut aallarniisinnaavoq.
Kisianni tamatuma sumiif-
finni allani sapinnginneraat
naluara.
- Kisiannimi Qanoruup ki-
ngunitsianngua aallakaatin-
neqartartut, partiit siuttuisa
qinigassanngortittullu peqa-
taaffigisaat?
- Aap, nassuertariaqarpu-
nga, taakku qallunaatut aalla-
kaatinnissaat eqqarsaatigisi-
mannginnatsigu. Aamma ra-
diukkut aallakaatitat taa-
maattut allat.
- Eqqaamasoraara, sior-
natigut qinersinissaq pillugu
aallakaatitassat oqaatsit
marluk atorlugit aallakaatin-
nissaat eqqarsaatigineqar-
tartoq, tamannarpiarmi de-
mokrati eqqarsaatigalugu
pingaaruteqarmat ?
- Eqqaamanerlukkunarpu-
tit. Suut tamaasa oqaatsit il-
lugiit atorlugit aallakaatitsi-
sarnerput tamatiguunngilaq,
maannalu aamma taamaali-
ornianngilagut.
- Isornartorsiorneqarpal-
laannginnitsinnili oqaluttua-
rerusuppara qineqqusaarutit
pillugu qallunaatut aallakaa-
titsinissanik pilersaaruteqa-
ratta.
Peter Frederik Rosing nas-
suiaavoq, partiit kattusseqati-
giillu imminnut ilisarititsi-
nerminnut atatillugu apeq-
qarissaarfigineqarnerminni
qallunaatut kalaallisullu
(namminneq aalajangissa-
vaat) aallakaatitsinisoqamis-
saa ilimanarluinnartoq - siul-
lermik kalaallisut 45 minut-
sini, kingomalu qallunaatut
35 minutsini.
Sianerfiusinnaasumik
aallakaatitsineq
TV-kkut apeqqarissaarneq
naammassippat radiup aalla-
kaatitaq nangippagu telefonit
tusamaartartunut ammaanne-
qassapput. Tassani tusamaar-
tartut qallunaatut kalaallisul-
lu oqaasillit partiinut/politi-
kerinut apeqquteqarsinnaas-
sapput.
- Taassuma saniatigut
Nuummi qallunaatut qinersi-
sartunik ataatsimiititsinissa-
mik aaqqissuussivugut, Peter
Frederik Rosing nassuiaa-
voq. Tassanilu politikkikkut
eqqarsaatinik saqqummius-
suinissamut periarfissaqarlu-
assaaq - aammattaaq qallu-
naatut.
Aappaatigullu aamma
KNR qalunaatut qinersineq
pilugu saqqummiussinerus-
saaq.
Peter Frederik Rosing-ip
qallunaatuinnaq oqaasillit
qaangiinnagaasutut misigim-
mata paasilluarsinnaavaa, ki-
sianni atugassarititaasut taa-
maapput. Akisussaaffik aam-
ma politikerit tigummivaat. -
Taakku namminneerlutik
qallunaatut qinersineq pillu-
gu ataatsimiititserusussima-
suuppata, taakkuttaaq aam-
ma aallakaatissimassagaluar-
pagut.
Qinersineq pillugu TV-
kkut aallakaatitassiat nal. 20-
ip aamma 20,30-ip akornanni
aamma radiukkut nal. 18-ip
aamma 18,30-ip akornanni
aallakaatinneqartartut qallu-
naatut aallakaatinneqartan-
nginneri pillugit Peter Frede-
rik Rosing-ip nassuiaatissa-
qartinngilai.
Qallunaatut naggasiineq
- Qinersisartulli qallunaatut
oqaasillit qinersineq qallip-
pat paasiumaarpaat, qallu-
naatut aallakaatitat amerliar-
tortut, tassanilu aamma pui-
gussanngilarput, Radioavii-
sip oqaatsit marluk atorlugit
assigiimmik saqqummiuttar-
magit, tassanilu aamma qi-
nersineq sammineqangaatsi-
artarluni.
Dansksprogede er tabt i valgkampen i KNR
- Men der kommer mere gang i den dansksprogede valgdebat, når valget nærmer sig, lover
KNR-direktør Peter Frederik Rosing
(JB) - Flere af vore læsere
har undret sig over, hvor de
dansksprogede vælgere er
hende i den politiske debat
op til landstingsvalget 16.
februar.
Heldigvis er valgdebatten i
AG både på dansk og grøn-
landsk, men avisen må med
skam at melde indrømme, at
der også er politisk debat
uden for bladets spalter.
Både i fjernsyn og radio er
der en voksende debat, hvor
partiledere og kandidater
præsenterer deres synspunk-
ter for vælgerne - eller skal vi
sige for de grønlandskspro-
gede vælgere...
Derfor sørger AG’s læse-
re: - Hvorfor sender KNR
ikke dansksprogede valgud-
sendelser og valgindslag ?
Det har vi spurgt KNR’s
direktør Peter Frederik Ro-
sing om, og han fortalte med
det samme, at han torsdag
var blevet ringet op af en
dansksproget lytter, der ikke
kunne forstå, hvorfor det ikke
er KNR’s ansvar, hvilket
sprog, udsendelserne bliver
sendt på.
Politikernes ansvar
- Vi kan jo ikke gøres ansvar-
lige for de vælgermøder, der
holdes, forklarer Peter Frede-
rik Rosing.
- Det er i virkeligheden et
spørgsmål om, hvorvidt pol-
litikerne vil holde vælgermø-
der på dansk, siger han. - Det
kan godt lade sig gøre i
Nuuk, og her tager KNR da
også initiativ til et dansk-
sproget vælgemøde. Men jeg
tror ikke, man tør binde an
med det andre steder.
- Men hvad så med de pro-
grammer, der sendes umid-
delbart efter Qanorooq, hvor
partiledere og kandidater
deltager i en valgdebat?
- Ja, det må jeg indrømme,
at dem har vi ikke tænkt på at
sende på dansk. Og heller
ikke tilsvarende programmer
i radioen.
Du husker forkert
- Jeg mener at kunne huske,
at man tidligere har været
meget påpasselig med at sen-
de valgprogrammer på beg-
ge sprog, netop fordi det er
vigtigt for demokratiets
skyld?
- Der tror jeg bare, at du
husker forkert. Vi har aldrig
sendt alting på begge sprog,
og det gør vi altså heller ikke
denne gang.
- Men inden du kritiserer
os alt for meget, så vil jeg da
lige fortælle, at vi har plan-
lagt et antal dansksprogede
valgprogrammer.
Peter Frederik Rosing for-
tæller, at der i forbindelse
med partiernes og kandidat-
forbundets præsentationspro-
grammer, som efter al sand-
synlighed (det bestemmer
partierne selv) er på både
dansk og grønlandsk, sendes
et krydsildsprogram - først
tre kvarter på grønlandsk og
derefter 35 minutter på
dansk. Der er desuden plan-
lagt en partilederrunde på
både dansk og grønlandsk
helt tæt på valget.
T elef onprogram
Efter krydsildsudsendelsen i
fjernsynet fortsætter radioen
programmet med telefonerne
åbne for lytterne. Her kan
både dansksprogede og grøn-
landsksprogede ringe ind til
partieme/politikerne og stille
spørgsmål.
- Herudover er det så, at vi
arrangerer et dansksproget
vælgermøde i Nuuk, forkla-
rer Peter Frederik Rosing. -
Og her bliver der rigelig lej-
lighed til at få de politiske
tanker frem i lyset - også på
dansk.
Det er på den anden sideså
også alt, hvad der kommer
ud i KNR om valget på
dansk.
Peter Frederik Rosing kan
da også godt forstå, hvis en-
keltsproget dansksprogede
føler sig snydt, men sådan er
vilkårene altså. Ansvaret er
politikernes. - Hvis de selv
havde ønsket at arrangere
valgpolitiske træf på dansk,
så skulle vi nok transmittere
dem.
Nogen egentlig forklaring
på, hvorfor TV-programmer-
ne om valg fra klokken 20 til
20,30 og radioprogrammerne
fra klokken 18 til 18,30 ikke
udsendes i en dansk version,
kan Peter Frederik Rosing
imidlertid ikke give. Sådan
er det bare.
Dansksproget slutspurt
- Men dansksprogede vælge-
re vil opdage, at efterhånden,
som valget nærmer sig, kom-
mer der også mere og mere
valgstof på dansk. Her må vi
heller ikke glemme, at Radi-
oavisen jo dækker begge
sprog lige fyldigt, og at der
her præsenteres en mængde
valgstof.
Islandimiut
isiginnaagassiaat
Katuami
»The saga of Gudridur«
Islandimiut isiginnaagassi-
aat, februarip ulluisa sisa-
maani tallimaanilu Katu-
ami takutinneqassaaq.
Islandimioq isiginnaar-
titsisartoq Tristan Gribbin,
kisimiilluni, Gudridur
Thorbjarnardottir pillugu
oqaluttualiaq saqqummiu-
tissavaa, tassaasoq amaq
islandimi upperisarsiomer-
mut pilerseqataallunilu
aallarniisunut ilaasoq. I-
nuunermini pissaganarlu-
innartumi Kalaallit Nu-
naannut, Nordamerikamut,
Irlandimut kiisalu Rom-
imut angalareerluni Island-
imut uterpoq mattuffillu
pilersillugu.
Isiginnaagassiami Nunat
Avannarliit, Kalaallit Nu-
naat amerikamilu oqaluttu-
arisaanerat naapeqatigiit-
sinneqarput.
Erik Aappalaartoq pillu-
gu kalaallillu pillugit oqa-
luttuaq, tunngavigalugit
Gudridur pillugu oqaluttu-
aliaq, nalunaaquttap akun-
nerinik marlunnik sivisus-
susilik, tuluttut oqaaserta-
lerlugu saqqummiunne-
qassaaq.
Isiginnaagassiaq siorna-
tigut Reykjavik-iini,
Thorshavnimi, Stockhol-
mimi, Canadami Dublin-
imilu takutinneqareerpoq
iluatsilluartumik.
Isiginnaartitsisartoq
Tristan Gribbin ukiut pi-
ngasut matuma siorna Is-
landimut uterpoq, siomat-
igut Dublin-imi filmilioqa-
taasarsimavoq isiginnaar-
titsivinnilu suliffeqarsi-
malluni. Gudridur-imi isi-
ginnaartitsisartutut inuttaa-
nera nunani assigiinngit-
suni torrallaanermik nali-
lemeqarluarsimavoq.
Brynja Benediktsdottir,
oqaluttuamik allallunilu
ilitsersuisuuvoq. Ukiuni
30-ni Islandip Nationaltea-
teriani sulereersimalluni
1966-imi isiginnaartitsi-
sarfik Skemmtihud Rey-
kjavik-imiittoq aallartip-
paa.
Tusaamasaallualernera-
nut suliaasa ilagaat
»Inuk«, kalaallit pillugit i-
siginnaagassiaq, nersor-
naasigaq, nunanilu 20-ni
Europami Amerikamilu ta-
kuneqareersoq.
Kredsdommeren
Retskreds - X
Postboks 206
3950 Aasiaat
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget af for-
dre i boet efter Augustine Marie
Jakobine Fleischer, cpr.nr. 150718-
1844, i Qasigiannguit, boende
Alderdomshjemmet, 3950 Aasiaat,
der afgik ved døden den 31. august
1998, indkaldes herved til med 6
måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre sit krav overfor Aasi-
aat kredsret, box 206, 3950 Aasiaat.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Aasiaat
taget under offentlig skiftebehand-
ling som gældsfragåelsesbo.
Aasiaat Kredsret
den 28. januar 1999