Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.02.1999, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.02.1999, Blaðsíða 8
8 • TIRSDAG 2. FEBRUAR 1999 ATU AG AG DU UTIT 184 vågehvaler fordelt på Grønlands vestkyst På Østkysten fordeles 11 dyr til fællesfangst i Ammassalik og tre i Ittoqqortoormiit Kalaallit Nunaata kitaani arfanniat katillugit 184-inik tikaagullittassinneqarput. Der er i alt 184 vågehvaler til vestgrønlandske hvalfangere. Kitaani tikaagullittassat 184-it agguaanneqarput Tunumi 11-t Ammassalimmi paggaatassiarineqarput Ittoqqortoormiinilu pingasut (JB) - Mundvandet begynder at løbe ved tanken de 184 sil- depiskere (vågehvaler) , der nu er fordelt ved Vestgrøn- land. Den 1. april starter fangsten, og i de følgende måneder bliver det nemt at afsætte frisk sildepiskerkød på »Brættet« rundt om i lan- det. Fordelingen af kvoten er sket i et samarbejde mellem fiskeri- og fangstdirektoratet, KNAPK og KANUKOKA. Efter den vedtagne forde- ling får kommunerne 134 sil- depiskere til fartøjer med harpunkanoner og 50 sildepi- skere til fællesfangst, som det så diplomatisk udtrykket. Dette begreb dækker over den omdiskuterede riffel- fangst, hvor et antal mindre både jager hvalerne med storkalibrede rifler. Ud af en kvote på 14 silde- piskere i Østgrønland har fordelingsudvalget indstillet til de østgrønlandske kom- muner i fællesskab at udnyt- te 11 sildepiskere i Ammas- pummit misiligutit 130-t a- kornanni Henning Haack-ip, Geologisk Museum, taa- maallaat nassaarai pujoralaa- sat marluk millimeterip af- faanik pingajorarterutaanillu mikitigisut, siornaak 9. de- cember Kujataani ullorissap anaata nakkartumeersinnaa- sut. Apummit misiligutit aasaq Tycho Brahe Ekspeditionen- imit katersorneqarput, qallu- naat tallimat kalaallillu mar- luk sermersuarmi nunangaat- siarsuaq ujarlerfigalugu, ul- lorissap anarujussuata nunar- suup silaannaanut pillukaan- nermini Nunatta kujataa ta- makkingajallugu qaammar- titsisoq. - Ullorissap anaanit se- qummaasimassappata ajora- luartumik misiligutit atorsin- naarpianngilagut. Seqummat salik og tre sildepiskere i Ittoqqortoormiit. Flest til store byer Nuuk »vandt« de fleste silde- piskere, nemlig 29 i alt. Fem måde skydes med riffel, mens 24 er forbeholdt har- punkanoner. Også Maniitsoq og Sisi- miut fik en pæn andel af kvo- ten. Her må der i alt fanges henholdsvis 23 og 22 dyr. Paamiut får 18 sildepiskere og Ilulissat 16. Alle kommu- ner tilgodeses, undtaget Qaa- naaq, der af naturlige årsager holder sig til narhval og hvidhval. Finhvalkvoten på 19 dyr har allerede kunnet fanges med harpunkanoner siden 1. januar i år. Der er sikret en kvote på 19 dyr om året frem til 2002. Finhvalkvoten er fritstillet for alle fartøjer, der opfylder betingelserne for finhval- fangst med harpunkanoner, indtil kvoten er opbrugt. mikeqaat, nunarsuullu si- laannaanut pillukaannermin- ni aavissimassapput. Sannaa- sa taama ersersippaat, Hen- ning Haack oqaluttuarpoq, Tycho Brahe Ekspeditionen- ilu angusaqamerlukkaluartoq ajutuuvissortutut oqaatigeru- sunngilaa. - Nuna apummik katersuif- figisaq immikkut toqqagaa- voq, ullorissap anaata se- qummaanik tamaani nassaar- nissamut ilimanaateqarmat. Seqummanik nassaartoqan- ngimmat apummik katersiso- qalerpoq. Ajornartorsiutaa- ginnarpoq seqummat min- nerpaamik 25 kilometerisut qutsitsigisumit nakkarsimas- sagamik, kiisalu anorrip sammivii arlallit ilisimane- qanngitsullu aqqusaarlugit. Taamaattumik sumiiffimmi ataatsimi seqummat sinneri- nik nassaassagaanni iluatsit- Kanon mangler kutter Der er i alt 70 kuttere med harpunkanon i Grønland, så der er næste to hvaler i snit til hver. Egentlig er der i alt 71 har- punkanoner i hele landet, men én af dem - den, der er placeret i Uummannaq - mangler ifølge en oversigt fra hjemmestyret en trækkut- ter til at blive monteret på. Starter 1. april De enkelte kommunalbesty- relser skal nu i samråd med bygdebestyrelserne og de lokale fisker- og fangerfore- ninger fordele den kommu- nale hvalkvote. Først derefter bliver de tilladt at fange sil- depiskere. Fangsten starter som bekendt 1. april. Hvalfangst må kun ske efter tilladelse og enten ved anvendelse af harpungranaer eller eventuelt ved dispensa- tion til fællesfangst (med rif- fel). sisoqarluartariaqarpoq, Hen- ning Haack oqarpoq. Seqummat marluk qanoq pineqassanersut Tycho Brahe Ekspeditionen-ip aala- jangissavaat. Hundredikkaa- nik akornusigaanngitsunik nassaartoqarsimassagaluar- pat misissuinerit arlallit aal- lartinneqarsimassagaluarput. Seqummaaqqat marluin- naatillugit aalajangiisussat eqqarsaatigilluassavaat su- mut atorneqassanersut, se- qummammi nunguissin- naammata. Henning Haack malillugu qularnanngitsumik seqummat elektroninik se- qertinneqarnissaat aalajangi- utissagunarpaat. Taamaalil- lutik ilisimatusartut misis- suisinnaassapput ujaraaqqat takussaanngingajattut nunar- suatsinnit pisuunersut pi- suunnginnersulluunniit paa- sillugu. (JB) - Tikaagullittassat 184- it Kitaani agguaanneqartut eqqaaginnarlugit qanigut nu- akuulereerput. 1. april piniar- neq aallartissaaq, qaammati- nilu tulliuttuni nuna tamakki- pajaarlugu »kalaaliaqqani« tikaagullimemit tunisaalluar- sinnaapput. Pisassat agguaanneqarput aalisamermut piniarnermullu pisortaqarfiup, KNAPK-p aamma KANUKOKA-p su- leqatigiinnerisigut. Agguaassinermi angallati- nut qamutililinnut kommunit 134-nik pisassinneqarput, 50-illu paggatassiarineqarlu- tik. Paggatassani eqqarsaatigi- neqarpoq qoorortuunik pini- artarneq assortuussutaasoq, umiatsiat arlallit minnerusut sakkortuunik qoorortuulerlu- tik tikaagullinniartarlutik. Agguaassisut Tunumi ti- kaagulliit 14-it paggatassia- raat, Ammassalimmi aqqa- nillit Ittoqqortoormiinilu pi- ngasut. af 130 sneprøver fandt Hen- ning Haack, Geologisk Mu- seum kun to støvkorn på en halv og en tredjedel millime- ter, som muligvis kan stam- me fra den meteorit, der styr- tede ned i Sydgrønland den 9. december forrige år. Sneprøveme blev i sommer indsamlet af deltagerne i Tycho Brahe Ekspeditionen, hvor fem danskere og to grøn- lændere afsøgte et stortområ- de ved indlandsisen for at lede efter rester af den forventede kæmpe-meteorit, der ved sit fald gennem atmosfæren op- lyste store dele af Sydgrøn- land, og de intakte stykker af det ukendte himmellegeme. - Selv om der skulle være tale om støv fra en meteorit, er det desværre begrænset, hvad vi kan anvende prøver- Illoqarfiit annerit amerlanemik Nuuk tikaagullinnik amerla- nemik »ajugaavoq«, katillu- git 29-t. Tallimat qoorortuu- mik pisarineqarsinnaasut, 24-t qamutilinnik. Maniitsoq aamma Sisimiut pisassinneqarluarputtaaq. Maniitsumi 23-t Sisimiuni 22-t. Paamiut 18-issaqarpoq, Ilulissallu 16-it. Kommunit tamarmik eqqarsaatigineqar- put Qaanaarli pinnani, tupin- nanngitsumik taakku qilaluk- kanik qernertanik qaqortanil- lu piniartarlutik. Tikaagulliusaat 19-it pisa- rineqarsinnaasut ukioq man- na 1. januarimit piniameqar- sinnaapput. Ukioq 2002 tikil- lugu ukiut tamaasa 19-it pi- sarineqarsinnaapput. Angallatit tikaagulliusaar- niarnissamut piumasaqaati- nik naammassinnittut qamu- tilimmik piniarsinnaapput, pisassiissutit tamakkernis- saasa tungaannut. ne til. Støvkornene er små, og de harformentlig været totalt opsmeltet, da de faldt gennem atmsofæren. Det tyder strukturen på, fortæller Henning Haack, der ikke vil betegne Tycho Brahe Ekspe- ditionens som en fiasko, selv om resultatet forekommer noget magert. - Området, hvor sneprø- veme blev opsamlet, var spe- cielt udvalgt, fordi man net- op her forventede at finde stykker af meteoritten. Først da det ikke lykkedes, gik man i gang med at indsamle sneprøver. Problemet er bare, at støvet fra resterne af meteoritten formentlig dale- de ned fra mindst 25 kilome- ters højde og gennem mange og ukendte vindretninger. Derfor skulle man være usædvanlig heldig for at fin- Qamutilik angallatitassaaruppaat Nunatsinni angallatit qamuti- lillit 70-iupput, agguaqati- giissillugu tamarmik marlun- nik pisaqarsinnaallutik. Nuna tamakkerlugu qamu- tillit 71-iugaluarput, ataaserli Uummannamiittoq nammi- nersornerusut nalunaarsugaat malillugit angallatissaaruteq- qavaat. 1. april aallartissapput Kommunalbestyrelsit ataasi- akkaat nunaqarfimmi aqutsi- sut kiisalu aalisartut piniar- tullu peqatigiiffii isumasio- qatigalugit kommunip arfat- tassai agguaatissavaat. Aat- saat taamaaliortoqareerpat ti- kaagullinniartoqarsinnaalis- saaq. Tikaagullinniameq na- luneqanngitsutut 1. april aal- lartissaaq. Akuersissuteqartut kisimik arfanniarsinnaapput, qamu- tillit qaartartortallit atorlugit imaluunniit paggatassanut immikkut akuerisaanikkut (qoorortuumik). de støvrester i samme områ- de, som man forventede at finde rester af selve meteorit- ten, siger Henning Haac. Hvad der skal ske med de to støvprøver, besluttes af Tycho BraheEkspeditionens styregruppe. Hvis man havde fundet hundredvis af støv- korn med intakte kerner, kunne der iværksættes en række undersøgelser og test. Med kun to meget små støvkorn skal styregruppen nøje overveje, hvad de skal- bruges til, da støvkornene nemt risikerer at gå til grun- de. I følge Henning Haack vil man sandsynligvis beslut- te sig til at beskyde kornene med elektroner. Herved bli- ver forskerne i stand til at undersøge om, de to næsten usynlige småsten er af jor- disk oprindelse eller ej. Kangerlussuarmi Borgerråd-ip Kangerlussuarmillu Mittarfeqarfiup matumuuna Kangerlussuarmi 15. januar 1999 ikuallattoqarnerani annaassiniarnermik suliaqarsimasut, ajoqusersimasunik angallassi- simasut, ajunaarnerullu kingorna eqqorneqartunik oqaloqateqartar- nermik suliaqarsimasut tamaasa qutsavigaagut. Aammattaaq qutsavi- gerusuppagut atisanik aningaasatigullu eqqorneqartunut ikiuussima- sut tamaasa. Kangerlussuaq Borgerråd og Kangerlussuaq Lufthavn vil hermed tak- ke alle der deltog i redningsarbejde, evakuering og krisehjælp ved branden i Kangerlussuaq den 15. januar 1999, samtidig takkes alle de der har deltaget i hjælpen ved at bidrage med tøj og penge til de ram- te beboere. Kristian Lennert Allan H. Pedersen Borgerrådets formand Flyvepladschef Ullorissap anaanik ujarleraluameq Tycho Brahe Ekspeditionen-ip ullorissap anaanit pujoralaasinnaasut marluk taamaallaat pissarsiaraat KØBENHAVN (CSL) - A- Magert udbytte af meteorit-jagt To mulige meteorit-støvkorn resultatet af Tycho Brahe Ekspeditionen KØBENHAVN (CSL) - Ud ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.