Atuagagdliutit - 02.02.1999, Side 8

8 • TIRSDAG 2. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
184 vågehvaler fordelt
på Grønlands vestkyst
På Østkysten fordeles 11 dyr til fællesfangst i
Ammassalik og tre i Ittoqqortoormiit
Kalaallit Nunaata kitaani arfanniat katillugit 184-inik tikaagullittassinneqarput.
Der er i alt 184 vågehvaler til vestgrønlandske hvalfangere.
Kitaani tikaagullittassat
184-it agguaanneqarput
Tunumi 11-t Ammassalimmi paggaatassiarineqarput
Ittoqqortoormiinilu pingasut
(JB) - Mundvandet begynder
at løbe ved tanken de 184 sil-
depiskere (vågehvaler) , der
nu er fordelt ved Vestgrøn-
land. Den 1. april starter
fangsten, og i de følgende
måneder bliver det nemt at
afsætte frisk sildepiskerkød
på »Brættet« rundt om i lan-
det.
Fordelingen af kvoten er
sket i et samarbejde mellem
fiskeri- og fangstdirektoratet,
KNAPK og KANUKOKA.
Efter den vedtagne forde-
ling får kommunerne 134 sil-
depiskere til fartøjer med
harpunkanoner og 50 sildepi-
skere til fællesfangst, som
det så diplomatisk udtrykket.
Dette begreb dækker over
den omdiskuterede riffel-
fangst, hvor et antal mindre
både jager hvalerne med
storkalibrede rifler.
Ud af en kvote på 14 silde-
piskere i Østgrønland har
fordelingsudvalget indstillet
til de østgrønlandske kom-
muner i fællesskab at udnyt-
te 11 sildepiskere i Ammas-
pummit misiligutit 130-t a-
kornanni Henning Haack-ip,
Geologisk Museum, taa-
maallaat nassaarai pujoralaa-
sat marluk millimeterip af-
faanik pingajorarterutaanillu
mikitigisut, siornaak 9. de-
cember Kujataani ullorissap
anaata nakkartumeersinnaa-
sut.
Apummit misiligutit aasaq
Tycho Brahe Ekspeditionen-
imit katersorneqarput, qallu-
naat tallimat kalaallillu mar-
luk sermersuarmi nunangaat-
siarsuaq ujarlerfigalugu, ul-
lorissap anarujussuata nunar-
suup silaannaanut pillukaan-
nermini Nunatta kujataa ta-
makkingajallugu qaammar-
titsisoq.
- Ullorissap anaanit se-
qummaasimassappata ajora-
luartumik misiligutit atorsin-
naarpianngilagut. Seqummat
salik og tre sildepiskere i
Ittoqqortoormiit.
Flest til store byer
Nuuk »vandt« de fleste silde-
piskere, nemlig 29 i alt. Fem
måde skydes med riffel,
mens 24 er forbeholdt har-
punkanoner.
Også Maniitsoq og Sisi-
miut fik en pæn andel af kvo-
ten. Her må der i alt fanges
henholdsvis 23 og 22 dyr.
Paamiut får 18 sildepiskere
og Ilulissat 16. Alle kommu-
ner tilgodeses, undtaget Qaa-
naaq, der af naturlige årsager
holder sig til narhval og
hvidhval.
Finhvalkvoten på 19 dyr
har allerede kunnet fanges
med harpunkanoner siden 1.
januar i år. Der er sikret en
kvote på 19 dyr om året frem
til 2002.
Finhvalkvoten er fritstillet
for alle fartøjer, der opfylder
betingelserne for finhval-
fangst med harpunkanoner,
indtil kvoten er opbrugt.
mikeqaat, nunarsuullu si-
laannaanut pillukaannermin-
ni aavissimassapput. Sannaa-
sa taama ersersippaat, Hen-
ning Haack oqaluttuarpoq,
Tycho Brahe Ekspeditionen-
ilu angusaqamerlukkaluartoq
ajutuuvissortutut oqaatigeru-
sunngilaa.
- Nuna apummik katersuif-
figisaq immikkut toqqagaa-
voq, ullorissap anaata se-
qummaanik tamaani nassaar-
nissamut ilimanaateqarmat.
Seqummanik nassaartoqan-
ngimmat apummik katersiso-
qalerpoq. Ajornartorsiutaa-
ginnarpoq seqummat min-
nerpaamik 25 kilometerisut
qutsitsigisumit nakkarsimas-
sagamik, kiisalu anorrip
sammivii arlallit ilisimane-
qanngitsullu aqqusaarlugit.
Taamaattumik sumiiffimmi
ataatsimi seqummat sinneri-
nik nassaassagaanni iluatsit-
Kanon mangler kutter
Der er i alt 70 kuttere med
harpunkanon i Grønland, så
der er næste to hvaler i snit til
hver.
Egentlig er der i alt 71 har-
punkanoner i hele landet,
men én af dem - den, der er
placeret i Uummannaq -
mangler ifølge en oversigt
fra hjemmestyret en trækkut-
ter til at blive monteret på.
Starter 1. april
De enkelte kommunalbesty-
relser skal nu i samråd med
bygdebestyrelserne og de
lokale fisker- og fangerfore-
ninger fordele den kommu-
nale hvalkvote. Først derefter
bliver de tilladt at fange sil-
depiskere. Fangsten starter
som bekendt 1. april.
Hvalfangst må kun ske
efter tilladelse og enten ved
anvendelse af harpungranaer
eller eventuelt ved dispensa-
tion til fællesfangst (med rif-
fel).
sisoqarluartariaqarpoq, Hen-
ning Haack oqarpoq.
Seqummat marluk qanoq
pineqassanersut Tycho
Brahe Ekspeditionen-ip aala-
jangissavaat. Hundredikkaa-
nik akornusigaanngitsunik
nassaartoqarsimassagaluar-
pat misissuinerit arlallit aal-
lartinneqarsimassagaluarput.
Seqummaaqqat marluin-
naatillugit aalajangiisussat
eqqarsaatigilluassavaat su-
mut atorneqassanersut, se-
qummammi nunguissin-
naammata. Henning Haack
malillugu qularnanngitsumik
seqummat elektroninik se-
qertinneqarnissaat aalajangi-
utissagunarpaat. Taamaalil-
lutik ilisimatusartut misis-
suisinnaassapput ujaraaqqat
takussaanngingajattut nunar-
suatsinnit pisuunersut pi-
suunnginnersulluunniit paa-
sillugu.
(JB) - Tikaagullittassat 184-
it Kitaani agguaanneqartut
eqqaaginnarlugit qanigut nu-
akuulereerput. 1. april piniar-
neq aallartissaaq, qaammati-
nilu tulliuttuni nuna tamakki-
pajaarlugu »kalaaliaqqani«
tikaagullimemit tunisaalluar-
sinnaapput.
Pisassat agguaanneqarput
aalisamermut piniarnermullu
pisortaqarfiup, KNAPK-p
aamma KANUKOKA-p su-
leqatigiinnerisigut.
Agguaassinermi angallati-
nut qamutililinnut kommunit
134-nik pisassinneqarput,
50-illu paggatassiarineqarlu-
tik.
Paggatassani eqqarsaatigi-
neqarpoq qoorortuunik pini-
artarneq assortuussutaasoq,
umiatsiat arlallit minnerusut
sakkortuunik qoorortuulerlu-
tik tikaagullinniartarlutik.
Agguaassisut Tunumi ti-
kaagulliit 14-it paggatassia-
raat, Ammassalimmi aqqa-
nillit Ittoqqortoormiinilu pi-
ngasut.
af 130 sneprøver fandt Hen-
ning Haack, Geologisk Mu-
seum kun to støvkorn på en
halv og en tredjedel millime-
ter, som muligvis kan stam-
me fra den meteorit, der styr-
tede ned i Sydgrønland den
9. december forrige år.
Sneprøveme blev i sommer
indsamlet af deltagerne i
Tycho Brahe Ekspeditionen,
hvor fem danskere og to grøn-
lændere afsøgte et stortområ-
de ved indlandsisen for at lede
efter rester af den forventede
kæmpe-meteorit, der ved sit
fald gennem atmosfæren op-
lyste store dele af Sydgrøn-
land, og de intakte stykker af
det ukendte himmellegeme.
- Selv om der skulle være
tale om støv fra en meteorit,
er det desværre begrænset,
hvad vi kan anvende prøver-
Illoqarfiit annerit
amerlanemik
Nuuk tikaagullinnik amerla-
nemik »ajugaavoq«, katillu-
git 29-t. Tallimat qoorortuu-
mik pisarineqarsinnaasut,
24-t qamutilinnik.
Maniitsoq aamma Sisimiut
pisassinneqarluarputtaaq.
Maniitsumi 23-t Sisimiuni
22-t. Paamiut 18-issaqarpoq,
Ilulissallu 16-it. Kommunit
tamarmik eqqarsaatigineqar-
put Qaanaarli pinnani, tupin-
nanngitsumik taakku qilaluk-
kanik qernertanik qaqortanil-
lu piniartarlutik.
Tikaagulliusaat 19-it pisa-
rineqarsinnaasut ukioq man-
na 1. januarimit piniameqar-
sinnaapput. Ukioq 2002 tikil-
lugu ukiut tamaasa 19-it pi-
sarineqarsinnaapput.
Angallatit tikaagulliusaar-
niarnissamut piumasaqaati-
nik naammassinnittut qamu-
tilimmik piniarsinnaapput,
pisassiissutit tamakkernis-
saasa tungaannut.
ne til. Støvkornene er små,
og de harformentlig været
totalt opsmeltet, da de faldt
gennem atmsofæren. Det
tyder strukturen på, fortæller
Henning Haack, der ikke vil
betegne Tycho Brahe Ekspe-
ditionens som en fiasko, selv
om resultatet forekommer
noget magert.
- Området, hvor sneprø-
veme blev opsamlet, var spe-
cielt udvalgt, fordi man net-
op her forventede at finde
stykker af meteoritten. Først
da det ikke lykkedes, gik
man i gang med at indsamle
sneprøver. Problemet er
bare, at støvet fra resterne af
meteoritten formentlig dale-
de ned fra mindst 25 kilome-
ters højde og gennem mange
og ukendte vindretninger.
Derfor skulle man være
usædvanlig heldig for at fin-
Qamutilik
angallatitassaaruppaat
Nunatsinni angallatit qamuti-
lillit 70-iupput, agguaqati-
giissillugu tamarmik marlun-
nik pisaqarsinnaallutik.
Nuna tamakkerlugu qamu-
tillit 71-iugaluarput, ataaserli
Uummannamiittoq nammi-
nersornerusut nalunaarsugaat
malillugit angallatissaaruteq-
qavaat.
1. april aallartissapput
Kommunalbestyrelsit ataasi-
akkaat nunaqarfimmi aqutsi-
sut kiisalu aalisartut piniar-
tullu peqatigiiffii isumasio-
qatigalugit kommunip arfat-
tassai agguaatissavaat. Aat-
saat taamaaliortoqareerpat ti-
kaagullinniartoqarsinnaalis-
saaq. Tikaagullinniameq na-
luneqanngitsutut 1. april aal-
lartissaaq.
Akuersissuteqartut kisimik
arfanniarsinnaapput, qamu-
tillit qaartartortallit atorlugit
imaluunniit paggatassanut
immikkut akuerisaanikkut
(qoorortuumik).
de støvrester i samme områ-
de, som man forventede at
finde rester af selve meteorit-
ten, siger Henning Haac.
Hvad der skal ske med de
to støvprøver, besluttes af
Tycho BraheEkspeditionens
styregruppe. Hvis man havde
fundet hundredvis af støv-
korn med intakte kerner,
kunne der iværksættes en
række undersøgelser og test.
Med kun to meget små
støvkorn skal styregruppen
nøje overveje, hvad de skal-
bruges til, da støvkornene
nemt risikerer at gå til grun-
de. I følge Henning Haack
vil man sandsynligvis beslut-
te sig til at beskyde kornene
med elektroner. Herved bli-
ver forskerne i stand til at
undersøge om, de to næsten
usynlige småsten er af jor-
disk oprindelse eller ej.
Kangerlussuarmi Borgerråd-ip Kangerlussuarmillu Mittarfeqarfiup
matumuuna Kangerlussuarmi 15. januar 1999 ikuallattoqarnerani
annaassiniarnermik suliaqarsimasut, ajoqusersimasunik angallassi-
simasut, ajunaarnerullu kingorna eqqorneqartunik oqaloqateqartar-
nermik suliaqarsimasut tamaasa qutsavigaagut. Aammattaaq qutsavi-
gerusuppagut atisanik aningaasatigullu eqqorneqartunut ikiuussima-
sut tamaasa.
Kangerlussuaq Borgerråd og Kangerlussuaq Lufthavn vil hermed tak-
ke alle der deltog i redningsarbejde, evakuering og krisehjælp ved
branden i Kangerlussuaq den 15. januar 1999, samtidig takkes alle de
der har deltaget i hjælpen ved at bidrage med tøj og penge til de ram-
te beboere.
Kristian Lennert Allan H. Pedersen
Borgerrådets formand Flyvepladschef
Ullorissap anaanik ujarleraluameq
Tycho Brahe Ekspeditionen-ip ullorissap anaanit
pujoralaasinnaasut marluk taamaallaat pissarsiaraat
KØBENHAVN (CSL) - A-
Magert udbytte af meteorit-jagt
To mulige meteorit-støvkorn resultatet af
Tycho Brahe Ekspeditionen
KØBENHAVN (CSL) - Ud
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN