Atuagagdliutit - 20.04.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 20. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT i PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Puisi A/S aningaasaateqamani pisiortortoq
AAQQISSUISUT arlalinnit paasitinneqar-
put 18 millioner kroninik taarsigassarsinis-
saq qulamaveeqqusemiarlugu Sulisa A/S-
imut pissaanermik atornerluisoqarsiman-
ngitsoq. Ingerlatseqatigiiffimmi siulersuisu-
nut ilaasortat pinngitsaaliniarneqarsiman-
ngillat. Siulersuisunut ilaasortaq Knud Øs-
tergaard aamma Puisi A/S-ip pisortaa H.P.
Barlach Christensen quppememi 4 aamma
5-imi AG-mut oqarput. Piginnittut Sulisap
nammineerluni oqaaseqaqqusimavai.
Tamarmilli ajunngitsuinnaanngillat.
Naatsumik oqaatigalugu Sulisa A/S-ip
Puisi A/S 18 millioner kroninik taarsigas-
sarsinissaanut qulamaveeqqusiiniarluni ne-
riorsuisimavoq, piumasaqaateqarluni, taak-
kuli suli naammassineqanngillat. Taamaak-
kaluartoq ingerlatseqatigiiffik aningaasanik
atuilereerpoq. Maskiinat Nanortalimmut
nassiunneqareerput, imaaliallaannarlu unit-
sinneqarsinnaanatik.
Aviisimi Knud Østergaard oqaluttuarpoq
qularnaveeqqusiinissamut neriorsuineq
imaanngitsoq neriorsuivinnerusoq, neri-
orsuivittoqarsinnaanngilarlu ingerlatseqati-
giiffiup piumasaqaatit naammaginartumik
naammassisimaneraat siulersuisut isummer-
figeriinngippatigit.
Puisip pisortaa oqarpoq qularnaveeqqusi-
inissamik neriorsuineq naatsorsuutigine-
qartariaqartoq.
- Neriorsuisoqartarpoq ingerlatseqatigiif-
fik iliuuseqamiarluni aallartissinnaaniassap-
pat, H.P. Barlach Christensen oqarpoq, -
taamaattumik tupinnanngilaq iliuuseqarluta
aallartikkatta.
PUISIP AQUTSISUISA piukkoornerat
paasinarpoq. Suliniut kiisami periarfissaqar-
luartutut misigaat, taamaattumillu pilersaa-
rusiorlutik aallartittariaqarput, iluarsinialuu-
gassat kinguarsaataasut unittoorfiginagit.
Periuserli taamaattoq navianarpoq. Suli-
niuteqartummi attuumassuteqartut tamar-
mik taamatut ulapinniuteqanngillat. Soorlu
aningaasaliisut taarsigassarsititsisullu, taak-
kumi sapinngisamik pitsaasunik qulakkeeri-
nissaq takorusuppaat, assersuutigalugulu
Sulisa-p siulersuisuisa aningaasaqarnikkut
missingersuusiat allarpassuillu takoqqaaru-
sukkamikkit peqqutaavoq tunngavissaqartu-
mik aalajangiisinnaanermut atorusukkamik-
kit. Soqutaanngitsuunngilarmi aningaasa-
qamikkut missingersuusiat suunersut Puisip
saqqummiutissagai. Angusat qanoq isikko-
qassamaarnersut apeqqutaalluinnarpoq.
Imaassinnaavormi aningaasaqarnikkut
missingersuusiat najoqqutassallu allat Puisi
A/S-ip Sulisa-mut saqqummiussai nassata-
qartut ingerlatseqatigiiffiup ingerlatsiner-
mut aningaasartuutissaani atugassarititaasut
nalileqqissallugit pisariaqartoq. Imaalluar-
sinnaavormi tamakku nassatarigaat qular-
naaveeqqusiisoqarusunngitsoq.
Maannakkullu taama pisoqamissaa ilima-
nanngikkaluarpoq, taarsigassarsinissamulli
qulamaveeqqusiisoqassappat Sulisa piuma-
saqaatinik naammassisaqaqqaaqqusivoq,
puisillu neqaanik suliniuteqartut aqutsisui
taama naammassisaqartariaqarput taarsigas-
sarsinissamut qulamaveeqqusiisoqassappat.
Aningaasaqarnikkut missingersuusiat sa-
niatigut inuussutissarsiornermik siuarsaa-
nermut ingerlatseqatigiiffiup paaserusuppaa
suliffissuaq puisip orsuanik iisartagaliortus-
saq Kina-miittoq aningaasanik sinneqartoo-
mtinik nunamit annisisinnaanersoq. Paasis-
sutissaq pingaamteqarluinnartoq ingerlatse-
qatigiiffimmut 18 millioner kroninik annaa-
saqariaannaasumut.
MAANNALU 1MA PISOQARPOQ, Puisip
aningaasanik taarsigassarsiassanik qular-
naveeqqusiissutissanik namminersuutigalu-
gu siumoornerata nassatarilluarsinnaavaa
Sulisa-p siulersuisui allatut ajornartumik
pinngitsaalisaasutut qulamaveeqqusiisaria-
qassallutik. Imaalluarsinnaavoq puisip ne-
qaanik tunisassiomerup aningaasalersomis-
saata persuarsiutaanerani taarsigassarsisit-
sisut piumasaqalersut ingerlaannartumik
qulamaveeqqusiisoqamissaanik. Taamaali-
ortoqanngippat aningaasanik tunisiumajun-
naassapput, suliniullu suli aallartilluanngit-
soq ajutoortillugu.
Sulisa-p siulersuisui taama tinnersaar-
neqarunik tunniutiinnamissaminnik qulaq-
qusinngikkaluarput, taamaattorli nunanut
allanut tunisassiornissap soqutiginaatillip
aqutsisut nalinginnaliorlutik periusaat peq-
qutigalugu ajutoortinnissaa sapiiserfiusaria-
qarpoq.
Aappaatigut akisussaaffik taama soqqu-
saatsigaluni ingerlannissaa iluatsittariaqan-
ngilaq, soorlu maani taama pisoqarsimagu-
nartoq. Millionerpaat atorlugit suliniuteqas-
sagaanni neriorsomeqarsimaneq naamman-
ngilluinnarpoq.
Pineqartumi matumani oqartoqarsinnaa-
voq Puisip maskiinanik pisiortomera assi-
giinnaraa, meeraq atuarfimmi karakterigis-
saassappat akilerniarlugu neriorsorsimasaq
pisiniarfimmut akiligassarsilluni pisiniarpat,
soraammmeemissaq sioqqutingaatsiarlugu.
Tamanna pikkorlunneruvoq, qularnarpor-
lu suliffeqarfiup siunissaani aningaasaqar-
nerani aalajangiisamissat tunngavigissane-
raat aningaasaqarnikkut niuemikkullu pi-
viusut tunngavigalugit.
NAGGASIULLUGU taaneqartariaqarpoq
Sulisa-p Puisi A/S qanoq neriorsorsimane-
raa arlalitsigut qulamaateqarmat. Assersuu-
tigalugu Jess G. Berthelsen tamanut saq-
qummiullugu oqarsimavoq, 18 millioner
kroninik taarsigassarsinissamut qularna-
veeqqusiisoqareersimasoq. Maannali paasi-
varput tamanna ilumuunngitsoq, Puisi A/S-
illu aqutsisuisa aamma ilisimavaat.
Puisi A/S brager penge uden at have dem!
FRA FLERE SIDER har redaktionen nu
fået at vide, at der ikke er anvendt magtmis-
brug mod erhvervsudviklingsselskabet Suli-
sa A/S i forbindelse med et tilsagn om en
lånegaranti på 18 millioner kroner. Der er
ingen, der har prøvet at vride armen om på
selskabets bestyrelsesmedlemmer. Det er i
alt fald, hvad bestyrelsesmedlem Knud
Østergaard og direktøren for Puisi A/S, H.
P. Barlach Christensen, siger til AG på
siderne 4 og 5. Det er Sulisa selv, der har
bedt om ejemes udtalelse.
Men dermed er ikke alt godt.
Sagen er i korthed, at Sulisa A/S har givet
tilsagn om en lånegaranti på 18 millioner
kroner til Puisi A/S på nogle betingelser, der
endnu ikke er opfyldt. Alligevel er selskabet
i gang med at bruge penge. Maskinerne er
på vej til Nanortalik og lader sig ikke uden
videre standse.
Inde i avisen fortæller Knud Østergaard,
at tilsagnet om garanti ikke er det samme
som en endelig garanti, og den bliver under
ingen omstændigheder givet, før bestyrelsen
har taget stilling til, om selskabet har opfyldt
betingelserne tilfredsstillende.
Puisi-direktøren siger, at man da må kun-
ne regne med et tilsagn om garanti.
- Et tilsagn gives jo, for at virksomheden
kan begynde at disponere, siger H. P. Bar-
lach Christensen, - og så er det da klart, at vi
sætter os i bevægelse.
PUISI-LEDELSENS IVER er forståelig.
Den føler, at her er der endelig et projekt
med store muligheder, og så må man se at
komme ud af starthullerne og ikke dvæle for
meget ved forhalende formaliteter.
Men det er en farlig metode. For det er
ikke alle berørte parter, der har samme hast-
værk. Det gælder for eksempel investorer og
långivere, der gerne ser, at sikkerheden er så
god som mulig, og når for eksempel Sulis-
a’s bestyrelse har bedt om likviditetsbudget-
ter og meget andet, så er det for at skaffe sig
et ordentligt beslutningsgrundlag. Det er jo
ikke ligegyldigt, hvilke likviditetsbudgetter,
Puisi møder frem med. Det afgørende er det
resultat, de peger frem imod.
Det kan for eksempel være, at likviditets-
budgettet og det øvrige materiale, Puisi A/S
skal fremskaffe til Sulisa, gør en revurde-
ring af selskabets driftsøkonomiske vilkår
nødvendig. Og det kan i værste fald betyde,
at garantien ikke bliver givet.
Det er der ikke noget, der peger retning af
i øjeblikket, men for at stille garanti for lånet
har Sulisa altså bedt om at få nogle betin-
gelser opfyldt, og det må sælprojektets
ledelse naturligvis gøre, før lånegarantien
kan udløses.
Foruden likvidtetsbudgetter vil erhvervs-
udviklingsselskabet godt vide, om den fa-
brik, der skal producere sæloliekapsler i
Kina, må sende overskuddet ud af landet.
En væsentlig oplysning til et selskab, der
skal risikere 18 millioner kroner.
NU ER SITUATIONEN DEN, at Puisi’s
selvforanstaltede forskud på de penge, som
lånegarantien skulle frigøre, meget vel kom-
mer til at vride armen om på ryggen af Suli-
sa’s bestyrelse. Der kan nemlig let ske det,
at den megen ballade om sælprojektets
finansiering udløser et krav fra långiveme
om øjeblikkelig sikkerhedsstillelse. Ellers
smækker de kassen i, og projektet er dræbt i
opstarten.
Sulisa’s bestyrelse bedyrer ganske vist, at
den ikke vil ligge under for et sådant pres,
men der skal en stærk ryg til at »likvidere«
et interessant eksportprojekt på grund af
ledelsens uortodokse fremgangsmåde.
På den anden side bør det ikke lykkes at
forvalte et ansvarsområde så lemfældigt,
som det tilsyneladende er tilfældet i denne
sag. Et tilsagn er ganske enkelt ikke nok til
at sætte et to-cifret million-projekt i gang.
For at skære den aktuelle situation ud i
pap kan man sige, at Puisi’s indkøb af
maskiner svarer til, at et barn, der har fået
stillet karakterpenge i udsigt, farer hen og
køber på klods i kiosken længe for eksamen.
Det er ikke særlig professionelt, og man
fristes til at tvivle på, om fremtidens beslut-
ninger om virksomhedens økonomi kom-
mer til at bygge på økonomiske og forret-
ningsmæssige realiteter.
SOM EFTERSKRIFT bør det nævnes, at
der har være masser af usikkerhed om, hvad
Sulisa har lovet Puisi A/S. Jess G. Berthel-
sen har for eksempel offentligt sagt, at der er
stillet garanti for et lån på 18 millioner kro-
ner. Det ved vi nu er forkert, og det ved
ledelsen i Puisi A/S også.