Atuagagdliutit - 20.04.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 20. APRIL 1999 • 7
Thule-advokater
skruer bissen på
Advokat Chr. Harlang:
Staten har løjet og manipuleret
over for Thuleborgerne
(CSL) - Der blev taget juri-
disk ladegreb, og en hvislen
af usynlige projektiler fløj
gennem retslokalet i Østre
Landsret, da Thuleborgernes
advokater Chr. Harlang og
Henrik Karl Nielsen efter 15
retsmøder indledte procedu-
ren i erstatningssagen mod
den danske stat.
En sag, der er resultatet af
statsminister Poul Nyrup Ras-
mussen hårdnakkede mod-
stand mod at give Thulebor-
geme erstatning i forbindelse
med tvangsflytningen fra
Uummannaq til Qaanaaq i
1953, der skete på initiativ fra
amerikanerne, fordi de ønske-
de Dundas-området inddraget
til militære formål for at
beskytte Thule-basen bedre.
Et ønske, der betød, at Thu-
leborgerne med fire dages
varsel blev bedt om at flytte
fra deres gamle fangstområ-
de, og som nu har udmøntet
sig i et erstatningskrav på
godt 45 millioner kroner.
-Et bevinget udtryk siger,
at tiden heler alle sår. tvangs-
flytningen af Thuleborgerne
afkræfter denne myte.
Kolonimagt-manerer
- Men hvorfor vil såret ikke
heles, kan man spørge. Fordi
der var tale om et groft
overgreb mod en befolkning
udført af en overlegen dansk
kolonimagt, der bliver ved
med at sylte sagen ind i halve
og hele løgne.
- Og så længe denne infi-
cering ikke stopper vil såret
aldrig heles. Alt i denne sag
skriger på, at der er behov for
at blive ryddet op.
- For ingen, der har fulgt
den, kan i alvor tro, at der var
tale om en frivillig flytning,
sådan som staten hævder.
Alligevel vil statens repræsen-
tant, kammeradvokaten pro-
cedere på de gamle løgnehi-
storier, medmindre han da
ikke kommer på bedre tanker,
lød advokat Chr. Harlangs
indledende bemærkninger.
Retten til land
Advokaten gjorde sig store
anstrengelser for at overbevi-
se retten om, at Thulebefolk-
ningen er bæreme af rettig-
hederne til landet.
- Inuitterne var der i lang
tid før koloniseringen be-
gyndte, og ifølge menneske-
rettighederskonventionen er
stater med oprindelige be-
folkninger forpligtet til at
respektere disse menneskers
rettigheder. Herunder sædva-
neretten, som betyder, at man
ikke uden videre kan gøre
indgreb i andre folks levevis.
- Det er mit indtryk, at
kammeradvokaten ikke har
forståelse for dette aspekt.
Men fordi sædvaneregleme i
Grønland ikke er de samme
som i Danmark, kan man ikke
som statsmagt sidde dem
overhørig, sådan som man
gjorde i forbindelse med flyt-
ningen til Qaanaaq. Det er det
rene skizofreni, når kammer-
advokaten nægter denne ret.
- Så sent som i 1987 ratifi-
cerede Danmark menneske-
rettighedskonventionen. Men
staten siger åbenbart en ting,
og gør en anden, sagde Chr.
Harlang, der også slog til lyd
for, at Danmark allerede inden
tvangflytningen i realiteten
anerkendte, at der skulle ydes
erstatning til Thuleborgerne.
Erstatning fra USA
Da flytningen var en kends-
gerning udsendte den danske
regering en pressemeddelelse,
hvor det hed, at flytningen var
sket frivilligt. Samtidig frem-
går det af et notat fra Eske
Brun i Grønlandsdepartemen-
tet, at amerikanerne skulle
betale erstatning i forbindelse
med flytningen. Man havde
altså anerkendt, at der var
behov for en erstatning.
Danmark gik imidlertid i
sin egen fælde, for da man
forhandlede erstatningsbe-
løbet med amerikanerne,
henholdt de sig til den danske
regerings egen pressemedde-
lelse, hvoraf det fremgik, at
flytningen havde fundet sted
frivilligt, hvorfor de ikke vil-
le betale erstatning. Et besyn-
derligt forløb, idet amerika-
nerne udbetalte erstatning til
lokalbefolkningen ved etab-
lering af baser alle andre ste-
der i Grønland. Som de ene-
ste blev Thuleborgerne sorte-
per i dette spørgsmål.
Menneskerettigheder
Advokat Henrik Karl Niel-
sen beskæftigede sig med
forældelsesspørgsmålet, som
han afviste, kammeradvoka-
ten kunne tage i anvendelse.
Han henviste til, at flytnin-
gen fandt sted i en tid, hvor
forholdet medllem koloni-
magt og inuitter var anderle-
des end i dag. At der var tale
om et isoleret område, hvor-
til kun kom skib en gang om
året. Og at man jo netop hav-
de rejst sagen i Fangerrådet,
der var Thuleborgernes egen
rådgivende og dømmende
instans. At sagen først nu er
ved at nå en afslutning skyl-
des alene, at den danske stat
konsekvent har syltet og
manipuleret det ømtålelige
spørgsmål.
- Hvis man ikke accepterer
dette billede af forløbet, er
man i modstrid med menne-
skerettighedskonventionen,
som siger at alle skal have
mulighed for en retfærdig
retssag. Derfor kan et spørgs-
mål om forældelse ikke kom-
me på tale, sagde Henrik
Nielsen.
Chr. Harlang berørte også
det juridiske omdrejnings-
punkt.
- Reglerne for forældelse
af retskrav er slet ikke bereg-
net eller konstrueret med øje
for en sådan en situation som
denne. Derfor er det blot
endnu et af disse ubehagelige
argumenter, som kammerad-
vokaten vil bringe på bane,
fordi man godt ved, at retten
sandsynligvis vil give os
medhold i, at Thuleborgerne
har et erstatningskrav, sagde
Chr. Harlang.
i ' C. ' .;V- > i f f/Vu:*a ! ' Ti ri V » ■forsal , i t <;
1 ...AL- Jl> —wiu
Danmarki taarsiiffigeqquvoq Inughuit Uummannamiit
Qaanaamut nuutsinneqarmata, ilaatigut illunut ukunurmga
atugassanik, amerikamiut nunani allam taarsiisarmata,
nunaminertanik tigusigaangamik.
Danmark har prøvet at få erstatning fra amerikanerne,
blandt andet til betaling for de huse, fordi amerikanerne
andre steder har betalt erstatning til lokalbefolkningen, i
baseområderne.
Avanersuarmiut illersuisuat kamappoq
Eqqartuussissuserisoq Christian Harlang:
Naalagaaffiup avanersuarmiut salloqittarlugillu uukapaatissimavai
KØBENHAVN (CSL) - Inat-
sisit pillugit oqqattoqarpoq,
aallaasillu aqerlui ersinngit-
sut Østre Landsret-ip eqqar-
tuussiviisa ilaanni imaagin-
navipput, avanersuarmiut eq-
qartuussissuserisuisa Christi-
an Harlang-ip aamma Henrik
Karl Nielsen-ip qallunaat
naalagaaffiata taarsiissute-
qarnissaanik piumasaqarluni
eqqartuussinerit 15-it qaa-
ngiunnerini saqqummiussil-
lutik oqaluussineq aallartim-
massuk.
Suliaq taanna statsminister
Poul Nyrup Rasmussen-ip a-
vanersuarmiut 1953-imi
Uummannamiit Qaanaamut
pinngitsaalillugit nuutitaane-
rannut taarseeqqusinermut
malartaaserluni itigartitsine-
rata kinguneraa, taamani a-
merikarmiut Thule Base-p
pitsaanerusumik illersorne-
qamissaa anguniarlugu, saa-
kutooqarfiup allineqamissaa
kissaatigimmassuk. Taama-
tut kissaateqartoqarneratigut
avanersuarmiut ullunik sisa-
maannarnik piffissalerneqar-
lutik piniarfitoqqaminnit
nooqquneqarput, maannalu
tassa 45 millioner koruuner-
pianik tamanna pillugu sulia-
mik taarseeqqusissummik i-
ngerlatsisoqarpoq.
- Oqariaaseqarpoq, anner-
nartut piffissap ingerlanerani
qaangiuttoqartartoq. Avaner-
suarmiulli Uummannamit
pinngitsaalillugit nuutinne-
qarneranni oqariaaseq taanna
eqquutinngitsoorpoq.
Nunasiaatilittut
- Soormiuna annernartua pif-
fissap ingerlanerani qaangiu-
tinngitsoq, taama aperisoqar-
sinnaavoq. Qaangiutinngil-
lat, innuttaasut qallunaanit
nunasiaatiliullutik naalagar-
suusunit kusananngilluinnar-
tumik pineqarmata, taakkulu
suliaq ilaannaasumik tamak-
kiisumillu sallusaqattaarlutik
kinguarsartuarpaat. Kusa-
naatsuliorneq tamanna unit-
sinneqanngippat annernartut
qaangiunnavianngillat. Suli-
ami matumani pineqartut ta-
marmik takutippaat iluarsii-
soqartariaqartoq. Malinnaa-
simasummi arlaannaataluun-
niit upperilernavianngrlaa,
naalagaaffiup oqarneratut
nutserneq nammineq piu-
massuseq naapertorlugu nut-
semerusoq. Taamaakkaluar-
toq naalagaaffiup sinniisora-
lugu eqqartuussissuserisuata
nassuiaaleruni sallutoqarsuit
saqqummiussuunniarpai,
namminerisaminik pitsaane-
rusunik eqqaasaqanngikkuni,
eqqartuussissuserisoq Chris-
tian Harlang aallarniutitut
taama oqarpoq.
Eqqartuussissuserisup eq-
qartuussivimmiillu ilunger-
sorluni paasitinniarsarai, a-
vanersuarmiut nunaqavissu-
tut pisinnaatitaasuusut. Nu-
nasiaateqarnerup eqqunne-
qarnissaa sioqqutingaatsia-
qalugu Inughuit tamaani na-
jugaqalerput, inuillu pisin-
naatitaaffii pillugit isumaqa1
tigiissummi naalagaaffiit nu-
nap inuiinik innuttaqaqrtut
pisussaatitaapput, inuit pisin-
naatitaaffiinik ataqqinninnis-
samik. Taakkununnga ileq-
qut ilaapput, taamaammallu
inuit inooriaasiinut imaalial-
laannarluni akuliuttoqarsin-
naanani.
- Paasisakka malillugit
naalagaaffiup eqqartuussis-
suserisuata tamakku paasisi-
manngilai. Kisianni Kalaallit
Nunaanni ileqqutut malerua-
gassat Danmark-imisut in-
ngjllat, taamaammallu pis-
saanilittut taakku tusaanngit-
suusaaginnarneqarsinnaan-
ngillat, soorlumi Qaanaamut
nutsertitsinermi taamaalior-
toqartoq. Naalagaaffiup pi-
sinnaatitaaffik taanna eqqun-
ngitsuunerarmagu pissusis-
samisuunngilluinarpoq. Dan-
mark-ip inuit pisinnaatitaaf-
fii pillugit isumaqatigiissut
atortussanngortillugu 1987-
imi akeraa. Kisianni naala-
gaaffik allatorluinnaq iliuu-
seqarpoq, Christian Harlang
oqarpoq, oqaatigaalu pissusi-
viusut tunngavigalugit pin-
ngitsaaliilluni nuutitsinissaq
sioqqullugu Danmark-ip a-
vanersuarmiunut taarsiissu-
teqarnissaq akuersissutige-
reersimagaa.
USA-p taarsiinissaa
Nuutitsinissaq piviusunngor-
tussanngormat qallunaat naa-
lagaaffiat tusagassiutinut na-
lunaaruteqarpoq, oqaatigalu-
gu nutserneq nammineq ka-
jumissuseq tunngavigalugu
nutsernerusoq. Tamatuma
saniatigut Eske Brun, Grøn-
landsdepartement-imeersoq
allakkiorpoq, nuunnermut a-
tatillugu amerikarmiut taar-
siissuteqassasut. Taamanili
nassuerutigineqarpoq, taar-
siissuteqartoqarnissaa pisari-
aqartinneqartoq.
Tamatumanili Danmark
imminut pisarivoq, tassami
amerikarmiunut taarsiissutis-
sap annertussusissaanik isu-
maqatigiinniamermi tunnga-
vilersuutigineqarpoq, nutser-
neq inuit namminneq piu-
massusaat malillugu pisima-
soq, taamaammallu taarsiis-
suteqarumanatik. Pisut eqqu-
miitsut, tassami amerikarmi-
ut Kalaallit Nunaanni sumiif-
finni allani sakkutooqarfili-
omerminnut atatillugu taar-
siissuteqartarsimapput. A-
peqqummilu matumani ava-
nersuarmiut kisimik ajomi-
kuutinneqarput.
Inuit pisinnaatitaaffii
Eqqartuussissuserisup Hen-
rik Karl Nielsen-ip suliap pi-
soqalisoornissaanut tunnga-
sut sammivai, oqarporlu naa-
lagaaffiup eqqartuussissuse-
risuata taana atorsinnaan-
ngikkaa. Innersuussuteqar-
poq, nunasiaateqarnerup na-
laani pissutsit inuit atugaat
ullumikkornit allaanerujus-
suusut atuunnerini nutsertit-
sineq pisimasoq. Najugaat a-
vinngarusimasumiippoq, u-
kiumut ataasiaannarluni umi-
arsuaqartarluni. Aammalu a-
peqqut taanna Fangerrådimi,
avanersuarmiut nammin-
neerlutik oqartussaasoqarfi-
anni siunnersuisartumi eq-
qartuussisutullu pisinnaati-
taasumi qaqinneqaqqammi-
simasoq. Suliap aatsaat
maanna naammassineqaler-
neranut tamatumunnga peq-
qutaasutuaq tassaammat qal-
lunaap naalagaaffiata apeq-
qut mianernartoq taanna ki-
nguartitertuarsimammagu al-
latullu isikkoqalersinniarsi-
mallugu.
- Taamatut ingerlasoqarsi-
manera akuerineqaannassap-
pat, tamanna inuit pisinnaati-
taaffii pillugit isumaqatigiis-
summut unioqqutitsineru-
voq, tassanilu allassimavoq
kikkut tamarmik eqqartuus-
sivimmut suliakkiinerminni
naapertuuttumik pineqamis-
samut periarfissaqartinne-
qassasut. Taamaammat piso-
qalisoorsinnaaneq pillugu a-
peqqut atomeqarsinnaanngi-
laq, Henrik Karl Nielsen o-
qarpoq.
Christian Harlang-ip aam-
ma inatsisitigut sangoriarfis-
saq eqqaavaa.
- Eqqartuussivinni suliat pi-
soqalisoorsinnaanerinut ma-
leruagaat suliarineqaramik,
sulianut mannatut ittunut a-
tomeqamissaat naatsorsuuti-
gineqanngilluinnarpoq taa-
matulluunniit ilusilersugaa-
natik. Taamaammat naala-
gaaffiup eqqartuussissuseri-
suata saqqummiussinermini
tunngavilersuutaasa nuan-
niitsut ilagiinnassavaat, nalu-
neqanngilarmi avanersuar-
miut taarsiiffigineqarnis-
saannut eqqartuussivimmit
tapersemeqarnissarput ilima-
narsinnaasoq, Christian Har-
lang oqarpoq.