Atuagagdliutit - 20.04.1999, Blaðsíða 24

5
»Sinilluarit«
nuannarineqarluartoq
Inuk Silis Høegh 26-nik ukiulik
sangiattarneq amerlasoorpassuit
ilisarisinnaasaat pillugu
pitsaalluinnartumik naatsumik
filmiliortoq
NUUK (JJ) - Nunat Avan-
narliit aqqaneq-aappassaanik
filminik takutitsinerat iluat-
silluarpoq.
Filminik takutitsinerup ul-
luni sisamani ingerlanerani
fllmit nuannersorpassuit ta-
kutinneqarput.
Filmili ataaseq allat qanga-
li filmiliortartut filmiliarisar-
tagaannit maluginiarneqar-
neruvoq. Kalaallimit filmi-
liarineqarpoq - immalu ta-
manna pissutaasimavoq - ki-
sianni Inuk Silis Høegh 26-
nik ukiulik Filmimik naatsu-
mik pitsaalluinnartumik su-
liaqarsimavoq.
AG-mit aallartitap immaqa
filmiliornermik ilitsersuisar-
tunngortussaq Katuami naa-
pippaa.
- Filmiliornermik soquti-
ginninnerit sumit piva?
- Filmiliornissaq eqqarsaa-
tigiuaannarsimavara. Ataata-
ga assiliisuuvoq, immaqalu
soqutiginninnera tassan-
ngaanniit aallaaveqarpoq.
- Kisianni qangali, imma-
qalu 4-5-inik ukioqarlungali
filminik soqutigisaqalersi-
mavunga.
- Taamatut naatsumik fil-
miliornissat qanga isumas-
sarsiarisimaviuk?
- Assiliisoq Karsten Heil-
mann upernaakkut 1998-imi
isumaqatigaara naatsumik
filmiliornissamik.
- Taamanikkut oqaluttuas-
sartaa allappara, misigissut-
sinillu imaqarpoq. Allaree-
rakku eqqarsaatigaara filmip
inuttaatulli ajorluinnartumik
atugaqalerumaarlunga.
- Filmip suliarinera ta-
marmi qanoq akeqarpa?
- 250.000 koruunit mis-
saannik. Nuna Fonden ani-
ngaasaleeqataasimanngit-
suuppat filmi piviusunngor-
simassanngikkaluarpoq, taa-
maattumik taanna qutsavis-
saqarfigeqaara.
- Aamma pingaaruteqar-
poq erseqqissassallugu filmi
taanna kialuunniit iluanaaru-
tigisimanngimmagu. Peqa-
taasut tamarmik isumaqarsi-
mapput filmilioqataaneq
nuannerluinnartoq.
- Filmip inernera nammi-
neq iluarisimaarpiuk?
- Aap naaggalu. Annermik
aap, filmip suliarinerata na-
laani naatsorsuutiginngisanik
amerlasoorpassuarnik piso-
qarmat. Tamannalu assut
ilinniarfigisimavara, taa-
maattumik naammagisimaar-
para.
- Eqqarsaatissarpassuaqa-
lersimavunga, tamatumun-
ngalu atatillugu paasisima-
vara filmiliorneq imaalial-
Nunat Avannarliit aqqaneq-aappassaanik filminik takutitsineranni Inuk Silis Høegh
filmapparatit angisoorsuit eqqaanni.
Inuk Silis Høegh ved et af de mange store filmapparater der er i fumktion under den
12. Nordiske Filmfestival.
laannaq aallartinneqarsin-
naanngitsoq.
- Taamaattumik filmilior-
nermi inuit qassit peqataap-
pat?
- Inuit ikinnerpaamik 50-it
peqataasimapput. Immius-
sineq pivoq aasakkut 1998-
imi, ullunillu 14-inik sivisus-
suseqarluni. Tamaviaarluta
sulisimavugut, tamatumalu
kingorna ersersaaneq qior-
taanerlu isumagineqarput.
Naleqquttoq
- Qanoq ilillutit paasiviuk
Rassi Thygesen filmimi pi-
ngaarnertut inuttaassasoq?
- Rassi isiginnaartitsisar-
tutta kakkannerit ilagaat, qu-
larutigisimanngilaralu pi-
ngaarnertut inuttaanissaa.
- Rassi Thygesen, filmimi
pingaarnertut inuttaaneq qa-
noq ippa?
- Nuanneqaaq, tamaviaar-
narlunili. Isiginnaartitsisar-
tuussagaannili pissut sinut
allanut nooriataarsinnaaneq
pisariaqarpoq. Filmi kalaallit
filmiliaannut nuannerluin-
nartunut ilaavoq, tamannalu
ungasinngitsukkut takuteq-
qaaameqarnerani takuneqar-
sinnaallunilu tusaaneqarsin-
naavoq.
- Filmillu immiunneqame-
rata nalaani nuannsartorujus-
suusimavunga, filmilli im-
miunneqarnera tamarmi peq-
qissaartumik suliarineqar-
poq.
- Inuk, filmip siullermeer-
luni takutinneqarnerani isi-
ginaartut pissusilersornerat
qanoq isumaifigaajuk?
Ajunngilluinnartumik
isumaqarfigaat. Isiginnaar-
tutsialaat - soorunami, aam-
malu filmip quiasaarutaa
paasivaat. Immaqa isigin-
naartut ilaat imminnut ilisa-
risimassapput.
Danmark-imi Filmskolen
- Siunissaq qanoq eqqarsaa-
tigaajuk?
- Filmskolen-imi atualer-
nissara kissaatigaara, filmi-
liornermi ilitsersuisartutut.
Kisiannili iserniarneq ajorna-
kusoortorujussuuvoq.
- Isernissamut misilitsin-
nerit maannakkut ingerlap-
pakka. 267-it qinnuteqarsi-
mapput. Tullianik misilitsin-
nissamut ingerlaqqittut 74-
iusuvugul. Taakku 32-nut
ikilineqarput - uangalu inger-
laqqippunga.
- Maannakkullu 15-iuvu-
gut inissanik arfinilinnik pis-
sarsiniuttut. Qaammatip a-
taatsip ingerlanerani paasis-
savara isersimanerlunga, taa-
78888
000
17
£
05
SF
7?.
maattumik sap. akunneri tul-
liuttut pissanganartorujus-
suupput.
- Ilinniarneq ukiunik sisa-
manik sivisussuseqartarpoq.
Siunissami anguniagassama
annersarissavaat kalaallisuu-
mik filmiliornissaq. Filmi
imaqassaaq unilluni inuuner-
mik eqqarsalersitsisumik.
Filmi aliikkutaassaaq, aam-
mali ilumoortumik imaqas-
salluni, Inuk Silis Høegh
naggasiivoq.
Filminik takutitsinerup na-
laani Inuk Silis Høegh sam-
mineqartorujussuuvoq. AG-
meersup apersuinera naam-
massivoq, qularutissaanngi-
larli filmiliornermi ilitsersui-
sartoq inuusuttunnguaq tu-
sarfigisassagatsigu.
Kortfilmen »Godnat« fik en fantastisk
modtagelse ved filmfestivaPen
Den 26-årige Inuk Silis Høegh har lavet en fremragende film
om et jalousidrama som mange kan nikke genkendende til
Sangiattarneq pillugu filmiliami »Sinilluarit«-mi Rassi
Thygesen tarrarsuutip saavani.
Rassi Thygesen slås med sit spejlbillede i jalouisidramet
»Godnat«.
NUUK(JJ) - Den 12. Nordi-
ske Filmfestival blev en
overvældende succes.
Mange gode film er blevet
vist i de fire dage, som festi-
vallen varede.
Men én film overskyggede
alligevel flere af de etablere-
de. Den var grønlandsk - så
måske derfor - men alligevel
er det en ganske flot kortfilm
den 26-årige Inuk Silis
Høegh har lavet.
AG satte den unge - og
måske kommende - film-
instruktør i stævne en for-
middag i Katuaq.
Din interesse for at lave
film, hvor kommer den fra?
- Mine tanker har altid
kredset om dét at lave film.
Min far er fotograf - så det er
måske derfra at min interesse
er kommet.
- Men jeg har nu altid - og
det vil sige - lige fra jeg var
4-5 år været interesseret i
film.
Hvornår fik du idéen til at
lave denne kortfilm ?
- I foråret 1998 blev jeg
med fotografen Karsten
Heilmann enige om, at vi
sammen skulle lave en kort-
film.
- Historien skrev jeg i sam-
me periode - og den handler
om følelser. Da jeg havde
skrevet den, blev jeg helt
bange for selv, at skulle
havne i »suppedasen« som
hovedpersonen jo gør.
Hvor stort er det samlede
budget på kortfilmen?
- Det ligger på 250.000
kroner. Filmen kunne slet
ikke blive til en realitet uden
Nuna Fondens medvirkende,
så dem er jeg meget taknem-
melige for.
- Samtidig er det også vig-
tigt at gøre opmærksom på,
at ingen har tjent penge på
denne film. Alle syntes det
ville være sjovt at være med.
Er du selv tilfreds med
resultatet af filmen?
- Både ja og nej. Mest ja -
der skete så mange uforud-
sigelige ting undervejs. No-
get jeg har lært meget af,
men alt i alt - jo, jeg er til-
freds.
- Det har givet mig en mas-
se at tænke over, og samtidig
har jeg fået en del erfaring i,
at alt ikke bare er så let at gå
i gang med.
Hvor mange personer er
involveret i sådan en film?
-Vi har mindst haft 50 per-
soner involveret i filmen.
Optagelserne fandt sted i
sommeren 1998 og varede
14 dage. Her blev der virke-
lig arbejdet intenst - og bag-
efter kom så fremkaldelsen
og klippearbejdet.
Rassi Thygesen
passede fint ind i rollen
Hvordan fandt du frem til, at
det skulle være Rassi Thyge-
sen, der skulle have hoved-
rollen ?
- Rassi er en af vore dyg-
tigste skuespillere - og jeg
var ikke i tvivl om, at han
ville passe ind i den rolle
som hovedpersonen skulle
spille.
Rassi Thygesen, hvordan
er det at være hovedperson i
en film?
- Skønt, men hårdt. Men
kunsten ved at være skue-
spiller er jo den, at man kan
skifte ham meget hurtigt.
Filmen er en af de sjoveste
grønlandske film overhove-
det - hvilket jo også kunne
ses og høre under premieren
forleden.
- I øvrigt havde vi det rig-
tigt sjovt under optagelserne,
men det hele blev alligevel
taget meget seriøst.
Inuk, hvordan syntes du
publikum på premiere-
aftenen tog imod din film?
- Det var en overvældende
modtagelse. Et godt publi-
kum - selvfølgelig, og så for-
stod de humoren i filmen.
Nogle kunne måske genken-
de sig selv i den.
Tæt på optagelse til
Filmskolen i Danmark
Fremtiden - hvad med den ?
- Jeg vil gerne ind på
filmskolen - på instruktør-
linien. Det er et nåleøje at
komme igennem.
- Jeg er i gang med opta-
gelsesprøverne. Der var 267
ansøgere. Vi var 74 der blev
udtaget til den første prøve.
Det blev igen skåret ned til
32 - og jeg gik videre.
- Vi er nu 15 tilbage, der
skal kæmpe om seks plad-
ser. I løbet af en måneds tid
får jeg besked om jeg slap
igennem - så det er nogle
spændende uger jeg går i
møde.
- Uddannelsen tager ialt
fire år. Mit store fremtidige
mål er, at lave en rigtig grøn-
landsk spillefilm. Det skal
være en film, hvor man stop-
per op, og skal tænke over sit
liv. Filmen skal være både
underholdende, men allige-
vel alvorlig, slutter Inuk Silis
Høegh.
Der bliver rivet og flået i
Inuk Silis Høegh under film-
festivallen. AG’s tid er ud-
løbet, men vær sikker på, at
vi kommer til at høre mere
fra den ambitiøse instruktør i
fremtiden.
Inuk Silis Høegh-ip aapparaa »Sinilluarit«-mi pingaarnertut
inuttaasoq Rassi Thygesen. Filmiliap naatsup kalaallisuup
allagartarsuata sioraani assilisipput.
Inuk Silis Høegh ses her sammen med Rassi Thygesen, som
spiller hovedrollen i »Godnat«. De står foran plakaten til
den grønlandske kortfilm.