Atuagagdliutit - 20.04.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 20. APRIL 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Blæsten om Puisi A/S
er dødsens farlig
- Jonathan har ikke vredet armen om på Sulisa, siger
sælprojektets leder
Siusinnerusukkut puisit neqaannik tunisassiorluni misiliinermit.
»Puisi A/S«-imi suleriaasissaq allaanerussaaq.
Et tidligere forsøg på fabriksmæssig produktion af sælkød.
I »Puisi A/S« kommer det til at foregå noget anderledes.
Puisi A/S pillugu akerleriinneq
ulorianartorajussuaq
- Juuntaap Sulisa pinngitsaalinngilaa, puisit neqaanik
suliniuteqarnermi pisortaq oqarpoq
(JB) - »Puisi A/S« er begyndt
at bruge penge på grundlag
af et tilsagn om lånegaranti
fra Sulisa A/S. Maskinerne
er på vej, og lederen af sel-
skabet H. P. Barlach Chri-
stensen, har travlt.
- Vi har modtaget et skrift-
ligt tilsagn om en lånegaranti
på 18 millioner kroner fra
Sulisa A/S, forklarer H. P.
Barlach Christensen. - Og
med den i hånden sætter vi os
naturligvis i bevægelse. Vi
har et meget bemærkelses-
værdigt projekt, og det gæl-
der om at smede, mens jernet
er varmt. Canadierne står på
spring for at få fat i den tek-
nologi, der gør produktion af
sælkød mulig, ligesom vi har
opnået helt utrolige markeds-
fordele i Kina, som bør
udnyttes.
- I Sulisa er man ikke helt
enige om, hvad der er sket.
Formanden siger, I har fået
en garanti, og visse bestyrel-
sesmedlemmer, at det har 1
ikke. Hvad er rigtigt?
- Det rigtige er, at Sulisa
har fremsendt et skriftligt til-
sagn om en lånegaranti på 18
millioner kroner på visse
betingelser, som vi øjeblik-
keligt kan imødekomme, for-
klarer Barlach Christensen.
Så god som garanti
- Det betyder for mig at se, at
garantien er hjemme, og vi
sætter os som sagt i bevægel-
se. Hvad kan meningen med
et tilsagn ellers være? Man
må da kunne regne med et
tilsagn, man må kunne dispo-
nere efter det, for ellers har
det jo ingen som helst betyd-
ning.
H. P. Barlach Christensen
er ulykkelig over al den blæst
som det påståede politiske
engagement i lånegarantien
har ført med sig. - Det er
dødsensfarligt for projektet,
siger han. - 1 værste fald kan
det betyde, at FIF og UNI
Bank trækker sig ud af pro-
jektet, og så falder det hele til
jorden.
Ingen armvridning
- 1 den anledning vil jeg
understrege, at ingen har
prøvet at vride armen om på
nogen. Jonathan Motzfeldt
har jo ikke henvendt sig til
Sulisa af egen drift, men er
blevet opfordret til at give sin
mening til kende som re-
præsentant for den ene af
ejerne, Grønlands Hjemme-
styre.
- Det er Sulisas egen be-
styrelse, der har spurgt ejerne
om, hvad de mener om den
pågældende garanti. Det er
ganske almindelig procedu-
re. Desuden er det mig, der
har været Sulisa-bestyrelsens
formidler, idet jeg - opfordret
af bestyrelsen - har bedt ejer-
ne give deres mening til ken-
de.
- Jeg har virkelig forsøgt -
gang på gang - at forklare
denne sammenhæng overfor
offentligheden, men det er
endnu ikke lykkedes. Jona-
than Motzfeldt har ikke taget
initiativ til sit brev til Sulisa.
Det har Sulisa selv.
Først rigtigt gode projekt
Så meget desto mere ulykke-
lig er den aktuelle situation,
fordi projektet ser ud til at
være det første grønlandske
eksportprojekt udover fiske-
riet, som virkelig kan slå an i
stor stil.
- Vi har opnået ubegrænset
import- og eksport-licens i
Kina, forklarer H. P. Barlach
Christensen, og spørg bare
Royal Greenland eller andre
internationale eksportvirk-
somheder, hvor svært det er
at få sådanne forhold. Det er
i bogstavelig forstand en
enestående aftale, som man-
ge rundt om i verden vil mis-
unde os.
- Et andet sikkert »papir« i
projektet er, at vi har opfun-
det en metode, der gør det
muligt at producere sælkød
til eksport. Mange har prø-
vet, og alle er ramlet ind i det
problem, at kødet ved opbe-
varing bliver trannet og
harskt. Det er næsten umuligt
at komme til livs, men for os
er det altså lykkedes. Det er
en amerikaner, Dave Ste-
vens, der har udviklet ideen,
og ham har vi en patentaftale
med, som giver os eneret på
produktionsmetoden.
De »fattige« kinesere
- Det har undret os på redak-
tionen, at der skulle være
penge i at producere i Grøn-
land og sælge i Kina. Vi har
høje produktionsomkostnin-
ger, og kineserne er fattige?
- Det er da også et spørgs-
mål, man skal stille sig. For
det er jo ikke nok, at der bor
mange mennesker i et mar-
kedsområde. De skal også
have råd til at købe vore
varer.
- Og det har de heldigvis.
Kina er ikke mere, som man-
ge husker det fra barnelær-
dommen. I Beijing er der 5-6
millioner særdeles velhaven-
de, der foretager de fleste af
deres indkøb i fire kæmpebu-
tikker, hvor varer som tøj og
mad er særdeles attraktive.
- Det er ikke god kutyme,
at skilte for meget med sin
rigdom i Kina. Ingen bygger
private luksus-palæer. Men
man kører godt, klæder sig
godt og spiser godt.
- Den gruppe er Puisi’s
målgruppe, og der er mange,
mange penge at tjene.
(JB) - »Puisi A/S« Sulisa
A/S-imit taarsigassarsinissa-
mut qularnaveeqquserneqa-
rissaminut neriorsorneqarni-
ni tunngavigalugu aningaa-
sanik atuilereersimavoq.
Maskiinat tikingajalerput,
aammalu ingerlasseqatigiif-
fiup pisortaa H. P. Barlach
Christensen ulapeqaaq.
- 18 millioner koruuninik
taarsigassarsinissamut Sulisa
A/S-imit qularnaveeqquser-
neqarnissarput pillugu allak-
katigut neriorsuummik ligu-
saqarpugut, H. P. Barlach
Christensen nassuiaavoq. -
Taannalu tigullugu sooruna-
mi suliniuteqarpugut. Sulini-
uterput malunnaateqarluarto-
rujussuuvoq, taamaannerani-
lu sulisariaqarpugut. Periaa-
seq, puisit neqaannik tunisas-
siornissamut ajornarunnaar-
sitsisoq Canada-miut pissar-
siariniassallugu piareersi-
mapput, taamatullu Kina-mi
imaannaanngitsumik niuer-
nikkut iluaqutissarsisimavu-
gut atorluartariaqartunik.
- Sulisa pisunut isumaqa-
taalluanngilaq. Siulittaasoq
oqarpoq qularnaveeqquser-
neqartusi, siulersuisunili i-
laasortat ilaat oqarput taa-
maattoqanngitsoq. Suna eq-
qorpa?
- Eqqortoq tassaavoq Suli-
sap 18 millioner koruuninik
taarsigassarsinissamut qular-
naveeqqusiinissamut allak-
katigut neriorsuuteqarmat,
piumasaqaataasullu maan-
narpiaq naammassisinnaa-
gatsigit, Barlach Christensen
nassuiaavoq.
Qularnaveeqqusiinertut
iinnarpoq
- Tamanna uannut qularna-
veeqqusiinertut isumaqar-
poq, oqaatigineqareersutullu
sulineq aallartereerparput.
Neriorsuinermi allatut qanoq
isumaqarmi? Neriorsuineq
naatsorsuutigineqarsinnaasa-
riaqarpoq, tunngaviusaria-
qarluni, taamaanngippammi
sumilluunniit isumaqarsin-
naanngilaq.
H. P. Barlach Christensen-
ip politikkikkut taarsigassar-
sinissamut qularnaveeqqu-
siinissatut oqaatigineqartup
persuarsiutigineqarnera nu-
annaanngissutigisorujussuu-
vaa. - Tamanna suliniummut
ulorianarluinnarpoq, oqar-
poq. - Ajornerpaamik piso-
qassappat FIF aamma UNI
Bank suliniummit tunuarsin-
naapput, sunalu tamaat an-
naassavarput.
Pinngisaaliisoqanngilaq
- Tamatumunnga atatillugu
erseqqissaatigissavara sumil-
luunniit pinngitsaaliiniarto-
qanngimmat. Jonathan Motz-
feldt nammineerluni Sulisa-
mut saaffiginninngilaq, kisi-
annili piginnittut aappanit,
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit kajumissaameqarluni
isummaminik saqqummius-
seqquneqarsimalluni.
- Sulisap siulersuisuisa
namminneerlutik piginnittut
aperisimavaat, qularnaveeq-
qusiinissaq pillugu qanoq i-
sumaqarnersut. Taamaalior-
tarneq nalinginnaalluinnar-
tuuvoq. Uangalu Sulisa-p si-
ulersuisuisa attaveqaatitut a-
torpaannga - tassami siuler-
suisunit taama peqquneqar-
lunga piginnittut isumma-
minnik saqqummiusseqqul-
lugit qinnuigaakka.
- Tamanna tamanut nassui-
aatiginiarlugu misilittuarsi-
magaluarpara, sulili iluatsin-
ngitsumik. Jonathan Motz-
feldt-ip Sulisamut allannissa-
ni namminersuutiginngilaa.
Sulisali kajumissaarisuuvoq.
Aatsaat suliniut pitsak
Pineqartumi nuanniilliorneq
annerulerpoq, suliniut kalaal-
lit avammut tunisaqarnerani
aalisarnerup saniatigut siul-
lersaasutut isikkoqarmat, an-
nertoorsuanngorsinnaasoq.
- Kina-mut nioqqutissanik
killeqanngitsumik eqqussui-
nissamut avammullu tunisa-
qarnissamut akuersissummik
pissarsivugut, H. P. Barlach
Christensen oqarpoq, taa-
maattunillu angusaqarniar-
tameq qanoq ajornartiginer-
soq Royal Greenland ima-
luunniit nunarsuatsinni sulif-
fiit avammut tunisaqartartut
allat apereriarsigit. Taamatut
isumaqatigiissuteqarnitsinni
nunarsuarmi amerlasuut uso-
rissavaatigut.
- Suliniummi »pappiaq-
qat« qularnaateqanngitsut i-
lagaat, suleriaatsimik puisit
neqaannik avammut tunisas-
siornissamik ajornarunnaar-
sitsisumik nassaarsimagatta.
Amerlasuut misiliisarsima-
galuarput, tamarmilli neqip
pujasunnilertarnera qaasun-
nilertarneralu ajornatorsiuti-
gisarpaat. Tamanna aaqqin-
neq ajornarluinnangajappoq,
kisianni uagut iluatsipparput.
Amerikarmiup Dave Ste-
vens-ip isumassarsiaq ineri-
artortissimavaa, kisermaassi-
nissamullu isumaqatigiissu-
teqarfigaarput, tunisassior-
aatsimik kisermaassinissa-
mut angusaqarfigisatsinnik.
Kinamiut »piitsut«
- Aaqqissuisoqarfimmi eqqu-
miigalugu eqqartorparput,
Kalaallit Nunaanni tunisas-
siorluni Kina-mut tunisisin-
naaneq aningaasarsiorfiu-
sinnaanersoq. Tunisassior-
nermi annertuumik aningaa-
sartuuteqarfiusarpugut, ki-
namiullu piitsuummata?
- Apeqqut taanna aamma
imminut apeqqutigisassaa-
voq. Tassami tunitsivissami
amerlasuunik inoqarnissaa
naammanngilaq. Aammami
tunisassiagut pisiarissallugit
akissaqartariaqarput.
- Qujanartumilli akissaqar-
put. Kina meeraanitsinni ilin-
niakkatsinni eqqaamasatsitut
ikkunnaarsimavoq. Beijing-
imi inuit pigissaarluartut 5-6
millioniupput, taakkulu a-
merlanersaat pisiniarfissuar-
ni sisamaasuni pisiniartarput,
pisiniarfissuarnilu taakkuna-
ni atisat nerisassallu piuma-
neqarluartarput.
- Kina-mi pisuussutsimik
nittarsaaneq ileqqorissaame-
runngilaq. Atortorissaartor-
suarnik illorsualiortoqarneq
ajorpoq. Kisianni inuit biili-
gissaarput, atisarissaarlutik
nerisarissaarlutillu.
- Inuit taakku Puisip siun-
nerfigai, taakkunanngalu ani-
ngaasat isaatitassat amerla-
soorsuupput.
VELKOMMEN TIL LUNGEDAG
o
Pa
Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Der er åbent hus i Fællesambulatoriet
lørdag den 24. april 1999 kl. 13 -16.
Få målt din lungefunktion.
Gratis kaffe og kage samt sodavand. Der er balloner til børnene.
Pualluutinik
Akiuiniaqatigiiffik
Grønlands
Lungeforening
Danmarks
Lungeforening
Nationalforeningen til
bekæmpelse af
Lungesygdomme stiftet 1901
ASS./ FOTO-ARKIV: AG