Atuagagdliutit - 04.05.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 4. MAJ 1999 • 5
Isiginnaartoqarlutik paareersut
qatanngutaa toqunneqarpoq
Qaanaami qatanngutigiit kamaannerata qanoq inerneqarnissaa pissangallutik utaqqigaat.
Naluneqanngilarlu qatanngutaa toqutaasoq
Piner-
QAANAAQ (LRH)
lunnermik pisoqartillugu
akuliunnani inuit isiginnaa-
ginnartarnerat isumaqarpu-
nga akuersaarneqarsinnaan-
ngitsoq, Qaanaami najugalik
aterminik taasiumanngitsoq
oqarpoq.
Taamatut oqamera pivoq
sap. akunnerata naanerani
kingullermi pisoqareersoq,
angut 23-nik ukiulik qatan-
ngumminit 20-nik ukiulim-
mit tuumik kapineqarluni to-
qunneqarmat.
- Qularutiginngilarali pisi-
masoq taanna kisimiinngit-
soq. Amat meeqqalluunniit
. unatameqartut isiginnaagin-
narlugit akuliuttoqarneq a-
jorpoq nunatsinni tamarmi.
Taamaattoqarsinnaanngilaq,
Qaanaarmioq oqarpoq, angut
20-nik ukiulik Siorapalum-
meersoq qatanngumminik
23-nik ukiulimmik tuumik
kapisilluni toqutsimmat isi-
ginnaaqataasimanngitsoq.
- Isiginnittullu arlallit oqa-
loqatigisimavakka, isigin-
naartullu amerlasimaqaat. Il-
lut akornanni oqqassimap-
put, amerlasoorpassuillu iga-
laanit isiginnaarsimapput.
Qatanngutigiillu paaneranni
allaat meeqqat isiginnaaqa-
taasimapput. Arnaq utoqqa-
saaq oqaluttuarpoq pissanga-
gisimallugu paanerat qanoq
inemeqassanersoq.
Ikiuuttoqanngilaq
- Qatanngutigiit ilaqutaasa
marlussuinnaat paaneq unit-
sinniarsimagaluarpaat. Unit-
sinngitsoormatigillu ikiome-
qanngillat. Isumaqarpunga
tamanna ajorpallaartoq. Isu-
maqarluinnarpunga akuliun-
natik isiginnaartut 23-nik
ukiullup toqutaaneranut pi-
sooqataasut.
- Oqqannerup nal. akunne-
rani ataatsimi sakkortusiar-
tornera isiginnaartut akuliun-
natik isiginnaarpaat, ajuu-
saamartumik 23-nik ukiullup
toquneranik kinguneqartoq.
AG-p tusarfia oqarpoq, 23-
nik ukiulik sissami toqusi-
manngitsoq.
- Angut 23-nik ukiulik
napparsimmavimmukaanne-
qarpoq, tassanilu nal. akun-
neri marlussuit qaangiuttut
toqulluni.
Erngunnersuaq
Sap. akunnerata naalemerani
meeqqanut tapiissutit tunni-
unneqarput.
- Kommunemit oqaatigi-
neqaraluartoq tamanna toqu-
tsinermut pissutaanngitsoq,
taamaattoq inuppassuit aa-
lakkupput. Soorlu inuit ani-
ngaasarsigaangamik taama-
tut ernguttartut. Soorlumi ul-
lumi (sisamanngomermi 29.
april) takusinnaagikka inuit
aalakoorlutik angalasut. Taa-
maattumik isiginnittunik o-
qaloqateqarnissarsi ajornar-
torsiutigissavarsi. Tamarmik
erngummata, AG-p tusarfia
oqarpoq.
AG-miillu isiginnittunik
oqaloqateqanngilagut, Qaa-
naamilu politeeqarfik sianer-
figigaluaratsigu akinngilaq.
Toqutsinermut isiginnaartuuinnaraanni akuliunnanilu, taava pisooqataasoqassaaq,
Qaanaami najugalik isumaqarpoq.
Man er medskyldig i drab, hvis man blot ser på mens handlingen udføres,
mener en indbygger fra Qaanaaq.
Imigassaq
AG-p tusarfia isumaqarpoq,
pingaartumik qaammatip
naanerani annertuumik eq-
qissiviilliortoqartarneranut
pissutaasoq imigassaq - pi-
ngaartumik snapsi.
- Inuit snapsi saperluinnar-
paat. Inuit snapsitoraanga-
mik silaarullutillu tamanna
inuusuttunut sunniuttarpoq.
Inuusuttut isigisatik ilinniuti-
gisarpaat - naak aamma ajor-
tuugaluaraangata. Inersima-
sut taamaaliornermikkut imi-
gassap ajortortaa nittarsaat-
tarpaat - naak immaqa taa-
maaliornianngikkaluarlutik.
- Qaammatip naanerani
politiit nalligisaqaakka. Pi-
suttuartariaqartarput. Poli-
tiimmi maani biileqanngillat,
pisuinnarlii uteqattaartaria-
qartarlutik. Ila qasunassa-
qaaq.
Pisussaaffik
- Ajornartorsiortoqartillugu
kikkut tamarmik pisussaaffi-
gaat ikiuunnissaq, Qaanaar-
mioq oqarpoq.
- Sakkortuumik pisoqa-
lersillugu politeeqanngippal-
lu innuttaasutut pisussaaffi-
gaarput ikiuunnissaq. Pisumi
kingullermi inuit igalaamiit
isiginnaaginnaratik qatan-
ngutigiit avissaartissimassa-
galuarpaat.
- Sakkortuuliorluni pisunut
isiginnaartuulluni iliuuse-
qannginneq pisuussuteqar-
nertut ippoq. Qatanngutigiit
kamaannerat qanoq ililluni
lsiginnaaginnarneqassava,
aappaata toquneranik kingu-
neqartoq, tusarfipput aperi-
voq.
- llumoorsinnaanngilaq a-
kuliukkumannginneq, nam-
mineq ajortumik pineqarnis-
saq ersissutigiinnarlugu. Pa-
katsissutiginerpaavarali qii-
aammissutigalugu qatan-
ngumminik toqutsisoq isi-
ginnaaginnarneqarsimam-
mat, aammalu meeqqat isi-
ginnaarsimanerat akuersaar-
neqarsimammat. Inuiaat qa-
noq ittut-uku taamaattunik
akuersaartartut.
- Ataatsimut ingerlasa. I-
kioqatigiitta. Imigassartor-
pallaarnata, Qaanaarmioq
kajumissaarivoq.
Sloges en time med tilskuere på før broderen døde
Øjenvidner ventede med spænding på udfaldet af slåskampen mellem brødrene i Qaanaaq i
sidste uge . Som bekendt døde den ene
QAANAAQ(LRH) - Jeg
mener, at man ikke bare skal
acceptere, at folk blot ser til,
mens en forbrydelse sker,
uden at de gør noget for at
stoppe den, siger en indbyg-
ger fra Qaanaaq, der ønsker
at være anonym.
Reaktionen kommer efter
sidste weekends begivenhed,
hvor en 23-årig mand døde af
et stik med en istuk efter et
voldsomt skænderi og slås-
kamp med sin yngre bror på
20 år.
- Men jeg er overbevist
om, at det ikke er et ene-
stående tilfælde. Det sker
overalt i landet, at folk ikke
ønsker at blande sig, selvom
for eksempel kvinder og
børn bliver banket sønder og
sammen for øjnene af dem.
Det kan bare ikke være rig-
tigt, siger indbyggeren, som
ikke selv var vidne til den
voldsomme begivenhed som
endte med, at en 20-årig fra
Siorapaluk dræbte sin 23-åri-
ge bror med et enkelt stik
med en istuk.
- Men jeg har talt med fle-
re øjenvidner. Og der var
mange. Skænderiet mellem
brødrene foregik nemlig
mellem husene, og mange
stod i vinduerne og så på.
Ovenikøbet fik børn lov til at
se på, at de to brødre sloges.
En af de ældre kvinder kunne
fortælle, at hun var spændt
på, hvordan det ville ende.
Ingen hjælp
- Der var kun et par enkelte,
som var i familie med de to
brødre, som forsøgte at stop-
pe slåskampen. Men de fik
ikke hjælp, selvom det ikke
lykkedes for dem. Det synes
jeg simpelthen er så dårligt.
Jeg mener ganske enkelt, at
de, der har stået og kigget på
uden at gøre noget, er med-
skyldige i, at den 23-årige
døde.
- Tilskuerne stod og så på,
at det voldsomme skænderi
udviklede sig i en times tid,
før det endte så tragisk med,
at den ene bror kom til at
dræbe den anden.
AG's kilde siger iøvrigt, at
den 23-årige ikke lå død på
stranden, da politiet fandt
ham.
- Den 23-årige blev bragt
på hospitalet, hvor han døde
efter et par timer.
Voldsom drukweekend
Der var netop op til den
weekend udbetalt børnepen-
ge fra det offentlige.
- Selvom kommunen har
udtalt, at det ikke er det, der
er skyld i drabet, så var der
mange, der var på druk.
Sådan som der altid er folk
på druk, når de har fået pen-
ge. Ligesom i dag (torsdag
den 29. april red.), hvor jeg
kan se folk dingle rundt. Der-
for bliver det svært for jer at
komme til at tale med øjen-
vidner. De er på druk, siger
AG's kilde.
Det lykkedes heller ikke
AG at komme til at tale med
øjenvidner, ligesom det ikke
lykkedes at komme igennem
til det lokale politi.
Alkohol
Kilden mener, at meget af
grunden til den store urolig-
hed og ballade, der opstår
specielt i slutningen af måne-
den, skyldes alkohol - speci-
elt snapsen.
- Folk kan ikke tåle den.
Når folk drikker snaps, så de
ikke længere er ved bevidst-
hed, går det ud over de unge
mennesker. De unge lærer af
det, de ser - også selvom det
ikke er godt. På den måde
viser de voksne vejen til
alkoholens dårligdom - også
selvom de i virkeligheden
ikke vil.
- Jeg har virkelig ondt af
politiet i slutningen af måne-
den. Det er et langt renderi.
Politiet her har nemlig ingen
bil, så der skal fares frem og
tilbage til bens. Det må være
hårdt.
Pligt
- Alle har pligt til at hjælpe
til, når nogen er i nød, siger
indbyggeren fra Qaanaaq.
- Hvis politiet ikke er til
stede, så er det vores pligt
som borgere at hjælpe til, når
noget voldsomt er ved at ske.
I dette tilfælde skulle borger-
ne i stedet for at stå som til-
skuere være gået ud af deres
huse for at splitte de to
brødre fra hinanden.
- Man kan ikke sige sig fri
for at være medskyldige til
voldsomme handlinger, hvis
man er tilskuer og ikke gør
noget. Hvordan kan man hol-
de sig fra en slåskamp som
den mellem de to brødre,
som førte til den enes død,
spørger kilden.
- Det kan ikke være rigtigt,
at man holder sig fra at blan-
de sig, fordi man er bange for
at det går ud over én selv. Og
hvad der skuffer mig endnu
mere og giver mig kuldegys-
ninger er, at man ikke bare
har set på, at en bror slog sin
bror ihjel, men man har også
accepteret, at ens børn så på.
Hvad er det for et samfund,
der tillader det.
- Lad os stå sammen. Lad
os hjælpe hinanden. Lad os
holde lidt igen med spiritus,
opfordrer indbyggeren fra
Qaanaaq.
Qeqertarsuup
Kommuunia
sinneqartoorpoq
(LB)- Qeqertarsuup Kom-
muniata aningaasaqarnera
ilorraap tungaanut aallarsi-
masoq, tusagassiutitigut
nalunaarutigineqarpoq.
1998-imi isumakkeerinnit-
toqarnerata kingoma sin-
neqartoorutit 1,8 million
koruuniusimapput, taman-
nalu missigersuusiarine-
qarsimasunit 200.000 ko-
ruuninit qaffasinnerulluni.
Naak ilaatigut allatut ajor-
nartumik kommunalbesty-
relsip Namminersomerul-
lutik Oqartussanut taarsi-
gassarsiniartariaqarsimane
ranut kommuuni immikkut
ittumik akiliuteqarsima-
voq, aammattaarlu saattus-
sanik tunitsivimmut Nuka
Polar-imut kommuunip
piginneqataaffigigaagalua-
nut iluatsinngitsoortumut
atatillugu akiitsorineqaler-
simasut 1 million koruunit
isumakkeerneqarsimallu-
tik.
llanngullugu nalunaaru-
tigineqarpoq, Royal
Greenland-ip qalerallit
avaleraannik tunisassiorfia
suliffissanik 35-nik ataa-
vartunik suliffissalik atu-
lersimasoq. Suliffissuaqar-
nermulli tunngatillugu suli
kommuunip aarlerinartutut
isigaa raajaleriffiup matu-
neqarnissaa, ammaannar-
nissaalu innuttaasunit
kommunalbestyrelsimillu
tamanit kissaatigineqaralu-
aqaluni.
Qeqertarsuarmi Great
Greenland ammerivimmik
aalllartitsinialersaarpor-
taaq, siunniunneqarpoq
ammit 3.500-t pisiarine-
qassasut suliarineqarlutil-
lu, tamannalu inunnut mar-
lunnut pingasunulluunniit
ataavartumik suliffissaqar-
titsissaaq. Aasamut isu-
malluarfigineqartut ila-
gaattaaq takornarissat ti-
kinnissaat, misilittakkallu
naapertorlugit qimussius-
sisartunut, hotel-iutilinnut
unnuisarfiutilinnut aam-
malu pisiniarfiutilinnut
suliffissaqartitsilluartus-
saalluni.
Nul druk i en uge
(LB) - Vi er nu i uge 18,
hvor hele Grønland skal
forsøge at holde sig væk
fra alkohol. Fonden, Inuu-
neq Nakuuneq, der er etab-
leret i forbindelse med den
alkoholfrie uge besluttede
at støtte aktivt op omkring
lokale alkoholfrie aktivite-
ter i uge 18. Alle kommu-
ner er på den baggrund be-
vilget 5.000 kroner til lo-
kale aktiviteter i denne
uge. Kommunernes fore-
byggelseskonsulenter og
fritidsinspektører er anmo-
det om at koordinere akti-
viteterne.
Det forebyggelsespoliti-
ske Råd anbefaler, at der i
år- ud over alkoholfrie ak-
tiviteter- bliver sat fokus
på “Den sunde familie”.
Familien der er i bevægel-
se, dyrker sport sammen,
går tur sammen og lever
sundt.
Inuuneq Nakuuneq Fon-
den uddeler hvert år
750.000 kroner, til støtte
for det forebyggende og
sundsfremmende arbejde.