Atuagagdliutit - 04.05.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 4. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Politikeriusimasumut
atorfik tulluuttoq
Naalakkersuisut siunnersuuteqas-
sapput meeqqat siunnersuisoqarfiani
siulittaasuuffissatut naalakkersuisuu-
simasumut Marianne Jensenimut
tulluussakkamik
(EE) - Nalinginnaasuunngi-
laq naalakkersuisunut ilaa-
sortaasimasut partiimi sunni-
uteqartumi ilaasortaaguni
naalakkersuisuunera taamaa-
tippat tulluussakkamik ator-
finitsinneqartarnerat.
Tusarfiit AG-mut oqalut-
tuarput Meeqqat Siunnersui-
soqarfiani siulittaasutut ator-
fik naalakkersuisuusimasu-
mut piukkunneqartoq.
Arnaq taanna Meeqqat
Siunnersuisoqarfiannik pi-
lersitsinissamut Inatsisartut
kingulermik ataatsimiimma-
ta siunnersuutiginnittoq,
meeqqat atugarisaat innut-
taasunit oqallisigisaalerut-
tormata.
Siunnersuummi paasinar-
poq atorfigalugu siulittaaso-
qassasoq, immikkut allatto-
qarfeqarluni, Inatsisartut a-
kuerissappassuk.
Meeqqat Siunnersuisoqar-
fiat ukiumut ingerlatsiner-
mut 3,6 millioner kroninik
akeqassaaq.
Siunnersuutip paragrafiata
aappaani allassimavoq
Meeqqat Siunnersuisoqarfia-
ni siulittaasoq meeqqanut
inuusuttunullu attuumassu-
teqartunik ilinniarsimasuus-
sasoq, kalaallisut qallunaa-
tullu oqalussinnaassalluni.
- Siulittaasoq saniatigut a-
kissarsiorfeqassanngilaq, i-
maluunniit Meeqqat Siun-
nersuisoqarfiannut tulluutin-
ngitsunik suliassarsiortassa-
nani.
Piumassuseqarneq
Marianne Jensen politikki-
mit tunuarami oqarpoq nunat
tamanut attuumasumik ator-
fininnissani soqutigalugu,
mi-silittakkaminik atuiffi-
gisinnaasaminik.
Meeqqat Siunnersuisoqar-
fianik pilersitsinermi meeq-
qat pisinnaatitaaffii pillugit
FN-ip aalajangersagaa pi-
ngaaruteqarpoq, oqaaserlu
piumassuseqarneq inatsisip
oqaasertaani aamma puigor-
neqarsimanngilaq.
Meeqqat Siunnersuisoqar-
fiani siulittaasoq naalakker-
suisut siulittaasuata toqqar-
tussaavaa, ukiuni sisamani
sivisussusilimmi, sivitsorne-
qarsinnaalluni.
Inatsisissatut siunner-
suummi aningaasanut allaf-
fissornikkullu malitsigisass-
ai pillugit oqaaseqaatini tag-
ginneqarpoq ingerlatsiner-
mut ukiumut 3,6 millioner
kronit naatsorsuutigineqar-
tut. Pilersitsiniarnerlu
600.000 kroninik akeqas-
saaq.
Meeqqat Siunnersuisoqar-
fiata allattoqarfiani atorfe-
qartitaassapput allattoqarfi-
up pisortaa, siunnersuisoq
kiisalu allatsi, taamaatsillu-
gu Inatsisartut akuerissap-
passuk.
Marianne Jensen
Maalaarfissaqanngilaq
Meeqqat Siunnersuisoqarfia-
ni siulittaasup meeqqat pi-
sinnaatitaaffii soqutigisaallu
ataatsimut isigalugit eqqu-
maffigissavai, pisortat inuin-
naallu tungaannit, inatsisip
oqaaseqaatertaani allassima-
voq.
Meeqqanut tunngasunik
isummersuutissanik oqallit-
sitsinikkut inuunermi pisari-
aqartitat allanngorsarnis-
saannut siunnersuuteqarto-
qassaaq, soorlu atuarfinnut
tunngasut, sanaartukkat, isu-
maginninnermi peqqinnissa-
qarnermilu apeqqutini.
Meeqqalli Siunnersuiso-
qarfiata maalaarutit aalaja-
ngersimasut suliarisinnaan-
ngilai. Taamatuttaaq allatto-
qarfiup Naalakkersuisut i-
maluunniit Inatsisartut naa-
lakkiutigalugit suliakkiissu-
taannik suliarinneqqusaan-
ngilaq.
Inatsisissatut siunnersuut
Inatsisartut akuerissappas-
suk Meeqqat Siunnersuiso-
qarfiat ukioq 2000 januarip
aallaqqaataani pilersinne-
qassaaq.
Yderligere tab på 20 millioner
i hjemmestyreejede selskaber
Landsstyret har søgt om, at der skal afsættes 53 millioner
kroner til forventede tab i tre hjemmestyrevirksomheder
(EE) - Landsstyret forventer
formentlig, at både Amutsiviit
og Great Greenland, kan få
behov for ekstra tilskud på
mindst 20 millioner kroner i år.
I en ansøgning i forbindelse
med tillægsbevillingsloven,
skriver Landstyret, at der kan
blive behov for at give yderlige
tilskud på godt 53 millioner
kroner til Greenland Tourism,
Great Greenland og Amutsiviit.
Den administrerende direk-
tør for Greenland Tourism har
tidligere sagt, at aktieselska-
bet her og nu har behov for 33
millioner kroner. Det er de
penge, der er tabt i forbindelse
med selskabets krydstogtstu-
risme i et datterselskab.
Greenland Cruise fik i
1998 et underskud på godt
seks millioner kroner. Green-
land Tourism A/S dækker de
fem millioner kroner.
33 millioner her og nu
Selskabet vil ikke oplyse,
hvor stort tabet er i forbindel-
se med »Disko«. Med under-
skudsgarantien har gamle
»Disko« formentlig kostet
Greenland Tourism omkring
28 millioner kroner.
Greenland Tourism A/S'
ansøgning står ikke opført i
Landsstyrets tillægsbevil-
lingsansøgning.
I stedet er der søgt penge
til en »Budget-teknisk reser-
ve« på 53 millioner kroner.
Tallet er ikke nærmere
specificeret.
- Baggrunden for at afsæt-
te penge til en budgetteknisk
reserve er at det kan forud-
ses, at der senere i 1999 vil
fremkomme behov for at
kunne meddele yderligere
bevillinger til blandt andet
følgende områder:
- Greenland Tourism,
Amutsiviit, Great Greenland,
dækning af yderligere udgif-
ter ved tøbrudsskade i Qaa-
naaq samt vidtgående speci-
alundervisning i folkeskolen,
skriver Landsstyret.
Ingen oplysninger
Hvor store tab de to selska-
ber Great Greenland og
Amutsiviit kan forvente, vil
ingen svare på.
Økonomidirektoratet vil
ikke sætte tal på forventede
bevillinger til to af Hjemme-
styrets to selskaber.
Men understreger dog, at
vandskaderne i Qaanaaq for-
mentlig vil koste en million
kroner ekstra.
Specialundervisningen bli-
ver formentlig billigere end
budgetteret, fordi der har
været massiv lærermangel i
stort set alle skoler i det sid-
ste år. Derfor kan denne post
godt blive en indtægt.
Amutsiviit ønsker ikke at
uddybe ansøgningen, men
bekræfter, at den er afleveret
til Hjemmestyret.
Får tilskud
Begge virksomhederne får til-
skud fra landskassen både til
drift og anlæg. Driftstilskud-
det til Great Greenland ligger
på 1,3 millioner kroner i år.
I finanslovsforslagets no-
ter står der, at Great Green-
land A/S de førskommende
år har behov for tilskud til
opretholdelse af egenkapita-
len på grund af løbende
driftsunderskud.
- Da der er betydelig usik-
kerhed om de fremtidige ind-
handlingsmængder, er der
således også betydelig usik-
kerhed omkring budgetterin-
gen af Great Greenland A/S'
tilskudsbehov.
Amutsiviits tilskud er på
syv millioner kroner.
- Nettoresultatet forventes at
blive et underskud af den kom-
mercielle drift på maksimalt 2
millioner kroner. Der forventes
herudover udført samfundspål-
agte opgaver for i alt fem milli-
oner kroner, står der finanslovs-
forslaget noter fra i efteråret.
Job udformet til tidligere
landsstyremedlem
Landsstyret kommer med et lovforslag, der har et
skræddersyet formandsjob i børneråd til tidligere
landsstyremedlem Marianne Jensen
(EE) - Det er ikke ualminde-
ligt, at et tidligere landsstyre-
medlem fra det rigtige parti
får specialkreeret et job, når
perioden er slut, efter storm-
fulde år på taburetten.
Kilder tæt på AG fortæller,
at posten som arbejdende
formand for Børnerådet er
tiltænkt tidligere landsstyre-
medlem Marianne Jensen,
der selv står bag forslaget om
at etablere et børneråd.
Landstinget godkendte for-
slaget ved sidste samling,
under befolkningens debat
om børns vilkår.
Af lovforslaget fremgår
det, at der skal være en arbej-
dende formand med et sekre-
tariat, hvis Landstinget god-
kender det.
Børnerådet kommer til at
koste 3,6 millioner kroner
om året i drift.
I lovforslagets paragraf to,
står der, at Børnerådets for-
mand, skal have en faglig
uddannelse, der er relevant i
forhold til børne- og unge-
området samt være grøn-
landsk- og dansksproget.
- Formanden må ikke have
andet lønnet arbejde eller
påtage sig opgaver, som ikke
harmonerer med arbejdet for
Børnerådet.
Udfarende
Marianne Jensen har i for-
bindelse med sit farvel til po-
litik, udtrykt at hun er inter-
esseret i et internationalt job,
hvor hun kan øse af sine er-
faringer.
Netop børns rettigheder fra
FN's konventioner spiller en
rolle i etableringen af Børne-
rådet, og ord som udfarende
kompetence er heller ikke
glemt i lovteksten.
Landsstyreformanden ud-
peger formanden for Børne-
rådet for en periode af fire år,
som kan forlænges.
I bemærkningerne er lov-
forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
opgjort til 3,6 millioner kro-
ner i årlig driftsudgift. End-
videre vil etableringen koste
600.000 kroner.
Sekretariatet for Børnerådet
skal bestå af en sekretariatsle-
der, en konsulent samt en
sekretær, hvis Landstinget god-
kender forslaget, som det er.
Ingen klageinstans
Børnerådsformanden for
Børnerådet skal generelt
gøre opmærksom på børns
rettigheder og interesser
såvel på det offentlige som
på det private plan, står det i
lovens bemærkninger.
Det sker ved menings-
skabende debat om børns an-
liggender, ved at foreslå re-
former for stort set alle livets
nødvendigheder, som skoler,
byggeanliggender, sociale-
og sundhedsspørgsmål.
Børnerådet kan dog ikke
tage konkrete klagesager op.
Sekretariatet bliver heller
ikke pålagt bundne opgaver
for Landsstyret eller Lands-
tinget.
Hvis Landstinget godken-
der lovforslaget, bliver Bør-
nerådet etableret den første
januar 2000.
Ingerlatseqadgiiffiit 20 millioninik
amikkittoorutaaqqittut
Namminersornerusut suliffeqarfiutai pingasut
amigartuussagunarmata naalakkersuisut 53 millioner
kroninik qinnuteqartut
(EE) - Naalakkersuisut naat-
sorsuutigaat Amutsiviit aam-
ma Great Greenland ukioq
manna saniatigut ikinnerpaa-
mik 20 millioner kroninik
tapiiffigineqaqqissasut.
Ilassutitut akuersissutinik
qinnuteqamermi Naalakker-
suisut allapput, Greenland
Tourism, Great Greenland
aamma Amutsiviit qaavati-
gut 53 millioner kroninik
tapiissuteqarfigineqassagu-
nartut.
Greenland Toursim-ip pi-
sortaanera siusinnerusukkut
oqareerpoq ingerlatseqatiffik
maannakkorpiaq 33 millioner
kroninik pisariaqartitsisoq.
Aningaasat umiarsuup takor-
nariartitsissutip annaasarai.
Greenland Cruise 1998-
imi 6 millioner kroningajan-
nik amigartoorpoq. Green-
land Tourism A/S-ip 5 milli-
oner kronit matussuserpai.
Maannakkorpiaq
33 millionit
Ingerlatseqatigiiffiup oqaati-
gerusunngilaa Disko qanoq
annaasaatigisimanerlugu.
Amigartooriataarnissamut
Greenland Tourism-ip qular-
nanngitsumik Disko 28 millio-
ner kroninik annaasaqaatigaa.
Greenland Tourism A/S-ip
qinnuteqaataa Naalakkersui-
sut ilassutitut qinnuteqaataa-
ni taaneqarsimanngilaq.
Taarsiullugu aningaasat 53
millioner kronit taaneqarsi-
mapput »Missingersuusioria-
atsimi sillimmatit«.
Kisitsisit immikkut nassui-
aatitaqanngillat.
- Missingersuusioriaatsi-
mut sillimmatissatut ani-
ngaasanik immikkoortitsinis-
samut peqqutaavoq, ilima-
narsinnaammat 1999-imi ki-
ngusinnerusukkut pisariaqa-
lersinnaammat nalunaaruti-
gineqarnissaa ilaatigut mak-
kunani ilassutitut akuersissu-
teqarsinnaaneq:
- Greenland Tourism,
Amutsiviit, Great Greenland,
Qaanaami issangiarujussuar-
nerani aserortunut saniatigut
aningaasartuutissat kiisalu
meeqqat atuarfianni annertu-
sisamik immikkut atuartitsi-
soqamissaanut.
Paasissutissaqanngilaq
Great Greenland aamma
Amutsiviit qanoq amerlatigi-
sunik annaasaqarnesut ar-
laataluunniit akerusunngilaa.
Aningaasaqarnermut pi-
sortaqarfik Namminersorne-
rusut ingerlatseqatigiiffiini
marluusuni ilassutitut qanoq
amerlatigisunik akuersissu-
teqartoqassanersoq kisitsisi-
talerusunngilaa.
Erseqqissaatigaalli Qaa-
naami erngup ajortitai qaava-
tigut 1 million kroninik nale-
qassagunartut.
Immikkut atuartitsineq naa-
tsorsuutigisamit akikinnerus-
sagunarpoq, atuarfinni tama-
ngajanni siorna ilinniartit-
sisussaaleqisoqarsimammat.
Immikkoortorlu taanna iserti-
tatut inemileriaannaavoq.
Qinnuteqaat Amutsiviit iti-
silerusunngilaa, uppernar-
saappulli namminersorneru-
sunut tunniunneqareersoq.
Tapiiffigineqartarput
Ingerlatseqatigiiffiit marluul-
lutik ingerlatsinermut sanaar-
tukkanullu landskarsimit ta-
piffigineqartarput. Great
Greenlandimut ingerlatsiner-
mut ukioq manna 1,3 millio-
ner kronit tapissutigineqarput.
Aningaasanut inatsisissa-
mut siunnersuummi allakkia-
ni allassimavoq Great Green-
land A/S ukiuni siullemi tul-
liuttuni tapiiffigineqarnissa-
minut pisariaqartitsissasoq,
nammineq aningaasaatit ni-
kisinniamagit, ingerlatsiner-
mi ingerlaavartumik amigar-
toortoqartuarsimammat.
- Suliffeqarfiup angusai
ilaatigut puisit amii tunisat
qanoq amerlatiginerinut a-
peqqutaatinneqarpoq.
- Siunissami tunisaasin-
naasut qularnartoqaqimmata
Great Greenland A/S-ip ta-
piiffigineqarnissamut pisari-
aqartitai missingersuusiortar-
neri nalorninartaqaat.
Amutsiviit 7 millioner kro-
ninik tapiiffigineqartarput.
- Akileraareerluni angusat
ingerlatsinermi amerlaner-
paanik 2 millioner kroninik
amigartoorutaassagunarput.
Taakku saniatigut naatsor-
suutigineqarpoq inuiaqatigiit
suliakkiissutaannik sulia-
qartoqassasoq katillugit 5
millioner kronit nalinginut,
aningaasanut inatsisissamut
siunnersuummi ukiarmi taa-
ma allassimavoq.