Atuagagdliutit - 04.05.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 4. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Hjemmestyret Sorteper i forhold til KNI A/S
Pisiffik og Pilersuisoq betaler udbytte til KNI A/S. Hjemmestyret får 12 millioner kroner i udbytte-
men betaler 43 millioner i forsyningstilskud
skat,
(JB) - Selvom KNI havde et
overskud på næsten 100 mil-
lioner kroner i 1998, så er det
ikke helt præcist det eventyr,
som fremgår af koncernens
pressemeddelelse forleden.
Resultatet på 98,6 millioner
kroner før skat og 46,8 efter
betyder ikke, at landskassen
får næsten 52 millioner i
skatteindtægter. Det er endda
langt fra. Landskassen får
ikke en krone.
Der bliver efter al sand-
synlighed heller ikke udbe-
talt udbytte til koncemejeren
hjemmestyret/skatteborger-
ne, men landskassen får en
udbytteskat på 12 millioner
kroner for de 30 millioner
kroner, som moderselskabet
KNI A/S scorer af årets re-
sultat.
Overskudsskatten på 51,8
millioner kroner kommer
som sagt ikke til udbetaling,
fordi skatte- og afskrivnings-
reglerne for virksomheden
gør det muligt at udskyde
skatten, indtil den opsluges
af fradragsberettigede om-
kostninger. Af de 100 millio-
ner kroners overskud får
landskassen altså 12 millio-
ner kroner i udbytteskat, men
har allerede afleveret 43 mil-
lioner i 1998 som tilskud til
vareforsyningen i KNI Piler-
suisoq.
Overskud ikke kriminelt
I finansloven betegnes til-
skuddet »betaling for vare-
forsyning på baggrund af
servicekontrakter« mellem
KNI og hjemmestyret. Hjem-
mestyrets KNI-resultat er
altså minus 31 millioner kro-
ner, hvis man vurderer for-
retningen som en regneopga-
ve i folkeskolen.
Det er muligvis ikke helt
rimeligt, men det anskuelig-
gør alligevel situationen om-
kring forholdet mellem
hjemmestyret og KNI.
Der er ikke noget »krimi-
nelt« i at have overskud. Det
er simpelthen enhver forret-
nings pligt. Overskuddet an-
vendes nemlig til at komme
videre for. Uden overskud
går butikken neden om og
hjem - også KNI. Det er der-
for godt, KNI har overskud.
I underkanten
Økonomichef Steen Montgo-
mery fra KNI A/S siger til
AG, at overskuddet for Pisif-
fik’s vedkommende nok er
lige i underkanten af, hvad
man ville acceptere på aktie-
markedet i Danmark, hvor
man formentlig ville forven-
te et resultat, der er cirka én
procent bedre.
- Og hvis vi vurderer over-
skuddet i forhold til investe-
ringsbehovet - både det lø-
bende og det, der begrundes i
efterslæbet fra tidligere - kan
det heller ikke være anderle-
des. Vi må have et overskud
som det præsterede, ellers får
vi for stort træk på likvidite-
ten - eller også må vi ud at
låne!
- I øvrigt er det også et
spørgsmål om, hvad ejeren
siger om overskuddet. Målet
er naturligvis afhængigt af,
hvad ejeren forventer.
- Hvad er det for store
investeringer, KNI foreta-
ger?
- Der investeres især store
summer i yderdistrikterne.
Alene i 1998 blev der an-
vendt 125 millioner kroner
til butiksrenoveringer, nye
aktiviteter, lagre, frysefacili-
teter, kasseterminaler, bake-
off anlæg og meget andet.
Der er også investeret i reno-
vering og udskiftning af
tankanlæg, der skal sikre et
bedre miljø. Alt i alt er der
tale om meget omfattende
investeringer, som i nødven-
digt omfang vil fortsætte i
årene, der kommer.
Ikke prisstigninger
-1 begrunder en del af frem-
gangen med en forbedret
bruttoavance. Det betyder
vel, at der har været al-
vorlige prisstigninger?
- Det kan man ikke sige.
Prisstigningerne har ikke
været alvorlige, og sammen-
ligner vi os med andre detail-
butikker i Grønland, ligger vi
lidt under deres priser.
- Nej, det er nok først og
fremmest omsætningsstig-
ningen, der skal have
»rosen« for den øgede avan-
ce. Og det skal ikke være
nogen hemmelighed, at Coca
Cola har betydet en klar
fremgang for KNI. Når Nuuk
Imeq tjener flere penge, så
gør vi det også.
- Hvorfor har der været
stigning i omsætningen?
- Det mener vi skyldes to
forhold. For det første må
vore kunder have haft flere
penge mellem hænderne, og
for det andet har vi været
gode købmænd.
Flere penge nordpå
- En spændende ting er så, at
vi ikke har haft fremgang
overalt i landet. Nogle steder
i Midt- og Sydgrønland har
salget stagneret - eller er må-
ske ligefrem gået tilbage -
mens der har været en over-
bevisende fremgang i Nord-
grønland. Her har forholdene
virkelig været bedre, end de
plejer, og det er nu kommet
hele Grønland til gode.
- Skatteyderne vil nok
mene, at Pilersuisoq kan kla-
re sig uden tilskud, når sel-
skabet giver et overskud på
størrelse med landskassens
tilskud.
Pisiffik aamma Pilersuisoq iluanaarutinik KNI A/S-imut akiliisarput,
Lanaarutit akileraarutaanriit 12 millioner kr<
Narnminersomerusut iluanaarutit,
pilersuinermulli 43 rrulHonirtik tapiissuteqartarlutik
(JB) - KNI 1998-imi 100
millioner kronit angullugit
sinneqartooraluartoq, issak-
kunni suliffeqarfissuup tusa-
gassiutinut tusarliussaa ma-
lillugu suut tamarmik pitsaa-
suinnaanngillat. Akileraan-
nginnermi angusat 98,6 mil-
lioner kronit, akileraareer-lu-
nilu 46,8, imaanngilaq lands-
karsi akileraarutitigut 52 mil-
lioningajannik isertitaqassa-
soq. Taamaaqqajanngilaq.
Landskarsi koruuninngua-
milluunniit pissarsissanngi-
laq.
Qularnanngilarlu suliffe-
qarfissuarmik piginnittut
namminersornerusut/akile-
raartartut sinneqartoorutinik
tunineqamavianngitsut, taa-
maattorli landskarsi KNI
A/S-ip ukioq taanna angu-
saanit 30 millioner kroniusu-
nit sinneqartoorutit akileraa-
rutaannit 12 millioner kro-
ninnassaaq.
Oqaatigineqareersutut sin-
neqartoorutinit akileraarutit
51,8 millioner kronit tunni-
unneqassanngillat, akileraar-
tamermut nalikilliliinermullu
malittarisassat malillugit su-
liffeqarfiup akilefaaruteqar-
nissani kinguartissinnaam-
magu, aningaasartuutit ilan-
ngaataasinnaasut amerlaqati-
gilernissaasa tungaannut.
Sinneqartoorutinit 100 milli-
oner kroniusunit landskarsi
sinneqartoorutit akileraaru-
taannit 12 millioner kronin-
nassaaq, taamaattorli KNI
Pilersuisup nioqqutissanik
pilersuineranut 43 millioner
kroninik tapiissuteqareerpoq.
Sinneqartoomeq
pinerlunnerunngilaq
Tapiissutit aningaasanut ina-
tsit malillugu tassaapput
»kiffartuussinissamut isuma-
qatigiissut tunngavigalugu
nioqqutissanik pilersuiner-
mut akiliut« KNI-p nammi-
nersomerusullu akornanni i-
sumaqatigiissut. Taamaalil-
luni KNI-p angusaani nam-
minersomerusut 31 millioner
kroninik aningaasartuutigaa,
taama niueqatigiinneq atuar-
fimmi kisitseriaaserput ma-
lillugu nalilissagaanni.
Taama naliliineq naapertu-
illuanngikkaluarpoq, nammi-
nersomerusulli aamma KNI-
p akornanni imminnut inis-
sissimanerannut paasinarsaa-
taavoq.
Sinneqartoomeq »pinerlut-
tuliornerunngilaq«. Suliffe-
qarftup suugaluartulluunniit
tamanna pisussaaffigaa. Sin-
neqartoorutimmi ingerlaq-
qinnissamut atugassaapput.
Pisiniarfik sinneqartuunngik-
kuni matusariaqassaaq -
aamma KNI. Taamaattumik
KNI-p sinneqartoomera pit-
saavoq.
Amiganga j apput
KNI A/S-imi aningaasaqar-
nermut pisortaq Steen Mont-
gomery AG-mut oqarpoq,
Danmarkimi ingerlatseqati-
giiffinni piumasaqaatitut a-
kuerisineqarsinnaasartut tun-
ngavigalugit Pisiffiup sinne-
qartoorutai amigangajattut,
naatsorsuutigineqassagaluar-
luni angusat procentimik a-
taatsimik pitsaanerunissaat.
- Sinneqartoorutillu ani-
ngaasalersuinissatut pisaria-
qartitanut naleqqiukkutsigit -
aningaasalersuinerit inger-
laavartut kiisalu qangaaneru-
sorli kinguaattoorutit aallaa-
vigisaannit pisariaqartitat -
allaanerusinnaanngilaq. Sin-
neqartoorutit angusatsitut it-
tut pissarsiarisariaqarpagut,
taamaanngippa aningaasat ti-
goriaannaat ilanngarpallaas-
savagut - taamaanngippallu
taarsigassarsiniartariaqassaa-
gut!
- Apeqqutaavortaaq pigin-
nittup sinneqartoorutit qanoq
isumaqarfiginerai. Anguni-
- Det er vel også forståeligt
nok, men helt så enkelt er det
ikke, siger Steen Montgomery.
- Et overskud er jo ikke
bare penge, der kan bruges.
Det er nødvendigt for at
fortsætte de aktiviteter, der
skal være med til at forbedre
forholdene i selskabet og for
den del af befolkningen, som
Pilersuisoq betjener.
- Uanset at der er et over-
skud i selskabet, så er det
langt fra alle aktiviteter, der
betaler sig. Der er stadig
samfundsopgaver, som slet
ikke hænger økonomisk
sammen, og dem betaler
hjemmestyret for at få udført,
for ellers kan vi som forret-
ningsbaseret aktieselskab
ikke skabe det nødvendige
overskud for at komme vide-
re med virksomheden, så vi
kan udføre den samlede op-
gave, vi er sat til at klare.
Narnminersomerusut KNI A/S-imit 1
aningaasannanniutigineqartoq
oninnattarput,
akkanut apeqqutaassaaq pi-
ginnittut qanoq naatsorsuuti-
gisaqarnersut.
- Aningaasalersuuterpas-
suit-uku KNI-p isumagigai?
- Aningaasarpassuit pi-
ngaartumik isorliunerusunut
atorpagut. 1998-iinnarmi 125
millioner kronit atorpagut,
pisiniarfmnik iluarsartuussi-
nernut, sulianut nutaanut,
toqqorsivinnut, qerititsivin-
nut, karsinut akiliisarfinnut,
iffiorfeeqqanut allarpassuar-
nullu. Ikummatissanullu or-
sussaasiviit iluarsartuullugil-
lu taarsersorpagut, pinngorti-
tamut akornusiinaveerlugit.
Ataatsimut isigalugu amerla-
suunik aningaasaliissuteqar-
pugut, ukiunilu takkuttussani
pisariaqartitsinikkut ingerla-
teqqittussaallutigit.
Akitsuisoqanngilaq
- Siuariarnissinnut peqqu-
taasut ilaattut taavarsi ilan-
ngaaseereernani nioqqutis-
sani pitsaanerusumik ilua-
naaruteqarnersi. Imaassi-
massaaq nioqqutissanik akit-
suerujussuarsimasusi ?
- Taamak oqartoqarsin-
naanngilaq. Akitsuinerit i-
ngasassimanngillat. Kalaallit
Nunaannilu pisiniarfinnut al-
lanut naleqqiulluta akikinne-
KNI sinneqartooraluartoq,
piginnittut agguagassiassaqanngillat.
Skatteborgerne får ikke del i KNI's overskud
igennem skatten.
rutitsilaarpugut.
- Kaaviiaartitaqarneruneq
iluanaaruteqarnerunitsinnut
peqqutaaneruvoq. Isertuun-
neqassanngilarlu Coca Cola
KNI-mut siuariaataaqimmat.
Nuuk Imeq aningaasannan-
nerugaangat aamma uagut-
sinnut iluaqutaasarpoq.
- Sooruna kaaviiaartitsine-
rususi?
- Pissutsit marluk peqqu-
taapput. Siullermik pisisartu-
gut aningaasaateqarnerusi-
massapput, aappaatigullu ni-
uertutut pikkorinnerulersi-
mavugut.
Avannaamiut aningaa-
saateqamerulerput
- Soqutiginaatigaa nuna ta-
makkerlugu siuariartoqan-
ngimmat. Qeqqani Kujataa-
nilu tuniniaaneq sumiiffiit i-
laanni unittooqqavoq - im-
maqalu ilaatigut kinguariar-
luni - Avannaanili malunnaa-
teqarluartumik siuariartoqar-
simalluni. Taavani pissutsit
pisarnermit pitsaanerujussu-
anngorsimapput, tamannalu
Kalaallit Nunaannut tamar-
mut iluaqutaavoq.
- Akileraartartut isuma-
qassagunarput Pilersuisoq
tapiissuteqarfigineqarnani
imminut napatissinnaasoq,
ingerlatseqatigiiffik lands-
karsip tapiissutigisartagaasa
amerlaqqataannik sinneqar-
toorsinnaappat.
- Paasiuminarpormi. Taa-
malli ajornaatsiginngilaq,
Steen Montgomery oqarpoq.
- Sinneqartoorutit imaa-
ginnanngillat aningaasat atu-
gassat. Suliniutit ingerlatse-
qatigiiffimmi pitsanngorsaa-
taasussat, innuttaasullu Piler-
suisup kiffartuussiffianiittut
atugaat pinngorsarnerat i-
ngerlateqqissagutsigu taman-
na pisariaqarpoq.
- Ingerlatseqatigiiffik a-
taatsimut isigalugu sinneqar-
tooraluarpalluunniit, imaan-
ngilaq suliaqarfiit tamarmik
imminnut akilersinnaanngil-
lat. Suli inuiaqatigiinnut kif-
fartuussiviit aningaasaqar-
nikkut ataqatigiissinnaan-
ngillat, tamakkulu naammas-
sitinniarlugit namminersor-
nerusut akilersorpaat, taa-
maattoqanngippat ingerlat-
seqatigiiffittut niuernermik
tunngaveqartutut suliffeqar-
fik ingerlateqqinniarlugu pi-
sariaqartitanik sinneqartoor-
sinnaanngilagut, aatsaat taa-
maaligutta suliassat ataatsi-
moortutut uagutsinnut suli-
akkiunneqartut naammassi-
sinnaavagut.
ASS./ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON