Atuagagdliutit - 11.05.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 11. MAJ 1999 • 7
Kalaalimineer-
niarfimmik
imatut ittumik
Danmark-imi
pilersitsisoqar-
sinnaanngilaq.
Tamanna EU-
p piumanngim-
magu.
I Danmark er
der ikke mulig-
hedfor at
etableret et
brætsalg som
dette. Det vil
EU ikke ha
Danmarkimi kalaaleqatigut neqinik
nassinneqaqqusaajunnaartut
Atorfillit paatsoorput, maannalu kalaalimerngit
nungungajalerput
DANMARK(JB) - Kalaallit
Nunaanni nerisassanik uu-
masuneersunik misissuisar-
tut arlaannik paatsuugaqarsi-
massapput, Århus-imi ka-
laallit illuutaanni forstander
Svend Kolte oqarpoq.
Sapaatip akunnera kingul-
leq AG allaaserisaqarmat
malittarisassat maannamut a-
tuuttut malillugit kalaalimi-
nernik Danmarkimi suli pis-
sarsisoqarsinnaasoq kalaallit
nuannaajallaqaat.
Nalunaarutgineqartulli
kukkusuusut paasineqarmat
nuannaarneq sivikippoq. Ne-
qit nunatsinneersut Dan-
markimut eqquteqqusaann-
gillat.
Nerisassanut tunngasunut
minister januarimi kalaallit
illuutaat allagaqarfigaat ne-
qit, soorlu arferit puisillu ne-
qaat, Danmarkimi kalaallit
illui nassinneqartameri akue-
rineqarsinnaajunnaartoq.
Taamatuttaaq Danmarkimi
Aalisakkanik Nakkutilliiso-
qarfiup erseqqissarpaa aali-
sakkat panertut assigisaalluni
eqqunneqartarnerat iner-
teqqutaalersoq.
Kinguarsaataanngitsoq
Namminersornerusuni ava-
tangiisinut pisortaq Søren
Hald Møller pisortaqarfim-
milu suleqatai paasinnikka-
luarput EU-mi malittarisas-
sat nutaat pillugit aaqqiinis-
sap suliarinerminnut kingu-
arsaataanngitsoq.
Kukkuvorli, Svend Kolte
isumaqarpoq.
- Kalaallit illuutaat kalaali-
minernik eqqussisarnerat i-
nerteqqutaavoq atuuttoq,
nassuiaavoq. - Paasinarporlu
inerteqqutiginninneq atuutis-
sasoq, Kalaallit Nunaanni
suliffeqarfimmik Danmarki-
mi EU-milu malittarisassat
atuuttut malillugit tunisassi-
orsinnaasoq aallartinngippat.
Nungulerput
Manna tikillugu atuisartut a-
taasiakkaat malittarisassat
nutaat maluginngilaat, qanit-
tukkulli malugissavaat.
Kalaallit illuutaat sisamaa-
sut kalaaliminernik nunguut-
silerput, eqqussinissamik i-
nerteqquteqalernermit eq-
qussanik, piviusorlu tassaa-
voq kalaallit Danmarkimiit-
tut aalisakkanik panertunik,
puisip neqaanik, orsumik
allanillu kalaallit nerisaga-
toqaannut ilaasunik pisisin-
naajunnaartut.
- Kalaallit Danmarkimiit-
tut 10.000-it taama kalaalli-
sut kinaassutsiminnut ilisar-
naammik annaasaqaasinnis-
saat eqqortuliornerunanilu i-
nunnik assigiinngisitsineru-
voq. Kalaalerpassuit Dan-
markimiittut qallunaat ka-
laallillu kulturiannik immik-
koortitsinissaq ajornartorsiu-
tigereeqaat, inuillu Dan-
markimiittut ilaat nuannaa-
jallaatissaminnik amigaate-
qareeqisut arsaassallugit pit-
saanngeqaaq nikassaanerul-
lunilu.
- Pingaartumik assigiinn-
gisitsineruvoq kalaallit
meeqqat ukioq siulleq Dan-
markimiilersut kalaaliminer-
nik ilisimasaarutissammata.
Meeqqat angajoqqaavilu Ka-
laallit Nunaannut attuumas-
suteqarnerminni kinaassutsi-
minnik atatitsiinnarnissaat a-
jornakusooreerpoq.
Naakkittaanneq
Svend Kolte-llu oqaatsit sak-
kortunerit oqaatigai:
- Naakkittaanneruvoq assi-
giinngisitsinerullunilu ka-
laallit utoqqasaat utoqqaallu
Danmarkimiittut kalaalimi-
nernik tarnimikkut timimik-
kullu pingaarteqisaannik pi-
sitissinnaajunnaarnerat, ta-
mannalu allaffimmi pisortap
kialuunniit qanoq ittuunera
takorloorsinnaanngilaa.
- Sianissutsimut assortuup-
poq, kalaaliminernik peqqin-
nartunik Danmarkimi iner-
teqquteqalerneq, isumaqar-
toqarmat eqqiluisaarnermut
tunngasut amigaateqartut,
Svend Kolte nangippoq.
- Kalaalimerngit ajortarne-
ri toqunartoqarneriluunniit
maani Århus-imi naammat-
toorsimanngisaannarpagut.
Akerlianik pisiniarfissuarni
manninnik neqinilluunniit
pisigutta sivisuumik uuttaria-
qarpagut siallugilluunniit ne-
risassaajunnaangajallugit,
taamaaliunngikkutta akuutis-
sanit, bakterissanit, salmo-
nellanit nappaatinillu allar-
passuamik napparsimalissa-
gatta.
Sianissaanngitsut
Sianissuseq atorlugu eqqar-
sarnissamik piumasaqarsin-
naaneq aaqqiinissamut ilua-
qutaassanersoq isumaqaraan-
ni paatsoomeruvoq. Pisortat
attaveqarfigisimasagut sia-
nissusermik tunngaveqarneq
atunngilaat. Malittarisassat
EU-mi aalajangersakkat
atorpaat, piviusullu malittari-
sassanut tulluutinngippata,
piviusut tunulliunneqassap-
put atorunnaavillutilluunniit.
- Taamaattumik kalaali-
merngit Danmarkimi tuni-
saanissaat inerteqqutigineqa-
lerpoq, Svend Kolte allap-
poq.
Allaaserisannguaq sania-
niittoq aamma atuaruk.
Nerisanut suliaq
misissuiffigigaat
(JB) - Atorfillit arlallit ta-
marmik immikkut sulia-
mik suliaqartut AG-mit o-
qaloqatigineqarput. Oqalo-
qatigaavut nersutit nakor-
saat, allaffimmiut arlallit,
pisortat politikerillu, er-
seqqissumillu ajornartor-
siutaasa ilagaat amerlaval-
laat suliamik suliaqarnerat
- inuit amerlavallaat sulia-
qaannaratik, aammali al-
laffeqarfiit amerlavallaat
akuliunneqarsimallutik.
Nunatsinni Pinngortita-
mut Avatangiisunullu Isu-
maginniffik aamma Inuus-
sutissarsiornermut Isuma-
ginniffik suliamik ingerlat-
sipput, taamalu Danmark-
imi allaffik qinnuigisimal-
lugu kalaallit illuutaannut
atassuteqamissamik.
Adam Worm Danmark-
imi allaffimmi isumagin-
nittuuvoq, taannalu oqar-
poq, siunissaq qaninneru-
soq ungasinnerusorlu eq-
qarsaatigalugit aaqqiissu-
tissamik nassaarsiorto-qar-
toq, mannali tikillugu »ne-
rineqarsinnaasumik« isu-
maqatigiissuteqartoqan-
ngitsoq.
Ilumoornerarpaa isuma-
tusaartumik naammagi-
nartumillu apeqqut taman-
na pillugu isumaqatigiinni-
arnissaq ajornakusoortoq.
EU aalajangiisarpoq nunat
ilaasortat nerisassanik eq-
qussuinermi qanoq aaqqis-
suussissanersut, tamannalu
Danmark-imit allanngor-
tinneqarsinnaanngilaq.
Manna tikillugu isuma-
qatigiinniarnermi angusa-
tuaavoq qallunaat neqe-
roormata ataatsimut poor-
lugit kalaaliminernik nas-
siussisalemissaq - allaffit-
sigut ingerlannissaat ajor-
nakusoortorujussuaq.
Kisianni oqaatigineqa-
reersutut suliaq ingerlan-
neqarpoq...
Forbud mod kødeksport til
frænderne i Danmark
Embedsmændene tog fejl, og nu er de grønlandske
fødevarer snart udsolgt
DANMARK(JB) - Der må
være noget, som de grøn-
landske veterinærmyndighe-
der har fået galt i halsen,
mener forstanderen for det
grønlandske hus i Århus,
Svend Kolte.
Der blev ellers stor glæde
blandt grønlændere i Dan-
mark, da AG for en god uges
tid siden kunne meddele, at
der stadig var mulighed for at
distribuere grønlandsk mad i
Danmark efter de hidtidige
regler.
Men glæden blev kort, da
det viste sig, at budkabet var
forkert.. Det kan ikke lade
sig gøre at importere grøn-
landsk kød til Danmark.
Fødevareministeriet sendte
i januar et brev til de grøn-
landske huse om, at det ikke
længere kan accepteres, at
husene importerer kød fra
vildt, for eksempel sæl og
hval. Desuden har Fiskeri-
kontrollen i Danmark ind-
skærpet, at det heller ikke er
lovligt at importere tørfisk
og lignende.
Ikke opsættende virk-
ning
Miljødirektør i hjemmestyret
Søren Hald Møller og hans
medarbejdere i direktoratet
har ellers den opfattelse, at
det igangværende arbejde
med at finde en løsning på
problemerne har opsættende
virkning på indførelsen af de
nye EU-regler.
Men her tager han fejl,
mener Svend Kolte.
- Der er et reelt og funge-
rende forbud imod, at de
grønlandske huse importerer
traditionelle, grønlandske
madvarer, forklarer han. - Og
alt tyder på, at forbuddet vil
vare ved, indtil der starter en
virksomhed i Grønland, som
kan producere de traditionel-
le grønlandske madvarer
efter regler, der gælder i
Danmark og resten af EU.
Danmark.
- Det forekommer især
diskriminerende, at grøn-
landske børn, der lever deres
første år i Danmark, bliver
fremmede for den grønland-
ske mad. Det er i forvejen
svært nok for børnene og
deres forældre at bevare den
identitetsmæssige tilknyt-
ning til Grønland.
Ondskabsfuldt
Og Svend Kolte tager endnu
skrappere gloser i munden:
- Det forekommer både
ondskabsfuldt og diskrimine-
rende, at ældre og gamle
grønlændere i Danmark ikke
længere kan købe grønlandsk
mad, der er vigtigere for
dem, både psykisk og fysisk,
end nogen kontorchef kan
forestille sig.
- Det trodser enhver for-
nuft, at sunde, grønlandske
fødevarer forbydes i Dan-
mark, fordi man mener, de
hygiejniske forhold lader
noget tilbage at ønske,
fortsætter Svend Kolte.
- Her i Århus har vi aldrig
oplevet, at grønlandsk mad
har været dårlig eller giftig.
Men køber vi en bakke æg
eller en pakke kød i super-
markedet, er vi nødt til at
koge eller stege maden så
længe, at den på det nærme-
ste bliver uspiselig, og allige-
vel risikerer vi at blive dårli-
ge af tilsætningsstoffer, hor-
moner, camphylobakter, sal-
monella, kogalskab og alle
mulige andre sygdomme.
Ingen fornuft
- Det er en misforståelse at
tro, at problemet kan løses
blot ved at appellere til den
sunde fornuft. De myndighe-
der, vi har været i kontakt
med, bruger ikke fornuften
som argument. De bruger
regler, fastsat i EU, og hvis
virkeligheden ikke passer til
reglerne, så må virkelighe-
den træde i baggrunden og
aller helst forsvinde.
- Derfor forbyder man sal-
get af grønlandsk mad i Dan-
mark, skriver Svend Kolte.
Læs også boksen ved siden
af denne artikel.
Hjemmestyret
arbejder med
madssagen
(JB) - AG har talt med ad-
skillige embedsmænd,
som alle hver på deres
område arbejder med
sagen. Vi har talt med en
dyrlæge, med kontorfolk,
direktører og politikere, og
et af deres problemer er
helt tydeligt, at de er for
mange om det - ikke bare
for mange mennesker, men
også for mange kontorer.
1 Grønland er det Natur-
og Miljøområdet og
Erhvervsområdet, der
arbejder med sagen, og de
har så bedt Danmarkskon-
toret om at håndtere kon-
takten til de grønlandske
huse.
På Danmarkskontoret er
det Adam Worm, der har
sagen, og han siger, at der
arbejdes med en både
langsigtet og en kortsigtet
løsning, men endnu er der
ikke kommet en »spiselig«
aftale i stand.
Han bekræfter, at det er
vanskeligt at føre forhand-
linger om dette spørgsmål
med udgangspunkt i for-
nuft og rimelighed. Det er
EU, der har bestemt, hvor-
dan medlemslandenes ord-
ninger om import af føde-
varer skal være, og det kan
Danmark ikke lave om på.
Foreløbigt er det eneste
forhandlingsresultat et
dansk tilbud om sampak -
altså kollektive »madpak-
ker« - som er umulige at
administrere.
Men der arbejdes som
sagt med sagen...
Snart slut
Indtil nu har den enkelte for-
bruger ikke mærket noget
videre til de nye regler, men
det varer ikke længe.
De fire grønlandske huse
har næsten udsolgt af den
grønlandske mad, der blev
importeret inden forbuddet
trådte i kraft, og virkelighe-
den er altså, at grønlænder-
ne i Danmark ikke længere
har mulighed for at købe
tørfisk, sælkød, spæk og alt
det andet, der hører til den
traditionelle, grønlandske
kost.
- Det er uretfærdigt og
diskriminerende, at 10.000
grønlændere i Danmark mi-
ster adgangen til en så vigtig
del af den grønlandske iden-
titet. Mange grønlændere i
Danmark har i forvejen store
vanskeligheder med at finde
sig tilrette mellem dansk og
grønlandsk kultur, og det
forekommer tarveligt og
småligt at tage en glæde fra
folk, som i forvejen ikke har
så meget at glæde sig over i
Ændring af anpartskapital
På generalforsamlingen den 13. april 1999 i Autocom-
pagniet Qaqortoq ApS, reg. nr. ÅpS 40.194, Kilalap
Aqq B 931, 3920 Qaqortoq, Grønland, blev det beslut-
tet at nedsætte selskabets anpartskapital fra nom. kr.
160.000,00 til nom. kr. 150.000,00, således at der til
anpartshaverne til overkurs udbetales kr. 990.000,00
mere end nedsættelsesbeløbet, således at der ialt udbe-
tales kr. 1.000.000,00.
I henhold til Anpartsselskabslovens § 47 opfordres sel-
skabets kreditorer hermed til inden 3 måneder fra nær-
værende bekendtgørelse at anmelde deres krav til un-
dertegnede.
Der er samtidig med generalforsamlingens beslutning
om kapitalnedsættelse truffet beslutning om forhøjelse
af anpartskapitalen med nom. kr. 80.000,00 ved udste-
delse af fondsanparter.
Nuuk, 3. maj 1999
Nuna Advokater
Advokat Peter Møller Nielsen
Fjeldvej 16, Postboks 59
3900 Nuuk
tlf. (+299) 32 13 70
fax. (+299)32 41 17