Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.05.1999, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 11.05.1999, Blaðsíða 2
2 • TIRSDAG 11. MAJ 1999 ATUAGAGDLIUTIT ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN akuliuttoq Grundlagt 1861 blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Lis Brandt, lokal 36 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Utertox Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 Apeqqutit pingaartut akissutissaqanngitsut MAANNAKKUT INATSISARTUT sulilereerput, naallu annertuunik assor- tuussutaasussanillu oqaluuserisassaqan- ngikkaluartoq (qupp. 8 aamma 9 atuak- kit) taamaattoq ataatsimiinneq tama- viaamartumik ingerlanneqassaaq. Tas- sami inatsisartunut ilaasortanngortut naalakkersuisunngortullu sapinngissu- sertik siullermeerlutik takutissavaat. Po- litikerit siullermeerlutik uppernarsas- savaat qineqqusaamerminni neriorsuuti- tik tunngavissaqartut. Ataatsimiinneq tassaavoq naliliiniarfissaq. Tassani alla- mik isumaqamermik nassuiaanerit aal- lartittarput, qinersisartullu pakatsinerat kamaammemerallu pilersarluni. Taamaattumik inatsisartut sulinerat nakkutiginiartariaqarpoq, politikerillu pakatsisitsissappata ataasiinnarmik iliu- useqartoqarsinnaavoq: AG-mut allaase- risaqarit, aaqqissuisoqarfimmi sulisut ilaannikkut atuartartut allagaat suliarisa- matigik tusagassiortut suleriaasiannut naleqqussarlugit. KISIANNILI ATAATSIMIINNEQ aamma allat tungaasigut tamaviaamar- tuussaaq. Aningaasanik sipaartoqas- saaq. Tamanna qineqqusaamerup nalaa- ni qineqqusaarutaavoq, aningaasaqame- rullu tungaa pisariaqartumik iliuuseqar- figineqassaaq, kattuffiit tamarmik naat- sorsuutigisinnaagunarmassuk akissaati- mik annertuumik qaffannissaat. Ani- ngaasanik atuineq ingerlatilereerparput. Sipaarnianngilagut. Tamannalu ani- ngaasaqarnerup tungaatigut politikeqar- nermut sunniuteqartussaavoq, pinngit- soorani »nutaaliorfiusariaqarluni«, ilaa- tigut politikerit aningaasat aningaasa- qamiamerullu tungaannut isummamin- nik nalileeqqinniartariaqarmata. Allan- nguutinik pisoqanngippat Kalaallit Nu- naat namminiilersinnaanngilaq - al- laammi issiavigisaq pigilemeqarsinnaa- nani. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaq nutaamik isumataarluni Savalimmiunit tikippoq, tassani qitiusumik allaffissor- nermi ingerlatsineq akikinnerujussuar- mik isumagineqartarmat, naallu nunani pineqartuni pissutsit assigiinngitsoru- jussuugaluartut, taamaattoq pisortat al- laffissomeranni aningaasanik sipaarto- qarsinnaavoq - namminersomerullutik oqartussani kommunenilu. KISIANNILI POLITIKIKKUT akuli- unneq sipaamiamerlu kisimik pisaria- qartinneqanngillat. Pisariaqartinnerpaa- varput isummamik allanngortitsinissaq, inunni pingaaruteqamemi aallartittaria- qartoq - naalakkersuisut siulittaasuannit naalakkersuisunut ilaasortanut, taakku pisortaqarfiinut suliffeqarfinnullu taak- kununnga atasunut. Pisariaqartinnagu aningaasanik atui- soqassanngilaq. Naalakkersuisunut ilaa- sortanngortut nutaanik biilitaassanngil- lat, allaffimmi nutaanik pequtitaassana- tik, videonik stereonillu pisissanatik, naalakkersuisunullu ilaasortat illui ilaa- sortat isumaat malillugu allanngortiter- neqassanngillat. Suliffik allamit tigusimavaat, atorfik pingaartoq, ilaatigut akisussaaffigissal- lugit innuttaasut aningaasaataat. Taakku sapinngisamik iluaqutiginiassavaat, ki- sianni atuipilussagunik sullerlussagunil- lu soraarsinneqartariaqarput. Tamannali kingusinnerusukkut eqqartorumaarpar- put. Ukiuni tulliuttuni amerlasoorpassuar- ni Kalaallit Nunaat aningaasarpassuar- nik aningaasaliissuteqassaaq. Inissiali- omeq iluarsaassassarpassuillu, naalak- kersuisut qanoq ilillutik pinerpoq isu- maqarfigisaat nunaqavissut sulisoralugit sukkasuumik isumagineqarsinnaasut, ima akisutigaat, allaat mittarfiliortiter- nerit assingulerlutik ilassutitut aningaa- saliissutinik isumagineqarsinnaasut. Taamaalilluni aningaasaqarnermut politiki allanngortinneqarluinnassaaq, taamatullu sulineq aallartinneqartaria- qarpoq atugarisavut nassuerutigalugit, tamatumalu kingoma piumassuseqaler- luta siunissami atugassatta ilungersu- nartut naleqqussarfiginissaannut. OQALUUSERISASSAQ ALLA TA- MAVIAARNARTOQ aamma oqaluuse- rineqassaaq. Tassaavoq imminut mi- silinneq. Inatsisartut pinngitsooratik oqallisigisariaqarpaat kanngunartuliat arlallit tamanut saqqummiunneqarsi- masut. Sualunnersaraat naalakkersuisuusi- masut ombudsmandimit sakkortuumik pisuutinneqamerat, nammineq inatsisil- iatik sanioqqullugit, taamalu pisinnaa- lersillugu Qaqortumi entreprenør-imik ilinniartut ineqarfiat pillugu niueqate- qarneq. Siornagut ombudsmandi suliaqaqa- taaluunniit nunanit avannarlerneersut taama sakkortutigisunik oqaaseqarsi- manngillat, ungasinngitsukkut Vera Leth tamanna pillugu naliliimmat. Tamatuma saniatigut aamma oqallisi- gineqassaaq umiarsuaatileqatigiiffik »M/S Disko« pillugu suliaq, Greenland Tourism-imik nakkartoortitserujussu- artoq. Tamanna 43 millioner koruuninik naleqarpoq, 7-8 millioner koruunit ilan- ngaatigalugit, Disko tunineqarpat iser- titsissutaasinnaasut. Naggataagullu pineqarpoq aningasa- qarnermut ataatsimiititap angallanner- mut pisortaqarfimmut pisuutitsinera, aningaasanut inatsit sanioqqutiinnarlu- gu Qaanaami mittarfiliortitsilermat, naak Inatsisartut kinguartitsigaluartut. SULILI PISSUTSINIK ALLANNGOR- TITSISUSSANIK Inatsisartunut siunner- suuteqartoqanngilaq. Kisiannili apeqqutit arlallit ilungersunartorujussuit apeqquti- gineqassapput. Akissutigineqartussallu pissanganartorujussuussapput. Let samling med tunge NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet (læs side 8 og 9), så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tom- me løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforkla- ringerne normalt begynder, og skuffel- serne og frustrationerne overmander vælgerne. Derfor gælder det om at være op- mærksom på landstingsarbejdet, og hvis politikerne skuffer, så er der kun én ting at gøre: Spids pennen og skriv til AG, hvor redaktionen ofte tager emner fra debatsiderne op og giver dem en journa- listisk behandling. MEN SAMLINGEN er alvorlig af flere andre grunde. Der skal spares penge. Det var et af budskaberne under valg- kampen, og noget må der nødvendigvis ske med økonomien, nu hvor alle fag- forbund åbenbart kan vente klækkelige lønforbedringer. Vi er i fuld gang med at bruge penge. Ikke med at spare. Og det får konsekvenser for den økonomiske politik, som uundgåeligt må »moderni- seres«, blandt andet ved at politikerne reviderer deres holdning til penge og økonomi i det hele taget. Hvis ikke der sker forandringer, får Grønland aldrig foden under eget bord - endsige eje den stol, vi sidder på. Finansudvalget kom inspireret hjem fra Færøerne, hvor man klarer sig ander- ledes billigt i centraladministrationen, og selvom man må understrege, at for- holdene er vidt forskellige i de to lande, så kan der spares penge i den offentlige administration - både i hjemmestyret og i kommunerne. MEN DET ER IKKE blot politiske ind- greb og besparelser, der er bug for. Mest af alt behøver vi en holdningsændring, som nødvendigvis må starte i toppen - hos landsstyreformanden og videre fra ham til landsstyremedlemmerne, deres direktorater og institutioner derunder. Der skal ikke bruges penge, hvis det ikke er nødvendigt. Nye landsstyremed- lemmer skal ikke nødvendigvis købe nye biler, nye møbler på kontoret, video- og stereoudstyr, og landsstyrebo- ligeme skal ikke nødvendigvis bygges ubesvarede om efter det enkelte landsstyremedlems hoved. Det er et job, de overtager, et betroet job, hvor de blandt andet har ansvar for borgernes penge. Dem skal de sørge for at fa mest ud af, og hvis de alligevel kaster sig ud i fråds og sjuskeri, skal det koste dem jobbet. Men herom senere. Grønland står overfor enorme investe- ringer i de næste mange år. Boligbygge- riet og de mange renoveringsopgaver, som landsstyret af en eller anden grund tror kan gennemføres hurtigt nok med lokal arbejdskraft, er så kostbart, at de får det samlede lufthavnsprogram til at ligne noget, man kunne klare med en til- lægsbevilling. Den økonomiske politik skal altså lægges helt om, og det er et arbejde, der nødvendigvis begynder med erkendelse af vor situation og dernæst vor vilje til at tilpasse os de snævre vilkår, som fremti- den giver os. ENDNU ET ALVORLIGT emne kom- mer på dagsordenen. Det handler blandt andet om selvransagelse. Landstinget er tvunget til at drøfte den række af skan- dalesager, der er bragt frem for offent- ligheden. spørgsmål En af de alvorligste er ombudsman- dens meget kraftige anklage imod et tid- ligere landsstyre, som tilsidesatte deres egen lovgivning og trumfede nogle handler med kollegieboliger igennem med en entreprenør i Qaqortoq. Aldrig tidligere har ombudsmanden eller hendes nordiske kolleger brugt så hårde ord, som Vera Leth gjorde i sine konklusioner af sagen for nogen tid siden. Herudover er der sagen om rederi- eventyret »M/S Disko«, der bragte Greenland Tourism til fald og ruin. 43 millioner kroner kostede narreværket minus de 7-8 millioner kroner, »Disko« i dag kan handles for. Og sidst er der finansudvalgets be- skyldninger om ulovligheder i trafikdi- rektoratet, der valgte at tilsidesætte finansloven og bygge landingsbane i Qaanaaq trods Landstingets udsættelse. SÅ NOK ER DER endnu ingen epoke- skabende forslag på dagsordenen i Landstinget. Men en række meget alvorlige spørgsmål skal stilles. Og sva- rene bliver interessante.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.