Atuagagdliutit - 11.05.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 11. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Apeqqutit pingaartut akissutissaqanngitsut
MAANNAKKUT INATSISARTUT
sulilereerput, naallu annertuunik assor-
tuussutaasussanillu oqaluuserisassaqan-
ngikkaluartoq (qupp. 8 aamma 9 atuak-
kit) taamaattoq ataatsimiinneq tama-
viaamartumik ingerlanneqassaaq. Tas-
sami inatsisartunut ilaasortanngortut
naalakkersuisunngortullu sapinngissu-
sertik siullermeerlutik takutissavaat. Po-
litikerit siullermeerlutik uppernarsas-
savaat qineqqusaamerminni neriorsuuti-
tik tunngavissaqartut. Ataatsimiinneq
tassaavoq naliliiniarfissaq. Tassani alla-
mik isumaqamermik nassuiaanerit aal-
lartittarput, qinersisartullu pakatsinerat
kamaammemerallu pilersarluni.
Taamaattumik inatsisartut sulinerat
nakkutiginiartariaqarpoq, politikerillu
pakatsisitsissappata ataasiinnarmik iliu-
useqartoqarsinnaavoq: AG-mut allaase-
risaqarit, aaqqissuisoqarfimmi sulisut
ilaannikkut atuartartut allagaat suliarisa-
matigik tusagassiortut suleriaasiannut
naleqqussarlugit.
KISIANNILI ATAATSIMIINNEQ
aamma allat tungaasigut tamaviaamar-
tuussaaq. Aningaasanik sipaartoqas-
saaq. Tamanna qineqqusaamerup nalaa-
ni qineqqusaarutaavoq, aningaasaqame-
rullu tungaa pisariaqartumik iliuuseqar-
figineqassaaq, kattuffiit tamarmik naat-
sorsuutigisinnaagunarmassuk akissaati-
mik annertuumik qaffannissaat. Ani-
ngaasanik atuineq ingerlatilereerparput.
Sipaarnianngilagut. Tamannalu ani-
ngaasaqarnerup tungaatigut politikeqar-
nermut sunniuteqartussaavoq, pinngit-
soorani »nutaaliorfiusariaqarluni«, ilaa-
tigut politikerit aningaasat aningaasa-
qamiamerullu tungaannut isummamin-
nik nalileeqqinniartariaqarmata. Allan-
nguutinik pisoqanngippat Kalaallit Nu-
naat namminiilersinnaanngilaq - al-
laammi issiavigisaq pigilemeqarsinnaa-
nani.
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaq
nutaamik isumataarluni Savalimmiunit
tikippoq, tassani qitiusumik allaffissor-
nermi ingerlatsineq akikinnerujussuar-
mik isumagineqartarmat, naallu nunani
pineqartuni pissutsit assigiinngitsoru-
jussuugaluartut, taamaattoq pisortat al-
laffissomeranni aningaasanik sipaarto-
qarsinnaavoq - namminersomerullutik
oqartussani kommunenilu.
KISIANNILI POLITIKIKKUT akuli-
unneq sipaamiamerlu kisimik pisaria-
qartinneqanngillat. Pisariaqartinnerpaa-
varput isummamik allanngortitsinissaq,
inunni pingaaruteqamemi aallartittaria-
qartoq - naalakkersuisut siulittaasuannit
naalakkersuisunut ilaasortanut, taakku
pisortaqarfiinut suliffeqarfinnullu taak-
kununnga atasunut.
Pisariaqartinnagu aningaasanik atui-
soqassanngilaq. Naalakkersuisunut ilaa-
sortanngortut nutaanik biilitaassanngil-
lat, allaffimmi nutaanik pequtitaassana-
tik, videonik stereonillu pisissanatik,
naalakkersuisunullu ilaasortat illui ilaa-
sortat isumaat malillugu allanngortiter-
neqassanngillat.
Suliffik allamit tigusimavaat, atorfik
pingaartoq, ilaatigut akisussaaffigissal-
lugit innuttaasut aningaasaataat. Taakku
sapinngisamik iluaqutiginiassavaat, ki-
sianni atuipilussagunik sullerlussagunil-
lu soraarsinneqartariaqarput. Tamannali
kingusinnerusukkut eqqartorumaarpar-
put.
Ukiuni tulliuttuni amerlasoorpassuar-
ni Kalaallit Nunaat aningaasarpassuar-
nik aningaasaliissuteqassaaq. Inissiali-
omeq iluarsaassassarpassuillu, naalak-
kersuisut qanoq ilillutik pinerpoq isu-
maqarfigisaat nunaqavissut sulisoralugit
sukkasuumik isumagineqarsinnaasut,
ima akisutigaat, allaat mittarfiliortiter-
nerit assingulerlutik ilassutitut aningaa-
saliissutinik isumagineqarsinnaasut.
Taamaalilluni aningaasaqarnermut
politiki allanngortinneqarluinnassaaq,
taamatullu sulineq aallartinneqartaria-
qarpoq atugarisavut nassuerutigalugit,
tamatumalu kingoma piumassuseqaler-
luta siunissami atugassatta ilungersu-
nartut naleqqussarfiginissaannut.
OQALUUSERISASSAQ ALLA TA-
MAVIAARNARTOQ aamma oqaluuse-
rineqassaaq. Tassaavoq imminut mi-
silinneq. Inatsisartut pinngitsooratik
oqallisigisariaqarpaat kanngunartuliat
arlallit tamanut saqqummiunneqarsi-
masut.
Sualunnersaraat naalakkersuisuusi-
masut ombudsmandimit sakkortuumik
pisuutinneqamerat, nammineq inatsisil-
iatik sanioqqullugit, taamalu pisinnaa-
lersillugu Qaqortumi entreprenør-imik
ilinniartut ineqarfiat pillugu niueqate-
qarneq.
Siornagut ombudsmandi suliaqaqa-
taaluunniit nunanit avannarlerneersut
taama sakkortutigisunik oqaaseqarsi-
manngillat, ungasinngitsukkut Vera
Leth tamanna pillugu naliliimmat.
Tamatuma saniatigut aamma oqallisi-
gineqassaaq umiarsuaatileqatigiiffik
»M/S Disko« pillugu suliaq, Greenland
Tourism-imik nakkartoortitserujussu-
artoq. Tamanna 43 millioner koruuninik
naleqarpoq, 7-8 millioner koruunit ilan-
ngaatigalugit, Disko tunineqarpat iser-
titsissutaasinnaasut.
Naggataagullu pineqarpoq aningasa-
qarnermut ataatsimiititap angallanner-
mut pisortaqarfimmut pisuutitsinera,
aningaasanut inatsit sanioqqutiinnarlu-
gu Qaanaami mittarfiliortitsilermat,
naak Inatsisartut kinguartitsigaluartut.
SULILI PISSUTSINIK ALLANNGOR-
TITSISUSSANIK Inatsisartunut siunner-
suuteqartoqanngilaq. Kisiannili apeqqutit
arlallit ilungersunartorujussuit apeqquti-
gineqassapput. Akissutigineqartussallu
pissanganartorujussuussapput.
Let samling med tunge
NU ER LANDSTINGET kommet i
arbejdstøjet, og selvom der ikke er de
helt store og kontroversielle sager på
programmet (læs side 8 og 9), så er det
alligevel en alvorlig samling. Det er
nemlig første gang, det nye landsting og
det nye landsstyre skal vise, hvad de dur
til. Det er første gang, politikerne skal
dokumentere, at det ikke bare var tom-
me løfter, de blev valgt på. Samlingen er
regnskabets time. Det er her, bortforkla-
ringerne normalt begynder, og skuffel-
serne og frustrationerne overmander
vælgerne.
Derfor gælder det om at være op-
mærksom på landstingsarbejdet, og hvis
politikerne skuffer, så er der kun én ting
at gøre: Spids pennen og skriv til AG,
hvor redaktionen ofte tager emner fra
debatsiderne op og giver dem en journa-
listisk behandling.
MEN SAMLINGEN er alvorlig af flere
andre grunde. Der skal spares penge.
Det var et af budskaberne under valg-
kampen, og noget må der nødvendigvis
ske med økonomien, nu hvor alle fag-
forbund åbenbart kan vente klækkelige
lønforbedringer. Vi er i fuld gang med at
bruge penge. Ikke med at spare. Og det
får konsekvenser for den økonomiske
politik, som uundgåeligt må »moderni-
seres«, blandt andet ved at politikerne
reviderer deres holdning til penge og
økonomi i det hele taget. Hvis ikke der
sker forandringer, får Grønland aldrig
foden under eget bord - endsige eje den
stol, vi sidder på.
Finansudvalget kom inspireret hjem
fra Færøerne, hvor man klarer sig ander-
ledes billigt i centraladministrationen,
og selvom man må understrege, at for-
holdene er vidt forskellige i de to lande,
så kan der spares penge i den offentlige
administration - både i hjemmestyret og
i kommunerne.
MEN DET ER IKKE blot politiske ind-
greb og besparelser, der er bug for. Mest
af alt behøver vi en holdningsændring,
som nødvendigvis må starte i toppen -
hos landsstyreformanden og videre fra
ham til landsstyremedlemmerne, deres
direktorater og institutioner derunder.
Der skal ikke bruges penge, hvis det
ikke er nødvendigt. Nye landsstyremed-
lemmer skal ikke nødvendigvis købe
nye biler, nye møbler på kontoret,
video- og stereoudstyr, og landsstyrebo-
ligeme skal ikke nødvendigvis bygges
ubesvarede
om efter det enkelte landsstyremedlems
hoved.
Det er et job, de overtager, et betroet
job, hvor de blandt andet har ansvar for
borgernes penge. Dem skal de sørge for
at fa mest ud af, og hvis de alligevel
kaster sig ud i fråds og sjuskeri, skal det
koste dem jobbet. Men herom senere.
Grønland står overfor enorme investe-
ringer i de næste mange år. Boligbygge-
riet og de mange renoveringsopgaver,
som landsstyret af en eller anden grund
tror kan gennemføres hurtigt nok med
lokal arbejdskraft, er så kostbart, at de
får det samlede lufthavnsprogram til at
ligne noget, man kunne klare med en til-
lægsbevilling.
Den økonomiske politik skal altså
lægges helt om, og det er et arbejde, der
nødvendigvis begynder med erkendelse
af vor situation og dernæst vor vilje til at
tilpasse os de snævre vilkår, som fremti-
den giver os.
ENDNU ET ALVORLIGT emne kom-
mer på dagsordenen. Det handler blandt
andet om selvransagelse. Landstinget er
tvunget til at drøfte den række af skan-
dalesager, der er bragt frem for offent-
ligheden.
spørgsmål
En af de alvorligste er ombudsman-
dens meget kraftige anklage imod et tid-
ligere landsstyre, som tilsidesatte deres
egen lovgivning og trumfede nogle
handler med kollegieboliger igennem
med en entreprenør i Qaqortoq.
Aldrig tidligere har ombudsmanden
eller hendes nordiske kolleger brugt så
hårde ord, som Vera Leth gjorde i sine
konklusioner af sagen for nogen tid
siden.
Herudover er der sagen om rederi-
eventyret »M/S Disko«, der bragte
Greenland Tourism til fald og ruin. 43
millioner kroner kostede narreværket
minus de 7-8 millioner kroner, »Disko«
i dag kan handles for.
Og sidst er der finansudvalgets be-
skyldninger om ulovligheder i trafikdi-
rektoratet, der valgte at tilsidesætte
finansloven og bygge landingsbane i
Qaanaaq trods Landstingets udsættelse.
SÅ NOK ER DER endnu ingen epoke-
skabende forslag på dagsordenen i
Landstinget. Men en række meget
alvorlige spørgsmål skal stilles. Og sva-
rene bliver interessante.