Atuagagdliutit - 13.07.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 13. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nakorsat piffissaq
iluaqutigaat
Arlarput qasulerpat naapissaagut. Qaammatilli arlallit
ingerlasinnaapput isumaqatigiinniartoqarnani, nakorsat
peqatigiiffianni siulittaasoq oqarpoq
Nakorsat isumaqatiginiamerat aatsaat taamaattoq naammattoomeqarpoq, isumaqatiginnin-
nianit isumaqatiginiakkanillu.
Udviklingen af konflikten på lægeområdet er aldrig oplevet før, hverken af den forhandlende
part eller fra forhandlernes side.
Tiden arbejder for lægerne
Når vi og de er møre, mødes vi. Men der kan gå
måneder, før der sker noget i lønforhandlingerne, siger
formand for Grønlands Lægekredsforening
NUUK(LRH) - Nakorsat
peqatigiiffianni siulittaasoq
Thomas Steensgaard aamma
oqarpoq namminersorneru-
sullu isumaqatigiinniamertik
maanna ingerlasoq aatsaat
taamaattoq misilillugu.
Nakorsat isumaqatigiissu-
tertik 31. marts aallamerfi-
galugu taamaatippaat, aala-
jangerlutillu isumaqatigiissut
atuuttoq ingerlaqqissanngit-
soq. Aappaatigut sulisitsisut,
naalakkersuisut, akissarsiat
50 procentimik amerlinissaat
eqqarsaatigerusunngilaallu-
unniit, ukiumut 350.000 kro-
ninik inummut ataatsimut
nalilik.
Thomas Steensgaardip
erseqqissarpaa nakorsat nu-
natsinni atorfineqqunagit ili-
uuseqartoqanngitsoq. Suli-
umajunnaarnissamik eqqar-
tuisoqanngilaq. Atorfinitsit-
seqqusinnginnissamik sulini-
uteqartoqanngilaq pilersaar-
utaananiluunniit. Nakorsat
ullumikkut atorfillit immik-
kut isumaqatigiissuteqarlutik
sulipput.
- Nakorsat maanga qinnu-
teqartussat soorunami kaam-
mattorpagut isumaqatigiinni-
amermi inissisimaneq sapin-
ngisamik pitsaanerpaamik
angusaqarfiginiaqqullugu.
Pissutsillu aamma nassata-
raat atorfiit namminersome-
rusut inuttalerusutaat, soorlu
nakorsat sinitsitsisartut, paar-
latsinit inuttalemeqassapput
- paarlatsinik suliffeqarfim-
meersut. Tamakkulu akisoo-
rujussuupput, Thomas
Steensgaard oqarpoq.
Taama akiliisameq
eqqarsaatigissagaanni uagut
neqerooruterput akikippoq.
Attaveqameq
Thomas Steensgaard oqar-
poq namminersomerusut isu-
maqatigiinniartui Aningaa-
saqamermut Pisortaqarfim-
meersut attaveqarfigalugit.
- Maannali attaveqamitsin-
ni taamaallaat atorfinitsitsi-
sarnerni isumaqatigiissutit
isumasiorneri, isumaqati-
giinniarnitsinnut attuumas-
suteqanngitsut. Ilumoorpoq
Aningaasaqarnermut pisor-
taqarfik isumaqatiginninni-
aqqikkusuttut, aammami
uagut.
- Aningaasaqarnermulli
pisortaqarfik nutaanik neqe-
roorutissaqanngilaq. Qanorlu
ingerlaqqissanersugut nalu-
ara. Taama inissinneq misi-
lissimanngisaannarpara.
Taamaallutami ataatsimiitta-
riaqarpugut. Periutsinut
apeqqutit pillugit naapittar-
pugut, qanorlu pisoqassa-
nersoq takujumaarparput,
Thomas Steensgaard oqar-
poq.
Ataatsimiinnitsinnilu
nutaanik oqaloqatigiissu-
teqarsinnaagaluarutta nuan-
nissagaluarpoq. Kinguller-
mik issiaqatigiikkatta tamat-
ta nalunngilarput qanoq
angusaqarluta, Thomas
Steensgaard oqarpoq, nassu-
erporli nakorsat peqatigiiffiat
isumaqatigiinniutissani piu-
masaqaatinik nutaanik sulia-
rinnittoq.
- Naatsorsuutigaarali aat-
saat augustip qeqqani naaler-
neraniluunniit aatsaat naam-
massissalluta, oqarpoq.
Ukiumut qaavatigut
350.000-it
- Sulisitsisut 50 procentimik
qaffaarusunnissa eqqarsaat-
igiumanngimmassulluunniit
piumasaqaat ukiumut
350.000 kroninik inummut
ataatsimut nalilik - eqqumii-
ginarsinnaanngilaq ?
- Immitsinnut ungaseqaa-
gut, Thomas Steensgaard
nassuerpoq.
- Mumillarali. Akissarsia-
tigut taama amerlatigisunik
pimasaqamermut tunngaviu-
voq sulisitsisut aamma ua-
gutsinnit piumasaqartorujus-
suummata. Mannami tikillu-
gu sulisitsisut 50 procent sin-
nerlugu sullittuarpagut akis-
sarsiaqaatiginngisatsinnik.
- Soorunami pingaartumik
nakorsat nakorsaqarfinni a-
taatsimik marlunnillu ator-
feqartussani sulisut. Taakku-
lu piumasaqarfiunerupput.
Assersuutigalugu Nuummi
nakorsiartarfimmi nakorsat
allanut naleqqiullutik amer-
lanemsunik piumasaqanngil-
lat. Nakorsarli qaammammut
ulluni 31-nik nal.ak. 24-t pia-
reersimasussaatitaaguni akis-
sarsissutigisariaqarpai. Ilaa-
sortagut iluarisimaarinnitta-
riaqarput, siunissamilu qin-
nuteqartussanut pilerinar-
tuusariaqarpoq, Thomas
Steensgaard nassuiaavoq.
Ikiliartorput
Maanna aaqqiagiinnginneq
misilinneqarsimanngisaan-
nartoq sunniuteqartutut o-
qaatigineqarsinnaanngilaq.
Nunatsinni nakorsatut ator-
fiit inuttassarsiukkat qinnu-
teqarfigisameri nikinngillat.
- Eqqaamanngilara qanga
kingullermik nakorsamik
aalajangersimasumik atorfi-
nittussamik sinerissami ator-
finitsitsisoqarmat, Thomas
Steensgaard oqarpoq. Eqqaa-
masoraa kingullermik taa-
maattoqartoq ukiut marluk
matuma sioma Ittoqqortoor-
miini atorfmitsitsisoqarmat.
Naatsorsuutigaarpulli
aasaanerani nakorsat paarlat-
taasut aallaralerpata nakorsat
ikiliartussasut.
- Isumaqarpugut arlaat
qasuleruni isumaqatiginnin-
niassasoq. Akisussaassuser-
mik eqqumaarinnittuugatta
suliumajunnaarnissamik
kaammattuinngilagut. Nap-
parsimasut sakkuginiarsari-
nianngilagut. Unammiller-
sinnaassuseqassagutta akis-
sarsiat amerlisariaqarput,
Thomas Steensgaard oqar-
poq, naatsorsuutiginngilaalu
isumaqatigiinniamerit qaam-
matit marlussuit ingerlaneri-
ni naammassineqarsinnaasut.
NUUK(LRH) - Også Thom-
as Steensgaard, formand for
Grønlands Lægekredsfore-
ning, indrømmer, at de og
Hjemmestyrets forhandlere
sidder i en situation, de
aldrig har prøvet før.
Lægerne har opsagt deres
overenskomst pr. 31. marts
og samtidig besluttet, at den
gældende overenskomst ikke
kører videre. På den anden
side vil arbejdsgiveren,
landsstyret, end ikke tage
stilling til lønkravet på 50
procent, som svarer til
350.000 kroner om året.
Samtidig understreger
Thomas Steensgaard, at der
ikke er taget initiativ til at
advare læger mod at søge
stillinger i landet. Der er ikke
taget initiativ til strejke. Der
er ikke taget initiativ til blok-
ade. Der er ikke taget stilling
til at arbejde efter regler. Og
der er heller ikke planer om
det. De læger, der i øjeblik-
ket er ansat kører derfor på
individuelle kontrakter.
- Vi opfordrer naturligvis
de læger, der søger hertil om
at få det bedst mulige ud af
forhandlingssituationen.
Men situationen betyder
også, at de stillinger, som
hjemmestyret vil have besat,
såsom stillinger som narko-
selæger, bliver besat af dem,
vi kalder Iimosinevikarer -
altså vikarer fra vikarbureau-
er. Og det er dyrt. Meget
2 dyrt, siger Thomas Steensga-
| ard.
1 - Ja, set i forhold til de pri-
| ser, er vores tilbud billigt.
g
2 Kontakten er lunken
3 Thomas Steensgaard medgi-
< ver gerne, at der er en form
for kontakt med hjemmesty-
rets forhandlere fra Økono-
midirektoratet.
- Men den kontakt, der er i
øjeblikket går på fortolk-
ningsspørgsmål i de eksiste-
rende ansættelsesbreve og
har ikke noget med vores
overenskomstforhandlinger
at gøre. Det er da rigtigt, at
Økonomidirektoratet gerne
ser forhandlingerne genopta-
get, og det gør vi da også.
- Men Økonomidirektora-
tet har ikke noget nyt at til-
byde. Og jeg ved ikke hvor-
dan vi kommer videre. Jeg
har aldrig prøvet at være i
sådan en situation før. Men
på et tidspunkt må man jo
sætte sig overfor hinanden.
Det sker jo i forbindelse med
de tekniske spørgsmål, og så
må vi se, hvad der sker, siger
Thomas Steensgaard.
- Det kunne dog være rart,
hvis der var noget nyt at tale
om til vores møde. Vi ved jo
begge, hvad vi sluttede med,
sidst vi sad sammen, siger
Thomas Steensgaard, som
dog afslører, at Lægekreds-
foreningen arbejder med et
nyt overenskomstkrav.
- Men jeg regner ikke med,
at vi er færdige før i midten
eller slutningen af august,
siger han.
350.000 mere om året
- Arbejdsgivernes modvilje
mod overhovedet at tage stil-
ling til jeres krav om 50 pro-
cent i lønstigning - et krav
der løber op på 350.000 kro-
ner om året, er vel ikke så
underlig?
- Vi ligger meget langt fra
hinanden, indrømmer Thom-
as Steensgaard.
- Men jeg vil vende det
om. Baggrunden for det, man
vel godt kan kalde store løn-
krav, er, at arbejdsgiveren
også kræver meget af os. For
situationen er rent faktisk
sådan, at vi hidtil har givet
arbejdsgiveren 50 procent
mere arbejde uden at få løn
for det.
- Det drejer sig naturligvis
specielt om de læger, der
arbejder i én og to-lægedi-
strikter. Og det er også dér
lønkravene er højest. For
læger på lægeklinikken i
Nuuk, for eksempel, er der
ikke stillet større lønkrav,
end de der er givet til andre
grupper. Men når en læge har
vagtforpligtelser 31 dage om
måneden i 24 timer, så bør
lægen også have løn for det.
Vores medlemmer skal være
tilfredse og jobbet skal være
attraktivt for kommende
ansøgere, forklarer Thomas
Steensgaard.
Tynder ud
I øjeblikket ser den ikke tid-
ligere oplevede konflikt ud
til ikke at have haft nogen
virkning. Der er lige så man-
ge eller lige så få ansøgere til
lægestillingeme i landet.
- Jeg husker nu heller ikke,
hvornår vi sidst fik fastansat
en læge på kysten, siger
Thomas Steensgaard. Han
mener at huske, at det skete
for to år siden i Illoqqorto-
ormiut.
- Vi forventer dog, at det
begynder at tynde ud blandt
lægerne, når sommervikarer-
ne begynder at rejse.
- Vi tror, at begge parter på
et tidspunkt bliver mører og
går til forhandlingsbordet.
Og da vi er ansvarsbevidste
har vi netop ikke opfordret til
strejke. Vi vil ikke bruge
patienterne som gidsler. Men
hvis vi skal være konkurren-
cedygtige, så skal der mere
løn til, siger Thomas Steens-
gaard, som ikke forventer, at
forhandlingerne bliver
afsluttet inden for de nærme-
ste par måneder.
Nakorsat maannakkut isumaqatigiissuteqannginnerat nakorsaqamermi allannguutaann-
gilaq. Assersuutigalugu nakorsap sinitsitsisartup atorfinitsinnissaa akisuvoq.
Det ser i øjeblikket ikke ud til, at den manglende overenskomst for læger giver ændringer i
bemandingen på lægesiden. Men det koster at ansætte for eksempel en narkoselæge.
ASSJ FOTO: HANS HENDRIK JOHANSEN