Atuagagdliutit - 27.07.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 27. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tit. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
KNI’p allanngomersuaq kinguartittariaqarpaa
Assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaar-
tinneqarnissaa suli aalajangerneqan-
ngilaq. Naalakkersuinikkut oqallingaatsi-
aqqaassaagut, kingunerisassaalu suku-
mertumik paasisitsiniutaaqqaassapput.
Nunqarfiit isorliunerusullu aningaasaqar-
nikkut ineriartomerup nutaaliaasup eq-
qortariaqanngikkai tamarmik isumaqati-
giissutigaat.
Taamalli ingerlasoqarsimanngilaq. As-
sigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsin-
neqareerpoq. Dloqarfinni nunaqarfinnilu
akit assigiinngilluinnarput. Tamanna qup-
pemeq 4-mi allaaseraarput.
Dloqarfinni nunaqarfinnilu akit assigi-
inngissuteqarnerat namminersomerullu-
tik oqartussat Nunatsinni aningaasaqar-
nerup allanngortinneqamissaanik qanga-
lili oqallisigisaasoq imaanngilaq aallar-
tinneqarsimasoq, soorlu assigiimmik ake-
qartitsinerup atorunnaartinneqarnissaa
taamaattussaasoq. KNI’p illoqarfinni
unammilleqatigiinnermi inissisimanerata
pitsanngortinnissaa siunertaralugu aala-
jangemeqartarput, suliffeqarfissuarlu isu-
maqarpoq malittarisassat, kingullermik
Inatsisartut 1992-imi ukiakkut ataatsimi-
innermi allakkatigut nassuiaataat upper-
narsameqartut malillugit, taamaaliomis-
samut pisinnaatitaallutik. Tassani erseq-
qissameqarpoq, nunaqarfinni isorliune-
rusunilu akit illoqarfinni eqqaanni atuut-
tut agguaqatigiissinnerat sinnissanngik-
kaat.
KNI isumaqarpoq, taama oqaasertaler-
suineq naammattoq, suliffiup illoqarfinni
unammillerfiusuni akinnerutitsisinnaa-
soq, nunaqarfinni akit malinnaatinngik-
kaluarlugit - isuma taamaattoq oqallinnis-
samik aallarniutaasinnaasoq, ullunilu
makkunani taamaaliortoqalereerpoq.
ATUISARTUT SIUNNERSUISOQATI-
GIIVINI SIK’p sinniisaa John Olsen
nunaqarfiit sinnerlugit kamappoq (qupp.
4). Oqarpoq assigiimmik akeqartitsinerup
siunertai taamaatinneqarsimasut, taa-
maallaallu innaallagissamut akit assi-
giimmik akeqartitsinissamut isummamut
eqquutsitsisut.
Assigiimmik akeqartitsinerup suna isu-
mavigaa?
Imaassorinarpoq pilersuineq sumiiffin-
ni immikkut akisooq ingerlatiinnarniarlu-
gu illoqarfiit akileeqataaffigissagaat. Tas-
sa nammaqatigiinnermik tunngaveqarlu-
ni. Sumiiffinni tamani pilersuinerup
naammaginartumik ingerlannissaa anin-
gaasartuutitigut ikioqatigiilfigissagipput.
Taamaattuartussaavoq assigiimmik
akeqartitsineq atuuttuartillugu.
KNI-liuna suleqisoq?
ILLOQARFINNI AKIT KNI’p appartip-
pai namminersortunut unammillersinnaa-
neruniassagami.
Allatut oqaatigineqarsinnaavoq: KNI’p
nunaqarfinni akit appartikkusunngilai il-
loqarfinni unammillersinnaanerujumallu-
ni.
Nassuiarluarlugu: KNI illoqarfinni u-
nammillertuuvoq, nunaqarfiit akilersuisu-
liullugit.
Tamanna assigiimmik akeqartitsinerup
siunertarinngilaa. 1992-imi Inatsisartunut
nassuiaammi agguaqatigiissillugu akit
eqqartomeqartut soorunami tassaapput
KNI’p illoqarfinni eqqaamiorisaniittut,
imaanngitsoq agguaqatigiissitsinerit pisi-
niarfiutillit kioskiutillillu namminersortut
tunngavigalugit, taakku ammasarnitik
peqqutigalugit iluarisaminnik akisuneru-
titsisinnaasut.
KNI’p nunaqarfinni akigititaat assi-
giimmik akeqartitsinerup paarlattorai.
Nammaqatigiinnissamik tunngaviusoq
suliffeqarfissuup atorunnaarsippaa, pia-
reersaatissat pisariaqartut utaqqeqqaann-
guamagit, ullormi Nunatsinni illoqarfin-
ni anginerusuni pituttorsimanngitsumik
unammilleqatigiinneq aallartippat nuna-
qarfiit isorliunerusullu tulluanngitsumik
artukkersomeqannginnissaannik piareer-
saatit qulakkeerisussat.
Oqartariaqarpugut KNI ukioq ataaseq
amerlasuunik suliniuteqarsimammat. Ine-
riartomeq pitsaasunillu angusaqarnissaq
tunaartaralugu ulapputtoqarpoq. Suliffe-
qarfissuup aqutsisuisalu tamanna isorine-
qaatigissanngilaat.
KNI Nunatsinni inuiaqatigiinnut pi-
ngaaruteqarluinnartutut ilaavoq, politike-
rillu qanorluunniit pilaartigisumik suli-
galuarpata utaqqisariaqarpaat. Assigiim-
mik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqar-
nissaa politikkikkut aalajangemeqarsin-
naasuni aalajangigassat annersaannut
mianerisassaanemullu ilaavoq, nunatsin-
ni angallannermi aaqqissuussineq, sumi
najugaqameq, pilersuineq inuussutissar-
siomermullu politikki pituttorsimanngit-
sumik niueqatigiinnermut imaaliallaan-
narluni sunnemeqamissamut tulluussa-
gaanngimmata, taamaattumik aningaasa-
qamikkut allannguinerujussuup atuutilin-
nginnerani eqqarsaatigilluaqqaartariaqar-
mat.
ILUMOORPOQ nunaqarfinni isorliune-
rusunilu akit aalajangemeqartamerat siu-
nissami assigiinngissuteqassammata. As-
sigiimmik akeqartitsinerup atorunnaar-
sinneqamissaani tamanna isummat ila-
gaat. Ineriartorfiusumik ataasiinnarmi
nuna tamaat iluaqusemeqarsinnaanngi-
laq, taamaassappat ineriartomeq unittuus-
saaq - imaluunniit ingerlaqqissinnaajun-
naarluni. Taamaattumik sammisaq mia-
nemaqimmat aalaj angivittoqannginnera-
ni sukumiisumik oqallisigineqaqqaartari-
aqarpoq.
Qulakkeersinnaanngilluinnarpullu assi-
giimmik akeqartitsineq ullumikkut naa-
lakkersuisorisatsinnit atorunnaarsinne-
qassanersoq. Qinersisoqannginnerani
Inuit Ataqatigiit illoqarfinni nunaqarfin-
nilu assigiinngisitsineq erseqqissumik
akerleraat, akeqartitseriaatsillu qangani-
sanngorluinnartup atorunnaarsinneqassa-
galuamerani piumasarisassat qanoq issa-
nersut ilisimaneqanngillat.
Taamaattumik assigiimmik akeqartit-
sineq KNI’p eqquutsillugu atuutsittuarta-
riaqarpaa, inuiaqatigiit sinneri qulaatiin-
narlugit aningaasaqamikkut namminer-
suutigalugu allanngortitserujussuamermik
aallartitsinani. Innuttaasut politikerillu
piareemissaat KNI’p utaqqisariaqarpaa.
KNI må udsætte revolutionen
Der er endnu ikke taget endelig beslut-
ning om at afskaffe ensprissystemet.
Først skal vi have en stor politisk debat,
og der skal informeres grundigt om kon-
sekvenserne. Alle er enige om, at bygder
og yderdistrikter ikke må blive Sorteper i
en moderne økonomisk udvikling.
Men sådan er det ikke gået. Enspris-
systemet er allerede afskaffet. Priserne er
langt fra de samme i byer og bygder. Det
har vi en artikel om side 4.
Prisforskellene mellem by og bygd er
imidlertid ikke et udtryk for, at hjemme-
styret har igangsat den længe omtalte
rationelle økonomiske udvikling af Grøn-
land, som ophævelsen af ensprissystemet
skulle blive. Priserne i byerne fastsættes
simpelthen lavere for at forbedre KNI’s
konkurrencestilling, og koncernen mener,
den er berettiget til det efter retningslini-
er, som sidst blev dokumenteret i en
skriftlig redegørelse til Landstinget på
efterårssamlingen i 1992. Her tilkende-
gives, at priserne i bygder- og yderdistrik-
ter ikke må overstige de gennemsnits-
priser, der gælder i omkringliggende byer.
KNI mener, at denne formulering er til-
strækkelig til, at virksomheden kan ned-
sætte priserne i konkurrencebyeme uden
at lade priserne i bygderne følge med - et
synspunkt, der nok kan give anledning til
debat, og det er præcis, hvad der sker i
disse dage. *
SIK’S REPRÆSENTANT i forbruger-
rådet, John Olsen, er harm på bygdernes
vegne (læs side 4). Han siger, at intentio-
nerne med ensprissystemet er opgivet, og
at el-priserne er de, der stadig lever op til
ånden i ensprissystemet.
Men hvad er da ånden i enspris-
systemet!
Den går vel ud på, at byerne skal være
med til at betale forsyningen der, hvor
den er særlig dyr at holde i gang. Enspris-
systemet er altså et solidaritetsprincip. Vi
skal hjælpe hinanden med omkostninger-
ne til et rimeligt forsyningsminimum alle
steder.
Sådan skal det i hvert fald være, så læn-
ge, ensprissystemet stadig gælder.
Og hvad er det så, KNI gør?
KNI SÆTTER PRISERNE ned i byerne
for at klare sig bedre i konkurrencen med
de private.
Man kan også sige det på en anden
måde: KNI undlader at sætte priserne ned
i bygderne for at være mere konkurrence-
dygtige i byerne.
Og skåret helt ud i pap: KNI konkurre-
rer i byerne på bekostning af bygderne.
Det er ikke det, der meningen med ens-
prissystemet. De gennemsnitspriser, der
omtales i redegørelsen til Landstinget i
1992, er naturligvis KNI’s gennemsnits-
priser i de omkringliggende byer og ikke
et gennemsnit, der desuden bygger på en
række private købmænd og kioskejere,
der på grund af åbningstiderne har kunnet
sætte priserne nogenlunde så højt, som
det passer dem.
KNI’s prissætning i bygderne er det
modsatte af ensprissystemet. Koncernen
har ophævet det gamle solidaritetsprincip
uden at vente på det helt nødvendige for-
arbejde, der skal sikre, at bygder- og
yderdistrikter ikke kommer til at bære en
urimelig byrde den dag, den frie konkur-
rence slippes løs i de største byer i Grøn-
land.
Man må sige, at KNI har haft et år med
mange initiativer. Der er fuld fart på imod
fremskridtet og gode resultater. Det skal
koncernen og dens ledelse ikke kritiseres
for.
Men KNI udgør en meget væsentlig del
af det grønlandske samfund og bliver
nødt til at vente på politikerne, uanset
hvor trægt de synes at arbejde. Ophævel-
sen er ensprissystemet er en af de største
og mest følsomme politiske beslutninger,
der nogensinde er truffet; fordi den grøn-
landske struktur for trafik, bosætning, for-
syning og erhvervspolitik ikke uden er
videre egnet til de frie markedskræfters
påvirkninger, og derfor er det nødvendigt,
at den økonomiske revolution tænkes
grundigt igennem, inden den slippes løs.
DET ER RIGTIGT, at der i fremtiden vil
blive forskel på prisniveauet i bygder og
yderdistrikter. Det er en del af ideen med
ophævelsen er ensprissystemet. Hele
landet kan ikke have fordel af udviklin-
gen i et enkelt vækstområde, for så går
den i stå - eller kommer aldrig i gang. Det
er derfor, det er et følsomt emne, som skal
drøftes ordentligt, inden den endelige
beslutning tages.
Det er desuden langt fra sikkert, at ens-
prissystemet ophæves af det landsstyre, vi
har i dag. Forud for valget gik Inuit
Ataqatigiit klart imod en forskelsbehand-
ling af by og bygd, og vilkårene for en
eventuel ophævelse af det oldgamle pris-
system kendes ikke.
Derfor skal KNI stadig overholde ens-
prissystemet og ikke igangsætte den øko-
nomiske revolution hen over hovedet på
det øvrige samfund. KNI må vente, til
befolkningen og politikerne er klar.