Atuagagdliutit - 27.07.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 27. JULI 1999-5
Paniga soorlu pamaarussaq
- Paniga kinguåassiuutimigut atornerlunneqarsimanermini katsorsartilluni qanoq sivisutigisumik
børnehjemmemiissanersoq naluara, anaanaq panini ungaseqalugu erngumasoq oqarpoq
NUUK(LRH) - Aputeqartoq
issittorlu paniga atisaqamani
Nuummit Nuussuarmut
qatanngutinnut pisussima-
voq. Taamaakkaluartoq paa-
sitinneqarpugut imminnut
attaveqanngikkunik pitsaa-
nerussasoq, anaanaq er-
ngumasoq oqarpoq.
Anaanaq AG nr. 49-mi
panimmi qulinik ukiullip alia-
nartumik misigisimasaa oqalut-
tuaraa, kinguaassiutitigut ator-
nerluisup toqungajassimagaa.
Maj-ili qiteqquttoq pania
Nuummi Røde Kors Bøme-
hjemmimi najugaqarpoq,
misigisaminik alianartumik
qaangiiniamissaanut inunnik
misilittagalinnit ilinniarsima-
sunillu ikiorneqassalluni.
- Oqarasuaatikkut oqa-
loqatigiikkaangatta qiasa-
qaaq. Uanga qatanngutinilu
maqaasivaatigut. Paasitin-
néqartanngilangalu. Paniga
qaqugu angerlarsinnaanersoq
kommunip børnehjemmil-
luunniit akisinnaanngilaan-
nga. Akissutigisarpaa panim-
ma katsorsameqamera inger-
lasoq, nammassippallu
angerlarumaartoq .
Anaanaq panillu
avissaassanngillat
Ukiup ataatsip matuma
siorna illoqarfik ilaqutariit
najugaqarfigisaanni nakor-
saq erseqqissumik oqarsima-
galuarpoq anaanaq panillu
misigisaqapilunnerup ki-
ngorna avissaaqqunngikka-
luarai, kommuni aalajanger-
poq pania Nuummut katsor-
sartikkiartussasoq, kisimiil-
lunilu aallassasoq.
- Panimma misigisaminik
nuanniitsumik katsorsar-
neqarnissaa soorunami kis-
saatigaara. Taamaattumik
aallamissaa akueraara. Aal-
laqqaammut siunertaagaluar-
poq Nuummut ingiaqatigis-
sagiga. Aallangajalersugulli
paasitinneqarpunga timmi-
sartumi inissaqanngitsunga,
allatullu ajornarmat paniga
kisimiitillugu aallartippara.
- Tarnip nakorsaa oqa-
loqatigisaraluarpara, taas-
sumalu siunnersuutigaa pa-
niga Nuummiinnermini
qatanngutinnut nuussasoq.
Taamaalilluni Sana-mi tarnip
nakorsaanit ikiorneqarsinna-
ammat. Toqqissilluni sungi-
usimasaminilu najugaqassa-
galuarpoq katsorsartiutigalu-
ni. Kommunilli isumaqarpoq
isumaq taanna pitsaavallaan-
ngitsoq.
- Allaat paasitinneqarpu-
gut panimma ajani attaveqar-
figinngikkuniuk pitsaanerus-
sasoq. Nassuiaanneqassana-
talu. Angajoqqaakkali aqqu-
tigalugit paasitinneqarpugut.
Angajoqqaakka utoqqalisi-
mammata tamakkununnga
akuliutsikkusunngikkalua-
rikka paasitinneqanngilanga.
Isumaginninnermi allaffim-
mi sulisup angajoqqaakka
ornillugit saaffigisimavai.
Akuerineqarsinnaanngilaq.
Attaveqaqatigiinneq
amigaataavoq
Panik maanna børnehjemmi-
mit aallaarsimaaqataavoq.
Taamaattumik anaanaq pa-
nillu ulluni makkunani atta-
veqaqatigiinngillat.
- Qanoq innersoq ilisiman-
ngilara. Artomaqaaq. Qaqu-
guli angerlassanersoq ilisU
managu artornarnersaavoq.
Panigaluunniit qiaatigaluni
aperigaanganga qaqugu
angerlassanersoq oqarfigi-
sinnaanngilara. Paniga nalli-
geqaara. Amiilaarnartumik
misigisaqareersoq soorlu
parnaarussaasoq.
- Ilaqutariit ataatsikkoortil-
lugit katsorsarneqartariaqa-
raluarput. Paniga marlunnik
qatannguteqarpoq, pisimasu-
mik aamma attortissi-
maqisut. Panigalu ingerlaan-
naq tarnip nakorsaaliarsi-
massagaluarpoq, aatsaat uki-
oq ataaseq qaangiutereersoq
pinnani.
- Taama ajortigisumik
soorlu nalaataqarnitsinni
ajorluinnartunik pisoqarnera
paasisinnaanngilara. Eqqar-
saatigeqaaralu. Sutigut ajor-
toqarpa. Kikkut kukkusimap-
pat.
Anaanaq panini ajortu-
meemeqareersoq tuparujus-
suarsimanermini Nuummut
katsorsartikkiartorsimavoq.
Iluaqutigeqalugulu
nukissaqarfigilerpara. Panilli
najornagu artorsarneqaaq,
qaqugulu angerlarsinnaa-
nersoq ilisimanngivillugu.
- Sianerluni maqaasilluni
oqaraangat artorsarnarta-
qaaq.
Niviarsiaqqamut
atomerlunneqarsimasumut
anaanaq panini pillugu
ilisimatinneqannginnini
isumakuluutigeqaa,
ungasissumut aallartillugu
katsorsartittoq.
Mor til en stærkt mishandlet
pige er fortvivlet over den
manglende viden hun har om
sin datter, der er til behand-
ling langtfra hende selv.
Som at sætte min datter i fængsel
-Jeg ved ikke, hvor længe min datter skal være på børnehjem til behandling for seksuel misbrug, siger
fortvivlet mor langt fra sin datter
NUUK(LRH) - Min datter
gik i sne og kulde, uden tøj
på fra Nuuk til min søster
på Nuussuaq. Alligevel har
vi fået besked om, at det er
bedst, at de ikke har kontakt
med hinanden, siger en for-
tvivlet mor.
Moderen fortalte i AG nr.
49 med egne ord om den
tragiske historie med hen-
des 10-årige datter, der nær
var blevet dræbt af en sek-
sualforbryder.
Siden midten af maj har
hendes datter været på
Røde Kors Børnehjem,
hvor hun får hjælp fra erfar-
ne og uddannede menne-
sker, der skal hjælpe hende
over den traumatiske ople-
velse.
- Men når vi taler i tele-
fon, græder hun meget.
Hun savner både mig og
sine søskende. Og jeg kan
ingenting få at vide. Jeg kan
ikke få svar hverken fra
kommunen eller børne-
hjemmet om, hvornår min
datter kommer hjem igen.
De holder mig hen med
bemærkninger om, at be-
handlingen af min datter er
i fuld gang, og at hun kom-
mer hjem, når hun er fær-
digbehandlet.
Mor og datter
må ikke skilles
På trods af at lægen i den
by, hvor familien boede for
et år siden, udtrykkeligt har
udtalt, at mor og datter ikke
må skilles ad efter forbry-
delsen, besluttede kommu-
nen, at pigen skulle i
behandling i Nuuk, og at
hun skulle rejse alene.
- Jeg ønsker naturligvis,
at min datter bliver behand-
let for det store traume, hun
har pådraget sig. Derfor
accepterede jeg, at hun
skulle rejse. I starten var
det meningen, at jeg skulle
følge hende til Nuuk. Men
kort før afrejsen fik jeg at
vide, at der ikke var plads
til mig i flyet, så jeg måtte
lade min datter rejse alene.
- Jeg havde ellers haft
nogle samtaler med en psy-
kolog, som foreslog mig, at
min datter flyttede hjem til
min søster i Nuuk. På den
måde kunne pyskologeme
på Sana hjælpe hende. Hun
ville være i trygge og vante
omgivelser samtidig med,
at hun blev behandlet. Men
det mente kommunen ikke
var en god ide.
- Det er ovenikøbet kom-
met så vidt, at vi har fået at
vide, at det er bedst, at min
datter ikke har kontakt med
min søster. Og ingen forkla-
ring får vi. Tværtimod fik vi
beskeden gennem mine for-
ældre. Og jeg, der har forsøgt
at skåne mine forældre, der
er kommet op i årene, fik
ingenting at vide. Medarbej-
deren fra socialkontoret hen-
vendte sig direkte til mine
forældre. Det er helt uaccep-
tabelt.
Mangler
kommunikation
I øjeblikket er datteren på
sommerlejr sammen med
andre børn fra børnehjem-
met. Derfor er der slet ikke
kontakt mellem mor og dat-
ter i disse dage.
- Jeg ved ingenting om,
hvordan hun har det. Det er
meget hårdt. Men uvishe-
den om, hvornår hun kom-
mer hjem, er det sværeste.
Jeg kan ikke engang sige til
min datter, hvornår hun
kommer hjem, når hun græ-
dende spørger mig om det.
Jeg har virkelig ondt af min
datter. Hun er som i et
fængsel efter den forfærde-
lige oplevelse.
- Hele familien burde
have været behandlet sam-
men. Min datter har to
søskende, som også er
meget berørt af episoden.
Og min datter burde have
været til psykolog med det
samme og ikke først et år
efter, det er sket.
- Jeg forstår ikke, hvad det
er der sker, når noget går så
grueligt galt, som det er sket
for os. Og jeg tænker meget
over det. Hvor var det, det
gik galt. Hvem fejlede.
Moderen selv har været til
behandling i Nuuk for chock
efter forbrydelsen datteren.
- Det har hjulpet mig
meget, og jeg har fået nye
kræfter. Men det er hårdt,
når man ikke har sin datter
hos sig og end ikke ved,
hvornår hun kommer hjem
igen.
- Det er svært at bære, når
hun ringer og siger hun sav-
ner os.
© Motorola cd920
Nutaaliaq kusanartorlu...
145 gram
SIM-korti mikisoq
Dualband: GSM-900-mut aamma
GSM-1800-mut atorsinnaasoq
Akunnerit 4 1/i oqaluussiffiusinnaasoq
Akunnerit 96-it utaqqisinnaasoq
Qarasaasiamut, faximut
Internetimullu ikkuttariaannaq
Batteriinik immiussissut, batterii
dipsinullu puua ilaapput
Akia kr. 1.995.
ieie-p tuniniaaviani atortut Motorola-sut takukkit
TELE
GREENLAND A/S
C 5 l:l.l
INFO DESIGN aps • NUUK
ASS./ FOTO: AG-MODELFOTO