Atuagagdliutit - 27.07.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 27. JULI 1999 • 9
Nakorsat amerlanerit
peqqinnissaqarfimmut
Siunnersuut Inatsisartunut saqqummiunneqassanersoq Naalakkersuisut
aalajangissavaat
(EE) - Kommuneni tallimani
nakorsat amerlineqamissaat
Peqqinnissamut Pisortaqar-
fiup ukioq 2000-imut kissaa-
terpassuisa ilagaat. Taama
oqaluttuarpoq peqqinnissa-
mut pisortaqarfimmi pisortaq
Martha Abeisen.
- Nakorsaqarfinni arlalinni
nakorsatut atorfiit amerline-
qarnissaat kissaatigaarput,
aammalu Dronning Ingrid-ip
Napparsimmavissuani na-
korsat immikkut ilinniarsi-
masut amerlinissaat qinnute-
qaatigalugu, taama oqarpoq.
Martha Abelsen-ip erseq-
qissaatigaa, nakorsatut ator-
fiit amerlineqarnerat ani-
ngaasartuutit amerlinerannik
kinguneqassasoq, tamannali
piffissap ingerlanerani sipaa-
rutaassasoq.
- Oqartoqarsinnaavoq ani-
ngaasaliissutaasut erniaqas-
sasut, nakorsanik atorfinit-
sitsineq ajornannginnerulis-
sammat, taamalu sulinermi
pigaartuusarnerit ikinneru-
lerlutik. Aammattaaq nakor-
satut taartaasartunik atorfi-
nitsitsisameq ajomannginne-
rulissaaq, taamaalilluta taar-
taasartoqarfinniit nakorsatut
sulisunik annerujussuarmik
akissarsialinnik atorfinitsitsi-
sameq pinngitsoorsinnaalis-
sallugu, taama oqarpoq.
Taamaattumik peqqinnis-
samut pisortaqarfiup siun-
nersuutigaa, nakorsaqarfiiit
Nanortalik, Narsaq, Paamiut,
Qasigiannguit aamma Uum-
mannaq marlunnik nakorsa-
qarfiusut pingasunik nakor-
saqarfiulissasut.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavissuani immikkut
passussisarfinni tamani na-
korsamik ataatsimik atorfi-
nitsitsineq aningaasaliinerus-
saaq pitsaasoq, napparsima-
sut amerlanerit nunami maa-
ni suliarineqarsinnaalissam-
mata, taamalu pigaartuusar-
nernut aningaasartuutit si-
paarutigineqarsinnaallutik.
Nakorsaqarfinni mikisuni
sulinerup pilerinamerulemis-
saa anguniarlugu nakorsat
nammineerlutik siunnersuu-
tigaat nakorsatut sulisussaa-
titaasut amerlineqamissaat,
taamalu nakorsat ataasiakka-
at pigaartuujuartamerat oqi-
lisaassivigiumallugu.
Atorfitsitsisamerit
Martha Abelsen-imut qaquti-
goortuuvoq nakorsamik aala-
jangersimasumik atorfinitsit-
sisameq, ukiut arlallit inger-
lasinnaasarmata atorfinitsit-
sisoqamerani.
- Isumaqatigiissutit atun-
ngiffiisa nalaanni Narsami
nakorsamik atorfinitsitsisi-
mavugut. Tassani qangaru-
jussuarli nakorsamik aalaja-
ngersimasumik atorfinitto-
qarsimavoq, qungujulluni
oqarpoq.
Kingullermik aalajangersi-
masumik atorfitsitsineq qa-
ngali pisisimammat eqqaa-
masinnaanngilaa.
- Ukiup ataatsip marlul-
luunniit matuma sioma ta-
manna pisimagunarpoq It-
toqqortoormiini imaluunniit
Qaanaami. Nakorsaqarfin-
nummi taakkununnga ataa-
siinnarmik nakorsaqartussaa-
titaasunut nakorsassarsiortar-
neq ajomartorsiutiginngilar-
put, taama oqarpoq.
Majip naalernerani naat-
sorsuinermi takuneqarsin-
naavoq, nakorsatut atorfeqar-
tussaatitaasut 80-it affaan-
naat Peqqinnissaqarfimmit
aalajangersimasumik atorfi-
nitsinneqarsinnaasut. Atorfiit
amerlasoorpassuit Nuummi
inissisimapput, illoqarfmnut
minnemut naleqqiullugu na-
korsassarsiortarneq ajoman-
nginnerummat.
Nakorsatut taartaasartut
28-upput. Nakorsaqarfiit i-
laanni napparsimmavinni na-
korsat taartaasartut kisimik
sulisorineqarput, soorlu Ilu-
lissani, nakorsatut taartaasar-
tunik sisamanik sulisoqartoq.
T aartaasarf inneersut
Nakorsaqarfinni marluinnar-
ni - Qeqertarsuarmi Paamiu-
nilu - nakorsanik taartaasar-
finneersunik akissarsiaqqor-
tuunik nakorsaqarpoq. Na-
korsanik marlunnik aalaja-
ngersimasumik atorfxnitsitsi-
soqarsinnaavoq nakorsap
taartaasarfimmeersup akis-
sarsiai atorlugit.
Sinneri nalinginnarmik
taartaasartunik nakorsaqar-
sinnaapput. Martha Abeisen
oqarpoq, nakorsaqarfimmi
aalajangersimasumik atorfi-
nitsitsisoqartillugu taartaa-
sartumik nakorsassarsiortar-
neq ajornannginnerulersar-
toq. Ajornarnerulersarporli
taartaasartut akomanni na-
korsaqarfimmi nakorsaanis-
samik akisussaasumik toq-
qaaniartameq.
- Akisussaaneq annertual-
laaqaaq taartaasartumut, taa-
maattumik nakorsaqarfinnut
taartaasartuinnamik nakorsa-
qartunut taartaasoqammaneq
ajorpoq. Pissutsit iluarsisin-
naajunnaartarmata, taama
oqarpoq.
Nakorsanut taartaasarfin-
neersunut marlunnut majip
naalernerani aningaasartuutit
1,8 millioner koruuninik
amerlassuseqarput.
- Allatut ajomasigaangat
nakorsanik taartaasarfinneer-
sunik sulisussarsiortariaqar-
tarpugut. Nakorsatut taartaa-
sartunik nalinginnamik pis-
sarsisinnaanngikkaangatta
aatsaat taamaliortarpugut,
Martha Abeisen oqarpoq.
Pingaarnersiuineq
pinngitsoortoq
Nakorsatut sulisussaatitaasut
amerlineqamissaat attuumas-
suteqarpoq peqqinnissaqar-
fimmi pingaarnersiuinissaq
pillugu inatsisartut upemaak-
kut ataatsimiinneranni oqal-
lisinngitsoornermut.
- Nakorsatut atorfeqartus-
saatitaasut amerlineqarnis-
saat nassuaasiami allassima-
voq, peqqinnissaqarfik ta-
maat pillugu siunnersuisartut
nalunaamsiaat tunngavigalu-
gu suliarineqarsimasumi.
- Pingaarnersiuineq pillugu
oqallinnermi nakorsaqamiar-
nermi pissutsit nalunaarutigi-
neqamissaat piareersimaffi-
gisimagaluarparput. Taama-
tulli pisoqarsimanngilaq,
Martha Abeisen oqarpoq.
Sulili neriuutigaa nakorsa-
qarfinni minnerni aamma
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simmavissuani immikkut
nakorsaqarfinni nakorsat su-
lisussaatitaasut amerlineqar-
nissaat akuersaarneqaru-
maartoq.
Isumaqatigiinniameq
Namminersomemsunik akis-
saatit pillugit isumaqati-
giinniamermi ingerlaqqissin-
naanngitsumi nakorsaqar-
finni ataatsimik marlunnillu
nakorsaqartuni sulinermi
atugarisat annertunermik pit-
sangortinnissaat nakorsat
piumasaqaatigaat.
Sulisoqarnermut Pisorta-
qarfik nalunaarpoq, nakor-
sat ilaasa 350.000 koruuni-
nik akissaateqalernissaat
nakorsat piumasarigaat. Na-
korsat peqadgiiffiat oqar-
poq, nakorsat kisimiillutik
sulisut imaluunniit marlun-
nik nakorsaqarfiusuni su-
lisut akissaataat qaffanner-
paassasut.
Tassami taakku nal. akun-
nerini 24-ni pigaartuusaria-
qartarmata sunarujussuaq ti-
killugu.
Direktør Martha Abeisen, Peqqinnissaqarfiup qullersaqarfia
oqarpoq, nakorsat taartaasussallu ajomannginnerusartut
atorfinnut pigaamertaqarpallaanngitsunut.
Direktør Martha Abeisen, Sundhedsdirektoratet siger,
at det er nemmere at ansætte læger og vikarer til stillinger,
der ikke har så mange vagter, som for eksempel i Nuuk
lægeklinik.
Flere læge-normeringer
til sundhedsvæsenet
Men Landsstyret skal først vurdere, om det skal sendes videre til
Landstinget
(EE) - Sundhedsdirektoratet
har blandt mange ønsker for
år 2000 foreslået flere læger
til fem kommuner. Det for-
tæller direktør Martha Abei-
sen fra sundhedsdirektoratet.
- Vi ønsker at opnormere
flere distrikter, ligesom vi
søger om ekstra lægestillin-
ger til specialerne på DIH,
siger hun.
Landsstyret har ikke taget
stilling til sundhedsdirekto-
ratets forslag. I øjeblikket
ligger forslaget i central-
administrationens priorite-
ringsbakke.
Martha Abeisen understre-
ger, at lægestillingene vil
betyde flere omkostninger,
men i sidste ende vil det bli-
ve en besparelse.
- Man kan sige, at de
ekstra penge vil trække ren-
ter, fordi det altid er nemme-
re at ansætte læger til en stil-
ling, der ikke indebærer for
mange vagter. Det er også
nemmere at få almindelige
vikarer til stillingerne, så vi
undgår at bruge vikarbureau-
læger, som er betydeligt
dyrere, siger hun.
Det er derfor at sundheds-
direktoratet har foreslået, at
tolægedistrikteme, Nanorta-
lik, Narsaq, Paamiut, Qasigi-
annguit og Uummannaq alle
får tre læger.
En ekstra læge til hver af
specialerne på Dronning
Ingrids Hospital, vil være en
god investering, fordi der så
kan behandles flere patienter
her i landet og spare udgifter
til vagter.
Det er lægerne selv, der
har foreslået at opnormere
lægestillingeme for at gøre
de små lægedistrikter mere
attraktive, ved at lette evig-
hedsvagteme for den enkelte
læge.
Langt imellem
ansættelser
Der kan gå år imellem, at der
bliver fastansat en læge i
Grønland.
- Men i den overenskomst-
frie tid, har vi ansat en fast
læge i Narsaq. Det er længe
siden, at der har været en
fastansat læge der, siger
Martha Abeisen.
Næstsidste ansættelse lig-
ger så langt tilbage, at hun
ikke kan huske den.
- Det har sikkert været i
Ittoqqortoormiit eller Qaa-
naaq for et eller to år siden.
De to enkeltlægedistrikter
har vi nemlig ikke problemer
med at skaffe læger til, siger
hun.
En aktuel liste fra i slutnin-
gen af maj viser, at Sund-
hedsvæsenet kun har fast-
ansatte læger til halvdelen af
alle godt 80 normerede stil-
linger. Mange af de stillinger
er placeret i Nuuk, hvor der
ikke er så store problemer
med at skaffe læger, som i de
mindre byer.
Der er 28 lægevikarer.
Visse steder er sygehusene
betjent udelukkende af vika-
rer, for eksempel Ilulissat,
der har fire lægevikarer.
Limousinevikarer
Der er to kun lægedistrikter
Qeqertarsuaq og Paamiut,
der har de dyre såkaldte
limousinevikarer, altså vikar-
bureaulæger. Sundheds-
direktoratet kan fastansætte
to læger, for en enkelt limou-
sinevikars pris.
Resten kan klare sig med
almindelige vikarer. Martha
Abeisen siger, at hvis der
først er en fastansat læge i et
distrikt, så er det nemt at til-
trække vikarer til stillinger-
ne. Det er straks værre, når
den ansvarlige ledende
distriktslæge skal findes
blandt vikarerne.
- Det er for stort et ansvar
for vikarerne, som derfor
holder sig fra steder uden fast
ansat læge. Det bliver en ond
cirkel, siger hun.
Indtil slutningen af maj er
forbruget på de to enkelte
vikarbureaulæger på godt 1,8
millioner kroner.
- Det er kun i yderste
nødstilfælde vi bruger vikar-
bureaulæger. Det er kun når
vi ikke kan tiltrække en ene-
ste almindelig vikarlæge,
siger Martha Abeisen.
Prioriteringen,
der blev væk
Netop opnormeringerne af
lægestillingeme, hører til den
prioriteringsdebat på sund-
hedsområdet, der blev væk
under forårssamlingen.
- Opnormeringen af læge-
stillingeme, står netop be-
skrevet i den redegørelse, der
er lavet på grundlag af en
konsulentrapport om hele
sundhedsvæsenet.
- Lægesituationen havde vi
blandt andet indstillet os på,
at få en tilbagemelding om i
prioriteringsdebatten. Men
det skete ikke, siger Martha
Abeisen.
Hun håber dog stadig, at
opnormeringerne i de mindre
distrikter og læger til specia-
lerne på Dronning Ingrids
Hospital bliver behandlet
positivt.
Lønforhandlinger
Det er netop arbejdsforhol-
dende for en- og tolæge-
distrikteme, lægerne forlan-
ger de største forbedringer
for i de strandede overens-
komstforhandlinger med
Hjemmestyret.
Personaledirektoratet har
oplyst, at lægerne forlanger
350.000 kroner mere for vis-
se grupper af læger. Læge-
foreningen siger, at det er for
de læger, som arbejder alene,
eller i tolægedistrikteme, de
største krav ligger.
De kan nemlig risikere at
få en evighedsvagt i 24 timer
i en uendelighed.
ASSy FOTO: AG-ARKIV, VIVI MØLLER-REIMER