Atuagagdliutit - 27.07.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 27. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Toqunartunik mianersoqqussut
allanut naleqqiunneqartussaq
AMAP-imi misissuinerup aappassaaneernerani paasisat siulliit ilaasa
takutippaat, kalaallit piniartut aatsitassanik oqimaatsunik annertuumik
timimioqartut, taakkuli ilisimariikkanut naleqqiunneqassapput
Nakorsaq Gert Mulvad: - »Paasisat pingaamertut
atomeqassapput pissutsit uppemarsarneqarnerannut,
tamatumalu kingoma nunarsuarmi tamarmi politikerit
qanoq iliuuseqartillugit«.
Læge Gert Mulvad: »Resultaterne skal først og fremmest
bruges til at dokumentere tilstanden, og derefter få verdens
politikere til at handle«.
(NUUK (TK) - »Ittoqqor-
toormiini angutit pingajorar-
terataat aamminni PCB-mik
ima akoqartigaat, allaat nu-
narsuarmi mingutsinneqar-
nersaallutik«.
Issittumi avatangiisit nali-
lemiameqameranni AMAP-
imi misissuinerit aappassaa-
neemeranni paasisat siulliit
ilaasa tamanna takutippaat;
paasisat ilaat Danmark-imi
Berlingske Tidende-mi ima
qulequtserlugu allaaserine-
qartoq: »Kalaallit piniartut
toqunartunit navianartorsior-
tinneqarput«.
Emumassutissaqarpoq,
kisianni...
- Nutaarsiassaq emumanar-
sinnaagaluarpoq, pingaarute-
Ilerfup ujarattaa
Gravsten
Rekvirer katalog
KB
KARLAEJPEB
ENTREPRENØRFIRMA A/S
TLF.: 32 16 94 • FAX 32 50 94
qarporli tamatuma ilisima-
riikkatsinnut naleqqiunne-
qarnissaa.
Taama oqarpoq Dronning
Ingrid-ip Napparsimmavis-
suani nakorsaq Gert Mulvad,
sulinermi Kalaallit Nunaanni
ataqatigiissitsisutut Aarhus
Universitet-imi Institut for
Miljø- og Arbejdsmedicin-
imik suleqateqartoq, Ittoq-
qortoormiini Tasiilamilu mi-
sissuinermi angusat ilaasa
saqqummiunneqarnerannut
atatillugu.
Misissuinermi paasiniar-
neqarpoq innuttaasut aatsi-
tassanik oqimaatsunik aam-
ma POP-inik - Persistant Or-
ganic Pollutants - qanoq an-
nertutigisumik mingutsinne-
qarsimanersut. POP-it ako-
qarput akuutissanik arrortik-
kuminaatsunik sullinemullu
toqoraatinik nunarsuaq ta-
maat atomeqartunik. Silaan-
nakkut sarfamillu toqunartut
Issittunut ingerlanneqartar-
put, uumasut nunap inoqqaa-
visa ukiuni utritilinni arlalin-
ni nerisaasa orsuinut akuliut-
tarlutik.
Siusinnerusukkut misissui-
nerit allat takutippaat POP-it
pissutaasut inuit, uumasut
naasullu arlalippassuarnik
nappaateqalertamerannut a-
joqusertarnerannullu pissu-
taasut. Ilimagineqarpoq nap-
paatit tamakku inunnik kræf-
teqalersitsisartut kinguaas-
siorsinnaanerannillu annikil-
lisitsisartut, meeqqallu ilik-
karniarnerannut akornutaa-
sartut.
Annertuumik akoqartut -
aamma Tunumi
- Ilisimasarli tamanna nutaa-
junngilaq. Nutaajuvorli It-
toqqortoormiini Tasiilamilu
toqunartumik PCB-mik ti-
mikkut akoqameq annertu-
neq takusinnaasimagatsigu,
AMAP-imik misissuinerup
immikkoortuani siullermi
misissuinermut naleqqiullu-
gu, Qeqertarsuup Tunuani
illoqarfinni nunaqarfinnilu
PCB-mik aammioqameq pil-
lugu naartusunik misissui-
nermit, Gert Mulvad oqar-
poq.
Nalomisoomeq
- Nunani issittuni nerisannaat
assigiinngitsunik akoqarput,
ilaatigut uulianik peqqinnar-
luinnartutut ilisimaneqartu-
nik. Aappaatigulli aatsitassat
oqimaatsut toqunartullu uu-
masunut nerisareqatigiinnut
akuliuttarput, tamannalu
»nunani issittuni nalomisoo-
rutaavoq«.
Taamaattumik Gert Mul-
vad-ip kalaallit qangali neri-
sarisartagaasa nangartaatigi-
nissaat piumanngilaa. Taar-
siullugu oqaatigaa pingaaru-
teqartoq nerisat allanngorar-
tinneqamissaat.
- Akuutissat toqunartortal-
lit uumasut miluumasut an-
nerit orsuini annertunerpaa-
sarput, nerisareqatigiit min-
nersaanni annikinnerujus-
suusarlutik. Pitsaasutut siun-
nersuutaassaaq orsumik neri-
nerup annikillisinnissaa, uu-
masullu minnerit nerisara-
lugit, nerisallu allanngorar-
lugit aalisakkanik nerineru-
nikkut.
Politikimi atorneqassaaq
AMAP-imik misissuinerup
immikkoortuani siullermi ta-
kuneqarsinnaavoq, qangali
nerisarisartakkanik nerisa-
qameq naviananngitsoq, ki-
siannili navianarsisinnaa-
soq.
Taamaattumik paasisat pi-
ngaamertut atomeqassapput
pissutsit uppernarsarneqar-
nerannut, tamatumalu ki-
ngoma nunarsuarmi tamarmi
politikerit qanoq iliuuseqar-
tillugit, Gert Mulvad oqar-
poq.
Politikerillu ilisimavaat
pissutsit ajomerat. Europa-
miut avatangiisit pillugit si-
samassaanik ataatsimeersu-
ameranni aasakkut 1998-imi
Århus-imi pisumi nalunaaru-
tit marluk nutaat saqqum-
miunneqarput, inatsisit tu-
ngaasigut Europami nunat
pisussaaffiligaallutik aatsi-
tassanik oqimaatsunik POP-
inillu eqqaanerit killilersi-
maameqamissaannik. Nalu-
naamtit - nunanit ataasiak-
kaanit atsiomeqamnik - ki-
nguneqassapput nunat sulif-
fissuaqarfiusut akuutissanik
eqqaanerata annertoorujus-
suarmik killilerneqarneran-
nik.
Akuutissalli arrortikkumi-
naatsomjussuunerat pissuti-
galugu ukiut qulikkaat aat-
saat ingerlareerpata eqqaane-
rup killilersimaarneqarnera
Nunani Issittuni qanoq sun-
niuteqarnersoq paasinarsiu-
maarpoq. Paasisalli erseriar-
tulereerput. Soorlu naasut
akuinut toqunartoq DDT an-
nikilliartulersimavoq, ukiut
arlalissuit matuma siorna
atorneqarnissaa inerteqqu-
taalermalli.
Akuutissat toqunartortallit uumasut miluumasut annerit or-
suini annertunerpaasarput, nerisareqatigiit minnersaanni
annikinnerujussuusarlutik. Pitsaasutut siunnersuutaassaaq
orsumik nerinerup annikillisinnissaa, uumasullu minnerit
nerisaralugit, nerisallu allanngorarlugit aalisakkanik neri-
nerunikkut.
Miljøgiftene er koncentreret i fedtlaget hos de ældste hav-
pattedyr, mens dyr længere nede i fødekæden er væsentligt
mindre belastede. Et godt råd vil være at nedsætte indtaget
affedt og spæk, at spise yngre dyr, men også at variere ved
at spise flere fisk.
Giftalarm skal vurderes
i en større sammenhæng
De første delresultater fra 2. fase af det arktiske
miljøvurderingsprogram AMAP viser, at grønlandske
fangere er stærkt belastede af tungmetaller, men det skal
holdes op mod, hvad vi allerede ved
NUUK (TK) - »En tredjedel
af mændene i Ittoqqortoor-
miit har et så højt indhold af
PCB (langsomt nedbrydelige
stoffer - red.) i deres blod, at
de er nogle af de mest for-
urenede mennesker i ver-
den«.
Det viser nogle af de første
delresultater fra 2. fase af det
arktiske miljøvurderingspro-
gram AMAP; delresultater,
der i Danmark fik Berlingske
Tidende til at bruge over-
skriften: »Giftstoffer truer
grønlandske fangere«.
Grund til bekymring, men...
- Umiddelbart er det en
skræmmende nyhed, men det
er afgørende, at den sættes i
perspektiv i forhold til, hvad
vi allerede ved.
Det siger læge Gert Mul-
vad fra Dronning Ingrids
Hospital, der - som grøn-
landsk koordinator - har
samarbejdet med Institut for
Miljø- og Arbejdsmedicin
ved Aarhus Universitet om-
kring de delresultater, der nu
er offentliggjort fra Ittoqqor-
toormiit og Tasiilaq.
Undersøgelsen er gennem-
ført for at klarlægge forure-
ningen af befolkningen med
tungmetaller og de såkaldte
POP’er, der står for Persi-
stant Organic Pollutants.
POP’eme omfatter en række
organiske forbindelser og in-
sektgifte, der bruges globalt.
Luft- og havstrømme fører
dem til Arktis, hvor de opho-
bes i fedtvævet hos de dyr,
som den oprindelige befolk-
ning har levet af gennem
århundreder.
Fra andre undersøgelser er
det tidligere påvist, at POP’-
eme er årsag til en lang ræk-
ke sygdomme og skader,
både hos mennesker, dyr og
planter. Sygdomme, der hos
mennesker er mistænkt for at
kunne føre til kræft og nedsat
forplantningsevne, mens det
hos bøm kan påvirke indlæ-
ringsevnen.
Høje niveauer
- også på Østkysten
- Men egentlig er det ikke ny
viden. Det nye er, at vi har
påvist højere niveauer for
miljøgiften PCB både i Ta-
siilaq og Ittoqqortoormiit på
Østkysten, end dem vi påvi-
ste under 1. fase af AMAP-
programmet, hvor vi målte
indholdet af PCB i blodet hos
gravide, der lever i byer og
bygder ved i Diskobugten,
siger Gert Mulvad.
Det arktiske dilemma
- Den traditionelle føde i
Arktis indeholder en række
stoffer, blandt andet olier,
der er kendt for at være sær-
ligt sunde. På den anden side
ophobes tungmetaller og
miljøgifte gennem fødekæ-
den i de selvsamme dyr, hvil-
ket er »det arktiske dilem-
ma«.
Gert Mulvad vil derfor
heller ikke fraråde befolknin-
gen at spise traditionel grøn-
landsk mad. I stedet peger
han på, at det er vigtigt at
spise varieret.
- Miljøgiftene er koncen-
treret i fedtlaget hos de æld-
ste havpattedyr, mens dyr
længere nede i fødekæden er
væsentligt mindre belastede.
Et godt råd vil være at ned-
sætte indtaget af fedt og
spæk, at spise yngre dyr, men
også at variere ved at spise
flere fisk.
Skal bruges politisk
1. fase af AMAP-undersø-
gelseme viste, at det ikke er
farligt at spise den traditio-
nelle kost, men at det kan bli-
ve farligt.
- Derfor skal resultaterne
først og fremmest bruges til
at dokumentere tilstanden,
og derefter få verdens politi-
kere til at handle, siger Gert
Mulvad.
Og politikerne ved godt
den er gal. På den 4. pan-
europæiske miljøkonference,
der foregik i Århus i somme-
ren 1998 blev der fremlagt to
nye protokoller, der juridisk
skal forpligte Europas lande
til at begrænse udledningen
af såvel tungmetaller som
POP’er. De nye protokoller
vil - efterhånden som de rati-
ficeres af de enkelte lande -
betyde skrappe begrænsnin-
ger for, hvor meget industri-
en må udlede af stofferne.
I og med stofferne er så
svært nedbrydelige, vil det
dog tage årtier, før resultatet
af begrænsningerne af udled-
ningerne vil vise sig i Arktis.
Men resultaterne er begyndt
at vise sig. For eksempel
viser niveauerne for plante-
giften DDT at disse er fal-
dende, efter det blev forbudt
at bruge stoffet for snart
mange år siden.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV