Atuagagdliutit - 27.07.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 27. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Assigiimmik akeqartitsineq atorunnaakatareersimavoq
Atuisartut siunnersoqatigiivini siulittaasup tulliata avannaani angalagami nunaqarfinni kiffartuussinerup
ajortilluinnarsimanera tupaallaatigeqaa
(EE) - Nunaqarfinni Piler-
suisup pisiniarfiini pisiassat
ikittunnguit, arlalitsigullu
pisoqalisimasut pisiarissa-
gaanni aningaasameerna-
qaaq.
Uummannamit nunaqar-
fimmut allakkat qaammater-
paalunni mulusarput. Taama-
ni qaannamik paartoqartaral-
larmat pilertornerusarput.
Qeqertarsuup Tunuani
nakorsiassagaanni ullut sulif-
fiit qulit mulussutigisariaqar-
p°q.
Atuisartut siunnersoqatigi-
ivini siulittaasup tullia John
Olsen aasaq nunaqarfinni
qulini tikeraakkamini pissut-
sit tupaallaatigeqai, Kangaat-
siamit Uummannamut,
Qeqertarsuup Tunua aqqu-
saatsiaarlugu.
- Nunami maani assigiim-
mik akeqartitsisoqarneranik
oqassagaanni peqquserlun-
neruvoq. Qangarsuarli ator-
unnaarsinneqarsimavoq,
naak politikerit uppertinnia-
raluaraatigut taamaattoqan-
nginnerarlugu.
- Taamaallaat innaallagis-
samut akit assigiipput.
Tamatuma saniatigut nuna-
qarfinni akisutitsineq kiffar-
tuussinerullu ajortissimanera
nunaqarfimmiut atugaraat,
John Olsen oqarpoq, atuisar-
tut siunnersoqatigiivini SIK
sinnerlugu ilaasortaasoq.
Akit allanngorartut
John Olsen inuunermi affaa
nunaqarfimmiuusimavoq.
Taamaattumik nunaqarfinni
kiffartuussinerup taamarsuaq
ajortissimanera tupaallaati-
gaa, pingaartumik pilersui-
neq. KNI-mi pisiniarfiliameq
allanngorarfiuvoq akisoqalu-
nilu. Eqqumiiginerpaavaa
akit taama allanngorartigim-
mata.
- Pilersuisoq-p nioqqutis-
saatini iluarisaminik akiler-
sorpai. Sumiiffiit ilaanni
nioqqutissat assigiit akii nas-
siussinermit nassiussinermut
allanngorarput.
- Kommunimilu ataatsimi
akit nunaqarfinnit nunaqar-
finnut allanngorarput.
- Ullaakkorsiutit Com Fla-
kes-it nunaqarfimmi ataatsi-
mi 50 kroneqarput, allami 46
kronit, pingajuannilu 43 kro-
nit. Kommunimi ataatsimi
akit assigiinngitsut.
Akinik aalajangiisarneq
malittarisassaqamanilu paa-
sisassaanngilaq.
Pisiassamininnguit
Nioqqutissaq ataaserluunniit
Pisiffimmit akikinneq naam-
mattuunngilaa. Nioqqutissat
100-igaangata tallimat qulil-
lu akomanni illoqarfimmisut
akeqartarput. Sinneri akisu-
nerupput, naak KNI oqaralu-
artoq, nioqqutissaqartoq
illoqarfinni Pisiffimmit aki-
kinnerusunik.
Pilersuisumi nioqqutissat
assigiinngitsut 30.000-iusuni
John Olsen amerlasuunik
takusaqarsimanngilaq, naak
siulittaasoq Kjeld Askær
oqaraluartoq taamaat-
toqartoq.
- Uummannami avannar-
pariartortillunga nioqqutissat
saqqumisut ikiliartuinnarput.
Nunaqarfiit ilaanni
nioqqutissat assigiinngitsut
ikeruttormata kisissinnaa-
vakka.
Nioqqutissat pisoqqat
- Pisoqqanittaaq nioqqutis-
saqaqaaq. Nioqqutissat tu-
nineqarnissaminnut qaan-
geereersimasut KNI-p im-
mikkut akuerisaalluni nioq-
qutigisinnaavai, tassa nioq-
qutissat »panertut« ilaat, na-
lunaaqutsersorsimagunikkit.
- Nunaqarfinni kaageeqqat
kaffimut illugissallugit inas-
sutigerusunngilara. Sumiiffi-
it ilaanni niuertut qinnuigisa-
riaqartarsimavakka kaa-
geeqqat 1996-imeersut
igeqqullugit.
- Nunaqarfinni arlalinni
paarnat qillertuussat Piler-
suisup nioqqutigai, piusin-
naanermut killissarititaasoq
ukiunik arlalinnik qaangiisi-
masut, John Olsen oqarpoq.
KNI immikkut akuerisaal-
luni nioqqutissat pisoqalisi-
masut nioqqutigisinnaavai,
aatsaalli ilisimatitsiguni
nioqqutissat pisoqaasut.
Pilersuisulli tamanna eqqu-
utsinngilaa. Atuisartulli siun-
nersuisoqatigiivinut tuppal-
lersaataalaarpoq nioqqutissat
asiujasut nalunaaqutsersor-
neqartarnerat eqquutsin-
neqarsorinarmat, naak sumi-
iffiit ilaanni meeraaqqat neri-
sassaat aserortikkat pisoqqat
pigineqaraluartut.
Attaveqameq ajortoq
Uummannap pigisaani
nioqqutissat ikipput, aamma
imaatigut attaveqameq tut-
suiginanngimmat, aammalu
nioqqutissat inniminneer-
neqareersut nassiunnissaat
KNI-p ajornartorsiutigisar-
magit. Assersuutigalugu
Uummannamit nunaqarfim-
mut allakkanik nassiussineq
qaammatini arlalinnik sivisu-
tigisinnaasarpoq. Allakkat
Aasiannukaanneqaqqaarlutik
nunaqarfimmut ingerlateq-
qinneqartarput.
Qeqertarsuup Tunuani nu-
naqarfiit ilaat aasakkut tim-
misartorfigineqartanngitsut
illoqarfimmik attaveqamiar-
nertik ajornakusoorteqaat.
Illoqarfimmut nakorsiassa-
gaanni ullut suliffissat qulit
atorneqarsinnaasarput.
John Olsen isumaqarpoq,
kiffartuussinerup ajortinne-
(EE) - Pengene rækker ikke
langt i Pilersuisoq til de få og
tit for gamle varer, der er i
butikken i bygden.
Bare det at sende et brev
fra Uummannaq til en bygd,
tager måneder. Posten nåede
hurtigere frem, dengang da
den blev sendt med qajaq.
Eller hvad med at tage til
læge fra en bygd i Diskobug-
ten. Det koster ti arbejdsda-
ge-
Næstformand i forbruger-
rådet, John Olsen er chokeret
over forholdende i de ti byg-
der fra Kangaatsiaq til Uum-
mannaq, som han har besøgt
her i sommer - med en afstik-
ker til Diskobugten.
- Det er svindelagtigt at
sige, at vi har ensprissystem i
det her land. Det er forlængst
afskaffet, selvom politikerne
prøver at bilde os ind, at det
er det ikke.
- Det er kun på elpriser, at
vi opretholder ensprissyste-
met. Ellers er der en prisud-
vikling og en serviceforrin-
gelse, som borgerne i byg-
derne lever med, siger John
Olsen, der er lønmodtageror-
ganisationen SIK’s repræs-
entant i forbrugerrådet.
Ustabile priser
John Olsen er selv et bygde-
bam, der har levet halvdelen
af sit liv i en bygd. Derfor er
han chokeret over, at opdage
at serviceringen af bygderne
er blevet så meget dårligere,
specielt forsyningen. Det er
både ustabilt og meget dyrt at
handle i KNI. Det der undrer
ham mest, er de svingende
| priser, der er på varer.
“ - Pilersuisoq sætter priser
^ på sine varer, som vinden
o blæser. Visse steder ændres
3 varepriserne for de samme
< varemærker fra sending til
sending.
- Priserne er også forskelli-
ge fra bygd til bygd i samme
kommune.
- En pakke cornflakes
ranut pilersuinermi aaqqis-
suussinerup allanngortinne-
qarneranik peqquteqartoq.
Ingerlatseqatigiiffiit arfineq
marluk nunaqarfinnik piler-
suineq suleqatigiiffigaat,
ingerlatseqatigiiffiit piginnit-
tut ilanngutissagaanni. Tas-
saapput Royal Arctic Line
A/S Royal Arctic Bygdeser-
vice A/S, Arctic Umiaq Line
A/S, Grønlandsfly A/S, KNI
A/S, Pisiffik A/S aamma
Pilersuisoq A/S. Taaguutit
nunat tamarmiorpalaartut
kunngikkormiorpalaartullu
nunqarfinnik pilersueqataap-
put.
Siunnersuisoqatigiit
atorunnaarsitat
Atuisartut siunnersoqatigii-
visa aallartitaat isumaqarpoq
nunaqarfimmiut ilumoorlutik
koster godt 50 kroner i en
bygd, et andet sted 46 kroner
og i en tredje bygd 43 kroner.
Det er prisforskelle i den
samme kommune.
Der er altså ingen linje
eller logik i prisfastsættelsen.
Lille udvalg
Han er heller ikke faldet over
en eneste varetype, der er bil-
ligere end i Pisiffik. Og det
er kun imellem fem og ti
varer af hver hundrede, der
har samme pris, som i byen.
Resten er dyrere, selvom
KNI hævder, at der findes
varer, der er billigere end i
Pisiffik i byerne.
John Olsen har heller ikke
set et større udvalg af sorti-
mentet på 30.000 varemær-
ker i Pilersuisoq, som for-
manden for datterselskabet,
Kjeld Askær hævder, der er.
- Jo længere jeg kom nord-
på i Uummannaq kommune
des færre varer var der på
hylderne.
-1 visse bygder kunne jeg
faktisk tælle dem, så lille var
udvalget.
Gamle varer
- Desuden var der mange
gamle varer. KNI har dispen-
sation til at sælge varer, der
har overskredet sidste salgs-
datoen for visse tørvarer,
mod at mærke varerne.
- Jeg vil ikke anbefale
nogen at nyde småkager til
kaffen i bygderne. Visse ste-
der måtte jeg bede købman-
den om at kassere småkager
fra 1996.
- I mange bygder sælger
Pilersuisoq gamle dåser med
frugt, som har overskredet
holdbarhedstiden med indtil
flere år, siger John Olsen.
KNI har fået dispensation
til at sælge gamle varer, mod
at gøre opmærksom på, at det
er gamle varer. Det overhol-
der Pilersuisoq ikke. Men det
trøster dog forbrugerrådet, at
mærkningen for letfordærve-
isorinninniarnerat Nunatta
sinneranut apuukkuminaat-
sikkaat, nunaqarfinni atui-
sartut ataatsimiititaliaat ukiut
arlallit matuma siorna ato-
runnaarsinneqarsimammata.
- Qinikkattaaq namminneq
soqutigisaannarminnik aallus-
sisut sunnersinnaanngilaat.
Nunaqarfimmiuttaa
illoqarfinni atuisartut ataatsi-
miititaliaannik sunniisin-
naanngillat. Namminneq
sammisassaqaqigamik nuna-
qarfinni kiffartuussinerup
ajortissimanera malinnaaffi-
giuminaatsippaat.
- Piviusut tunngavigalugit
nunaqarfiit siunissaasa oqal-
lisiginissaa piffissanngor-
poq, nunaqarfiit pillugit
takorloortakkagut piviusunut
tunngaveqanngilluinnartut
aalaaviginagit.
lige varer tilsyneladende
overholdes, selvom der hav-
de sneget sig nogle gamle
krukker børnemos ind på
hylderne et sted.
Dårlige forbindelser
Udvalget i Uummannaq-di-
striktet er småt, også fordi
besejlingen er ustabil, selv-
om KNI også har problemer
med at sende de bestilte
varer. Det kan for eksempel
tage måneder at sende brev
fra Uummannaq til en bygd.
Brevet skal først til Aasiaat,
før den sendes videre til byg-
den.
Visse bygder i Diskobug-
ten, som ikke har helikopter-
beflyvning om sommeren,
har store problemer med at få
kontakt med byen. Et læge'-
besøg kan koste en patient ti
arbejdsdage i byen.
John Olsen mener, at årsa-
gen til serviceforringelsen er
de strukturændringer, der er
sket i forsyningssektoren.
Der er hele syv aktieselska-
ber, der skal spille sammen
om at forsyne bygderne, hvis
man tager moderselskaberne
med. Der er Royal Arctic
Line A/S, Royal Arctic Byg-
Kaffinnguaq nunaqarfimmi
aamma akisuneruvoq, Araba
45,25 kroneqarpoq,
Pisiffimmi 36,95
kroneqarluni.
En tår kajfe i en bygd er
også dyrere. En Araba til
45,25, hvorimod i Pisiffik
koster den 36,95.
deservice A/S, Arctic Umiaq
Line A/S, Grønlandsfly A/S,
KNI A/S, Pisiffik A/S og
Pilersuisoq A/S. Alle de
internationalt og royalt klin-
gende navne er med til at for-
syne bygderne.
Nedlagte forbrugerud-
valg
Forbrugerrådets repræsen-
tant mener, at bygdeborgeme
har meget svært ved at kom-
me med deres berettigede
kritik til resten af Grønland,
fordi forbrugerudvalgene i
bygderne er blevet nedlagt
for en del år siden.
- De kan heller ikke trænge
igennem til de folkevalgte,
som har så travlt med at hyt-
te deres eget skind.
- Bygderne kan heller ikke
trænge igennem kommuner-
nes forbrugerudvalg. De har
nemlig meget svært ved at
følge med i bygdernes servi-
ceforringelser, fordi de har
nok i deres eget.
- Det er på tide, at vi
begynder at diskutere byg-
dernes fremtid på et reelt
grundlag, og ikke udfra en
uvirkelig forestilling om
bygderne.
Pisisartut aallartitaata naammattoorpai Com
Flakes-it Nuummi 33,95 kronillit, ilaatigut nunaqarfinni
50 kroneqarsinnaasut.
Forbrugerrepræsentanten fandt Com Flakes til godt 50
kroner i en bygd, her en pakke til 33,95 kroner i Pisiffik Nuuk.
Ensprissystemet er for længst ophævet
Næstformand i forbrugerrådet chokeret over serviceforringelsen
i bygderne, efter en inspektionstur i bygderne nordpå
Issingiassat nunaqarfiit ilaanni 27,95 kroneqartoq, Nuummi
Pisiffimmi 11,95 kroneqarpoq. Marloriaat sinnerlugu
nunaqarfimmi akisunerulluni.
Havregryn koster i en bestemt bygd 27,95. Mere end dobbelt
så dyrt end i Pisiffik Nuuk, hvor det koster 11,95 kroner.
ASS./ FOTO: LIS BRANDT ASS./ FOTO: LIS BRANDT