Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.07.1999, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 29.07.1999, Blaðsíða 16
16 -TORSDAG 29. JULI 1999 ATUAGAGDLIUTIT MUSIKALSK KARRIERE For 30 år siden fandt Ulf Fleischer en brækket guitar ude i naturen Inunnik nuannisartitsineq Ulf Fleischerip ileqqutoqaasa ilagaat. Da fodbold var en del af fritidsbeskæftigelserne, var Ulf medlem af en fodbold- klub, og næsten hver week- end tog de til andre byer for at spille fodbold. Rejste fra Qullissat En måned efter, at Ulf Flei- scher rejste fra Qullissat, flyttede hans forældre til Nuuk. Det var en dårlig nyhed, for så ville han aldrig komme tilbage til sin fødeby. I sommeren 1971 kom Ulf hjem sine forældre i Nuuk. - Det var en mærkelig for- nemmelse at møde sine forældre i en storby. Min fars gode selvbyggerhus i Qul- lissat var blevet erstattet med en boligblok. I starten var det ikke så godt, men man væn- nede sig til det. Livet i storbyen og Ulfs nye bekendte var årsagen til, at han som 12-årig begyndte at digte. - Det havde for meste det at gøre med følelser, for eksempel om Qullissat, som jeg ikke kunne komme hjem til mere. I starten lovede jeg mig selv, at jeg ikke vil digte om kærlighed, men det kan man vist ikke komme uden- om. Og Ulf tilføjer, at det næsten altid handler om kærlighed, når grønlændere digter. Mekanikerfingre Som 17-årig i 1976 blev Ulf Fleischer lærling som auto- mekaniker. Dengang spillede han på guitar, og tog ud til sine venner på et kollegium hver aften, for at spille sam- men med dem. - Jeg var automekaniker- lærling i omkring to år, hvor jeg også tog på teknisk sko- leophold i Danmark. Jeg fuldførte aldrig min uddan- nelse som automekaniker, for en dag så jeg en autome- kaniker, der havde læderet sine fingre. Jeg fik noget at tænke på dengang, for hvis jeg også læderede mine fing- re, så vil jeg aldrig nogen sinde komme til at spille på guitar mere! Det er ikke den eneste grund til, at jeg stop- pede min uddannelse. Jeg kunne ikke tåle bilernes ud- stødning og blev tit syg af det, og efter et råd fra lægen stoppede jeg uddannelsen, fortæller Ulf. Derefter var han medhjælp i butikker og kontorer. Kom og spil Afbrydelsen af uddannelsen fik ikke Ulf til at miste modet. På grund af sit gui- tarspil blev han bemærket også som sanger. Og lige før 1980 blev han inviteret til at underholde, når nogen vil høre god musik. Det fik han - Iganermik nuannarisaqarnera anaanannit pigiliussimagunarpara. Ulf mattannik uutanik sassallemiarluni piareersartoq. - Jeg har nok arvet glæden ved madlavning af min mor. Ulf er ved at forberede mattak. oven i købet penge for. Det var også dengang, Ulf for første gang tog til udlan- det for at give koncert. Den- gang tog han til Nunavut i Canada, og siden har han været i Danmark, Canada, Færøerne og Island. - Jeg deltog på forskellige festivaler, for eksempel i Iqaluit og i Island. Jeg var også med engang i Yellow Knife. Det kan være ensomt engang imellem at tage afsted alene, men når man havde rejsekammerater, er det rigtig godt. - Hvor vi dog har grinet af hinanden, når nogen kom galt afsted, for- tæller Ulf Fleischer. med hundeslæde, og om sommeren tog vi ud i natu- ren, fortæller Ulf. Ulf blev meget knyttet til sin mindre bror, fordi de andre større søskende enten fik samlevere eller tog andre steder hen. - Men i dag har vi jævnligt forbindelse med hinanden. Et år i Danmark I 1970 tog Ulf Fleischer som 11-årig på skoleophold i Danmark. Mange har proble- mer med at tage væk fra for- ældrene som barn, men det havde Ulf ikke. Dengang tørstede han efter at se andre steder og opleve noget andet. Som barn legede han med danske børn, og i børnehaven lærte han at tale dansk. Så da han kom til Danmark, havde han ikke sprogproblemer. - Jeg var meget optaget af alt, hvad jeg så. Alting var så nyt. Mine plejeforældre boe- de ude på landet, og alle veg- ne var der køer, grise og andre dyr. Det er selvfølgelig mærkeligt at se sådanne dyr for første gang, men jeg væn- nede mig hurtigt til livet i Danmark. Når man bor på en gård, skal man være med til at fod- re og malke, før man tager i skole, og det havde Ulf ikke svær ved. Han var åndsfrisk og lærerrig og indstillet på at give en hånd med. Må betragtes som andet arbejde Efter så mange år som musi- ker fik Ulf Fleischer i 1997 en hædersbevisning fra Ko- da. Koda er musikernes orga- nisation i Danmark, hvor også musikere fra Grønland er medlemmer. - Jeg blev forbavset den- gang, for Koda kunne have valgt mange andre musikere. Jeg selv er ikke meget for hædersbevisninger og er nær- mest ligeglad med det. Jeg elsker musik, og jeg mener, at hæder ikke hører med der. Den må være beregnet på musikere, der vil frem! Jeg vil hellere have, at at mit vir- ke som musiker bliver be- tragtet som andet arbejde. Ulf har flere udgivelser bag sig, hvor han enten har spillet alene eller været med i forskellige bands. Han udgav selv tre CD’er, og har været med i flere andre - for eksempel i »Sarsuasut«, Ras- En del af Ulfs liv går simpelthen ud på at glæde andre mennesker, mus Lyberth & Co’s »Nani- J nJ j-_t ULF FLEISCHER - Jeg var omkring 10 år, da jeg i Qullissat fandt en bræk- ket guitar ude i naturen, og den fiksede min far for mig, fortæller komponisten og sa- ngeren Ulf Fleischer grin- ende. Ulf blev født 9. april 1959 i Qullissat. Hans far er Hans Fleischer fra Qaarsut, og mo- deren Sofie, kaldet Amaviaq, blev født i Saattut. Faderen var ansat som tømrer i KGH, og moderen var kok i en dag- institution. Hans og Ama- viaq har seks bøm. - Jeg havde nok at lave som barn, for dengang skulle vi hjælpe til med alt muligt. Om vinteren hentede vi kul BRÆKKET GUITAR BLEV STARTEN PA NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.