Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 6

6 • TORSDAG 19. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Angut Tasiilap
eqqani ipisoq
TASIILAQ(PM) - Angut
36-inik ukiulik talliman-
ngormat augustip 13-iani
Tasiilamiit 30 kilometeri-
nik ungasissusilimmi ipi-
voq. Angut inooqannilu u-
miatsiamik ammaannartu-
mik Tasiilamiit Isortu-
mukaartillutik sikutamineq
aporpaat, angullu umiat-
siamit katataalluni. Aju-
toomerup nalaani sumiif-
fiat pujorpoq, amallu inoo-
qanni ikiorsersinnaasiman-
ngilaa. Ajutoorneq nalu-
naaqutaq 13.30-ip aamma
14.00-ip akornanni pivoq.
Umiatsiap sikutaminer-
mut apornerani motoori u-
nippoq, aappariillu umiat-
siaminni iputeqanngillat.
Arnap motoori aallarteq-
qissinnaanngilaa, umiat-
siarlu eqalunniarfinnguup
tungaanut tissukarpoq.
Tassani inuit Tasiilami po-
litiit kalerrippaat. Angut i-
pisoq nassaarfigineqan-
ngitsoorpoq.
Mand druknet
ved Tasiilaq
TASIILAQ(PM) - En 36-
årig mand druknede om-
kring 30 kilometer fra
Tasiilaq fredag den 13.
august. Manden og hans
samlever var på vej fra
Tasiilaq til Isortoq, da
deres åbne jolle ramte en
isflage og manden faldt
overbord. Der var tåge i
området på ulykkestids-
punktet, og kvinden kunne
ikke komme sin samlever
til undsætning. Ulykken
skete mellem 13.30 og
14.00.
Motoren gik i stå ved
påsejlingen af isflagen, og
parret havde ingen årer
som beredskab. Kvinden
kunne ikke sætte motoren i
gang igen, og jollen blev
ført med strømmen til et
lille ørredsted. Folk på ste-
det tog kontakt med poli-
tiet i Tasiilaq, men der er
ikke fundet spor efter den
druknede.
FRIMÆRKE
PRISSTIGNING
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 3500
kr. pr. kilo, 350 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax:0094598269866
•HUSFRIM*
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
Nuummi
meningitis
ulorianartoq
atuuppoq
Uippallernissamulli
pissutissaqanngilaq. Nakorsaaneq
annertuumik sillimatitsitereerpoq,
napparsimasoqalertillugu
annertuseqqinneqartartumik
NUUK (JB) - Julip naanerani
Nuummi sakkortuumik ator-
neqartumik meningitiserto-
qarpoq. Meeraq meningo-
coccinik taagorneqartunik
viruseqalersimavoq, piffis-
sap sivikitsup ingerlanerin-
naani siaruaattartunik toqu-
millu kinguneqarsinnaasu-
nik. Taamaakkarluartoq uip-
pallernissamut pissutissaqan-
ngilaq. Nakorsaaneq Flem-
ming Stenz AG-mut oqar-
poq, taamaattoqartillugu su-
liassanik aqutsisinnaaneq
aarlerinanngitsoq malerua-
gassiallu malillugit tamatigut
sulisoqartartoq.
Meningitisip nappaataa-
sarnera assigiinngitsunik
peqquteqartarpoq. Tamarmik
qaratsap ameraasaatigut ase-
ruuttoornerupput, kisiannili
virusit peqqutaasartut assi-
giinngitsuusarlutik.
Taakkuli ulorianarnersaat
meningococcinik peqqute-
qartarpoq, qanittumilu eqqu-
immat meeraq taamatut nap-
parsimasoq angumereqqarlu-
gu paasineqarpoq katsorsar-
neqarlunilu.
Ilaasa nappassutigineq
ajorpaat
- Inuit ilaasa tunillannartoq
nappassutiginagu attassin-
naavaat, tunillannartorlu
taanna tuniluussimalluni tas-
sanngaannaq allanit nappas-
sutigineqarsinnaavoq. Tunil-
lannartup aallaavia nassaari-
uminaattarpoq, taamaam-
mallu allatut iliorluta pina-
veersaartitsisariaqartarpugut.
- Nappaat takkutsillugu pi-
areersimalluarfigereertarpar-
put, nakorsaaneq Flemming
Stenz oqarpoq.
- Nappaat paasineqaraa-
ngat erngerluni tamaanga na-
lunaarutigineqartarpoq, siul-
lermik oqarasuaatikkut ki-
ngomalu allallugu immersu-
gaq atorlugu. Najoqqutassa-
tut pissarsiagut nalilersortar-
pagut, tamatumalu kingoma
assersuutigalugu napparsi-
masup ilaqutai qaninnerit
katsorsameqamissaat aalaja-
ngertarlugu, imminnut qanit-
torujussuullutik inuusarmata.
- Kisianni meeqqerivinni
atuarfinniluunniit katsorsaa-
nissaq imaaliallaannaq aal-
lartinneq ajorparput.
Piareersimanermik
annertusititsineq
- Kisianni piareersimanerput
annertusitittarparput, allanil-
lu taamatut napparsimalerso-
qarnissaa eqqumaffigisoru-
jussuanngortarlugu.
Nakorsaaneq Flemming Stenz oqarpoq, sakkortuumik atugaasumik
meningitisertoqalemissaanut piareersimasoqarluartoq.
Embedslæge Flemming Stenz siger, at der er godt styr på beredskabet,
når en alvorlig meningitis viser sig.
- Siullermik meeqqerivik
meeqqap ornittagaa attave-
qarfigisarparput, uippaller-
nissamut pissutissaqanngit-
soq erseqqissarlugu. Nappaat
pillugu quppersakkanik, a-
ngajoqqaanut agguaassassa-
nik tunisarpagut. Aamma a-
ngajoqqaanut paasisitsiniu-
titut ataatsimiitsitsisoqamis-
saa aalajangerneqaratarsin-
naavoq.
- Paasisinnaasara malillu-
gu piareersimanerput paasi-
sitsiniaasamerpullu toqqissi-
simassutigineqarpoq, Flem-
ming Stenz oqarpoq, ilassuti-
galugulu oqaatigalugu atuar-
fiit meeqqeriviillu suleqatigi-
neqamerat ingerlalluavissoq.
Pinaveersaartitsissutitut
katsorsaasarneq
- Meeqqerivimmili ataatsimi
meeqqanik marlunnik me-
ningitisertoqalersimappat,
meeqqat sulisullu tamarmik
pinaveersaartitsissutitut kat-
sorsameqamissaat eqqarsaa-
tigissavarput, Flemming
Stenz nassuiaavoq.
Meningitisilertartut akuli-
kissusiannut tunngatillugu o-
qarpoq, qaratsap ameraasaa-
tigut aseruuttoortoqartaan-
nartoq, kisiannili virusit assi-
giinngitsut tamatumunnga
peqqutaasartut. Nakorsaaneq
oqarpoq meningococcinit al-
laanemsut aamma toqumik
kinguneqarsinnaasartut.
Meningococcit nappaatigi-
neqartillutik paasiuminaat-
tarput. Nappaat sakkortusi-
artupiloortarpoq, nakorsallu
nuannertut nalilersimasara-
lua alallatsiamerinnaani me-
ningococcit peqqutaallutik
sakkortuserujussuarsinnaa-
sarpoq.
Alvorligt tilfælde af meningitis i Nuuk
Men der er ingen grund til panik. Embedslægen har et højt
beredskab, og det skærpes, hver gang sygdommen viser sig
NUUK (JB) -1 slutningen af
juli var der et alvorligt tilfæl-
de af meningitis i Nuuk. Et
barn blev angrebet af de far-
lige såkaldte meningococcer,
som har et meget kort forløb,
og let kan have døden til føl-
ge. Der er imidlertid ingen
grund til panik. Embedslæge
Flemming Stenz siger til AG,
at der er fuldstændigt styr på
sådanne situationer, og at der
altid handles efter de opstil-
lede forskrifter.
Der er flere typer meningi-
tis. I virkeligheden dækker
betegnelsen enhver form for
hjernehindebetændelse, som
kan skyldes flere forskellige
årsager.
Den alvorligste er imidler-
tid meningococcer, som i
tilfældet for nylig, hvor syg-
dommen lige akkurat blev
opdaget i tide til, at barnet
nåede at komme i behand-
ling.
Ikke alle bliver syge
- Nogle kan bære rundt på
smitten uden at blive syge,
og så pludselig en dag bliver
en eller anden syg. Smitte-
kilden kan være meget van-
skelig at spore, og derfor må
vi angribe eventuelle proble-
mer på den anden måde.
- Vi har ganske godt greb
om sygdommen, når den
viser sig, siger embedslæge
Flemming Stenz.
- Med det samme, syg-
dommen konstateres, ind-
berettes den hertil, først tele-
fonisk og derefter skriftligt
på et fortrykt skema. Vi vur-
derer derefter materialet og
kan for eksempel vælge at
behandle den syges nærme-
ste familier, fordi de er me-
get tættet på hinanden.
- Men vi går ikke uden
videre ud med behandling
i børneinstitutioner eller i
skolen.
Øget beredskab
- Til gengæld øger vi bered-
skabet og er meget op-
mærksomme på, om der
skulle indtræde nye tilfælde.
- Først kontakter vi den
pågældende børneinstitution
og understreger, at der ikke
er grund til panik. Vi afleve-
rer pjecer om sygdommen
med henblik på uddeling til
forældre. Det kan for eksem-
pel komme på tale at holde
oplysningsmøde med for-
ældrene.
- Det er mit indtryk, at vort
beredskab og oplysnings-
arbejdet skaber tryghed,
siger Flemming Stenz, der
tilføjer, at samarbejdet med
skoler og børneinstitutioner
er endog særdeles godt.
Forebyggende
behandling
- Hvis der imidlertid opstår
to tilfælde af samme menin-
gitis i samme institution, så
vil vi overveje at gennemføre
en forebyggende behandling
af samtlige børn og perso-
nalet, forklarer Flemming
Stenz.
Om hyppigheden af me-
ningitis siger han, at hjerne-
hindebetændelse forekom-
mer jævnligt, men at forskel-
lige virusser kan ligge til
grund. Embedslægen siger,
at også andre end meningo-
coccer kan medføre døds-
fald.
Det kan være meget van-
skeligt at diagnosticere me-
ningococcer. Sygdommen
udvikler sig meget hurtigt,
og hvad lægen det ene øje-
blik bedømmer som en for-
kølelse, kan - når han vender
ryggen til - pludselig udvikle
sig til et farlige stadie af
meningococcer.
ASS./ FOTO: KAREN KLEINSCHMIDT