Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 6

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Side 6
6 • TORSDAG 19. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT Angut Tasiilap eqqani ipisoq TASIILAQ(PM) - Angut 36-inik ukiulik talliman- ngormat augustip 13-iani Tasiilamiit 30 kilometeri- nik ungasissusilimmi ipi- voq. Angut inooqannilu u- miatsiamik ammaannartu- mik Tasiilamiit Isortu- mukaartillutik sikutamineq aporpaat, angullu umiat- siamit katataalluni. Aju- toomerup nalaani sumiif- fiat pujorpoq, amallu inoo- qanni ikiorsersinnaasiman- ngilaa. Ajutoorneq nalu- naaqutaq 13.30-ip aamma 14.00-ip akornanni pivoq. Umiatsiap sikutaminer- mut apornerani motoori u- nippoq, aappariillu umiat- siaminni iputeqanngillat. Arnap motoori aallarteq- qissinnaanngilaa, umiat- siarlu eqalunniarfinnguup tungaanut tissukarpoq. Tassani inuit Tasiilami po- litiit kalerrippaat. Angut i- pisoq nassaarfigineqan- ngitsoorpoq. Mand druknet ved Tasiilaq TASIILAQ(PM) - En 36- årig mand druknede om- kring 30 kilometer fra Tasiilaq fredag den 13. august. Manden og hans samlever var på vej fra Tasiilaq til Isortoq, da deres åbne jolle ramte en isflage og manden faldt overbord. Der var tåge i området på ulykkestids- punktet, og kvinden kunne ikke komme sin samlever til undsætning. Ulykken skete mellem 13.30 og 14.00. Motoren gik i stå ved påsejlingen af isflagen, og parret havde ingen årer som beredskab. Kvinden kunne ikke sætte motoren i gang igen, og jollen blev ført med strømmen til et lille ørredsted. Folk på ste- det tog kontakt med poli- tiet i Tasiilaq, men der er ikke fundet spor efter den druknede. FRIMÆRKE PRISSTIGNING Grønlandske på klip, pris efter indhold, mærkeantal og kvalitet, men for pæne små klip med nyere mær- ker betaler vi op til 3500 kr. pr. kilo, 350 kr. pr. 100 gram, minimum køb ca. 500 mærker, alt købes, gamle som nye frimærker samt hele kuverter, dog købes vaskede mærker ikke. Kontant afregning samme dag vi modtager dit brev. Har du noget du vil sælge, så bare send det til os. Telefon: 0094598269966 Fax:0094598269866 •HUSFRIM* Wholesale Biersted DK 9440 Åbybro DK Nuummi meningitis ulorianartoq atuuppoq Uippallernissamulli pissutissaqanngilaq. Nakorsaaneq annertuumik sillimatitsitereerpoq, napparsimasoqalertillugu annertuseqqinneqartartumik NUUK (JB) - Julip naanerani Nuummi sakkortuumik ator- neqartumik meningitiserto- qarpoq. Meeraq meningo- coccinik taagorneqartunik viruseqalersimavoq, piffis- sap sivikitsup ingerlanerin- naani siaruaattartunik toqu- millu kinguneqarsinnaasu- nik. Taamaakkarluartoq uip- pallernissamut pissutissaqan- ngilaq. Nakorsaaneq Flem- ming Stenz AG-mut oqar- poq, taamaattoqartillugu su- liassanik aqutsisinnaaneq aarlerinanngitsoq malerua- gassiallu malillugit tamatigut sulisoqartartoq. Meningitisip nappaataa- sarnera assigiinngitsunik peqquteqartarpoq. Tamarmik qaratsap ameraasaatigut ase- ruuttoornerupput, kisiannili virusit peqqutaasartut assi- giinngitsuusarlutik. Taakkuli ulorianarnersaat meningococcinik peqqute- qartarpoq, qanittumilu eqqu- immat meeraq taamatut nap- parsimasoq angumereqqarlu- gu paasineqarpoq katsorsar- neqarlunilu. Ilaasa nappassutigineq ajorpaat - Inuit ilaasa tunillannartoq nappassutiginagu attassin- naavaat, tunillannartorlu taanna tuniluussimalluni tas- sanngaannaq allanit nappas- sutigineqarsinnaavoq. Tunil- lannartup aallaavia nassaari- uminaattarpoq, taamaam- mallu allatut iliorluta pina- veersaartitsisariaqartarpugut. - Nappaat takkutsillugu pi- areersimalluarfigereertarpar- put, nakorsaaneq Flemming Stenz oqarpoq. - Nappaat paasineqaraa- ngat erngerluni tamaanga na- lunaarutigineqartarpoq, siul- lermik oqarasuaatikkut ki- ngomalu allallugu immersu- gaq atorlugu. Najoqqutassa- tut pissarsiagut nalilersortar- pagut, tamatumalu kingoma assersuutigalugu napparsi- masup ilaqutai qaninnerit katsorsameqamissaat aalaja- ngertarlugu, imminnut qanit- torujussuullutik inuusarmata. - Kisianni meeqqerivinni atuarfinniluunniit katsorsaa- nissaq imaaliallaannaq aal- lartinneq ajorparput. Piareersimanermik annertusititsineq - Kisianni piareersimanerput annertusitittarparput, allanil- lu taamatut napparsimalerso- qarnissaa eqqumaffigisoru- jussuanngortarlugu. Nakorsaaneq Flemming Stenz oqarpoq, sakkortuumik atugaasumik meningitisertoqalemissaanut piareersimasoqarluartoq. Embedslæge Flemming Stenz siger, at der er godt styr på beredskabet, når en alvorlig meningitis viser sig. - Siullermik meeqqerivik meeqqap ornittagaa attave- qarfigisarparput, uippaller- nissamut pissutissaqanngit- soq erseqqissarlugu. Nappaat pillugu quppersakkanik, a- ngajoqqaanut agguaassassa- nik tunisarpagut. Aamma a- ngajoqqaanut paasisitsiniu- titut ataatsimiitsitsisoqamis- saa aalajangerneqaratarsin- naavoq. - Paasisinnaasara malillu- gu piareersimanerput paasi- sitsiniaasamerpullu toqqissi- simassutigineqarpoq, Flem- ming Stenz oqarpoq, ilassuti- galugulu oqaatigalugu atuar- fiit meeqqeriviillu suleqatigi- neqamerat ingerlalluavissoq. Pinaveersaartitsissutitut katsorsaasarneq - Meeqqerivimmili ataatsimi meeqqanik marlunnik me- ningitisertoqalersimappat, meeqqat sulisullu tamarmik pinaveersaartitsissutitut kat- sorsameqamissaat eqqarsaa- tigissavarput, Flemming Stenz nassuiaavoq. Meningitisilertartut akuli- kissusiannut tunngatillugu o- qarpoq, qaratsap ameraasaa- tigut aseruuttoortoqartaan- nartoq, kisiannili virusit assi- giinngitsut tamatumunnga peqqutaasartut. Nakorsaaneq oqarpoq meningococcinit al- laanemsut aamma toqumik kinguneqarsinnaasartut. Meningococcit nappaatigi- neqartillutik paasiuminaat- tarput. Nappaat sakkortusi- artupiloortarpoq, nakorsallu nuannertut nalilersimasara- lua alallatsiamerinnaani me- ningococcit peqqutaallutik sakkortuserujussuarsinnaa- sarpoq. Alvorligt tilfælde af meningitis i Nuuk Men der er ingen grund til panik. Embedslægen har et højt beredskab, og det skærpes, hver gang sygdommen viser sig NUUK (JB) -1 slutningen af juli var der et alvorligt tilfæl- de af meningitis i Nuuk. Et barn blev angrebet af de far- lige såkaldte meningococcer, som har et meget kort forløb, og let kan have døden til føl- ge. Der er imidlertid ingen grund til panik. Embedslæge Flemming Stenz siger til AG, at der er fuldstændigt styr på sådanne situationer, og at der altid handles efter de opstil- lede forskrifter. Der er flere typer meningi- tis. I virkeligheden dækker betegnelsen enhver form for hjernehindebetændelse, som kan skyldes flere forskellige årsager. Den alvorligste er imidler- tid meningococcer, som i tilfældet for nylig, hvor syg- dommen lige akkurat blev opdaget i tide til, at barnet nåede at komme i behand- ling. Ikke alle bliver syge - Nogle kan bære rundt på smitten uden at blive syge, og så pludselig en dag bliver en eller anden syg. Smitte- kilden kan være meget van- skelig at spore, og derfor må vi angribe eventuelle proble- mer på den anden måde. - Vi har ganske godt greb om sygdommen, når den viser sig, siger embedslæge Flemming Stenz. - Med det samme, syg- dommen konstateres, ind- berettes den hertil, først tele- fonisk og derefter skriftligt på et fortrykt skema. Vi vur- derer derefter materialet og kan for eksempel vælge at behandle den syges nærme- ste familier, fordi de er me- get tættet på hinanden. - Men vi går ikke uden videre ud med behandling i børneinstitutioner eller i skolen. Øget beredskab - Til gengæld øger vi bered- skabet og er meget op- mærksomme på, om der skulle indtræde nye tilfælde. - Først kontakter vi den pågældende børneinstitution og understreger, at der ikke er grund til panik. Vi afleve- rer pjecer om sygdommen med henblik på uddeling til forældre. Det kan for eksem- pel komme på tale at holde oplysningsmøde med for- ældrene. - Det er mit indtryk, at vort beredskab og oplysnings- arbejdet skaber tryghed, siger Flemming Stenz, der tilføjer, at samarbejdet med skoler og børneinstitutioner er endog særdeles godt. Forebyggende behandling - Hvis der imidlertid opstår to tilfælde af samme menin- gitis i samme institution, så vil vi overveje at gennemføre en forebyggende behandling af samtlige børn og perso- nalet, forklarer Flemming Stenz. Om hyppigheden af me- ningitis siger han, at hjerne- hindebetændelse forekom- mer jævnligt, men at forskel- lige virusser kan ligge til grund. Embedslægen siger, at også andre end meningo- coccer kan medføre døds- fald. Det kan være meget van- skeligt at diagnosticere me- ningococcer. Sygdommen udvikler sig meget hurtigt, og hvad lægen det ene øje- blik bedømmer som en for- kølelse, kan - når han vender ryggen til - pludselig udvikle sig til et farlige stadie af meningococcer. ASS./ FOTO: KAREN KLEINSCHMIDT

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.