Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 19. AUGUST 1999 • 9
Qimmeq una ajoquteqarunanngilaq, kisiannili qimuttut ilaat perlerlutik qilallutillu
toqusarput piginnitsiminnit paarineqarneq ajoramik.
Denne hund ser ikke ud til at fejle noget, men andre slædehunde dør af sult og tørst,
fordi ejerne ikke tager sig af dem.
Slædehunde sulter
og tørster ihjel
Hundejeres overtro og ligegyldighed
er en trussel for mange slædehunde
ILULISSAT (CSL) - De
grønlandske slædehunde
lever et hårdt og til tider
skånsesløst liv. Her om som-
meren mishandles mange til
døde. De sulter og tørster
simpelthen ihjel, fordi ejerne
lader hånt om deres liv.
Det fortæller Nina L. lan-
sen, der er dyrlæge i Ilulissat
og sammen med en kollega
udgør det lægelige sikker-
hedsnet for de godt 30.000
slædehunde i distriktet, der
strækker sig fra Sisimiut til
Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og
Ammasalik.
I følge Nina L. Jansen er
det kun et spørgsmål om tid,
før den første hundejer fra-
kendes retten til at holde
hund, sådan som der åbnes
mulighed for i de nye, skær-
pede lovregler, der trådte i
kraft ved årsskiftet. Fraken-
delsen kan enten være for en
kortere periode eller for altid,
hvis der er tale om grelle
episoder eller gentagelser. I
andre tilfælde lyder straffen
på en bøde.
Mishandlingen grunder
ikke i ondskab fra hundejer-
nes side, men i overtro og
ansvarsløshed, mener Nina
L. Jansen, der ved, at hun
risikerer at blive uhyre upo-
pulær ved at stå frem med
disse synspunkter, som ikke
harmonerer med århundre-
ders traditioner.
- Men det må jeg leve med.
Der er simpelthen behov for
information på dette område,
siger Nina L. Jansen og
fortsætter:
Spiser hinanden
- Jeg bliver med mellemrum
kaldt ud til hunde, der er ble-
vet efterladt af deres ejer på
hundepladsen. Ud af et hun-
despand på 10 hunde er tre-
fire ofte døde, mens de andre
ligner omvandrende skelet-
ter. I en del tilfælde har de
andre hunde spist af de døde.
- Mange hundeejere sulter
med vilje deres hunde om
sommeren, fordi man tror, at
hundene så vil udnytte fodret
bedre om vinteren. Det er en
ældgammel overtro, men
intet kunne være mere for-
kert. En hund har hele tiden
brug for mad. Når man sulter
den, begynder den nemlig at
tære på musklerne, som svin-
der ind. Og når »koncentrati-
onsfangeme«, som de ligner,
skal i gang om efteråret,
tager det dem tre-fire måne-
der på at genopbygge
muskelmassen.
- Det er kedeligt, at folk
ikke kan behandle deres dyr
ordentligt. Har man en gang
sagt, at man vil holde hund,
må man også tage ansvaret.
Men mange hundejere lever
fra dag til dag. De glemmer
hundene, når de ikke er lige
ved huset. Det samme er
tilfældet med vaccinationer.
Når hunden løber i dag, tæn-
ker de ikke på, at den i mor-
gen kan være død af hunde-
syge.
En sejlivet overtro
- Samtidig lever overtroen i
bedste velgående. Mange
hundejere mener således
ikke, at man behøver at give
hundene vand, når det er tåge
og regnvejr. Hundene klarer
sig med at slikke græsset.
Men det er noget vrøvl. Det
kan de slet ikke klare sig
med. En hund har behov for
mindst en liter vand om
dagen i hviletilstand, og
naturligvis meget mere, når
den arbejder eller er diegi-
vende, siger Nina L.Jansen,
der mener, at den eneste vej
frem er oplysning.
- Jeg tror ikke på stokke-
metoden. Der skal informati-
on til. Men vi må erkende, at
det er en langsommelig pro-
ces at ændre traditioner og
opfattelser, som går så man-
ge år tilbage, siger Nina
L.Jansen, der allerede er i
gang med informationsarbej-
det. Det sker på borgermøder
i distriktet, hvor det er dyr-
lægernes målsætning at
aflægge alle de større byer to
besøg om året og bygderne et
enkelt.
Qimuttut perlerlutik
qilallutillu toqusartut
Qimmiutillit upperisapalaavi soqutigittaannerallu
qimuttorpassuarnik navianartorsiortitsivoq
ILULISSAT (CSL) - Kalaal-
lit qimuttui tamaviaartinne-
qarlutillu ilaanni atugarlior-
tarput. Maannakkut aasaane-
rani qimuttorpassuit naalliut-
sinneqarlutik toqusarput. Qi-
lallutik perlerlutillu toqusar-
put, inuttaasa soqutigittaan-
nerat pissutigalugu.
Taama oqaluttuarpoq Ilu-
lissani uumasut nakorsaat
Nina L. Jansen, nakorsaqati-
ni aapparalugu qimuttunik
30.000-inik isumaginnittuu-
soq. Qimmeqarfik tassaavoq
Sisimiuniit, Qaanaamut, It-
toqqortoormiunut Ammassa-
limmullu.
Nina L. Jansen malillugu
apeqqutaaginnarpoq qaqugu
qimmiutilik siulleq qimmiu-
timinik arsaarneqassanersoq,
ukiut nikinneranni uumasu-
nik illersuinermut inatsisip
nutaap sakkortusineqartup
atulernerata kingorna. Ar-
saameqameq piffissami sivi-
kitsumi imaluunniit inuuneq
naallugu sivisussuseqarsin-
naavoq, ajorluinnartumik pi-
soqarsimappat imaluunniit
naalliutsitseqqittoqarsimap-
pat. Allanik pisoqartillugu
akiliisitsisoqarsinnaavoq.
Qamuttunik naalliutsitsisar-
neq pissuteqanngilaq qimmiu-
tillit ajomerannik, pissutaal-
lutilli upperisapalaat akisus-
saassuseqannginnerlu, Nina
L. Jansen isumaqarpoq, nal-
unngikkaluarlugu nuannarine-
erulluinnarsinnaalluni isu-
mamminik saqqummiussiner-
migut, tamanna naleqqutin-
ngimmat ukiuni untritilikkaa-
ni pissusitoqaasimasunut.
- Tamannali naammagiin-
nartariaqarpara. Tamatuma
tungaatigut paasissutissiinis-
saq pisariaqartinneqarmat,
Nina L. Jansen oqarpoq,
imalu nangilluni:
Imminnut nerisut
- Akuttunngitsumik qimmit
pitussimaffiinut aggersame-
qartarpunga, inuttaasa qim-
mit qimaannarsimasarmati-
git. Qimuttoqatigiinnit quliu-
sunit pingasut-sisamat toqu-
sarsimapput, sinnerilu tas-
saanerullutik ameq saanerlu.
Ilaanni qimuttut qimmeqati-
tik toqungasut nerisarsima-
vaat.
- Qimmiutilippassuit qim-
mit aasaanerani piaaralutik
kaatsittarpaat, isumaqaramik
qimmit ukiuunerani nerisatik
atorluamerusaraat. Tamanna
qangali upperisapalaajuvoq,
eqqunngilluinnarlunili. Qim-
mit tamatigut nerinissaq pi-
sariaqartippaat. Kaatsinne-
qarsimasuni nukini iluaquti-
ginialersarpai annikilligalut-
tuinnartillugit. »Pamaarussi-
vinnilu tigusat« - tamakku-
nunnga assingunerummata -
ukiakkut qimunnialeraanga-
mik nukigisimasatik tigoq-
qinniartarpaat qaammatini
pingasuni-sisamani.
- Inuit qimmiutiminnik ilu-
amik paarsinnginnerat nuan-
ninngilaq. Qimuttortaarsima-
gaanni akisussaanermik tigu-
sisoqartariaqarpoq. Qimmiu-
tilippassuilli ullormiit ullor-
mut inuusarput. Qimmit illup
eqqaangiinngikkanga pui-
gortarpaat. Aamma qimmit
kapitinnissaat puigortarpaat.
Qimmeq ullumikkut qimup-
pat eqqarsaatigissanngilaat
nappaateqarluni aqagu toqu-
sinnaasoq.
Upperisapalaat
- Tamatumunnga atatillugu
upperisapalaat suli atorne-
qartorujussuupput. Qimmiu-
tilippassuit isumaqarput pu-
jortillugu siallertilluguluun-
niit qimmit immittariaqan-
ngitsut. Ivikkat aluttorlugit
imersinnaapput. Tamanna
ilumuunngilluinnarpoq. Taa-
ma annikitsigisoq naamma-
gisinnaanngimmassuk. Qim-
meq qimutsinnani ullormut
imermik minnerpaamik 1 li-
terimik pisariaqartitsisarpoq,
annerusumillu pisariaqartit-
sisarluni qimutsilluni ima-
luunniit milutsitsisilluni,
Nina L. Jansen oqarpoq, isu-
maqarluni aqqutissatuaasoq
paasisitsiniaaneq.
- Qimminik unataasameq
upperinngilara. Paasisitsinia-
asoqartariaqarpoq. Nas-
suerutigisariaqarporli pissu-
sitoqqat isumallu ukiorpas-
suarni atomeqarsimasut al-
lanngortinnissaat kigaatsuin-
narmik pisinnaammat, Nina
L. Jansen oqarpoq, paasisit-
siniaanissamut atortussanik
suliaqalereersoq. Tamanna
qimmeqarfinni inunnik ataat-
simiititsinikkut pisassaaq, il-
loqarfiit annerit ukiumut
marloriarlutik uumasut na-
korsaannit tikeraameqartas-
sallutik, nunaqarfiillu ataa-
siarlutik.
Ilumuunngilaq qimmit aasakkut kaatsinneqamermik kingorna ukiukkut nerisatik
iluaqutiginerusaraat. Akerlerluinnaanik pisoqartarpoq. Qimmit nukillaartarput,
ukiuuneranilu nukitik tamakkiisumik tiguniartarpaat sivisuumik.
Det er en gammel skrøne, at hundene skulle kunne udnytte foderet bedre om vinteren,
hvis de suites om sommeren. Det virker lige modsat. Hundene bliver svage,
og når vinteren kommer, er de længe om at opbygge musklerne.
ASS J FOTO-ARKIV: AG