Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 9
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 19. AUGUST 1999 • 9 Qimmeq una ajoquteqarunanngilaq, kisiannili qimuttut ilaat perlerlutik qilallutillu toqusarput piginnitsiminnit paarineqarneq ajoramik. Denne hund ser ikke ud til at fejle noget, men andre slædehunde dør af sult og tørst, fordi ejerne ikke tager sig af dem. Slædehunde sulter og tørster ihjel Hundejeres overtro og ligegyldighed er en trussel for mange slædehunde ILULISSAT (CSL) - De grønlandske slædehunde lever et hårdt og til tider skånsesløst liv. Her om som- meren mishandles mange til døde. De sulter og tørster simpelthen ihjel, fordi ejerne lader hånt om deres liv. Det fortæller Nina L. lan- sen, der er dyrlæge i Ilulissat og sammen med en kollega udgør det lægelige sikker- hedsnet for de godt 30.000 slædehunde i distriktet, der strækker sig fra Sisimiut til Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammasalik. I følge Nina L. Jansen er det kun et spørgsmål om tid, før den første hundejer fra- kendes retten til at holde hund, sådan som der åbnes mulighed for i de nye, skær- pede lovregler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Fraken- delsen kan enten være for en kortere periode eller for altid, hvis der er tale om grelle episoder eller gentagelser. I andre tilfælde lyder straffen på en bøde. Mishandlingen grunder ikke i ondskab fra hundejer- nes side, men i overtro og ansvarsløshed, mener Nina L. Jansen, der ved, at hun risikerer at blive uhyre upo- pulær ved at stå frem med disse synspunkter, som ikke harmonerer med århundre- ders traditioner. - Men det må jeg leve med. Der er simpelthen behov for information på dette område, siger Nina L. Jansen og fortsætter: Spiser hinanden - Jeg bliver med mellemrum kaldt ud til hunde, der er ble- vet efterladt af deres ejer på hundepladsen. Ud af et hun- despand på 10 hunde er tre- fire ofte døde, mens de andre ligner omvandrende skelet- ter. I en del tilfælde har de andre hunde spist af de døde. - Mange hundeejere sulter med vilje deres hunde om sommeren, fordi man tror, at hundene så vil udnytte fodret bedre om vinteren. Det er en ældgammel overtro, men intet kunne være mere for- kert. En hund har hele tiden brug for mad. Når man sulter den, begynder den nemlig at tære på musklerne, som svin- der ind. Og når »koncentrati- onsfangeme«, som de ligner, skal i gang om efteråret, tager det dem tre-fire måne- der på at genopbygge muskelmassen. - Det er kedeligt, at folk ikke kan behandle deres dyr ordentligt. Har man en gang sagt, at man vil holde hund, må man også tage ansvaret. Men mange hundejere lever fra dag til dag. De glemmer hundene, når de ikke er lige ved huset. Det samme er tilfældet med vaccinationer. Når hunden løber i dag, tæn- ker de ikke på, at den i mor- gen kan være død af hunde- syge. En sejlivet overtro - Samtidig lever overtroen i bedste velgående. Mange hundejere mener således ikke, at man behøver at give hundene vand, når det er tåge og regnvejr. Hundene klarer sig med at slikke græsset. Men det er noget vrøvl. Det kan de slet ikke klare sig med. En hund har behov for mindst en liter vand om dagen i hviletilstand, og naturligvis meget mere, når den arbejder eller er diegi- vende, siger Nina L.Jansen, der mener, at den eneste vej frem er oplysning. - Jeg tror ikke på stokke- metoden. Der skal informati- on til. Men vi må erkende, at det er en langsommelig pro- ces at ændre traditioner og opfattelser, som går så man- ge år tilbage, siger Nina L.Jansen, der allerede er i gang med informationsarbej- det. Det sker på borgermøder i distriktet, hvor det er dyr- lægernes målsætning at aflægge alle de større byer to besøg om året og bygderne et enkelt. Qimuttut perlerlutik qilallutillu toqusartut Qimmiutillit upperisapalaavi soqutigittaannerallu qimuttorpassuarnik navianartorsiortitsivoq ILULISSAT (CSL) - Kalaal- lit qimuttui tamaviaartinne- qarlutillu ilaanni atugarlior- tarput. Maannakkut aasaane- rani qimuttorpassuit naalliut- sinneqarlutik toqusarput. Qi- lallutik perlerlutillu toqusar- put, inuttaasa soqutigittaan- nerat pissutigalugu. Taama oqaluttuarpoq Ilu- lissani uumasut nakorsaat Nina L. Jansen, nakorsaqati- ni aapparalugu qimuttunik 30.000-inik isumaginnittuu- soq. Qimmeqarfik tassaavoq Sisimiuniit, Qaanaamut, It- toqqortoormiunut Ammassa- limmullu. Nina L. Jansen malillugu apeqqutaaginnarpoq qaqugu qimmiutilik siulleq qimmiu- timinik arsaarneqassanersoq, ukiut nikinneranni uumasu- nik illersuinermut inatsisip nutaap sakkortusineqartup atulernerata kingorna. Ar- saameqameq piffissami sivi- kitsumi imaluunniit inuuneq naallugu sivisussuseqarsin- naavoq, ajorluinnartumik pi- soqarsimappat imaluunniit naalliutsitseqqittoqarsimap- pat. Allanik pisoqartillugu akiliisitsisoqarsinnaavoq. Qamuttunik naalliutsitsisar- neq pissuteqanngilaq qimmiu- tillit ajomerannik, pissutaal- lutilli upperisapalaat akisus- saassuseqannginnerlu, Nina L. Jansen isumaqarpoq, nal- unngikkaluarlugu nuannarine- erulluinnarsinnaalluni isu- mamminik saqqummiussiner- migut, tamanna naleqqutin- ngimmat ukiuni untritilikkaa- ni pissusitoqaasimasunut. - Tamannali naammagiin- nartariaqarpara. Tamatuma tungaatigut paasissutissiinis- saq pisariaqartinneqarmat, Nina L. Jansen oqarpoq, imalu nangilluni: Imminnut nerisut - Akuttunngitsumik qimmit pitussimaffiinut aggersame- qartarpunga, inuttaasa qim- mit qimaannarsimasarmati- git. Qimuttoqatigiinnit quliu- sunit pingasut-sisamat toqu- sarsimapput, sinnerilu tas- saanerullutik ameq saanerlu. Ilaanni qimuttut qimmeqati- tik toqungasut nerisarsima- vaat. - Qimmiutilippassuit qim- mit aasaanerani piaaralutik kaatsittarpaat, isumaqaramik qimmit ukiuunerani nerisatik atorluamerusaraat. Tamanna qangali upperisapalaajuvoq, eqqunngilluinnarlunili. Qim- mit tamatigut nerinissaq pi- sariaqartippaat. Kaatsinne- qarsimasuni nukini iluaquti- ginialersarpai annikilligalut- tuinnartillugit. »Pamaarussi- vinnilu tigusat« - tamakku- nunnga assingunerummata - ukiakkut qimunnialeraanga- mik nukigisimasatik tigoq- qinniartarpaat qaammatini pingasuni-sisamani. - Inuit qimmiutiminnik ilu- amik paarsinnginnerat nuan- ninngilaq. Qimuttortaarsima- gaanni akisussaanermik tigu- sisoqartariaqarpoq. Qimmiu- tilippassuilli ullormiit ullor- mut inuusarput. Qimmit illup eqqaangiinngikkanga pui- gortarpaat. Aamma qimmit kapitinnissaat puigortarpaat. Qimmeq ullumikkut qimup- pat eqqarsaatigissanngilaat nappaateqarluni aqagu toqu- sinnaasoq. Upperisapalaat - Tamatumunnga atatillugu upperisapalaat suli atorne- qartorujussuupput. Qimmiu- tilippassuit isumaqarput pu- jortillugu siallertilluguluun- niit qimmit immittariaqan- ngitsut. Ivikkat aluttorlugit imersinnaapput. Tamanna ilumuunngilluinnarpoq. Taa- ma annikitsigisoq naamma- gisinnaanngimmassuk. Qim- meq qimutsinnani ullormut imermik minnerpaamik 1 li- terimik pisariaqartitsisarpoq, annerusumillu pisariaqartit- sisarluni qimutsilluni ima- luunniit milutsitsisilluni, Nina L. Jansen oqarpoq, isu- maqarluni aqqutissatuaasoq paasisitsiniaaneq. - Qimminik unataasameq upperinngilara. Paasisitsinia- asoqartariaqarpoq. Nas- suerutigisariaqarporli pissu- sitoqqat isumallu ukiorpas- suarni atomeqarsimasut al- lanngortinnissaat kigaatsuin- narmik pisinnaammat, Nina L. Jansen oqarpoq, paasisit- siniaanissamut atortussanik suliaqalereersoq. Tamanna qimmeqarfinni inunnik ataat- simiititsinikkut pisassaaq, il- loqarfiit annerit ukiumut marloriarlutik uumasut na- korsaannit tikeraameqartas- sallutik, nunaqarfiillu ataa- siarlutik. Ilumuunngilaq qimmit aasakkut kaatsinneqamermik kingorna ukiukkut nerisatik iluaqutiginerusaraat. Akerlerluinnaanik pisoqartarpoq. Qimmit nukillaartarput, ukiuuneranilu nukitik tamakkiisumik tiguniartarpaat sivisuumik. Det er en gammel skrøne, at hundene skulle kunne udnytte foderet bedre om vinteren, hvis de suites om sommeren. Det virker lige modsat. Hundene bliver svage, og når vinteren kommer, er de længe om at opbygge musklerne. ASS J FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.