Atuagagdliutit - 07.09.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 7. SEPTEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Pinaveersaartitsineq
aaqqissuus-
saanngippallaartoq
Pinaveersaartitsineq nalaatsornerinnaavallaarpoq.
Politikkikkut anguniakkanik saqqummiussuisoqarlunilu
suliat eqqarsaatigilluakkamik ilusilertariaqartut
pinaveersaartitsinermi siunnersuisoqatigiit isumaqarput
- Kujataani suleqatigiilernissamut cialajangersimasumik pilersaarusiorpugut. Suliniutit
ataqatigiissaarniarpagut, tamatumunngalu peqatigitillugu aningaasanik sipaarsimiaavugut,
Bolethe Stenskov oqaluttuarpoq.
- Vi har lavet en fast plan for samarbejdet i Sydgrønland. Vi vil koordinere initiativer og
samtidig kan vi spare penge, fortæller Bolethe Stenskov.
(KB) - Kalaallit Nunaanni i-
merneq annikillineqassaaq,
politikerit taama oqartarput.
Kisianni qanoq annikinneru-
lertigissava? Imigassartorneq
qanoq pilertortigisumik anni-
killisinnaava? Tamannalu a-
nguniarlugu politikerit sunik
atortussaqarpat?
Peqqinnissamut tunngatil-
lugu pinaveersaartitsinermi
suliat pineqartillugit apeqqu-
tit akissutinit amerlanerusar-
tut, Årn'se Svane Johansen a-
juusaarluni oqarpoq. Taanna
Sisimiut kommunianni pina-
veersaartitsinermi siunner-
sortitut atorfeqarpoq, aam-
malu pinaveersaartitsinermi
politikkikkut siunnersuisoqa-
tigiinni siulittaasuulluni.
Siunnersuisoqatigiit, kom-
munini peqqinnissamut a-
taatsimiititalianit katitigaa-
sut, ilaatigut pinaveersaartit-
sineq pillugu nuna tamakker-
lugu politikerinut siunnersui-
sarneq suliassaraat.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
køkken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge ..Kr. 2.590,-
Enkeltforl nat ...Kr. 415,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 3.360,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 525,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget kokken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1 -værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.590,-
1- værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.360,-
Spisekøkken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.570,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.885,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 4.235,-
Alle priser er excl. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N!
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.590,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer
pr. uge..........Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84 >
Internet www.9smaahjem.dk
E-mail salg@9smaahjem.dk
- Politikkikkut anguniak-
kat ersarissut suliallu eqqar-
saatigilluakkamik aaqqis-
suunneqarnissaat amigaati-
gaarput. Suliat tamatumun-
nga pisorlaqarfimmut, Paari-
sa-mut, nunat immikkoortui-
nut, peqqinnissamut ataatsi-
miititalianut pinaveersaartit-
sinermilu siunnersortinut ag-
guataarneqartarnerat ersar-
luttorujussuuvoq, oqarpoq.
Nunaqarfinnut
ajornerpaavoq
Aaqqissuussinerup amigar-
nera pingaartumik nunaqar-
finnut eqquisartoq, Årn'se
Svane Johansen isumaqar-
poq. Kommunini siunnersor-
tit inuiaqatigiikkaannguit i-
lanngullugil pinaveersaartit-
sinermik suliaqartarnissaat
naatsorsuutigineqarpoq. Ta-
mannali piffissaqarfiginngik-
kaat oqaatigaa.
- Sisimiut nunaqarfii mar-
luk sumiginnarsimaannarlu-
git misigisarpunga. Angala-
sarnera qaqutigoorpallaar-
poq, qanormitaavami arfineq
marlunnik qulingiluanilluun-
niit nunaqarfillit, aammalu
sikusarneranik eqqarsaate-
qartariaqartut misigisarpat,
aperivoq.
Ataqatigiissaarinissap a-
migaatigineqarnera aammat-
taaq ersertarpoq, kommunini
(KB) - Vi skal drikke mindre
i Grønland, siger politikerne.
Men hvor meget mindre?
Hvor hurtigt skal forbruget
gå ned? Og hvilke midler vil
politikerne bruge for at nå
målet?
Der runger flere spørgsmål
end svar i luften, når det gæl-
der det sundhedsforebyggen-
de arbejde, beklager Årn'se
Svane Johansen. Hun er fore-
byggelseskonsulent i Sisi-
miut kommune og formand
for det forebyggelsespoliti-
ske råd.
Rådet, der er sammensat af
repræsentanter for de kom-
munale sundhedsnævn, har
blandt andet til opgave at
rådgive landspolitikerne om
forebyggelse.
- Vi savner både nogle kla-
re politiske målsætninger for
forebyggelsen og en gennem-
tænkt organisering af arbej-
det. Der er megen uklarhed
om rollefordelingen mellem
direktoraterne på området,
Paarisa, regionerne, sund-
siunnersortit ilisimatinne-
qaqqaanngitsut Paarisa-mit
poortukkamik allagartarsuar-
nik atuakkanilluunniit, pina-
veersaartitsinermut tunnga-
sunik imalimmik takkuttoqa-
riasaaraangat.
- Akuttunngitsumik allak-
kanilluunniit ilaqarneq ajor-
put. Anguniagassat, najoqqu-
tassiat sumut attuumassute-
qarnersut aammalu kingusin-
nerusukkut najoqqutassanik
takkuttoqassanersoq ilisima-
titsissutigineqarneq ajorpoq.
- Paarisa ukioq 2000-imut
qanoq pilersaaruteqarnersoq
paasisariaqarparput, taakku
malillugit suliassagul piler-
saarusiorsinnaaniassagatsigit
oqariartuutigullu iluaqutaa-
nerussappata. Aamma ilinni-
artitsissutitoqqat assigiin-
ngitsunik najoqqutassartallit
pisariaqarpagut, peqqissaar-
tumillu siunnersuisarneq a-
tuutsilertariaqarlugu, Amse
Svane Johansen oqarpoq.
Piumassutsiminnik
suliniartut
naammanngillat
Aamma siunnersuisoqatigiit
siulittaasuata pinaveersaartil-
sinerup annertunerpaamik
piumassutsiminnik sulisunik
sulisoqarluni ingerlanneqar-
nissaanik eqqarsaat akerlile-
rusuppaa.
hedsnævn og forebyggelses-
konsulenterne, siger hun.
Værst for bygderne
Den manglende sturktur går
især ud over bygderne,
mener Årn'se Svane Johan-
sen. Der er en forventning
om, at kommunernes konsu-
lenter også tager sig af fore-
byggelsen i de små samfund.
Men det overkommer de
ikke, konstaterer hun.
- Jeg oplever, at jeg for-
sømmer de to bygder i Sisi-
miut. Det er alt for sjældent,
jeg kommer ud, og hvordan
ser det så ud for dem, der har
syv eller ni bygder og islæg-
ning at tage højde for, spør-
ger hun.
Den manglende koordine-
ring viser sig også, når der
pludselig dumper en pakke
fra Paarisa ind ad døren med
en plakat eller bøger med
sundhedsforebyggende sigte,
uden at de kommunale kon-
sulenter på forhånd er blevet
orienteret.
- Piumassutsiminnik suli-
sut annertoorujussuarmik su-
liaqarsinnaasarput, kisianni
pinaveersaartitsinerup ilaani
kisimiitinneqannginnissaat
pingaartuuvoq. Taamaatto-
qassappat sulerusuttut nu-
ngoriataassapput, allanillu i-
ngerlatitseqqikkusuttuerutis-
salluni.
- Paasisariaqarpoq pina-
veersaartitsiniarluni sulineq
akeqarmat, naak tamanna a-
qagorpiaq malunniutissan-
ngikkaluartoq. Piumassutsi-
minnillu sulerusuttunik tak-
kuttoqarlillugu, taakku ator-
feqavissunik qanittumik su-
leqateqartittariaqarput. Taa-
maanngippat sulineq eqaat-
sumik ingerlasinnaanngilaq.
Tamannalu Europa-mi nunat
amerlanersaanni paasineqa-
reerpoq, Årn'se Svane Johan-
sen oqarpoq.
Kujataamiut
suleqatigiipput
Pinaveersaartitsinermi siun-
nersortit ukiumoortumik pik-
- Ofte er der ikke noget
følgebrev med. Der oplyses
ikke om målgruppe, om hvil-
ken sammenhæng materialet
tænkes at indgå i og om der
måske følger mere materiale
senere.
- Vi er nødt til at vide,
hvilke planer Paarisa har for
år 2000, så vi kan planlægge
vores arbejde efter det og
budskaberne kan få effekt.
Og vi må have de gamle
undervisningspakker med
forskellige materialer og en
ordentlig vejledning indført
igen, siger Årn'se Svane
Johansen.
Frivillige ikke nok
Rådsformanden vil også ger-
ne den holdning til livs, at
forebyggelse i vid
udstrækning kan bero på fri-
villigt engagement.
- Frivillige kan yde en stor
indsats, men det er vigtigt, de
ikke står alene med dele af
forebyggelsen. For pludselig
er de aktive væk, og der er
korissaqatigeeqqammerput.
Tamatuma kingunitsianngua
nunat avannarliit aanngajaar-
nartut pillugit Nuummi ataat-
simeersuarnerannut peqa-
taapput.
- Nunat allat qanoq iliorlu-
tik paasisitsiniaasarnersut,
pineqartumilu suliap aallar-
tinnginnerani misissueqqaar-
tartut tusarlugu nuannerpoq,
Bolethe Stenskov, Narsap
Kommuniani pinaveersaar-
titsinermut siunnersorti oqar-
poq.
Taassumattaaq misigisar-
paa nunaqarfiit sullinneqar-
neri equngasoqartoq. Taa-
maammat savalimmiormiut
umiarsuaq atorlugu nunaqar-
finnut angalallutik pinaveer-
saartitsinermik suliaqartar-
nertik oqaluttuarimmassuk
tusarnaarluaqaaq. Isumaqar-
porlu periaaseq taanna Ka-
laallit Nunaanni atorneqar-
sinnaasoq.
Pikkorissarlitsinermi ataat-
simeersuarnermilu suleqati-
nut attaveqalerneq angune-
ikke nogen til at tage over.
- Man må se i øjnene, at
forebyggelse koster, selv om
resultaterne ikke viser sig i
morgen. Og når frivillige
involveres skal det ske i tæt
samarbejde med faste medar-
bejdere. Ellers får man ingen
kontinuitet i arbejdet. Det har
man set i øjnene i de flest
europæiske lande, siger
Årn'se Svane Johansen.
Sydregion i samarbejde
Forebyggelseskonsulenlerne
har netop været samlet til et
årligt fælles kursus. Umid-
delbart efter deltog de i en
stor nordisk konference om
rusmidler i Nuuk.
- Del var spændende at
høre, hvordan man i andre
lande kører kampagner, efter
at man først har foretaget
undersøgelser på området,
siger Bolethe Stenskov, der
er konsulent for forebyggelse
i Narsap Kommunia.
Hun oplever også, at det
halter med arbejdet i bygder-
qarpoq. Ilaatigullu Kalaallit
Nunaata kujataani siunner-
sortit qaninnerusumik sule-
qatigiilerniarput.
- Siornatigut misilissima-
varput, kisianni maanna sule-
qatigiinnissamut pilersaa-
rummik aalajangersimasu-
mik naammassisaqarpugut.
Ilaatigut suliniutigut akunnit-
sinni ataqatigiissaartalissava-
gut, taamaalilluni kommunit
arlallit iluaqutigisinnaassa-
vaat, aningaasartuutissallu
sipaarfigisinnaalissavagut,
Bolethe Stenskov nassuiaa-
voq.
Åssersuutigalugu uper-
naaq Narsap Kommuniata
Uummannami pinaveersaar-
titsinermut siunnersorti ime-
rajultunik katsorsaasartoq O-
ve Poulsen tikisippaa. Taan-
na qaammammi ataatsimi pi-
moorussilluni imigassamik
atornerluisarnermik paasisit-
siniaavoq, tamannalu kuja-
taani kommunit allat aamma
atorluarsinnaagaluarpaat.
ne. Derfor spidsede hun ører,
da færinger fortalte om deres
erfaring med et forebyggel-
sesskib, der har sejlet ud til
bygderne. Her er måske en
model, man kunne bruge i
Grønland, mener hun.
Både kurset og konferen-
cen blev benyttet til at knytte
kontakter til kolleger. Blandt
andre konsulenterne i Syd-
grønland vil have et tættere
samarbejde.
- Vi har forsøgt det før,
men nu har vi lavet en fast
plan for samarbejdet. Vi vil
blandt andet koordinere initi-
ativer med hinanden, så flere
kommuner kan få glæde af
dem og vi kan spare udgifter,
forklarer Bolethe Stenskov.
For eksempel lånte Narsap
Kommunia i foråret forebyg-
gelseskonsulent Ove Poul-
sen, Uummannaq, der er
alkolog. I en måned arbejde-
de han med en særlig indsats
mod alkoholmisbrug, som
andre kommuner i Sydgrøn-
land kunne have nydt godt af.
Forebyggelse sker med spredehagl
Forebyggelsen fungerer alt for tilfældigt. Der må opstilles politiske mål og laves en
gennemtænkt struktur for arbejdet, mener forebyggelsesråd
ASS./ FOTO: AG