Atuagagdliutit - 07.09.1999, Blaðsíða 10

10 -TIRSDAG 7. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nedlæg universitetet - styrk folkeskolen
En forsømt folkeskole kan ikke levere den efterspurgte vare.
Der må prioriteres på bekostning af de videregående uddannelser, mener lærerne
(KB) - Det er meget fornemt -
måske alt for fornemt, at
Grønland har sit eget univer-
sitet. Det mener Claus
Jochimsen, der er formand for
lærerorganisationen Imak.
For posen med penge, der
skal deles mellem uddannel-
sesinstitutionerne, bliver næp-
pe meget større inden for de
nærmeste år. Så vil folk have
en bedre folkeskole i Grøn-
land, kommer vi ikke uden
om at foretage nogle barske
prioriteringer, påpeger han.
- Jeg mener, vi er nødt til
at tænke lidt respektløst, hvis
vi virkelig ønsker at forbedre
samfundet ved at uddanne
flere. Er det strategien, nytter
det ikke at starte med at etab-
lere uddannelser på universi-
tetsniveau. Det er helt oplagt,
at man må begynde med at
styrke folkeskolen.
- Så måske skal vi sige til
de unge: Tag dog de længere
uddannelser i Danmark - det
er betydeligt billigere for
Grønland!
Lærerne ønsker naturligvis
en bedre folkeskole. Og de
ser frem til den uge lange
skolekonference, der starter i
Kangerlussuaq onsdag.
- For os er det startskuddet
til arbejdet med at udforme
en ny skoleforordning. Vi ser
det som en enestående chan-
ce for, at vi endelig finder en
grønlandsk vej for skolen.
- Vi ønsker ikke flere kopier
eller lappeløsninger, men en
skole skabt for de, der lever i
Grønland, uanset hvor de kom-
mer fra, siger Claus Jochimsen.
QINNUTEQAQQUSISSUT
Matumuuna aningaasaateqarfik AIDS Fonden qin-
nuteqaqqusilluni kajumissaarivoq, aningaasaateqar-
fimmi siulersuisut ataatsimiinnissaannut oktoberip
qeqqani 1999 pisussamut.
HIV akiorniarlugu AIDS-Fondip siunertarai:
■ nunatsinni HIV-mik tunillatsissimasut AIDS-
imillu nappaateqalersimasut tapersersussallugit,
■ HIV AIDS-ilu pillugit paasititsiniaanerit taper-
sersussallugit kiisalu
■ nunatsinni HIV-imik tunillatsinnermit nappaatit,
AIDS-illu nappaataanera pillugit ilisimatusar-
nerit tapersersussallugit.
Aningaasaateqarfimmut qinnuteqartut paasissutissa-
nik piumasaqarfigineqarput nassuiaasiornissaannut
makkuninnga; siunertaq, siunertamut nassuiaat, siu-
nertamullu aningaasartuutissat missingersuusiorne-
ri.
Qinnuteqaat 1. oktober 1999 nallertinnagu AIDS-
Fondip tigoreersimassavaa. Qinnuteqarnermi allat-
tuiffissaq PAARISA-mi Napparsimmavinni, kom-
muuninilu pinaveersaartitsinermut siunnersortini
saaffiginninnikkut pissarsiarincqarsinnaapput.
Qinnuteqaat uunga nassiunneqassaaq:
INDKALDELSE AF
ANSØGNINGER
AIDS Fonden indkalder hermed ansøgninger til
behandling på fondens bestyrelsesmøde, der påreg-
nes afholdt medio oktober 1999.
Til bekæmpelse af HIV har AIDS-fonden formål:
■ at yde støtte til mennesker med HIV/AIDS
■ at støtte oplysning om HIV og AIDS og,
■ at støtte forskning inden for HIV/AIDS.
Ansøgninger til fonden skal indeholde oplysninger
om: formål, projektbeskrivelse og beskrivelse af
udgiftsbudget.
Ansøgning skal være AIDS-Fonden i hænde inden
1. oktober 1999. Ansøgningskema kan rekvireres
hos PAARISA, på alle sygehuse og hos kommuner-
nes forebyggelseskonsulenter.
Ansøgning fremsendes til:
Box 1160- 3900 Nuuk
Tlf.: 34 66 75 • Fax: 32 66 28
Integration til diskussion
Lærerne bakkede kraftigt op,
da politikerne indførte den
integrerede skole. Men nu
stiller de spørgsmålstegn
ved, om det er den rigtige
model.
- I det kommende arbejde
er der ingen hellige køer, der
ikke må slagtes, hvis det
viser sig rigtigst. Og vi kan
nu se, at der er flere steder,
hvor det ikke går så godt med
den integrerede skole. Den
kræver flere ressourcer til for
eksempel to-lærerordning,
end vi har i dag.
Alternativt burde timetal-
let i visse fag fordobles, når
lærerne er tvunget til at
undervise på to sprog, mener
lærerformanden.
- Spørgsmålet er også, om
forældrene i lige så høj grad
bakker integrationen op i
dag, nu hvor de har set den i
funktion nogle år. Det er jeg
spændt på at høre, siger han.
11 år måske for mange
Lærerne ønsker desuden
længden af folkeskolen sat til
diskussion.
- Der er elever, der er mod-
ne nok til at forlade skolen
efter 10. klasse. Vi kan ind
imellem have opfattelsen, at
vi er med til at passivisere
eleverne det sidste år, så de
når at miste interessen for at
gå i gang med mere uddan-
nelse. Vi vil være de første til
at beklage, hvis det forholder
sig sådan, siger Claus
Jochimsen.
Forkortes folkeskolen med
et år, vil det kræve mere akti-
vitet tidligere i forløbet. Men
det er lærerformanden ikke
så bekymret for.
- Så længe skolen er 11-
årig påvirker det hele for-
løbet for både lærere og ele-
ver. Der kan let brede sig en
»vi når det nok-holdning«.
Måske ville det være bedst
for alle parter, at der kom lidt
mere go i hele skoleforløbet.
Samtidig skal lærernes
efteruddannelse forbedres
betydeligt. Det gælder både
inden for de enkelte fag, der
står på skemaet, og inden for
nye undervisningsformer.
- Vi er for eksempel meget
positive over for de nye tan-
ker om teamsamarbejde på
tværs af klasser og klassetrin.
Men også det kræver noget
efteruddannelse, siger Claus
Jochimsen.
Et andet område, der skal
styrkes er uddannelses- og
erhvervsvejledningen. Den
skal starte tidligere i skolen
og være en mere integreret
del af skolegangen. Der skal
være et langt tættere samar-
bejde med det lokale
erhvervsliv og med andre
uddannelsesinstitutioner, så
det bliver lettere for eleverne
at komme videre i systemet.
Linier er forældede
På områder er skolen i dag
forældet, mener lærerne. Det
gælder delingen i a- og u-
linie efter 9. klasse.
Ideen bag ordningen var,
at de, der stilede mod eksem-
pelvis handelsskole og GU,
fortsatte i u-linien, mens ele-
ver, der for eksempel kunne
tænke sig en lærerplads, gik
videre i a-linien og her fik en
undervisning, der var mere
rettet mod den snarlige entré
på arbejdsmarkedet.
- Men sådan fungerer det
ikke. A-linien er lige så bog-
ligt anlagt som u-linien, blot
på et lavere niveau. Desuden
er det vel ikke givet, at de,
der ønsker sprog på højt
niveau også skal have mate-
matik på højt niveau.
- Vi er gode til forskellige
ting, og det kan skolen bedre
tage højde for, hvis vi beva-
rer stamklasserne efter 9.
klasse og i stedet deler ele-
verne i enkelte fag, mener
Claus Jochimsen.
Forældre må tage ansvar
Lærerne glæder sig over, at
forældrene har fået mere ind-
flydelse på den overordnede
planlægning på den enkelte
skole.
- Det er utroligt vigtigt at
engagere forældrene i børne-
nes skolegang. Og vi vil ger-
ne have et tæt samarbejde
med forældrene. Blandt
andet vil vi gerne udvikle
nye og bedre former for
forældremøder og -konsulta-
tioner.
Men forældre må ikke for-
vente, at læreren kan løse
deres problemer eller tage
ansvaret for barnets opdra-
gelse. Og det er der desværre
en tendens til, at man forven-
ter i dag, beklager lærerfor-
manden.
- Der går for meget tid med
at lytte til børnenes proble-
mer. Men vi kan ikke magte
at udfylde den rolle, familien
tidligere har spillet for bar-
net. I så fald skulle vi indføre
kostskoler!
Atuarfik akuleriiffiusoc] politikerit atuutsilermassuk
ilinniartitsisut tapersersuilluarput, maannali aaqqiineq
apeqquserpaat.
Lærerne bakkede kraftigt op, da politikerne indførte den
integrerede skole, men nu sætter de spørgsmålstegn ved
modellen.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN